Holdet 2023 DA/o - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Greve Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Niels Krog Mogensen
Hold 2023 DA/o (1o DA, 2o DA, 3o DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krimier
Titel 2 Kronologiforløb
Titel 3 Outsidere
Titel 4 Dokumentar: Fremstillinger af ungdommen
Titel 5 Novelleforløb
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 Natur og nation - Fra romantikken til i dag
Titel 8 Mediernes rolle
Titel 9 Kommunikation i nære relationer (sproghandlinger)
Titel 10 Eksistentialisme
Titel 11 Repetition
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Krimier

I dette forløb har vi læst og set krimier – både nye noveller og gamle klassikere.  
Vi har haft særlig fokus analytiske begreber som fortæller, miljø (fysisk, social og psykisk), personkarakteristik (indre, ydre, indirekte) og komposition (medsyn/bagudsyn).

Vi har også arbejdet med seksgenretræk, skrevet af Karsten Meyhoff.
Slutteligt har vi arbejdet den engelske og den amerikanske genre (den hårdkogte), beskrevet af Nanna Rørdam Knudsen. Vi har i forlængelse heraf diskuteret, hvad der kendetegner en krimi, og hvornår der brud med genren.
Særlige begreber/teori fra forløbet:
• De seks klassiske genretræk, fx dualistisk verdensbillede, makker,
• Den engelske genre
• Den amerikanske genre (den hårdkogte)
Analytiske begreber
• Jeg-fortæller, personbunden tredjepersonsfortæller, altvidende/autoritative fortæller
• Upålidelig fortæller
• Medsyn/bagudsyn
• Narrativt begær: Vi har lyst til at finde løsninger/skabe fabula Det gør vi læser/ser videre
• Faste karakterer som offer, morder og detektiv
• Personkarakteristik

Kernestof
• Pia Juul: En flinker mand (2005)
• Karen Blixen: Den fede mand (1957)
• Agathe Christie: Mord efter mål (1923)
• Dan Turell: Lille Makker (1982)
• Leif Davidsen: Brodden (2012)
• Anders Bodelsen: "Den åbne dør" (VÆRK 1)

Teori
• Krimilitteraturens skabelon
• Karsten Wind Meyers: Krimimani - underholdning og fordomme (2007). Bogmagasinet
• Søren Vrist Christensens gennemgang af relevante fagbegreber:
o https://www.youtube.com/watch?v=L-6SioK_y5w&t=978s&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
o https://www.youtube.com/watch?v=1MFCIUJuC7A&t=698s&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
o https://www.youtube.com/watch?v=IDQMhut5Uao&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kronologiforløb

I dette forløb har eleverne arbejdet med litteraturhistorie frem mod deres DHO.
De har fokus på kønsroller i perioden fra middelalderen til det moderne gennembrud

Kernestof
• Harpens kraft
• Hr. Ebbes døtre
• Thomas Kingo: Keed af Verden
• Thomas Kingo: Giet hvis ønkse (1667)
• En kongelig affære
• Ludvig Holberg: Zille Hans Dotters Gynaicologia eller Forsvars Skrift for Qvinde-Kiønnet (1722)
• Uddrag af Jean de France
• Oehlenschlæger: Guldhornene
• Peter Faber: Juletræet – Sang for børn (1847)
• Amalie Skram: Karens Jul (1885)
• Jeppe Aakjær: Jens vejmand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Outsidere

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige outsidere. Vi har først haft fokus på handicap, og hvordan det kan lidt til stigmatisering.
Derudover har vi fokus på etnisk outsidere repræsenteret af Jamaika, Hassan og Ansari. Vi har analyseret digtsamlingen ”Institutionaliseret” af Haidar Ansari med fokus på komposition og sprog. I den forbindelse diskuterede vi metodetrekanten med fokus på, hvilke danskfaglige metoder der er hensigtsmæssige.  
Vi diskuterede til sidst, om digtsamlingen var fiktion eller virkelighed, når nu nogle af beskrivelserne har rod i virkeligheden.

Kernestof
• Bobby Rubio: Float (2013)
• Caspar Eric: Uddrag af Nike (2015)
• Nis-Christian Bredholt: Freischwimmer (2016)
• Jamaika (2019): Anklaget
• Jamaika (2019): Blodskudte
• Yahya Hassan (2019): Digtoplæsning i ghettoen
• Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022). (VÆRK 2)
• Glen Bech: Uddrag af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)

Teori
• Helle Juhl Lassen: Fuck normen (2016). Kapitel 3 om personer med fysisk funktionsnedsættelse
• Claus Jensen og Peter Christensen (2008): Livsværk - det selvbiografiske i ny dansk litteratur. S. 11-15
• Sprog på spil s. 185-187
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentar: Fremstillinger af ungdommen

Det grundlæggende formål med forløbet har været at håndtere og forholde sig analytisk og kritisk til primært dokumentarfilm. Dokumentaren opfattes af nogle som en objektiv kilde, men er det ikke, og det giver god grobund for at diskutere forholdet mellem manipulering og iscenesættelse. Vi har brugt definitonen "En kreativ bearbejdelse af virkeligheden" og i forløbet har vi analyseret, hvordan en dokumentar kan fremstille ungdommen forskelligt.

Relevante fagbegreber
• Autoritativ dokumentar
• Observerende dokumentar
• Deltagende dokumentar
• Poetisk dokumentar
• Faktakoder og fiktionskoder
• Autenticitetsmarkører
• Iscenesættelse
• Fakta/fiktionskontrakt
• Filmiske virkemidler







Tekster
• Uddrag af: Fars pige (2020). Trine Skovgaard (redaktør). DR
• Skjold og Isabel (2018). Emil Næsby Hansen. Wergeland film, VLRJ. (VÆRK 3)
• Uddrag af: Alt for kliken (2019). DR
• Selvvalgt dokumentar
• Herlufholms hemmeligheder (2022). ). Tv2

Teori
• Dorte Granild & Mette Wolfhagen: DOX. (2016). Kapitel 1, 2 og 3
• Lise Brix Pape mfl. Filmsprog (2013).  Findes på: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Novelleforløb

I dette forløb har vi læst forskellige noveller med fokus på selve genren. Vi har skelnet mellem den klassiske novelle og den moderne novelle. Vi har derudover brugt novellerne til at tale om realisme og modernisme. Vi har derudover brugt en del tiden på Sildig opvaagen, hvor eleverne har skulle lave multimodale produktioner.


Kernestof
• Thomas Korsgaard: Lasagne
• Helle Helle: Der er ikke flere sennepsmarker
• Jan Sonnergaard: Polterabend
• Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagen (VÆRK 3)
• Peter Seeberg: Patienten
• Pia Juul: Opgang

Teori:  
• Barbara-Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs. (2017). Kapitel 10 om novellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud

Forløbet ”Det moderne gennembrud” har haft grundlæggende tre formål. Det ønsker at pege på træk i litteraturens udvikling, det ønsker at træne litteraturhistorisk perspektivering og det ønsker at er at styrke elevernes læsning og oplevelse af skønlitterære tekster.

Vi arbejder med Brandes’ problemlitteratur med fokus på de tre k’er: køn, kirke og klasse, men beskæftiger os også med begreberne naturalisme (arv og miljø), impressionisme og den impressionistiske skrivestil. Vi har også læst Ibsens Et dukkehjem, og talt om dramagenren. Vi har haft særlig fokus på kønsrollerne og diskuteret om kvinderne er begrænsede i dag. Her har vi inddraget Sofie Lindes metoo-tale til Zulu Awards. I den forbindelse trænede vi også retorik og argumentation på Martin Brygmanns forsvarstale

Kernestof
• Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1899)
• Georg Brandes: uddrag af Emigrantlitteraturen (1872)
• Herman Bang: Foran alteret (1880)
• Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879) (VÆRK 5)
• Sofie Lindes Zulu awards tale (2020)
• Martin Brygmanns forsvarstale (2024)

Teori
• Barbara-Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs. (2017). Kapitel 6 om det moderne gennembrud

Centrale begreber:
• Hovedpointer i Brandes frie tanke
• Problemer under debat
• Naturvidenskabens objektive beskrivelser
• Naturalisme
• Impressionisme
• Realisme
• Sædelighedsfejde, herunder kvindens rolle
• Darwinisme/evolutionsteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Natur og nation - Fra romantikken til i dag

Kernestof
• Oehlenschlæger: Der er et yndigt land (1823)
• Oehlenschlæger: Morgenvandring (1805)
• Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (1859-1866) (Norsk)
• Richard Dybeck: Du gamla, du fria (1844) (Svensk)
• Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
• Grundtvig: ”Langt højere bjerge” (1820)
• HC Andersen: ”Klokken” (1850)
• Carl Emil Petersen: ”Frit land” (2015)
• - Lone Hørslev: "Når jeg ligger på jorden" + "Når jeg ligger på jorden II" " (fra digtsamlingen "Dagene er data" (2018)
• Victor Boy Lindholm: Guld (udvalgte digte)
• -Theis Ørntoft: Digte 2014 (udvalgte digte)


Teori
- Litteratur, der gør den økologiske bevidsthed sanselig (Information den 5. maj 2014)
- Led os ikke i forbrug (Weekendavisen den 17. juni 2011)
- Litteraturhistorien på langs og på tværs. Kapitlet om romantikken


I dette forløb har vi arbejdet med mennesket og naturen. Forløbet kan ses som todelt. Vi har startet med at arbejde med den romantiske opfattelse af naturen og nationen. I universalromantikken er naturen er adskilt fra byen mennesket og typisk en indgang til noget guddommeligt.
Vi har også arbejdet med den splittede romantik, hvor vi ikke kan opnå det guddommelige på jord (dualisme, nyplatonisme, fænomenernes verden).
Forløbet har efterfølgende præsenteret en specifik strømning i dansk samtidslitteratur for eleverne, nemlig økokritikken. Økokritikken kan læses som et opgør med romantikkens idylliserede forestillinger om naturen som noget guddommeligt og noget adskilt fra mennesket. Vi har analyseret, hvordan den romantiske opfattelse af naturen som noget uberørt, oprindeligt; som et sted, hvor mennesket kunne blive dets autentiske selv, gøres op med i en række nyere danske digtsamlinger. Eleverne er blevet introduceret til den økokritiske metode, som er en litterær metode, der har fokus på menneskets forhold til naturen. Metoden forholder sig kritisk til skildringer af naturen som noget adskilt fra mennesket, da dette fastholder os i et romantisk natursyn, hvor vi tror, at vi vender tilbage til naturen. Ud fra denne teori har vi læst en række danske forfatteres forsøg på at skildre naturen. Vi har også kort drøftet moderne fremstillinger af Danmark.
BEGREBER FRA ROMANTIKKEN
- Organismetanken
- Monisme
- Dualisme
- Panteisme
- Universalromantik
- Nyplatonisme

BEGREBER:
- Økokritik
- Mørk økologi
- The mesh
- Apokalypse
- Postapokalypse
- Antropocentrisme vs. anti-antropocentrisme
- Den holocæne vs. antropocæne tidsalder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mediernes rolle

I dette forløb har vi arbejdet med mediebilledet i dag. Vi har diskuteret om medierne spiller en helte-(fjerde statsmagt) eller skurkerolle (fokus på konflikt) for demokratiet. I forlængelse heraf, har vi arbejdet med, hvordan forskellige aviser kan vinkle den samme historie.
Eleverne har derudover arbejdet med diskursanalyse, hvor de i samarbejde med samfundsfag har undersøgt i diskurser, der er knyttet til kropsidealer.
I dette forløb har vi arbejdet med mediebilledet i dag. Vi har diskuteret om medierne spiller en helte-(fjerde statsmagt) eller skurkerolle (fokus på konflikt) for demokratiet. I forlængelse heraf, har vi arbejdet med, hvordan forskellige aviser kan vinkle den samme historie.
Eleverne har derudover arbejdet med diskursanalyse, hvor de i samarbejde med samfundsfag har undersøgt i diskurser, der er knyttet til kropsidealer.

Tekster
• Forsider fra BT fra 1916 og forside fra Politiken 2025
• Udvalgte aviser fra 14. august 2025. Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken og Børsen
• ”Tyran” DR
• Selvvalg empiri i forbindelse med projekt

Teori
• Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, (2015)
o Afsnit om 4.2 og 4.3 om sproglige billeder
o Afsnit 4.9, 4.10 og 4.11 om retorik, argumentation og diskursanalyse
o Afsnit 5.1 om Avisjournalistik


Vigtige fagbegreber
• Appelformer: patos, logos og etos
• Kommunikationssituation/det retoriske pentagram
• Segment. Fokus på Minervamodellen
• Vinkling af artikler.
• Konnotation og denotation
• De fem nyhedskriterier – aktualitet, sensation, identifikation, væsentlighed og konflikt
- den fjerde statsmagt, vagthund/jagthund/hyrdehund
- medialisering,
• Avisgenrer: nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende og servicejournalistik
• Avisens opbygning (nyhedstrekanten, den omvendte nyhedstrekant)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kommunikation i nære relationer (sproghandlinger)


- Rav af Bjørn Isak
- Helle Helle: ‘Der er ikke flere sennepsmarker i DK’
- ‘Min mor siger’ af Stine Pilgaard (uddrag)

Dokumentarklip:
- Gift ved første blik https://www.dr.dk/drtv/se/gift-ved-foerste-blik_133239 (49.36-52.35)
- Skjold & Isabel: https://www.dr.dk/drtv/se/skjold-og-isabel-_-det-foerste-break_up_118333 (01.40-04.26)

Fiktionsklip
- Skyld: https://www.dr.dk/drtv/se/skyld_-jeg-er-fandme-saa-skuffet-over-dig-pludseligt_226861 (hele afsnittet)
- 30: https://julieogjesper.dk/saeson-2/ (afsnit 2, 14.24-16.25)
- Noget om Emma - https://www.dr.dk/drtv/se/noget-om-emma_208094 (04.44-07.16)

Teori
Ole SchultzLarsen: Håndbog til dansk (2015) kapitel 4.12 om kommunikation


BEGREBER
- kommunikationssituation
- symmetrisk og asymmetrisk styrkeforhold
- undertekst
- turtagning
- gambitter
- satellit- og kernehandlinger
- op- og nedtonere
- de 5 typer sproghandlinger
- indirekte sproghandlinger
- de 4 maksimer i samarbejdsprincippet
- høflighedsprincipperne
- facework
- Ansigtstruende handlinger

Om forløbet:

Vi har arbejdet med kommunikation i nære relationer med udgangspunkt i overstående begreber. Derudover har de skullet bruge begreberne og teorien til på egen hånd at analysere tekster fra listen af materialer, som var udvalgt på forhånd. Der er blevet arbejdet med selvstændig analyse i forskellige arbejdsformer.
Eleverne har derved haft mulighed for at dykke ned i én særlig type samtale for at få et grundigt og bredt kendskab til de forskellige typer af kommunikation, man kan finde i i de relationer. I forløbet har eleverne derved lavet en undersøgelse af de små forhandlinger, magtkampe og udtryk i alt fra kærlighed til ligegyldighed til had, som man kan finde, når man kigger på et bredt udsnit af kommunikation i nære relationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Eksistentialisme

Det eksistentielle valg
Forløbet har handlet om eksistentielle valg i litteraturen. Mennesket er blevet løbende blevet fristat fra normer og gud, og det har medvirket til at ansvaret er flyttet over på individet. Det kan give en følelse af frihed, men også angst og meningsløshed.
Vi har arbejdet med, hvordan dette kan ses i modernistiske tekster som Roden, hvor gud stadig spiller en rolle og Hullet, det er livets meningsløshed, der er i fokus. Vi har også læst Skyggen og talt om romantisme og dobbeltgængermotivet.
Vi har læst tekster med fokus på, hvad friheden kan gøre ved individet i På Memphis Station, Alt er tilladt og i Rifbjergs Den kroniske uskyld.

Vi har inddrager begreber og teorier fra
- Kierkegaard (spidsborger, æstetiker, etiker og den religiøse)
- Nietzsche (nihilisme)
- Camus (Sisyfos-myten, det absurde liv, meningsløshed)

Tekster:
• HC Andersen: Skyggen
• Jensen, Johs, V: På Memphis Station, 1904 (modernisme), kopi  (kanon)
• Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
• Kristensen, Tom: Angst
• Martin A. Hansen: Roden, 1947 (modernisme, Heretica, eksistentialisme) (kanon)
• Seeberg, Peter: Hullet, 1962 (60-ermodernisme), s. 112 (kanon)
• Anders Bodelsen: Alt er tilladt
• Jan Sonnergaard: Farvel. 1992 (realisme)Læst i stilesæt.
• Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (VÆRK 6)
Teori
- Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk s. 13-50
-       Litteraturhistorien på langs og på tværs. Kapitlet om Efterkrigsmodernisme og kapitlet om romantisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen

Her kan du som elev se de hjemmesider, som du må tilgå under prøver:

MinLæring.dk God Stil
https://app.minlaering.dk/bog/45

MinLæring.dk Danskgram
https://app.minlaering.dk/bog/3


Ordbøger:

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Sproget.dk: https://sproget.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer