Holdet 2n ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lene Breum Andersen
Hold 2025 ol/n (2n ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. RETORIK OG SAMFUND
Titel 2 2. DRAMA: ANTIGONE OG DEMOKRATI
Titel 3 3. EPOS
Titel 4 4. ARKITEKTUR
Titel 5 5. FILOSOFI

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. RETORIK OG SAMFUND

Retorik og samfund

Forløbet introducerer til græske samfundsforhold gennem læsning af en række retoriske tekster.

Efter forløbet kan eleverne forventes at have viden om:

• Det athenske demokrati med fokus på retsprocesser og tiden under Den   Peloponnesiske krig
• Logografens rolle i en retssag
• Metøk
• Begrebet sykofant
• Græsk privatliv og kønsroller: oikos/polis, pæderasti (erastes/eromenos), gynaikeion og andron
• Lysias og hans stil, særligt ethopoiía
• Perikles, Athens statsmand og general, som fortaler for det athenske demokrati
• Sofist
• Det retoriske system med taletyper, opbygning, appelformer, bevismidler og forskellige retoriske virkemidler

Græske samfundsforhold er yderligere belyst med udvalgte vasemalerier.

Eleverne har arbejdet kreativt med nyhedsindslag om Lysias’ 3. tale.

---------

PENSUM:
Basistekster:
Lysias I: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
Lysias III: Forsvarstale mod Simon
   -  begge taler fra  'Lysias' taler', ved M. H. Hansen, Museum Tusculanums Forlag 2002
Perikles gravtale hos historikeren Thukydid ved M.H. Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007

Omfang svarende til ca. 30 sider

Perspektiv:

Barak Obama på Akropolis: https://www.youtube.com/watch?v=ct_54shfkuA
Abraham Lincoln: Talen ved Gettysburg

________

Baggrund:
Anders Klarskov Jensen: Græsk – her og nu, s. 165-168, Praxis 2023
M.H. Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, s. 27-30, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, s. 71-79, Systime 2012
Om Den Peloponnesiske Krig: https://lex.dk/Den_Peloponnesiske_Krig
om Perikles: https://lex.dk/Perikles?gad_source=1&gad_campaignid=20505639983&gbraid=0AAAAApCkS9Kf9xK7OAoRj98KDXn0VZWKW&gclid=EAIaIQobChMIvb_Ps6eXkAMVrguiAx1j8wKsEAAYASAAEgIcFvD_BwE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. DRAMA: ANTIGONE OG DEMOKRATI

Forløbet er skudt i gang med forestillingen "Antigone" på ZeBU-teatret og en paralleltekst om civil ulydighed.
Forløbet har til formål at præsentere eleverne for den græske tragedie og vise, hvordan man benytter de gamle græske myter til at sætte forskellige samtids-problematikker til debat.
I undervisningen har vi læst Sofokles´ Antigone med særlig vægt på forholdet mellem nomos - fysis (themis) - forstået som sammenstødet mellem de  de menneskeskabte love og gammel hellig vedtægt (de guddommelige love),
oikos - polis – mellem slægt og bystat,
og i øvrigt mellem gammelt/gammel og nyt/ung og mellem mand og kvinde.

Efter forløbet kan eleverne forventes at have viden om:

• Handlingsforløbet i Sofokles’ Antigone
• De Store Dionysier i Athen og teatrets opbygning
• Dramabegreber: Prologos, parodos, stasimon, epeisodion/episode, exodos, agon og   stichomythi.

Øvrige ord og begreber, der har været anvendt i undervisningen:

• nomos/fysis (themis)
• Ate
• Polis/oikos
• Miasma
• Peripeti (omslag)
• Anagnorisis (erkendelse)
•       Sofrosyne
• Katharsis (renselse)
• Eleos (medlidenhed)
• Fobos (frygt)

•       Civil ulydighed


BASISTEKST

Sofokles: Antigone (oversat af Otto Steen Due, Aarhus Universitetsforlag, 2004.

- svarende til ca. sider


PARALLELTEKST (brugt som moderne udgangspunkt)

"Stjerneforfatteren Sally Rooney kan potentielt blive fængslet i Storbritannien for sin støtte til propalæstinensiske aktivister. Til Lousiana Literature slog hun fast, at ingen lovgivning kan rokke ved hendes værdier". Fra Information 25.8.2025.


PERSPEKTIVTEKST:
Jean Anouilh: Antigone, 1942 (fra Rune Munk-Jørgensen: Hektors testamente, Klassikerforeningens Kildehæfter, 2013, side 79-84



BAGGRUNDSTEKST

Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia  Systime 2012, side 101-111 + side. 115-116 (12 sider)
Elevoplæg

Forestillingen "Antigone" på ZeBU-teatret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. EPOS

Epos: Homers Iliade. Den trojanske sagnkreds.

I dette forløb studeres Homer og det græske epos med Iliaden som eksempel.

Mennesker og guder i krig og i orddyst.

Fokuspunkter:

1) Epos-genren, genrens karakteristika, den store fortælling. MYTHOS. Mundtlig tradition over for den nedskrevne tekst.
2) Mennesker og guder i krig og i orddyst. Det dobbelte univers med guder og mennesker. Helteidealer og Homers areté-begreb. Livsvilkår under krig og den uløselige konflikt.
3) Eposset som "paideia" med forbilleder og skræmmebilleder og senere en fælles referenceramme for bystatens borgere som en slags "lærebog" i historie, religion, etik et.c.
4) Sangertraditionen med rapsoder

Eleverne forventes efter forløbet at have viden om følgende:

Om eposgenren (formtræk):
- prooimion (indledning) med musepåkaldelse
- daktylisk heksameter
- epiteter (epitheton ornans)
- patronymika (fadernavn)
- homerise/episke lignelse
- formelvers


Generelle begreber (indholdstræk):
- moira (skæbne)
- sofrosyne (mådehold)
- áte (forblindelse)
- areté (bedsthed)
- timé (ære)
- kleos (ry)
- paideia (opdragelse, uddannelse, dannelse)
- antropomorfe guder (menneskelignende guder)
- teofani (guddommelig åbenbaring)
- do ut des-forhold ("Jeg giver, for at du skal give"-forhold)
- bønfaldelsen
- begrebsparret hybris/nemesis

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

PENSUM

Homers Iliade:
1. sang, vv. 1-246, 318-427, 493-535
3. sang, vv. 1-76, 314-382
6. sang vv. 237-529
22. sang vv. 25-515
Uddrag af 24. sang
    -  ved Otto Steen Due, Gyldendal 1999
(40 s.)


Perspektiv:
- Troy, instr. Wolfgang Petersen, 2004
- Uddrag af Henrik Christensen: Homindres ild i laden, 1986.
- Bertel Thorvaldsen i billeder (diverse relieffer og skitser)


Baggrund
Andreasen/Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 11-30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. ARKITEKTUR

GRÆSK OG ROMERSK ARKITEKTUR

Forløbet skal introducere eleverne til græsk-romersk tempelbyggeri. I forløbet arbejder vi med grundplaner, dorisk og jonisk søjleorden, kanoniske byggeprincipper samt anvendelse af templerne.

Som del af forløbet har eleverne arbejdet projektpræget med gruppepræsentationer som optakt til en studietur til Athen.

Eleverne forventes at kunne beskrive/analysere med anvendelse af følgende fagtermer/begreber:

BEGREBER
Dorisk søjleorden
Ionisk søjleorden
Korinthisk søjleorden

Krepis
Stereobat
Stylobat

Basis/base
Tromler
Kannelurer (søjler kan være kannelerede)
Entasis
Kapitæl
Echinus
Volut
Akantusblade

Mønstre: Æggestav, tandsnit
Geison
Abakus
Arkitrav
Frise
Entablement
Relief
Triglyf
Metope

Tympanon
Sima
Pediment

Halvsøjler
Pilastre

Naos/cella
Pronaos
Opisthodomos

Peripteralt tempel
Frontaltempel (romersk)


ANALYSEREDE TEMPLER

Græske templer og et teater:
- Hefaistos-templet (Theseion-templet) på agora (påbegyndt 449 f.Kr.)
- Parthenon på Athens Akropolis (447-338 f.Kr.)
- Athena Nike-templet på Athens Akropolis (437-421 f.Kr.)
- Erechtheion på Athens Akropolis ( 421-406 f.Kr.)
- Dionysosteatret i Athen

Romerske templer
- 4) Fortuna Virilis-templet (Portunus-templet) på Forum Boarium i Rom (ca. 100 f.Kr.)
- Hercules Victor-templet på Forum Boarium (ca. 100 f.v.t.)
- Pantheon i Rom (ca. 120 e.v.t.)


Efterantikke bygninger:
....

BAGGRUNDSLITTERATUR
Johnny Thiedecke: Antikken arkitektur og dens efterliv:
....
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. FILOSOFI

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer