Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Maria Mæchel Fritzen
|
|
Hold
|
2025 Ng/1 (NgB-1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Hvordan tilpasses storbyen til fremtidens klima?
Der arbejdes i forløbet med problemstillingen "Hvordan tilpasses København til fremtidens klima"
I forløbet har vi overordnet arbejdet med tre udfordringer København som storby vil opleve i takt med at klimaet forandres. Disse er:
1) Urban varmeøseffekt
2) Skybrud
3) Stormflodshændelser
Vi har ud fra et naturgeografisk perspektiv undersøgt årsagerne bag urbane varmeøer samt flere og kraftigere skybrud/stormfloder. Konsekvenserne af de tre fænomener og hvilke klimatilpasningsløsning København kan lave for at imødekomme udfordringerne.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (I skal kunne):
- Forklare fænomenet varmeøer i byerne og kom med forslag til, hvordan man modvirker dette fænomen i byerne.
- Redegøre for vandets kredsløb og vandbalanceligningen
- Forklare hvordan nedbør dannes
- Kunne forklare hvorfor klimaet bliver varmere og hvilken påvirkning det forventes at have på nedbørsmængderne og nedbørsmønstrende i DK og globalt i verden.
- Redegøre for begrebet skybrud herunder begreberne 20-, 50- og 100 årshændelser
- Argumentere for hvorfor overfladeafstrømning i forbindelse med skybrud særligt er en udfordring i byer.
- Undersøge hvordan KBH vil blive påvirker af ændret nedbørsmønstre i fremtiden ud fra forskellige klimascenarier.
- Kunne forklare hvordan jordbundsforhold har en betydning for infiltrationen af vand.
- Kommer med forslag til LAR klimatilpasningsløsninger i KBH.
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde (disse kan i medbringer til eksamen):
- Empirisk øvelse: Undersøge lokal og global urban varmeø-effekt ud fra kortdata
- Felt øvelse: Måling af byens og parkens strålingsbalance.
- Forsøg: Sky i en flaske
- Felt øvelse: Måling af luftfugtighed med et psykrometer
- Empirisk øvelse: Hvordan vil klimaforandringerne påvirke nedbøren?
- Feltøvelse: Nedsivning ved forskellige overfalder i byen.
- Empirisk øvelse: Oversvømmelsesrisikoanalyse ved brug af bluespotkort (kamp) Både skybrud og havspejlstigninger
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
-Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
-Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
-Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
Materialer - OBS - se igennem.
- Naturgeografigrundbog B Systime kapitel 10.1 "Vandbalancen og klimaændringer": https://docs.google.com/document/d/13HrUkxL7cyLSGtMvbFeCkBwys6SvZ0Mu/edit?usp=drive_link&rtpof=true&sd=true
- Video om drivhuseffekten: https://youtu.be/wu_ofJ6Dcz8
- TV-program "Vi bygger det væk - Klimaforandringer" findes på: https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914
- https://klimakvarter.dk/wp-content/uploads/2015/06/T%C3%A5singeplads_pixi_2015_DK_WEB.pdf
Hjemmesider brugt i undervisningen:
- https://kamp.klimatilpasning.dk/nedboer/bluespot?value=20%2C15 (Digital Bluespot kort)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvorfor er der tilbagevende sultkatastrofe på AH?
OBS: MFR SKAL RETTES TIL
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvorfor er der tilbagevendende sultkatastrofer på Afrikas Horn".
Vi har haft fokus på:
Klimaet og nedbøren på Afrikas Horn (AH),
El Nino - La Nina
Tørudfordringer og drikkevandsressourcen,
Erhvervsstrukturer og levevilkår herunder erhvervsudvikling og landgrabbing
Jordforringelse, skovrydning og landbrug på AH,
Befolkningsudvikling på AH
Klimaforandringers påvirkning på AH
Løsninger til hvordan man i fremtiden kan forsøge, at undgå sultkatastrofer.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
- Redegøre for inddelingen af de forskellige klimazoner og årsager til, at klimaet varierer med breddegraderne.
- Undersøge klimaet på forskellige lokaliteter på AH og bruge faglig viden til at forklare mønstre og evt. geografiske forskelle i klimaet.
- Redegøre for nedbørsdannelse og forskellige nedbørstyper
- Forklare ITK-zonen vandring og den betydning for nedbøren på AH.
- Undersøge nedbøren på forskellige lokaliteter på AH og bruge faglig viden til at forklare mønstre og evt. geografiske forskelle i nedbøren.
- Redegøre for forskellen på nedbørsunderskud og nedbørsoverskud og forklar årsager til tørke på AH.
- Kunne redegør for vejr fænomenerne El Nino og La Nina og kunne redegør for hvordan skift fra El Nino til La Nina ofte påvirker nedbøren på Afrikas Horn.
- Argumentere for hvorfor landbrugsproduktion er vigtig for AH
- Diskutere muligheder og udfordringer for erhvervsudvikling på AH med særligt fokus på udvikling af industrierhvervet.
- Diskutere muligheder og udfordringer for at dyrke jorden på AH- herunder forklar geografiske forskelle.
- Undersøge udvikling af skovrydning på AH og forklare årsager til denne skovrydning samt diskutere konsekvenser af den.
- Bruge grafer til at undersøge befolkningsudviklingen på AH og kom med eksempler på hvordan denne befolkningsudvikling vil påvirke AH
- Undersøge og beskrive fremtidens klima på AH ud fra forskellige klimascenarier (IPCCs SSP modeller).
- Vurdere hvilke udfordringer fremtidens klima vil medfører for AHs landbrugsmuligheder
- Diskuter løsninger til hvordan man vil kunne modvirke fremtidig sultkatastrofer på AH ud fra din geografiske viden.
Forsøg, feltturer og andet empiribaseret arbejde:
OBS: SÆT IND MFR.
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
OBS- UDFYLD MFR
Materialer:
-Geodetektiven kapitel 9 s. 178-205
HVAD MERE???? MFR
Podcast
-Interview med geolog Minik Rosing om gletsjermels betydning for langbruget i troperne - Frejs Fødevarefrekvens: Gletsjermel - regnskovens redning? på Apple Podcasts
Hjemmesider OBS UDFYLD MFR
-Dataside til at undersøge befolkningsudviklingen på AH - Gapminder Tools
-Dataside til at undersøg global skovrydning - Interactive World Forest Map & Tree Cover Change Data | GFW (globalforestwatch.org)
-Dataside til at undersøge globale klimaforandringer - https://climate.nasa.gov/vital-signs/global-temperature/ - klimaforandringer
-Dataside til at undersøge forskellig RCP scenariers påvirkning af klimaet - Climate Explorer: KNMI Climate Change Atlas
Film: Made in ETHIOPIA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvordan bliver fremtidens energiforsyning grøn?
Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen "Hvordan bliver fremtidens energi i Danmark grøn?"
Vi har særligt haft fokus på geotermi og sol- og vindenergi, men har kort berørt afbrænding af biomasse. Desuden har vi arbejdet med CCS i forløbet. Vi har arbejdet med Danmark som case, men perspektiveret til Island og deres geologisk muligheder i arbejdet med geotermi og CCS.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
-Beskrive udviklingen i verdens samt Danmarks energiforbrug ud fra kvantitativdata samt forklare hvordan velstand, teknologisk udvikling og global befolkningsvækst hænger sammen med forbruget af energiressourcer
- Forklare det geologisk kredsløb herunder forklare dannelsen af sedimentære bjergarter (herunder FETA – Forvitring, Erosion, Transport, Aflejring samt cementering)
- Redegøre for begreberne porøsitet og permeabilitet og ud fra egen undersøgelse beskrive porøsiteten og permeabilitet i sandsten, lersten og kridt.
- Forklare hvilke kriterier der skal være opfyldt for udnyttelsen af geotermi i undergrunden og give en geofaglig analyse af hvorvidt forskellige lokaliteter i DK egner sig til udnyttelsen af geotermisk energi.
- Kunne forklare den pladetektonisk model (herunder konvektion i kappen, forskellige pladegrænser samt forskellige litosfæreplader (oceanbundsplade og kontinentalplade)
- Undersøge hvilke pladetektonisk miljø, der gør sig gældende ved Island og diskutere hvilken betydning det har for deres mulighed for at udnytte geotermisk energi og lagre CO2 i undergrunden.
- Forklare kulstofkredsløbet ud fra en model og komme med eksempler på naurlige og menneskeskabte kulstofdræn og kulstofkilder til atmosfæren.
- Forklare hvilke kriterier der skal være opfyldt for CO2-lagering i undergrunden.
- Forklare hvordan saltdiapir dannes og hvilken betydning det har for at udformningen af lag i den danske undergrund.
- Diskutere potentialer og udfordringer for CO2 lagering i den danske undergrund.
- Forklare hvordan vind opstår samt kunne redegøre for det globale vindsystem
- Forklare forskelle i indstrålingsvinkelen på jorden
- Forklare hvilke sol-og vindforhold der gør sig gældende i DK.
-Argumentere for hvor du ville opsætte en vindmølle henne i DK ofr diskuter hvilke forhold man skal tage hensyn til i den sammenhæng.
-Diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder i DK.
- Vurdere hvad der kan gøres for at nedbringe CO2 udslippet fra vores energi sektor
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Det globale kulstofkredsløb
- Det globale vindsystem
- Regionale og globale mønstre i ressourceforbrug og emissioner
-Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Forsøg, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Forsøg konvektion
- Forsøg "Porøsitet og permeabilitet i kridt, sandsten og lerstens kerner"
- Dataøvelse "Udviklingen af fjernvarme og geotermi fra 1984-2022"
- GIS-øvelse "Potentiale for geotermi i Danmark - Tønder, Hadsund og Allerød"
- Beregningsøvelse "Hvor stor en procentdel af DKs årlige CO2 udledning vil kunne lagres i et reservoir på Sjælland?"
- Feltmåling "Vindens hastighed på 3 lokaliteter"
- GIS-øvelse "Hvor skal dine vindmøller stå?"
Materialer:
- Tekst som kort beskriver forskellige vedvarende energikilder: https://www.kefm.dk/energi/vedvarende-energi
- Geoviden nr. 1 2019 "Geotermi - Varme fra jordens indre" s. 4-7 + s. 24-25
- Film fra GEUS om geotermi: https://www.youtube.com/watch?v=jkiLY8nNSbI&t=63s
- Filmklip fra Geoviden "Geotermi - Undergrundens skjulte ressource": https://www.youtube.com/watch?v=eGqfxSYUrXw
- Geoviden nr. 1 2024 "CO2-Lagering - Kom med i dybden" s. 4-13.
- Videoklip om CO2-fangst: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvordan-fjerner-man-co2-fra-luften_409062
- Artikel om CO2-lagering i Nordsøen: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/olieselskab-lancerer-eus-stoerste-co2-lager-skal-pumpes-ned-under-den-danske
- Explainer om CO2-lagering i Nordsøen: https://www.dr.dk/stories/1288510966/saadan-vil-forskere-sende-co2-ned-under-havbunden
- Hjemmeside om CCS og dens potentialer og udfordringer: https://concito.dk/klimapakker/energi/ccs-fangst-lagring-co2
- Tekst om vind- Vi har læst undersiderne "Vandrende lavtryk - viden i det tempererede klimaområde" samt "Vindrose og fremherskende vindretning": https://virtuelgalathea3.dk/artikel/det-globale-vindsystem
- Indscannet PDF "Naturgeografi- vores verden" s. 159-169 + s. 246-250
Hjemmesider brugt i undervisningen:
- Data om forbruget af energi i verden: https://ourworldindata.org/explorers/energy?facet=none&hideControls=false&Total+or+Breakdown=Total&Energy+or+Electricity=Primary+energy&Metric=Per+capita+consumption&country=USA~GBR~CHN~OWID_WRL~IND~BRA~ZAF
- WebGIS portal for geotermi i DK: https://data.geus.dk/geoterm/
- SkoleGIS program for vindmøller: www.bit.ly/DK-vindmøller
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Løber vi tør for mineraler?
I dette forløb arbejdede vi med problemstilling "Løber vi tør for kritiske mineraler?" Forløbet bygger videre på jeres viden om pladetektonik og bjergarter fra C-niveau.
Forløbet er afsluttet med et lille projekt, hvor i gennem grupper har haft fokus på et kritisk mineral, som i skulle undersøge og præsenteret på holdet.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (i skal kunne):
- Redegøre for begrebet kritisk mineral og kunne forklare hvad et mineral er.
- Kunne beskrive det geologiske kredsløb herunder beskrive dannelse og karakteristika ved de tre hovedebjergarter.
- Kunne redegøre for den pladetektoniske model herunder forskellige pladegrænser
- Kunne forklare under hvilket geologisk miljøer malm med mineralske forekomster bliver dannet. Vi har haft fokus på hydrotermale forekomster, magmatiske forekomster og tungsandsforekomster.
- Beskrive den globale udvikling i forbruget af mineralske råstoffer og beskrive fremskrivninger af globale efterspørgsel fremadrettet ud fra kvantitativ data.
- Komme med forklaring på, hvorfor forbruget stiger og begrunde disse årsager ud fra empirisk data (grafer). (Her har haft fokus på økonomisk vækst, teknologi udvikling, befolkningsudvikling og mangel på genanvendelse).
- Kunne argumentere for hvilken rolle mineraler spiller i den grønne omstilling.
- Diskutere hvorvidt vi løber tør for kritiske mineraler med inddragelse af begreberne ressource og reserve.
- Diskutere fordele og ulemper ved minedrift i Grønland, på det afrikanske kontinent samt på havbunden, herunder kunne diskutere hvad der kræver at åbne en mine.
Forsøg, feltarbejde og andet empirisk arbejde
- Forsøg "Mineral klassifikation" (Af udvalgte mineraler: Grafit, Magnetit, Halit (stensalt) Biotit, Kvarts, Rosakvarts, Feltspat, amfibole)
- Mini forsøg "Lav en granit ud af mineraler"
- Mini øvelse "Kigge på forskellige mineral tyndslib i mikroskop".
- Observation af en å-meanders dannelse (computersimulering)
- Data-øvelse "Udvikling af ressource og reserve for dit mineral over tid"
- Data-øvelse "Undersøgelse af handel med dit mineralske råstof"
Kernestof fra lærerplanene som er helt eller delvis berørt:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Materialer:
Fagtekst - Bjergarter, pladetektonik, og det geologiske kredsløb: https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
"Geologisk mineralforekomster og den grønne omstilling" bragt i Aktuel naturvidenskab nr. 4 2024. Skrevet af geolog Kristoffer Szilas: https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2024-mineralforekomster.pdf
MiMa-bog - Kapitel 20 Mineralske råstoffer i det geologiske kredsløb, Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation + Kapitel 5 mineralske ressourcer og reserver. :https://drive.google.com/file/d/1CRGicNCGC_WsZIT5DTSrTAits-RGy0i2/view?usp=sharing + https://drive.google.com/file/d/1_buaOHd5_llw0bXlq187fv9dAR7F3bIS/view?usp=drive_link
Video fra GEUS "Råstoffer - Samfundets byggesten": https://youtu.be/Tc_kNwAx7Bg
Artikel "Debat: Skal Afrika være verdens grønne guldmine, må vi tale om de negative konsekvenser" Bragt 12. november 2023, Jyllands-Posten. Skrevet af MARIE LADEKJÆR GRAVESEN Postdoc, DIIS PETER ALEXANDER ALBRECHT Seniorforsker, DIIS
Artikel "Norge bliver kaldt klimahykler: Åbner for minedrift på havbunden" Bragt 4. januar 2024, Politiken. Skrevet af CLAUS BLOK THOMSEN.
Artikel "Professor: EU i nød vil presse Grønland til minedrift" Bragt 17. september 2023, Børsen. Skrevet af Hakon Redder
Podcast "Guld og grønne skove - Skattekisten mod Nord" (De først 30 min): https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove/skattekisten-mod-nord-16122513032
GEUS - Faktablad om råstoffer. Nr. 15 "Sjældne jordartsmetaller" + nr. 11 "Nikkel" + nr. 4 "Grafit" + nr. 13 "Råstoffer til batterier" + nr. 12 "Kobber".
EUs liste over kritiske råstoffer i 2024: https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/critical-raw-materials/
Hjemmesider brugt i undervisning i forbindelse med opgaver:
- Digital kortdata om global mineral forekomster: https://mrdata.usgs.gov/general/map-global.html#home
- NetLogo Mænderende flod: https://netlogoweb.org/launch#https://netlogoweb.org/assets/modelslib/Sample%20Models/Earth%20Science/River%20Meanders.nlogo
- https://oec.world/en
- https://www.usgs.gov/centers/national-minerals-information-center/mineral-commodity-summaries
- https://resourcetrade.earth/?year=2020&units=value&autozoom=1
Opgaver og materialer kan findes på drevmappen for forløbet: https://drive.google.com/drive/folders/1VpQInRmwwN7--uiKBq48B9GgJA7EJd59
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Er dansk landbrug bæredygtig?
DK og Sydamerika
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Klar til eksamen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1071/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79079852119",
"T": "/lectio/1071/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79079852119",
"H": "/lectio/1071/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79079852119"
}