Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Frederik Taulborg Hansen, Martin Colerick
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Det moderne gennembrud (DHO)
Titel 3 Danske kolonihistorier
Titel 4 Ungdom og 1968
Titel 5 Middelalder, korstog og kulturmøder
Titel 6 Renæssance og reformation
Titel 7 Renæssance og reformation - fortsat
Titel 8 Den kolde krig og murens fald
Titel 9 Racisme og raceuroligheder i USA
Titel 10 Kina - fra kommunisme til ny supermagt?
Titel 11 Folkedrab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Romerriget

Fokus har været på en kort, primært kronologisk introduktion til emnet med hovedvægt på den
ældre historie frem til kejsertiden. Fokus har desuden været at give en kort introduktion til nogle
af de centrale begreber i faget.


Litteratur:
Alle opgivne kapitler refererer til kapitler i bogen På sporet af Romerriget af Kristian Jepsen
Steg (2015).
Derudover er der læst uddrag fra Derfor historie af Kristian Iversen (2022).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det moderne gennembrud (DHO)

Som optakt til og som en integreret del af DHO har vi gennemført forløbet "Det moderne gennembrud".

Fokus har været på en introduktion til Danmark i 1800-tallet i bred forstand og mere specifikt på det moderne gennembrud (ca. 1870-1900).

Jf. elevernes DHO har vi arbejdet med to forskellige spor i undervisningen:

1. Arbejdere og fattiges vilkår i slutningen af 1800-tallet.

2. Sædelighedsfejden og diskussionen om køn, ægteskab og seksualitet i perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danske kolonihistorier

Danske kolonihistorier

Fokus Danmark og de danske kolonier. Der arbejdes med kildeanalyse. Perspektiveres til idag og debatten om den koloniale fortid.: Skal Danmark sige undskyld?

Særlige fokuspunkter:
- Kildeanalyse og formulering af spørgsmål og problemstillinger
- Museumsformidling
- Historiebrug

Materialeliste (grundbøger):
Danske Kolonihistorier - Fra sukkerrør til skippermix s. 16-31 + 84-94+128-137
Rigsarkivets hjemmeside om De Vestindiske Øer: https://www.virgin-islands-history.org/ til oplæg og gruppearbejde med kreativt produkt

Kilder:
Gardelins reglement, 1733
Forordningen om Negerhandel, 1792
Peter von Scholtens plakat, 1848
Uddrag af citater fra:
- C.C Christensen; Geografi nr. 2, Geograf for mellemskolen, 1907.
- Cecil Rhodes: Draft of ideas, 1870
- Joseph Chamberlain: Schribners Magazine, 1898
- Rudyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899



Film og dokumentar:
Danskernes Congo Æventyr (Opdagerne) 2006.
Eksperimentet (Louise Friedberg, 2010)


Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie,  
        herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem. Selv finde og sortere i historiefagligt materiale.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ungdom og 1968

968

Formål og forløbsbeskrivelse
Med begrebet, snarere end årstallet, 1968 vil vi i 6-8 moduler afdække de brud i dansk politisk samt samfunds- og kulturhistorie som fandt sted i perioden.

Perioden forstås bredt som hele den periode i hvilken en ny politisk identitet på venstrefløjen samt en ny kulturel identitetsdannelse blandt unge fandt sted og indtil opgøret mod autoriteter og traditioner, det nye venstres identitetsdannende dagsorden og solidariteten med de forskellige socialistiske styrer dør ud. Perioden går så fra SF’s dannelse i 1958 (idet SF dels blev rekrutteringsgrundlag for mange i det nye venstre, dels fungerede partidannelsen i sig selv som eksponent for en række nye partidannelser på venstrefløjen) og frem til Schlüters overtagelse af regeringsmagten, hvormed opgøret med borgerlig politik, kultur og tradition til en hvis grad ebbede ud.

Emnet læses tematisk, og i hvert modul forsøger vi at tage udgangspunkt i 1968 i Danmark og dernæst i verden, og derefter at kigge både frem og tilbage indenfor perioden (tværsnit). I de tilfælde hvor det er relevant vil vi forsøge at kigge meget længere tilbage og helt frem til i dag (perspektivering)

Modul 1: Introduktion til historie

Kildeanalyse og kildekritik

MATERIALER:
”Størrelsen på Husstande”, danmarkshistorien.dk
”Arbejdsstyrke i procent af befolkningen”, danmarkshistorien.dk
”Scooterpigen” fra Billed-bladet,1962
”Ungdom og læderjakker” Gallup, 1957
”Toms Yankie-bar reklame” fra Billed-bladet, 1955
”Farlig ungdom” filmplakat, 1953
"Ungdom med penge" fra Samvirke, 1957
"Teen-age: vejledning i skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m.m.", 1952
"Ungdomskommissionens betænkning 1952", s. 26-30.

Modul 2: Ungdom i 1950'erne

MATERIALER:

"Kold krig og velfærdsstat", Danmarkshistorien.dk
”Størrelsen på Husstande”, danmarkshistorien.dk
”Arbejdsstyrke i procent af befolkningen”, danmarkshistorien.dk
”Scooterpigen” fra Billed-bladet,1962
”Ungdom og læderjakker” Gallup, 1957
”Toms Yankie-bar reklame” fra Billed-bladet, 1955
”Farlig ungdom” filmplakat, 1953
"Ungdom med penge" fra Samvirke, 1957
"Teen-age: vejledning i skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m.m.", 1952
"Ungdomskommissionens betænkning 1952", s. 26-30.

Modul 3: Introduktion til fænomenet og perioden omkring 1968

Vi ser filmen: ”Fede tider” instr. Peter Bay 1996.


Modul 4: Ungdomsoprøret
DK:
Hvad var ungdomsoprøret, hvad var indholdet, hvad gik protesten på – besættelsen af Psykologisk Laboratorium, Demonstrationen i konsistoriegården, professorvældet

VERDEN:
To slags oprør – et politisk, med Paris som centrum og et socialt med Californien som centrum

TVÆRSNIT:
Forløbere for ungdomsoprøret, fx besættelsen af fugleøen (1967) – ungdomsoprørets efterskvulp: børnemagt- og rock, BZ bevægelse, de autonome, Ungdomshuset

PERSPEKTIVERING:
Den franske revolutions opgør med tradition og autoriteter (herunder samværs- og hilseformer, mode og socialt hierarki)

MATERIALER:
Grundbog: Kühle p. 289-96 (om ungdomsoprøret)
Kilde: Opbrud txt 25 (Finn Ejnar Madsens tale)

Klip fra http://www.dr.dk/skole/Historie/1960erne/Oproer/Aktioner/aktioner.htm

Klip fra http://www.dr.dk/skole/Historie/1960erne/Oproer/Holdninger/20100514155607.htm

Klip fra http://www.dr.dk/skole/Historie/1960erne/Oproer/Holdninger/20100514155607.htm


Modul 5: Kollektiver og kønskamp
DK:
De nye boformer, de nye samværsformer – hvad ville de unge med dem og hvordan blev de modtaget af samfundet – historien om Christiania
b) Kvindefrigørelse, brændte BH’er etc

VERDEN:
Summer og Love-ideologien, Woodstock, stofferne, fri seksualitet
Kønskampen i Europa

TVÆRSNIT: Dogmatisme i kollektivtanken (se fx klip fra filmen Fede Tider)

PERSPEKTIVERING:
Kollektivtanken og kønskampens nære forbundethed med ideologien fra de socialistiske styrer rundt om i verden → støtte til disse (fx Sovjet, Kina, Albanien, Cambodia etc)

MATERIALE:
Grundbog: Bryld p. 249-55 (om kvindefrigørelse)
Kilde: Opbrud txt 28 (om et kollektivistisk arbejdsfællesskab på Nørrebro – inkl. Spørgsmål)

Modul 6: Skyggesiden af kollektiver og kønskamp

Vi skal se dokumentaren: "Christianias børn", DR, 2015

MATERIALER:
"Man blev bare hurtigt voksen", Information, 15.08.2015
"De gode sider ved vores barndom blev klippet ud", Politiken, 22.08.2015

Modul 7: Musik, kunst og ungdomskultur
DK: Musikken har aldrig før eller siden været så snævert forbundet med så stort et identitetsprojekt som 1968-kulturens. Vi tager eksempler fra både den politiske troubadour-del samt den mere eksperimenterende rockdel (Cæsar, Trille og Steppeulvene)

VERDEN: Woodstock – men også det allerede gryende opgør imod hippiekulturen i The Stooges og Velvet Underground, der blev punkbevægelsens fædre

TVÆRSNIT: Politisk kunst, provokerende kunst, rindalismen

PERSPEKTIVERING:
Troubadourer, barder og narrer og deres rolle i europæisk politisk historie og kulturhistorie

MATERIALER
Grundbog: (Andersen, Benny: ” Sex, drugs and rocknroll”, 2008)
Kilde: De blasfemiske vers (artikel om Trilles sang fra Berlingske 2006)
Musik: Cæsar ”Det store stygge Storkespringvand” (Youtube) + Trille ”Øjet i det høje” (Youtube) + Steppeulvene ”Itsi-bitsi”



Modul 8: Verden bliver mindre
DK: 1968 var fra starten et globaliseret fænomen, der hentede næring i Paris og USA og hvis politiske engagement i lige høj grad var rettet imod de hjemlige magthavere som udenlandske fjendebilleder og idolbilleder. Verdensbankdemonstrationerne, anti-atomkraft-bevægelsen

VERDEN: Vietnamkrigen som verdens første massivt mediedækkede krig

TVÆRSNIT: Atommarcherne, Den økologiske bevægelse

PERSPEKTIVERING:
Hvad havde USA lært af Vietnamkrigen da de mediedækkede den første Irak-krig

MATERIALER
Grundbog: Andersen p. 185-86 (om vietnamkrigen)





Modul 9: Det politiske landskab
DK: En relativt traditionel historisk gennemgang af det politiske liv i Danmark fra dannelsen af SF til Jordskredsvalget i 1973

VERDEN: Kold krig

TVÆRSNIT: Var det nye venstre et brud i den politiske historie – eller en parentes?

PERSPEKTIVERING:
Ingen i dette modul

MATERIALER
Grundbog: Bryld p. 255-62 (om 4-partisystemets opløsning og jordskredsvalget)
Kilder:  DK txt 2 (fra Fremskridtspartiets program) / Frederiksen txt 47 (Hans Jørgen Lembourn om Velfærdsstaten)

Modul 10: Den radikaliserede venstre-fløj
DK:
Fløjkampene, der atomiserede den danske venstrefløj – hvad skændtes de om (herunder om 1968 som et i høj grad akademisk fænomen, hvilket også afspejlede sig i netop de politiske fløjkampe)
Den politiske blindhed overfor socialistiske diktaturer

VERDEN: Rudi Dutschke, RAF, terror

TVÆRSNIT: Den danske værdikamp – på hvilken måde har AFR’s regeringstid været præget af et opgør med ”ånden fra 68” – og hvorfor er dette opgør så vigtigt for højrefløjen?

PERSPEKTIVERING:
Ingen i dette modul

MATERAILER:
Grundstof: ”Pol Pots danske venner”. Interview med Peter Frederiksen og Steen Andersen
Kilder: Den indre jubel – hvad blev der af maoisterne (Information 2006)




MATERIALELISTE:

Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv (Kühle)
Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (Bryld)
Frederiksen, Olsen & Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien (Frederiksen)
Foged, Nielsen & Roslyng-Jensen: Danmark i opbrud. Tekster til Danmarkshistorien efter 45 (Opbrud)
Foged. Nielsen & Roslyng-Jensen: Danmark i nyeste tid (DK)
Torben Peter Andersen: Historiens kernestof (Andersen)
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=jordskredsvalget&orderby=title&Kategori=101190a4e7b806d77d5b7949bf105777&SearchID=68e22c1d-976c-49a7-b5a7-9d9d2c3ebbeb&index=6

DE FAGLIGE MÅL:

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
• analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
• forklare samfundsmæssige forandringer
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
• formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalder, korstog og kulturmøder

Tema: Middelalderen og mødet mellem Islam/kristendom

Forløbet startede ed en generel introduktion til middelalderen, hvorefter der blev fokuseret på mødet mellem islam og kristendom. Der blev arbejdet både med samtidige kilder om forholdet mellem de to religioner og kulturer, samt med senere fortolkninger. Her arbejdede klassen også med historiebrug.


7-8 moduler.


Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof:
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling
̶historiefaglige teorier og metoder


Materiale:

Grundbøger: Fokus 1: Kap 3 (middelalder)+ kap 4 s. 125-143 (kulturmøder)

Kilder:
Fokus 1 kap. 4 kilde 1. Kalif Omars pagt med de kristne. 2. Pave Urban II’s tale i Clermont 1095. 7. Civilisationernes sammenstød. Michael Pihl: Korstog og Korståger, Weekendavisen 8.7.16. Lars Peter Vistisen: Hvad er korstog og hvad er helligkrig? I Korstogene – ide og virkelighed, s. 7-14.

+ selvfundne artikler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Renæssance og reformation - fortsat

Fortsat fra 2.g.
Forløb om renæssance og reformation.
Forløbet startede med et par moduler om pesten, samt hvilke konsekvenser pesten har haft for menneskets opfattelse af sig selv og sin rolle i verden. Dette ledte op til arbejdet med renæssancen og reformationen, hvor klassen arbejdede med hovedårsagerne til de to begivenheder, samt forskelle og ligheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig og murens fald

Hvorfor blev muren opført og hvorfor faldt den igen? Kendskab til den kolde krigs hovedlinjer, med særligt fokus på delingen af Berlin og livet i Østtyskland. Der blev arbejdet med synspunkts materiale samt forskellige fortolkninger af den kolde krig.
Kernestofområder:
Ideologiernes kamp, murens fald, efter 1989

Faglige mål jf. lærerplan:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem – demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Materialer:


Olsen og Søndberg: Grundbog til historie – fra kold krig til globalisering.

Kap. 1: s. 15-28 (38)+ tekst 3,4 og 5 Fra fred til KK

Kap 3: s. 69-83 + tekst 14 + 15. KK og fredelig sameksistens

Kap. 7: s. 161-172  Østblokkens sammenbrud og fortolkninger af den kolde krig.

KC Lammers: s. 6-18 + 32-44 + tekst 3 og tekst 4 og tekst 21 og 23

Klip fra dr.dk/skole

Dokumentar:
https://www.dr.dk/drtv/se/nedtaelling-til-1961-_-opfoerelsen-af-berlinmuren_265722
Danskere i DDR: Afsnit 1. Vores Barndom bag muren

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Racisme og raceuroligheder i USA

Forløbet tager udgangspunkt i sommerens BLM- demonstrationer og optøjer i USA.
Eleverne skal undersøge og sammenligne raceurolighederne i 1960'ernes USA og idag. Der startes med et kort overblik over racismens historie i USA fra 1800-1950. Derefter dykkes ned i 1960erne. Til sidst ses på BLM og urolighederne i dag. Der arbejdes med racismeteori og frigørelsesstrategier som en ramme for forløbet.

Materiale:
Dream on s. 11-13, 20-21, 26-28, 30-39, 102-103, 105-126.
Små kildeuddrag fra Dream On.
Martin Luther King jr "I have a dream" i uddrag.
Forskellige artikler.
Dokumentar:
USA i farver om 1960erne (min 14-30)
Den lange march mod frihed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina - fra kommunisme til ny supermagt?

Kina - fra kommunisme til ny supermagt?

Forløbet fokuserer på Kinas tid som kommunistisk styre (efter 1949) og overgangen til statskapitalisme. Hvad var Kina for et land under kommunismen og hvad er Kina for et land i dag? Her ses desuden på Kinas rolle globalt og om det er en ny supermagt.

Modul 1: Kommunistpartiet og planøkonomi.
Lektie: Larsen og Smitt s. 67 – 72

Modul 2: Det store spring fremad.
Lektie: Larsen og Smitt s. 73-78 + tekst om Maos ideologi

Modul 3: Kulturrevolutionen.
Lektie: Larsen og Smitt s. 83-90 + kildetekster fra danske kommunister


Modul 4: Demonstrationerne på Tian´anmen-pladsen.
Lektie: Larsen og Smitt s. 113-120 + dokumentareren "Maostalgia" og dokument om historiebrug


Modul 5: Demokrati og menneskerettigheder.
Lektie: Larsen og Smitt s. 137-142 + tekst 18-19.

Modul 6: Den nye supermagt?
Lektie: Larsen og Smitt s. 148 – 151 + tekst 20 – 21.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Folkedrab

Balkan
Holocaust
Oplysningstid/menneskerettighedserklæring 1789
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer