|
Titel
2
|
Gymnasielivet
I dette forløb har vi haft fokus på forskellige aspekter af gymnasielivet. Vi startede med teori om det senmoderne samfund og identitetsdannelse, køn og fællesskaber, der har en vigtig betydning for unges valg og ageren i livet som gymnasieelev.
Herefter stillede vi skarpt på læring i gymnasiet og teori om opmærksomhed, hukommelse og tænkning. I denne del har vi inddraget forskellige eksperimenter og haft besøg af forskere fra Københavns Universitet, der har brugt eleverne som deltagere i et forsøg, der handlede om, hvorvidt AI brugt i gruppearbejde kan forbedre læring. Dette gav eleverne mulighed for bruge deres teoretiske og metodiske viden til at reflektere over begreber som forsøgsdesign, kontrolgruppe, validitet og forskellige fejlkilder.
Til sidst i forløbet har vi haft fokus på trivsel og stress i gymnasiet. Vi har talt om trivselsbegrebet og inddraget teori om stress, årsager til stress og coping. I den forbindelse har vi haft fokus på det mere kvalitative case-arbejde ved at se på, hvordan en gymnasieelev kan opleve stress, og hvordan naturen kan have en gavnlig effekt for unge.
I alle tre dele har vi inddraget viden om sociale medier og digitalisering: Vi har set på sociale mediers betydning for identitetsdannelsen, hvordan læringen kan blive forstyrret af digitaliseringen og de konstante forstyrrelser, og hvilken betydning de sociale medier kan have i forhold til trivsel og stress i gymnasiet.
Psykologisk viden:
1. del: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Det senmoderne samfund
Pierre Bourdieu: Habitus og de tre kapitaler: økonomisk kapitale, social kapital og kulturel kapital
Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse
Thomas Ziehe: Den narcissistiske socialisationstype og de tre reaktionsmønstre (PDF Ravn & Wolf: Psykologi, fra celle til selfie)
Erik Eriksons forståelse af identitet: Jeg-identitet, social identitet, faseteori (PP-præsentation)
Kenneth Gergens forståelse af identiteten som relationel, sam-handlinger, samflydelse
Anthony Giddens forståelse af identitet: sociale arenaer, selvet som et refleksivt projekt, Narrativet,
Flertalsmisforståelser
Solomon Asch´s konformitetsforsøg (laboratorieeksperiment)
Kønsroller og kønsidentitet
2. del: Læring
Opmærksomhed: fokuseret/selektiv opmærksomhed, delt opmærksomhed, automatiske processer, switchtasking, multitasking.
Hukommelsen: Hukommelsesmodellen: Sansehukommelsen, arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen + de forskellige lagre i LH
Digital amnesi
Tænkning:
Kahnemanns dobbeltprocesteori: System 1 og System 2 tænkning
Kognitive bias: (aktør-observatør favorisering, Tilgængelig information bias, anker-effekten, gamblerfejlslutningen, bekræftelsestilbøjelighed)
De forskellige eksperimenter fra ”PsykC”
3. del: Trivsel og stress
Forskellige blik på trivsel + undersøgelser:
- Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning: Undersøgelse der viser stor mistrivsel: Årsager: acceleration i samfundet, præstation, psykologisering (link PP-præsentation)
- Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard: Undersøgelse af trivsel på ungdomsuddannelserne: Skelner mellem Emotionel, social og faglig trivsel (link PP-præsentation)
Christian Hjortkjær: Påbudssamfundet (link PP-præsentation)
Definitionen på stress
Akut stress og kronisk stress
Symptomer på kronisk stress (fysiske, psykiske, adfærdsmæssige)
Ydre faktorer til stress (Undersøgelser af livsforandringer, ydre krav og stressorer, Krav-kontrol-modellen)
Indre faktorer til stress (Høegh Olesen: Den risikovillige og forsigtige type, OSN, Martin Seligman: Attributionsteorien med negativ og positiv forklaringsstil, indlært hjælpeløshed, Antonovskys OAS: Oplevelse af sammenhæng)
Problemfokuseret og emotionsfokuseret Coping
Undersøgelse af stress blandt unge: Den Nationale Sundhedsprofil, 2022, Sundhedsstyrelsen (metodeopgaven)
|