Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Emil Magnus Bjerre, Mads Primholdt Haahr
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #0 Hjælpemidler ved skriftlig eksamen
Titel 2 Dansk Politik
Titel 3 Sociologi - identitetsdannelse
Titel 4 Økonomi + EU
Titel 5 Kriminalitet - forbrydelse og straf
Titel 6 USA's udfordringer
Titel 7 Køn i teori og tal (SRO)
Titel 8 Medier og politisk meningsdannelse
Titel 9 Økonomi
Titel 10 Velfærdsstaten
Titel 11 International Politik
Titel 12 Politik (KV-valg)
Titel 13 Sociologiens kernestof
Titel 14 Økonomiens kernestof
Titel 15 Metode
Titel 16 Globalisering og international økonomi
Titel 17 EKSAMENSINFORMATION OG MATERIALER VED DEN SKRIFTLI
Titel 18 Forløb#2
Titel 19 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #0 Hjælpemidler ved skriftlig eksamen

Positivliste til 2.c SA, skriftlig terminsprøve

Eleverne skal, så vidt det er muligt, downloade og medbringe alt digitalt undervisningsmateriale og egne noter.

Som undtagelse må elever tilgå et udvalg af Systimes i-Bøger under eksamen. Det er dog IKKE TILLADT at anvende Systime-platformens søgefunktion. For en sikkerheds skyld skal eleverne derfor tilgå i-bøgerne fra nedenstående links.
Når en bestemt iBog er åbnet i en browser må eleverne godt anvende søgefunktionen 'Søg i denne iBog'.

USA’s udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Køn og ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Politikbogen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Politikkens kernestof: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
Metodebogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
SRO-sitet: https://sites.google.com/gefion-gym.dk/2c-sro-genderidentity2024/startside
Økonomiens kernestof: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1

Øvrige links:
Den samfundsfaglige regnemaskine: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/statistik-og-metode/arbejdsbog-til-skriftlig-samfundsfag/den-samfundsfaglige-regnemaskine

Site til økonomiforløb: https://sites.google.com/gefion-gym.dk/24-25-2c-sa-oekonomi/start
(I må gerne gå ind på alle de forskellige undersider på sitet. I må gerne gå ind på de direkte links - men I må ikke bagefter klikke jer videre. Hvis der f.eks. ligger en film fra youtube, må I gerne se præcis dén - men I må ikke klikke videre rundt på youtube.)

Videoer om de skriftlige genrer:
Diskussion: https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM

I må:
Bruge links, der er brugt i undervisningen. I må f.eks. gerne se youtube-videoen, der handlede om diskussionsgenren. (Men I må ikke klikke jer videre til andre videoer på youtube)
I skal have det direkte link på forhånd. I må ikke søge det frem vha. google eller lignende.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Politik

I dette forløb har 1.c lært om grundlæggende begreber indenfor overemnet politik. Herunder forskellen på fordelings- og værdipolitik, forskellige vælger- og partityper samt forskellige modeller, som bruges til at analysere vælgerne og partiernes adfærd. Undervejs har vi haft fokus på den nuværende SVM-regerings politik og dens udfordringer med at være en "midterregering".

Derudover har eleverne lært om demokratiet og dets kendetegn. Herunder teorier om, hvordan demokratiet bør fungere(deltagelses- og konkurrencedemokrati) samt begreber for forskellige måder demokratiet kan fungere på (direkte og indirekte demokrati).

Til sidst har vi haft om politisk kommunikation, og hvordan det fungerer i et moderne demokrati, hvor medierne har stor magt. Her har eleverne fået tildelt et politisk parti, som de skulle lave en kampagnevideo for.

Kernebegreber:
Værdi- og fordelingspolitik
Down's og Molins model
Kernevælger og marginalvælger
Class-voter og issue-voter
Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
Eastons model
Magt
Medialisering
Spin


Materiale:
Luk Samfundet Op!, side 112-114, 118-120, 121-122, 125-128, 152-160

Artikler:
"Her er hovedpunkterne i regeringsgrundlaget" - artikel fra TV2.dk
"Valgforskere afliver myten om, at der findes midtervælgere" - artikel fra Dagbladet Information
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi - identitetsdannelse

Sociologiforløb med overskriften "Det senmoderne samfund - perfekthedskultur eller præstationssamfund".

Fokus har været på unges identitesdannelse i det senmoderne samfund. Herunder, hvordan de tendenser, som kendetegner det senmoderne samfund, kan være med til at forklare den nuværende trivselskrise. Derudover har vi lært om feminismens fire bølger, og hvad der kendetegner dem hver især. Og klassens er blevet introduceret for den skriftlige genre "hypoteseopgaver".

Begreber:
Socialisering (primær, sekundær og dobbelt)
Normer (formelle og uformelle)
Identitetens fire niveauer: jeg-, personlig-, social- og kollektiv-identitet.
Hofstedes løgmodel.
National identitet
Jeg-kultur/Vi-kultur.
Integrationsidentitet: ren-, bindestregs- og kreolsk identitet.
Integrationstyper: assimilation, segregation og pluralistisk integration.
Aftraditionalisering
Individualisering,
Risikosamfundet (Ulrik Beck)
Giddens-begreber: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet.
Feminismens fire bølger

Stof:
Luk Samfundet Op!: 29-34 37-40, 43-48, 53-60, 65-71
De Perfekte Piger afsnit 1, DR.
"Jeg er ikke rigtig dansk eller  rigtig arabisk” af Layal Freije, Politiken.
"Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)", af Frederik Kulager, Zetland.
"Det moderne samfund er et risikosamfund", af Antoinette Fage-Butler, Jyllands-posten.
Fanden ta' kommunen, dokumentar TV2, afsnit 1 og 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi + EU

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til grundlæggende begreber indenfor økonomi: markedsmekanismerne, prisdannelsen, behovspyramiden, BNP og de samfundsøkonomiske mål.

Derudover er de blevet introduceret for alternative tilgange til økonomi, som belyser aspekter, som den traditionelle økonomi har haft tendens til at overse. Det gælder særligt klimaet og den kønslige ulighed. I den forbindelse har de lært om ”feministisk økonomi”, som det bliver beskrevet af Emma Holten, og ”cirkulær økonomi”, som det bliver beskrevet af Kate Raworth og hendes ”Doughnut-model.”

Til sidst har vi kort, med udgangspunkt i EP-valget, lært om de institutioner, som EU bygger på, og eleverne er blevet introduceret til den skriftlige genre "sammenligningsopgaven".

Materialer:
Luk Samfundet op!, kapitel 8 og 9
”Kate Raworth: A healthy economy should be designed to thrive, not grow” – Tedtalk af Kate Raworth, youtube.com
"De usynlige kvinders klub, afsnit 4", podcast med Emma Holten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet - forbrydelse og straf

Kriminalitet  - Forbrydelse og straf

I dette forløb beskæftiger vi os med kriminalitet i et samfundsmæssigt perspektiv. Kriminologi er en samfundsmæssig disciplin, der beskæftiger sig med forbrydelse og straf. I løbet af forløbet skal vi beskæftige os med følgende spørgsmål: Hvilke typer kriminalitet findes der og hvordan kan vi måle det? Hvorfor opstår kriminalitet og hvordan kan vi som samfund reducere det? Hvad koster kriminalitet samfundet og hvilke institutioner spiller en afgørende rolle i det danske retssystem? Hvorfor straffer vi og hvilke motivationer, interesser og logikker gemmer sig bag partiernes retspolitik?

Indhold og arbejdsformer

Forløbets fokus på tværfaglighed er tænkt som en måde at åbne for almendannende perspektiver. Det kan være når vi arbejder med spørgsmålet om hvordan kriminalitet er forbundet med ulighed (Klafkis epokale nøgleproblem) eller når vi opfordrer eleverne til innovativt at formulere strategier til hvordan man på forskellige niveauer kan reducere forekomsten af kriminalitet.  

Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med kriminologiske teorier om identitetsdannelse men også arbejde med samfundsfagets metoder om hvorfor kriminalitet opstår (kvalitativt) og hvordan vi kan måle forekomsten af kriminalitet (kvantitativt). Fagets komparative metode kommer i spil når vi sammenligner retssystemer eller forekomsten af kriminalitet på tværs af landegrænser. Derudover er der indtænkt skriftlige opgaver der træner teori og metode-forståelse.

FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne:

-Påvise faglige sammenhænge ved den kriminelle udvikling såsom mørketal og straffe ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kriminalitetens teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger såsom straffelove, magtfordeling, mørketal og opvækst samt udviklingstendenser.
-Anvende viden om retspolitik til at undersøge retsmæssige problemer i Danmark og andre lande og diskutere forlæggende retspolitiske løsninger
- Forklar hvordan kriminelle handlinger og miljøer kan forklares ud fra sociale og kulturelle samfundsforandringer

PROBLEMSTILLINGER

Eleverne har arbejdet med følgende faglige problemstillinger

-Hvordan måler man kriminalitet i et samfund?
-Hvad er kriminalitetens mørketal og hvad kan man gøre for at reducere den?
-Hvilke faktorer bidrager til kriminalitet i et samfund?
-Hvilke teorier og begreber kan bruges til at forklare fremkomsten af kriminalitet i et samfund?
-Hvordan kan man motivere straf?
-Hvordan er retssystemet indrettet?
-hvad kendetegner de retspolitiske skillelinjer?
-Hvad kendetegner den danske strategi over for bander og grupperinger?

Fra læreplanen indgår der følgende kernestof

SOCIOLOGI: (identitetsdannelse og socialisation), (massemedier og politisk meningsdannelse) og (social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring).
POLITIK: Fokus på partiernes retspolitik samt magtens 3deling og institutioner i retssystemet
METODE: komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode,  (statistiske mål)
Supplerende stof i form af kriminologiske forklaringsteorier samt straffeteorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA's udfordringer

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med USA's udfordringer. Vi fokuserer på den tiltagende polarisering og populisme og undersøger de forskellige vælgergrupper, partierne og partisystemet, samt aktuelle emner i den amerikanske offentlighed.

Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
Hvad kendetegner de politiske partier i USA?
Hvad kendetegner vælgertyperne i amerikansk politik?
I hvilket omfang er USA polariseret og hvad betyder det for den amerikanske offentlighed?
Hvad er årsagen til den stigende polarisering?

Af kernestoffet dækker forløbet
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-Komparativ metode og casestudier
-politisk meningsdannelse og medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Medier og politisk meningsdannelse

Dette forløb formede sig som et projekt (mens vi sideløbende blev klar til terminsprøven og SRO-prøverne):

PROJEKTBESKRIVELSE:
I får tid i modulerne til at arbejde med denne opgaveformulering, som skal besvares i grupper (3-4 personer):

Undersøg og analyser en selvvalgt politikers brug af sociale medier (ét er nok).
I skal anvende viden om medier og politisk meningsdannelse.

Giv en diskussion af, om sociale medier er en gevinst for demokratiet.
I skal anvende viden om demokrati.

Skitsér en kort kampagne til et socialt medie for jeres politiker. Kampagnen skal bestå af tre opslag. I kampagnen skal indgå grafisk materiale.
I skal kunne argumentere fagligt (med begreber) for, at jeres kampagne vil have en gunstig effekt for politikeren. Inddrag overvejelser over målgruppe.

Produkt:
I skal lave en powerpoint eller andet præsentationsprogram.
I skal fremlægge for hinanden i matrixgrupper.
I skal give hinanden feedback – I får et feedbackskema af mig.

KERNESTOF
- Et historisk rids af udviklingen i medierne fra det moderne til det senmoderne samfund.
- Medialisering (herunder mediernes dagsordensættende funktion).
- Mediernes forskellige roller (vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund).
- Spin, priming, framing.
- Effektteorier (teorier om mediernes påvirkning af brugerne).
- Begreber til sociale medier: Frontstage og backstage; populisme og professionalisme; polarisering, ekko-kammer og filterboble; forstærkelses- og mobiliseringshypotesen.

KERNESTOF (LÆREPLAN):
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi

Langt forløb om økonomi med fokus på Danmark.

Forløbet blev struktureret i et google site, hvor arbejdsspørgsmål, opgaver,
filmklip mv. ligger.
Sitet er inddelt i en række temaer, som dermed også viser, hvad I skal kunne.
I skal kunne anvende viden om økonomiske mål og økonomiske
sammenhænge - f.eks. om sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed
- og inddrage det økonomiske kredsløb (og multiplikatoreffekten) til at vurdere
effekter af ændringer i økonomien eller politiske indgreb.
I skal selvfølgelig også kunne inddrage monetarismen og keynesianismen i
diskussion og vurdering af disse ændringer/indgreb.


Vi arbejdede med disse punkter i læreplanens kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Link til forløbets site: https://sites.google.com/gefion-gym.dk/24-25-2c-sa-oekonomi/start
- Du må gerne gå på sitet til skriftlig eksamen og terminsprøve. Du må gerne klikke på links'ne på sitet, f.eks. til bogportalen eller drev - men I må ikke klikke jer videre rundt på de sider, I er kommet til.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstaten

Forløb om velfærdsstaten i Danmark, herunder argumenter for/imod ulighed samt bevægelsen fra velfærdsstat til konkurrencestat.

D. 8., 9. og 15. maj havde I et innovationsforløb med dansk og samfundsfag. Emnet var ulighed.
I skal kunne inddrage argumenter for og imod ulighed i dette forløb om velfærdsstaten.

Kerneindhold:
- Velfærdsmodeller
- Ulighedsbegreber, ulighedsdebat. Viden om ideologiernes synspunkter og argumenter.
- Gini-koefficienten
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat?
- Udfordringer for velfærdsstaten. Løsninger på udfordringerne?
- Den danske model/løndannelsen
- Aktør/strukturperspektiv i samfundsfag.


Vi har især arbejdet med følgende kernestof i læreplanen:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International Politik

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med de grundlæggende begreber, teorier, modeller og problemstillinger indenfor international politik. Hovedfokus er på de 3 mainstream-teorier (realisme, liberalisme og konstruktivisme) og disses antagelser og kernebegreber. Eleverne arbejder med en række temaer og cases, der er centrale for IP-disciplinen og dens aktuelle problemstillinger.

Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
Hvordan undgår vi internationale konflikter, hvordan opnår vi et stabilt internationalt system?
Er der regler i det internationale system?
Hvilke aktører er relevante og har handlemuligheder i det internationale system?
Hvordan måler vi magtforhold i det internationale system?
Hvordan afgør vi om Danmark er i krig?
Hvilke udenrigspolitiske mål og muligheder har Danmark som småstat?
Hvilke internationale organisationer er afgørende for at forstå Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder?
Hvilken rolle spiller ideer i det internationale system?
Hvad kendetegner den vestlige verdensorden?
I hvilken grad udgør BRICS en udfordring for den vestlige verdensorden?
I hvilken grad udgør autokratiske styreformer en udfordring for den vestlige verdensorden?

Af kernestoffet dækker forløbet
-Aktører, magt, sikkerhed, konflikter
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-Komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politik (KV-valg)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sociologiens kernestof

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med de vigtigste begreber, teorier, modeller og problemstillinger indenfor sociologiens kernestof. Det indebærer en repetition af de vigtigste begreber indenfor identitetsdannelse og socialisering men også en udvidelse af den faglige forståelse i forholdet mellem aktør og struktur og samfundsforandringer i de seneste 150 år. Forløbet lægger vægt på klassiske sociologer som Marx, Durkheim, Weber samt nyere sociologi som Bourdieu og Foucault.

Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
-Hvordan kan identitetsdannelse og socialisering forklares?
-Former individet selv sin skæbne?
-Hvilken betydning har social baggrund for sundhed?
-Hvordan kan vi bruge Bourdieus begrebsapparat til at forklare ulighed og social reproduktion?
-Hvad forstår vi med den meritokratiske illusion?
-Hvordan kan man bruge kvantitativ og kvalitativ metode til at understøtte sociologiske undersøgelser?
-Hvad forstår vi ved governmentalitet og hvordan kan vi bruge diskursanalyse til at undersøge diskurser?

Af kernestoffet dækker forløbet
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Materiale:
Sociologibogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Økonomiens kernestof

Forløbet indebærer en kort repetition af det økonomiske kernestof i relation til økonomiske mål, kredsløbet og økonomisk politik. Hovedfokus ligger på økonomiske teorier.

Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
-Hvilke økonomiske mål kan man bruge til at afgøre sundhedstilstanden i dansk økonomi?
-Hvilke økonomiske mål er i konflikt med hinanden?
-Hvilke sektorer er der i det økonomiske kredsløb?
-Hvilke former for økonomisk politik kan man anvende?
-Hvilke økonomiske teorier eksisterer der og hvilke økonomiske mål har de fokus på?
-Hvordan skal vi forstå regeringens hjælpepakker under Coronakrisen i relation til økonomiske teorier?
-Er kapitalismen en forudsætning eller en begrænsning for at opnå grøn omstilling?
-Kan økonomisk vækst være bæredygtig?
-Hvad er ontologi og antropologi og hvordan kan man bruge det til at forstå økonomiske teorier og deres udvikling?

Af kernestoffet indgår:
-Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter, og styring nationalt, regionalt og globalt
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Metode

I dette miniforløb stifter eleverne bekendtskab med de grundlæggende begreber indenfor samfundsfagets metoder. Forløbet ligger parallelt med SRP-perioden.

Af kernestoffet indgår:

-Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Globalisering og international økonomi

I dette forløb fokuserer vi på globalisering. Fagligt er der et fokus på globaliseringens dimensioner, opfattelser af globalisering samt globaliseringens konsekvenser for national og global ulighed. Vi har undersøgt om der er en sammenhæng mellem globaliseringens løfter om vækst, velfærd og velstand og så den tiltagende populisme.

Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
-Hvilke dimensioner af globaliseringens findes der?
-Hvem er globaliseringens tabere og vindere?
-Hvilke opfattelser af globaliseringen findes der og hvordan kan vi bruge viden om ideologi og IP-teori til at nuancere vores forståelse af globaliseringsopfattelser.
-Hvordan kan globaliseringsopfattelser bruges til at forklare vælgeradfærd
-Hvad er populisme?
-

Af kernestoffet indgår
-Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin samt kulturelle mønstre i forskellige lande
-Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
-Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 EKSAMENSINFORMATION OG MATERIALER VED DEN SKRIFTLI

EKSAMENSINFORMATION OG MATERIALER VED DEN SKRIFTLIGE EKSAMEN

Eleverne skal, så vidt det er muligt, downloade og medbringe alt digitalt undervisningsmateriale og egne noter for at kunne anvende det i forberedelsestiden.

Som undtagelse må elever tilgå et udvalg af Systimes i-Bøger under eksamen. Det er dog IKKE TILLADT at anvende Systime-platformens søgefunktion. For en sikkerheds skyld skal eleverne derfor tilgå i-bøgerne fra nedenstående links. Når en bestemt iBog er åbnet i en browser må eleverne godt anvende søgefunktionen 'Søg i denne iBog'.

Nedenstående materialer kan anvendes ved den skriftlige eksamen.

POLITIK:
Politikbogen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Politikens kernestof: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/

SOCIOLOGI:
Sociologibogen: https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Sociologiens kernestof: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/

ØKONOMI:
Økonomi-bogen: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Økonomiens Kernestof: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/

INTERNATIONAL POLITIK:
IP-bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

METODE:
Metode-bogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

TEMA-BØGER:
Køn og Ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Fra Drengestreger til Bandekiminalitet: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Luk Samfundet Op: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
USA's Udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Det Politiske Europa: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/

OM SKRIFTLIG SAMFUNDSFAG
Sådan skriver du i Samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Eleverne har derudover adgang til ORDNET.DK
https://ordnet.dk/ordnetdk

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer