Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sarah Nehammer
Hold 2025 ol/y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Helte i antikken og i dag - Det græske epos
Titel 2 Den græske tragedie - Nomos og Fysis
Titel 3 Fænomenet Sokrates og det gode menneske
Titel 4 Mennesket i kosmos - Det romerske epos
Titel 5 Arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Helte i antikken og i dag - Det græske epos

Forløb: Homer – helte i antikken og i dag
Vi læser uddrag af Odysseen med særlig vægt på fortællingens heltefremstilling/ideal - og sammenstødet mellem kultur/natur.  
Vi læser 5. sang og 9. sang med fokus på fremstillingen af Odysseus som helt samt hvilken betydning rejsen og mødet med det fremmede har for Odysseus. Særligt ser vi på Odysseus som helt og på hans to modstandere, Kalypso og Polyfem, der begge fremstilles som indbegrebet af natur som modsætning til den kultur, der findes i menneskesamfund, herunder Ithaca. I forløbet ser vi også på eposgenren og genrens særlige karakteristika, Odysseens komposition og opdragende funktion.   
Som perspektiv har vi læst uddrag af Rowling "Harry Potter og De vises sten" som eksempel på et moderne epos og den moderne helt.

Læst antik tekst:
Homers "Odysseen", oversat af Otto Steen Due. Hele 5. sang, linje 1- linje 493 (s. 63 - 75) og hele 9. sang, linje 1 – linje 566 (s. 107 - 121)

Baggrundstekst:
Refslund og Andreasen: "Paideia", s. 16 - 30
"Den trojanske krig", gendigtning af Iliaden ved Nils Hartmann, Gyldendal, 2005 s. 1-15

Perspektivtekster, gennemgået i undervisningen:
Rowling: Harry Potter – De vises sten, ”Nøglebæreren”.


Særlige begreber/aspekter i forløbet:
Epos
Mythos
Epiteter
Homeriske lignelser
Patronymer
Mundtlig tradition
Time/kleos (ære/ry)
Heltens "Arete" (duelighed)
Ate-hybris-Nemesis-Sofrosyne
Fysis/Nomos (Natur/Kultur)
Xenia (Gæstevenskab)
Kønsroller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den græske tragedie - Nomos og Fysis

Forløbet har haft til formål at præsentere eleverne for den græske tragedie og vise, hvordan man benytter de gamle græske myter til at sætte forskellige samtids-problematikker til debat.
I undervisningen har vi læst Sofokles´ Antigone med særlig vægt på nomos/fysis og oikos/polis problematikken – forstået som sammenstødet mellem de guddommelige og de menneskelige love, mellem slægt og bystat, mellem gammel og nyt og mellem mand og kvinde. Vi har også haft særlig fokus på tragediens personer, deres karaktertræk, motiver, argumentation og handlinger.
Herefter har vi perspektiveret til Tragediens historiske samtid - demokratiet i Athen, og set på, hvorvidt tragedien kan læses som en indirekte kommentar til demokratiet i Athen.
Som perspektivtekst har vi læst et uddrag af Jean Anouilhs gendigtning af "Antigone" fra 1943

Læst antik tekst:
Sofokles' "Antigone", Oversat af Otto Steen Due,  s.15-18, 21-39, 42-48, 53-55, 58-63, 66-74

Perspektivtekst, gennemgået i undervisningen:
Uddrag af Jean Anouilhs gendigtning af "Antigone" fra 1943


Væsentlige begreber/aspekter inddraget i undervisningen:

Athen i klassisk tid
Myten om Antigone fra den thebanske sagnkreds
Mand/kvinde
Nomos/fysis
Polis/oikos
Ate - hybris - nemesis - sofrosyne
Arete - Time/kleos
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fænomenet Sokrates og det gode menneske

Fænomenet Sokrates og det gode menneske.
Som filosofisk emne undersøger vi fænomenet Sokrates og hans forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvad et godt menneske er og hermed omdefinere det gamle ”arete-begreb”, som det blev defineret i det homeriske univers.
Vi læser et lille uddrag af Platons ”Symposion” og et meget lille uddrag fra "Forsvarstalen" med særlig henblik på at undersøge Sokrates og hans filosofiske projekt: At omdefinere opfattelsen af det gode menneske (Arete), så det bliver et spørgsmål om selverkendelse og indre værdier/en god sjæl frem for den traditionelle opfattelse af det gode liv forstået som ydre værdier som magt, rigdom og ære/ry.
Vi ser også på Sokrates’ særlige fremgangsmåde, den sokratiske samtale, herunder den sokratiske ”elenchos”, som er betegnelsen for Sokrates’ ”gendrivelses-kunst”.
Til slut ser vi på, hvad det kostede Sokrates ikke at vige fra sin overbevisning i det athenske demokrati, der ikke kunne rumme hans provokende facon og den radikale kritik, der lå i Sokrates' evindelige udfordringer og spørgsmål.
Som perspektivtekst læser vi uddrag af Gymnasiebekendtgørelsen fra 2017 for at se på, hvilket arete-begreb, der er knyttet til et moderne, demokratisk dannelsesbegreb

Begreber, der er arbejdet med under læsningen af ”Forsvarstalen”:
Logos/Mythos
Den homeriske helt - Odysseus
Den filosofiske helt - Sokrates
Arete-begrebet
Den sokratiske elenchos:
- Doxa
- Aporia
- Episteme
Det gode menneske

Læst, antik tekst:

Platon, "Symposion", Oversat af Chr. Gorm Tortzen og Rasmus Sevelsted, Gyldendal, s. 88 -101

Platon "Forsvarstalen", s. 1-2, Meletos-dialog-sekvensen, oversat af Chr. Gorm Tortzen (Fra "Kend dig selv")


Perspektivtekster:

STX-bekendtgørelsen på EMU, særligt § 3 og § 4:

https://emu.dk/stx/uddannelsens-formaal-og-historie/de-gymnasiale-uddannelsers-formaal


Baggrundstekster:

Refslund og Andreasen: "Paideia", s. 137 - 138 (Fra mythos til logos)

Lærerproduceret handout om "Den sokratiske samtalekunst"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mennesket i kosmos - Det romerske epos

I forløbet ser vi på den antikke myte som forklarende/normgivende indenfor områderne: Natur, Menneske og Guder. (Normativ/deskriptiv) Vi arbejder med begreber som ate - hybris - nemesis - sofrosyne, der ofte tematiseres i de antikke myter.
Vi læser uddrag af Ovids Metamorfoser som et eksempel på antikke myter. Her undersøger vi mytens rolle i eposgenren samt faste genrekarakteristika for det antikke epos såsom vers, patronymer, epiteter og lignelser. Vi ser på Ovids særlige version af den gamle eposgenre med mange små fortællinger, fortællerkommentarer med forudgreb og overdrevne/ironiske følsomhed, og sammenligner med Homers Odysseen, der er et eksempel på det gamle, opdragende epos. Til sidst perspektiverer vi de læste myter til Ovids historiske samtid - tiden under Kejser Augustus i Rom - for at undersøge, på hvilken måde teksten afspejler sin historiske kontekst.    
Som perspektiv læser vi H. C. Andersens "Kærestefolkene". Her fokuserer vi på, hvordan myternes temaer/problemstillinger kan bearbejdes og anvendes af andre perioder med kritisk fokus, som det er tilfældet med H. C. Andersens eventyr fra Romantikken.

Læst antik tekst:
Ovids Metamorfoser: “Semele”, “Tiresias”, “Ekko og Narcissus”, ”Narcissus” og ”Daedalus og Icarus”, side: 62-69 og s. 174-175, oversat af Otto Steen Due

Baggrundsstof:
Refslund og Andreasen: "Paideia", s. 31, og s. 37-38
Lærerproduceret oversigt over myten som ætiologisk

Perspektivtekster, gennemgået i undervisningen:
H. C. Andersen ”Kærestefolkene”

Særlige begreber/aspekter:
Mythos: Ætiologisk - normativ/deskriptiv
Epos-genren
Ate - hybris - nemesis - sofrosyne
Epiteter
Lignelser
Patronymer
Fortællerkommentar med forudgreb
Ovid og den historiske samtid, herunder Kejser Augustus' indflydelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arkitektur

Der er lagt særlig vægt på det græske tempel (dorisk, jonisk og korinthisk orden) og udviklingen til det romerske tempel og triumfbue

Grundbog:
Susan Woodford: Græsk og romersk kunst (1990), Jonny Thiedecke: Antikkens Arkitektur og dens efterliv samt lærerproducerede PowerPoints.

Monumenter gennemgået i undervisningen:

GRÆSK:
Theseus-templet - Athen på Akropolis
Erechtheion i Athen på Akropolis
Zeus-templet i Athen

ROMERSK:
Fortuna - Virilis - templet i Rom

ROMERSK:
Konstantin-buen

PERSPEKTIVERENDE:
Klassicisme og Historicisme.
Herculespavilionen
Erichsens palæ
Det kongelige teater
Statens Museum for Kunst
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer