Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Klarskov Kristensen
Hold 2025 ol/x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historiografi
Titel 2 Tragedie
Titel 3 Homer
Titel 4 Kunst
Titel 5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historiografi

I dette indledende forløb studerer vi den tidlige græske historiografi. Fokus ligger på den første historiker HERODOT, hans syn på verden og på historiens gang, men vi inddrager også THUKYDID og hans videreudvikling af historie som videnskab.


Efter forløbet kan elevernes forventes at have viden om:

• udviklingen mytos-logos og Herodot som en overgangsfigur mellem de to verdensopfattelser
• Perserkrigene (med særligt fokus på Slaget ved Thermopylai)
• indholdet i Herodots historieværk, hans metode (autopsi) og geografiske/etnografiske interesse
• Herodots brug af fiktive elementer i historieformidlingen med henblik på at skabe en medrivende, spændende fortælling  – ikke ulig moderne historisk fiktion
• hybris-nemesis som forklaringsmodel over historiske begivenheder
• begrebsparret hellener-barbar
• de almindeligste græske guder med vægt på Apollon og Oraklet i Delfi
• opfattelsen af guderne som misundelige på mennesket – og af den fastlagte skæbne (Moira)
• den antikke opfattelse af historie som livets læremester (historia magistra vitae)
• Thukydid og hans videreudvikling af historiografien med vægt på kildekritikken og et univers uden det guddommelige som årsagsforklaring


Herodots historieformidling perspektiveres til udvalgte scener fra Zack Snyders spillefilm ’300’ om Slaget ved Thermopylai. Vi diskuterer Herodot som filmens forlæg og hvorvidt den kan kaldes historieformidling.


PENSUM

Basistekster
• Af Herodots Historier: Kong Kroisos, Polykrates’ Ring, Xerxes’ krydsning af Hellesponten samt Slaget ved Thermopylai
(alle i ’Herodot i udvalg’, pp. 7, 8-10, 12-20, 23-27, 31-34, 49-50, 51-52, 59-65, 66-72)
• Af Thukydid: Indledning, metodeafsnit og (uddrag af) Melierdialogen (i Adam Schwartz' oversættelse fra aigis.igl.ku.dk/aigis, 1. bog kap. 1 + 22; 5. bog kap. 84-88, 91.2-105, 111.2-113, 116.3-4)


- i alt svarende til 45 s.

Perspektiv:
Uddrag fra filmen ’300’ (instr. Zack Snyder, USA 2007): Ephialtes vrages; første kampscene ved Thermopylai; Leonidas’ første møde med Xerxes

Baggrund:
• Om historiografi, Herodot og perserkrigene, samt om Thukydid i Paideia – grundbog til oldtidskundskab, Systime (pp. 59-68, 71, 75, 78-80).
• religion.dk: Om orakler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie

Forløbet giver en indføring i den græske tragediegenre med Sofokles’ Kong Ødipus som eksempel. Værket perspektiveres til Sigmund Freuds Ødipuskompleks, og vi læser en moderne novelle af Naja Marie Aidt, som demonstrerer, hvordan det ofte er Freuds Ødipustolkning snarere end Sofokles' værk, der er inspirationskilde.

Efter forløbet forventes eleverne at have viden om:
• Sagnet om Ødipus, forhistorien, handlingen i Kong Ødipus, og hans børns skæbne
• De praktiske rammer for tragedieopførelser i Athen: Den store Dionysosfest og teatrets arkitektoniske opbygning
• Korets funktion
• Samfundskonteksten med sofisterne og værdier i opbrud
• Tragisk ironi
• Aristoteliske dramabegreber: Prologos, parodos, stasimon, epeisodion, exodos, samt plotstrukturen (desis, peripeti, anagnorisis, katastrofe, lysis)
• Taleformer: Rhesis, stichomythi, hemistichomythi
• Ødipus som tragisk helt, herunder begrebet hamartia
• Freuds Ødipuskompleks



PENSUM:

Basistekst:
Sofokles: Kong Ødipus
- ved Otto Foss, Hans Reitzel 1977
(= 60 s.)

Perspektiv:
• Sigmund Freud: af Drømmetydning (1899)
• Naja Marie Aidt: Latter (1995)

Baggrund:
• Paideia – grundbog til oldtidskundskab, pp. 101-108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Homer

I dette forløb studeres Homer og det græske epos med Iliaden som eksempel. Der er taget udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvad er en helt?

Som perspektiv har vi undersøgt fremstillingen af Trojakrigen i Wolfgang Petersens Hollywoodfilm Troy.

Eleverne forventes efter forløbet at have viden om følgende:

· Eposgenrens formtræk: Epitet, patronym, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse

· Eposgenrens indholdstræk: Det dobbelte univers med heltene (begreberne timé, kleos, sofrosyne, aidos, oikos) og guderne (deres sympatier/antipatier, do ut des). Desuden skæbnens (Moiras) centrale rolle hos Homer.

· Handlingsforløbet i Iliaden

·Sangertraditionen (rapsoder)

**********************************************************

PENSUM
Basistekster:
Homers Iliade:
1. sang, vv. 1-246, 318-427, 493-535
3. sang, vv. 1-76, 314-382
6. sang vv. 237-529
16. sang vv. 731-867
18. sang vv. 1-93
22. sang vv. 90-515
    -  ved Otto Steen Due, Gyldendal 1999
(40 s.)



Perspektiv:
- Troy, instr. Wolfgang Petersen, 2004

Baggrund
Andreasen/Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 11-19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst

Vi vender blikket fra teksterne til de arkæologiske levn og undersøger på baggrund af vores opbyggede viden den græsk-romerske kunst og dens udvikling.
Fokus ligger på relief og vasemaleri.

Eleverne forventes efter forløbet at have kendskab til:
• Arkaisk skulptur, både rundskulptur og relief, dog med fokus på relief
• Klassisk relief
• Rammen for græsk relief: Steler, metoper og friser
• Vasemaleri fra arkaisk og klassisk tid, herunder de forskellige vasetyper, med fokus på sort- og rødfigur
• Romersk relief under kejser Augustus; augustæisk klassicisme
• Repatrieringsdilemmaet
• Nyklassicismens genbrug af oldtidens formsprog

Holdet har besøgt Nationalmuseets Antiksamling, hvor eleverne i grupper har udvalgt og analyseret vaser, som efterfølgende er blevet præsenteret for klassen.

PENSUM

Kunstværker:
Opgivne værker (både antikke og efterantikke) [/url]   


Teori/baggrund:
• Andreasen/Poulsen: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, pp. 45-53, 129-135
• Thiedecke, Johnny: Antikkens Skulptur og dens Efterliv, Pantheon 2008, pp. 53-57 + 86
• Khan Academy om Ara Pacis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Filosofi

Kan man lære at blive et godt menneske? Og i så fald af hvem?
I dette forløb studeres den antikke filosofi i to spor: Platonisme og stoicisme.
Som perspektiv læses artikler om matematikkens natur (hvad vil det sige at lære) og om stoicismens brugbarhed i det moderne samfund.


Eleverne skal have VIDEN om:
- Den historiske og intellektuelle udvikling i Grækenland i 400-tallet fvt.
- Sofisterne og deres funktion i datidens Grækenland
- Platon og hans relation til Sokrates
- Retssagen mod Sokrates i 399 fvt.
- Den sokratiske dialoggenre og sokratisk ironi
- Élenchos, herunder begreberne doxa, episteme og apori
- Begrebet anamnésis
- Platons idélære
- Stoicismens verdensbillede, herunder begreberne logos/ratio, moira/fata og týche/fortuna
- Begrebet stoisk ro og stoikernes forhold til pathos/affectus
- Senecas breve og relationen til Lucilius, herunder begrebet psychagogi

PENSUM:
Basistekster:
• Platon: Menon, kap. 1-21
i: Q.E.D. – Platon & Euklid tegner og fortæller, Gyldendal 2006, s. 13-30
• Seneca: Brev 16, 47 og 50 (’Man må filosofere’, ’Om slaveri’ og ’Om blindhed’)
i: Breve fra Seneca, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2010
- i alt svarende til 40 sider

Perspektiv:
• Artikel i Uniavisen: Kan alle lære matematik? (uddrag)
• Kommentar i Berlingske: Vi er unge og deprimerede og kuren hedder stoicisme

Baggrund:
Indledning til Platon i Platon i udvalg III, 2013
Om stoicismen i Paideia – grundbog til oldtidskundskab, Systime
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer