Holdet 3d re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Lind Andersen
Hold 2025 re/d (3d re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religionsfaget (religion c)
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 4. Buddhisme
Titel 5 5. Religion i det senmoderne samfund
Titel 6 Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religionsfaget (religion c)

Dette introduktionsforløb har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af religionsfagets metoder samt grundlæggende religionsfaglig terminologi. Der har i forløbet været særligt fokus på:

• Religionsdefinitioner herunder Ninian Smarts syv-dimensionelle religionsdefinition.
• Religionsfaglige begreber (religionsfænomenologiske) såsom myte (kosmogoni, antropogoni, teogoni, eskatologi), hellig/profan, rent/urent og ritual (herunder overgangsritualer og kultdramaer).
• Introduktion til religionsvidenskabelig metode herunder skellet mellem religionsfænomenologisk og religionssociologisk tilgang.
• Indefra (emic)/Udefra (etic)
• Podemann Sørensens Ritual-myte-model og van Genneps model for et overgangsritual
• at kunne anvende begreberne indefra/udefra og få kendskab til andre grundbegreber i religionsfaget til bestemmelsen af afsender/tekst (elite/mainstream, maksimalisme/minimalisme).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Faglige mål:
- At kunne redegøre for islams formative periode – Muhammeds rolle og betydning; herunder forskellen mellem Mekka- og Medinaislam samt splittelsen af sunni- og shia-islam.
- At kunne redegøre for gudsbegrebet og Koranens status.
- At kunne redegøre for centrale sider af den muslimske tro og praksis herunder de fem søjler, de seks trosartikler og sharia.
- At kunne karakterisere, analysere og perspektivere Koran- og hadithtekster og andre former for indefra og udefra kildemateriale med henblik på at forstå verdensopfattelse, menneskesyn, gudsopfattelse, etik og frelsesforståelse.
- At få indsigt i islams mangfoldighed og globale betydning, som den kommer til udtryk i europæiske og danske fremtrædelsesformer i dag.
- At kunne anvende religionsfænomenologiske og sociologiske begreber og modeller fra introforløbet (ritual-myte-model, overgangsritualets tre faser, indefra/udefra, elite/mainstream, helligt/profant, myte, teorier om hvorfor mennesker er religiøse)
- At kunne karakterisere og analysere muslimske grupper (fx fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme) og anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå aktuelle problemstillinger og konflikter i en global kontekst
- At kunne anvende Lewis Rambos konversionsmodel
- At kunne redegøre for vigtige forskelle og ligheder mellem islam og kristendom gennem et komparativt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Buddhisme

Buddhisme
Faglige mål:
1. at få kendskab til den historisk baggrund for og udvikling af buddhismen
2. at få kendskab til den buddhistiske grundmyte Buddha-legenden og den buddhistiske begrebsverden, der kommer til udtryk i legenden (Buddha som mytisk forbillede)
3. at kunne redegøre for væsentlige buddhistiske begreber og trosforestillinger fra Buddhas lære, herunder karma, samsara, livshjulet, de fem skandhaer, de 4 ædle sandheder, den otteledede vej og Nirvana 
4. at kunne redegøre for de forskellige buddhistiske retninger (theravada, mahayana, vajrayana)
5. at kunne redegøre for udvalgte ritualer inden for buddhismen med inddragelse af ritualteori
6. at kunne redegøre for nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme, som de kommer til udtryk i henholdsvis munkebuddhisme og lægbuddhisme (elite/mainstream)
7. at kunne karakterisere, analysere og perspektivere indefra og udefra kildemateriale (klassisk og nutidigt) med henblik på at forstå buddhismens verdensopfattelse, menneskesyn, gudsopfattelse og frelsesforståelse
8. at kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem buddhisme og andre religioner
9. at få indblik i buddhismens mangfoldighed og globale betydning og udbredelse i det senmoderne samfund og i Vesten i dag
1. 10 at kunne anvende religionsfænomenologiske begreber og modeller m.v. fra introforløbet (herunder Ninians Smarts 7 dimensioner, ritual-myte-model, overgangsritualets tre faser, indefra/udefra, elite/mainstream, helligt/profant, myte, ritual, kaos/kosmos osv.)

BUDDHA OG BUDDHALEGENDEN
og i Grundbogen til religion C s. 156 afsnit 'Buddhalegenden'
'Buddhalegenden' Horisont, Grundbog i religion, s. 265-266
Buddhas liv (BBC film)

DHARMA OG BUDDHISTISKE FORESTILLINGER
Dharmaen, Grundbogen til religion C s. 156-160 midt.
Buddhas lære - Lene Højholdt - s. 24-26 (karma og samsara), s. 31-33 (skandhaer og Benarestalen)
Benarestalen

SANGHA OG DE TRE HOVEDRETNINGER (Theravada, Mahayana, Vajrayana)
Grundbogen til Religion C, s. 160-162 + s. 167-169
artiklen: Buddhismens tre hovedretninger https://www.religion.dk/viden/buddhismens-tre-hovedretninger
Tekstanalyse af teksten: Dalai Lama findes og erkendes

PRAKSIS - BUDDHISTISKE RITUALER
Fokus på nirvanisk, karmisk og apotropæisk/magisk buddhisme: 'Religiøs praksis i buddhismen' s. 150-155 i Grundbogen til religion c.
Esben Andreasen og Jørn Borup: japanskreligion.dk. Forlaget Univers, 2013-2015. Gengivet med tilladelse fra Forlaget Univers. https://buddhisme.systime.dk/?id=159#c641

BUDDHISME I DAG OG BUDDHISME I VESTEN
'buddhisme i DK' s. 170 i Grundbogen til religion C
artikel 'Dalai Lamas tro passer Vestens individualister' https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/dalai-lamas-tro-passer-vestens-individualister
Film: Himlen over Danmark: Buddha og milliardæren /www.dr.dk/undervisning/religion/buddhisme-0)

POLITISK BUDDHISME
den samfundsbevarende og politiske buddhisme s. 259 Horisont
’Buddhismen er ikke kun en fredsreligion’ Anna von Sperling Information 2009 i Horisont s. 273-274
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Religion i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi fokus på hvordan religion/ religiøsitet er i det senmoderne samfund.

at kunne forholde sig kritisk og undrende til, hvad der er religion
at kunne identificere religiøse elementer

Materiale:
Grundbogen til religion c s. 11-15 'Religion i det senmoderne samfund'
Religionsportalen 'New Age' Systime
Religioner Lever s. 6-13 'Religioner i bevægelse'
Lauritsen, Thorsten Asbjørn 'Yoga finder vej til kirken' (2014) Thorsten Asbjørn



Begreber:
Levet religion
Officiel religion/uofficiel religion
Synkretisme
Belonging, not believing
Medialisering
Sekularisering/ afsekularisering
Affortryllelse/ genfortryllelse
den subjektive vending
individualisering
Den religiøse aktør
Pluralisme
Eklekticisme
Institutionaliseret / ikke-institutionaliseret religion
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer