Holdet 2025 ng/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Tina Munk Jensen
Hold 2025 ng/2 (3g ngC/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte hjælpemidler til eksamen
Titel 2 Jorden
Titel 3 Klima
Titel 4 Energi
Titel 5 Vand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Tilladte hjælpemidler til eksamen i faget Naturgeografi

Du må medbringe alt materiale, som er i fysisk form, eller som kan opbevares lokalt på din computer. ”Opbevares lokalt” betyder materiale, som er gemt på din computer og ikke fx i et digitalt værktøj eller program (dog må du gerne have materiale liggende i et noteprogram).

Hvis du bruger et noteprogram (som fx OneNote) skal du kunne tilgå dine noter uden internetadgang. I OneNote gør du følgende: Synkroniser de notesbøger du skal bruge, hold dem åbne og slå automatisk synkronisering fra under eksamen.

Du må medbringe computer men IKKE telefon eller andet kommunikationsudstyr (som fx smartwatch eller smartglasses).

Du må ikke bruge digitale værktøjer og programmer m.v. (herunder AI) – dog må du bruge et tekstbehandlings- og regnearksprogram (skal fungere offline)

Du må gerne have adgang til vores grundbog Naturgeografiportalen: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=1
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jorden

Undervisningsbeskrivelse - Jorden (C-niveau)

I dette forløb har vi arbejdet videre på forløbet katastrofer fra Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)  med jordens opbygning, de geologiske processer, herunder pladetektoniske bevægelser og konsekvenser.

Begreber og tematikker:
Jordens opbygning
Den geologiske cyklus
Mineraler og bjergarter
Bjergartshovedtyper; Sedimentær, magmatisk (Dyb- og dagbjergart), metamorf
Bjergarter og densitet
Wegeners teori om kontinentaldrift
Den pladetektoniske model
Pladegrænser; Destruktiv, konstruktiv og bevarende
Konvektionstrømme
Vulkaner
Vulkantyper; Særligt: Stratovulkan og skjoldvulkan
Hotspot
Viskositet
Pyroklastiske strømme
VEI-skalaen
Øbuer
Den midtatlantiske højderyg
Dybhavsgrav
Subduktion
Jordskælv og seismik
Bølgetyper; P, S og overfladebølger (L+R)
Forkastning
Hypocenter
Epicenter
Richterskalaen
Jordskælvssikring
Tsunamier
Tsunamibølger vs. vindskabte bølger
Betydningen af kystens udformning for tsunamibølger

Empirisk arbejde/forsøg:

Densitetsbestemmelse (Granit, basalt)
Undersøgelser i Google Earth Pro (GIS)
Undersøgelse at lithosfærepladernes alder
Undersøgelse af sammenhængen mellem pladegrænser, vulkaner og jordskælv
Konstruering og analyse af tværsnit af vulkaner
Undersøgelse af synlige beviser for fordelene ved vulkaner
Øvelse: Lokalisering af epicenter og finde richtertal
Øvelse: konstruere og analysere 3D virtuel visning af jordskælv ved Japan (interaktive Jordskælvs-app fra IRIS)
Klassificering af bjergarter  (Sedimentærer, magmatiske og metamorfe)
Viskositetsforsøg - SiO2’s betydning for lavaens flydeevne
Øvelse: Vulkanrelateret eksport: https://resourcetrade.earth/

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Pensum:
Naturgeografiportalen:
1.1.3 Jordens opbygning | Naturgeografiportalen -
1.2.1 Wegeners teori | Naturgeografiportalen
1.2.2 Den pladetektoniske model i dag | Naturgeografiportalen
1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter | Naturgeografiportalen
1.4.1 Hvad er et jordskælv? | Naturgeografiportalen
1.4.2 Jordskælvsstyrke | Naturgeografiportalen
1.4.3 Tsunami | Naturgeografiportalen
1.5.1 Vulkanisme | Naturgeografiportalen

Andet pensum:
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami
Geodetektiven, Thomas Birk og Niels Vinther; s. 115-127

Video og lign materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=34zTrUPFeiI - See the global impact of the sixth-largest earthquake ever
https://www.youtube.com/watch?v=IBDyV67pkeA - Sådan bliver vulkaner skabt
https://www.youtube.com/watch?v=7CnjoCu1154 - The Rock Cycle
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-rammer-jordskaelv-nogle-lande-saa-haardt_271990
https://www.youtube.com/watch?v=N4-5kLbHY2Y - Pyroclastic Flows: The Hazard (VolFilm)

Dokumentar: Tsunamien - 10 år efter, udgivelsesår: 2014, DR2 (CFULink: https://old.mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=81432&orderby=title&SearchID=b6366ca6-75a5-403e-8d60-c3a77e969a34&index=3 )
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forberedelse til test 18-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima

Undervisningsbeskrivelse - Klima (C-niveau) 25/26


I dette forløb har vi arbejdet med klima med fokus på forskellige processer og hvad det påvirkes af, samt hvad det påvirker. Til sidst har vi undersøgt, hvordan fremtidens klima bliver og hvilke mulige konsekvenser der følger.

Begreber og tematikker:
Vejr og klima
Breddegradernes betydning
Hvorfor der er årstider
Solens indstrålingsvinkel/solhøjden
Hydrotermfigurer
Kyst- og fastlandsklima - Varmekapacitet
Klimazoner og plantebælter
Strålingsbalancen
Nettostråling
Kortbølget stråling
Langbølget stråling
Drivhusgasser
Co2-ækvivalenter
Drivhuseffekten
Albedo
Feedbackmekanismer
Lufttryk
Termisk tryk (Højtryk og lavtryk)
Det globale vindsystem
Vindens bevægelser og corioliseffekten
Den termohaline cirkulation (Havstrømme og Grønlandspumpen)
Fremtidens klima og klimascenarier
FN’s klimapanel
SSP og RCP scenarierne
Klimaforandringer
Tipping Points
Intertropiske konvergenszone (ITK)
Vendekredsene
Solens zenitbane
Monsunsystemet

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Empirisk arbejde/forsøg:
Undersøgelse af solens indstrålingsvinkel ved forskellige breddegrader og på forskellige årstider (https://cimss.ssec.wisc.edu/wxfest/SunAngle/sunangle.html)
Analyse af hydrotermfigurer: https://en.climate-data.org/  
Forsøg med kyst- og fastlandsklima (varmekapacitet i sand og vand)
Måling af strålingsbalancen (Feltarbejde)
Undersøgelse af CO2 og albedoeffektens påvirkning af jordens temperatur (https://netlogoweb.org/launch#https://netlogoweb.org/assets/modelslib/Sample%20Models/Earth%20Science/Climate%20Change.nlogo )
Konvektionskammer - Undersøgelse af konvektion i luft
Kort undersøgelse af vind via: https://earth.nullschool.net/
Øvelser til illustration af den termohaline cirkulation og grønlandspumpen (undersøgelse af saltvand vs. alm vand og varmt vs koldt ift. densitet + Grønlandspumpen modelforsøg)
Undersøgelse af fremtidens klima vha. kort fra IPCC: https://interactive-atlas.ipcc.ch/

Pensum:
Fra grundbogen (naturgeografiportalen):

2.3.2 Breddegradens betydning | Naturgeografiportalen
2.7.1 Klimasystemer og klimazoner | Naturgeografiportalen
2.3.4 Overfladens betydning | Naturgeografiportalen
2.3.1 Strålingsbalancen | Naturgeografiportalen
2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen | Naturgeografiportalen
2.3.5 Jordens albedo | Naturgeografiportalen
2.4.2 Drivhuset omkring Jorden | Naturgeografiportalen
2.4.1 Udvikling i den globale temperatur | Naturgeografiportalen
5.4.2.5 Tilbagekoblings- eller feedbackmekanismer | Naturgeografiportalen
2.2.1 Lufttryk | Naturgeografiportalen
2.2.2 Lufttrykkets variation | Naturgeografiportalen
2.2.3 Termiske tryk | Naturgeografiportalen
2.2.4 Cirkulationsmodellen | Naturgeografiportalen
2.3.6 Den termohaline cirkulation | Naturgeografiportalen
5.4.3.1 Konsekvenser af klimaforandringerne | Naturgeografiportalen
5.4.3.3 Andre generelle konsekvenser | Naturgeografiportalen
2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) | Naturgeografiportalen

Andet pensum:
https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/den-sidste-fisk/oekologisk-sammenhaeng/vejr-og-klima
https://klimatilpasning.dk/fremtidens-klima/fns-klimapanel-ipcc
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/tag-temperaturen-paa-kloden  
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/klimafakta
https://lex.dk/monsun


Videoer og andet materiale:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvornaar-er-det-for-sent-at-redde-klimaet_271993
https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
https://www.youtube.com/watch?v=aeY9tY9vKgs  
https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal over øvelser - Den termohaline cirkulation 12-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi

Undervisningsbeskrivelse 3gngC (25/26) - Energi (C-niveau)

I dette forløb har vi arbejdet med FN’s verdensmål nr. 7 “Bæredygtig energi” ved at undersøge forskellige typer af energi. Først med fokus på olie som en ikke bæredygtig energikilde og hvilke konsekvenser brug af fossile brændsler har for kulstofkredsløbet. Derefter har vi undersøgt flere potentielt bæredygtige energikilder og arbejdet med fordele og ulemper ved brug af disse. Til sidst sluttede vi forløbet af med et projektarbejde, hvor målet var at lave Danmarks nye energiplan til elektricitet, fjernvarme og transport.

Begreber og tematikker:
FN Verdensmål - mål 7
Energi og energityper
Udviklingen i energiforbrug
Kulstofkredsløbet
Geologiske tidsperioder
Porøsitet
Permeabilitet
Oliedannelse
Kildebjergart
Reservoirbjergart
Seglbjergart
Olieressource og -reserve
Oliefælder
Geografisk variation
Geotermisk Energi
Fjernvarme
Jordvarme
Solceller og solfangere
Vindmøller
Bioenergi
Power to X
Carbon capture and storage (CCS)


Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Empirisk arbejde/forsøg:
Undersøgelse af globale og nationale befolkningstilvækst udvikling gennem: https://ourworldindata.org/population-growth
Undersøgelse af FN Verdensmål 7.1 adgang til energi gennem: https://ourworldindata.org/grapher/share-of-the-population-with-access-to-electricity
CO2’s betydning for temperaturudvikling - Modelforsøg
Olieforsøg - oliemigration
Undersøgelse af placering af vindmøller (vindkapacitet, ruhed, batymetri) - Global Wind Atlas.
Potentiale for solenergi (energipotentiale og hældning) - Global Solar Atlas.

Pensum:
Fra grundbogen (naturgeografiportalen):

3.5.2 De forskellige energiformer
3.5.4 Udviklingen i det globale energiforbrug
3.2.1 Global befolkningstilvækst | Naturgeografiportalen
3.1.5 FN og bæredygtig udvikling | Naturgeografiportalen
1.6.1 Kulstofkredsløbet
5.4.2 Kulstofkredsløbet
5.4.2.1 Kulstofkredsløbet
3.6.2 Dannelse af olie og naturgas
3.6.3 Olien i Nordsøen
3.6.4 Verdens olieproduktion
3.8.1 Forbrug af vedvarende energi | Naturgeografiportalen
3.8.4 Vindenergi
3.8.2 Solenergi | Naturgeografiportalen  
3.8.3 Bioenergier | Naturgeografiportalen
3.8.7 Geotermisk energi | Naturgeografiportalen  
5.8.4.6 Jordvarmeanlæg i Danmark

Andet pensum:
Solceller vil ændre Danmark: 'Det er en voldsomt stor forandring' - https://www.dr.dk/nyheder/penge/solceller-vil-aendre-danmark-det-er-en-voldsom-stor-forandring
Gigantiske batteri-parker skyder op rundt omkring i verden - og udviklingen går kun én vej - https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/gigantiske-batteri-parker-skyder-op-rundt-omkring-i-verden-og-udviklingen-gaar
Geotermisk energi: Forsker: Varmt vand fra undergrunden kan dække halvdelen af Danmarks varmebehov
Bioenergi/biogas: 30 nye biogasanlæg på vej: Borgere frygter gylle-stank, spolerede udsigter og ejendomsværdier i frit fald
Fjernvarme:https://grevefjernvarme.dk/faa-fjernvarme/hvad-er-fjernvarme

Videoer og andet materiale:
P3xViden: Kan man gemme strømmen fra vindmøller? (https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs )
P3xViden: Vindmøllerne har et stort problem. Kan man løse det? (https://www.youtube.com/watch?v=HOVgS0JveAc)
P3xViden:Ud med olie: Her er fremtidens CO2-neutrale brændstof (https://www.youtube.com/watch?v=VBwf1sMkUdQ&list=PLmr24Wy98PUSkRNvlEzCkyUAlFFrVk7-W&index=5)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=303#c418 - Kulstofkredsløbet
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=381#c1151 - Olie og gas dannelse
Teknologi kan fjerne CO2 fra luften - https://www.youtube.com/watch?v=djywGVHgMZY
https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-er-solceller-danmarks-fremtid_393148 - Er solceller Danmarks fremtid?
https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/jordens-indre-radiator - geotermisk energi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Energi Aflevering 11-01-2026
Forberedelse til test klima og energi 27-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vand

Undervisningsbeskrivelse 3gngC (25/26) - Vand


I dette forløb har vi arbejdet med vand og forskellige problematikker i forbindelse med vand. Vi har set på vandets kredsløb, grundvandsdannelse og forurening af dette. Derudover har vi undersøgt problemerne, der følger når der er for meget eller for lidt vand. Med et generelt fokus på klimaændringernes påvirkning af vandet i DK og Amsterdam i Holland.

Begreber og tematikker:
Verdensmål nr. 6: Sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.
Vandforekomster
Vandets kredsløb
Vandbalanceligningen
Global nedbørs variation
Nedbørsændringer grundet klimaændringer
Kondensation/dugpunkt
Mætning og mætningskurven
Fordampning - Evapotranspiration, evaporation + transpiration
Aktuel og potentiel fordampning
Afstrømning - Overjordisk + underjordisk
Mættet og umættet zone
Jordtyper i Danmark
Permeabilitet og porøsitet
Grundvand og grundvandsdannelse
Regional forskel i nedbør, fordampning og grundvandsdannelse i Danmark
Virtuelt vand
Vandmangel og vandstress
Lokal afledning af regnvand (LAR)
Forurening
Linjeforurening og fladeforurening
Fosfor og Nitrat
Stormfloder
Havniveaustigninger
SSP-scenarier
Vejrhændelser
Ekstremnedbør
Urban varmeø
Klimaforebyggelse
Klimasikring/klimatilpasning
Bæredygtighed

Kernestof:

Jordens geologiske processer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Empirisk arbejde/forsøg:

Sedimenters permeabilitet
Luftens fugtighed og dugpunkt
Sky i flaske
Undersøgelse af fremtidens nedbør i Kokkedal, egen adresse og ved Kilen i Solrød via: https://kamp.klimatilpasning.dk/
Feltarbejde - Undersøgelse af Kilen i solrød med fokus på de tre bæredygtighedsdimensioner og dens funktion som klimatilpasning
Projektarbejde med fokus på Amsterdams fremtidige problematikker grundet klimaforandringer. Herunder: Undersøgelse af Amsterdam og Hollands højde - tværsnit i Google Earth Pro, Undersøgelse af fremtidens havniveau via: https://sealevel.nasa.gov/ipcc-ar6-sea-level-projection-tool, Undersøgelse af urbane varmeøer via: https://www.klimaateffectatlas.nl/en/viewer, Undersøgelse af oversvømmelser ved forskellig nedbørsintensitet via bluespotkort: https://www.klimaateffectatlas.nl/en/viewer

Pensum

Naturgeografiportalen (E-bog)
2.8.1 Vandets kredsløb | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=351
2.9 Vandbalance | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=156  
2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=353  
2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=354  
2.9.3 Jordvand og grundvand | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=355
5.11.1.1 Vandets kredsløb i Danmark =
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521
2.10.2 Vandforurening | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=357
2.10.1 Vandforbrug og vandstress | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=356
2.5.1 Fugtighed | Naturgeografiportalen = https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=340
5.11.1.3 Danmark bliver vådere: Mod en fremtid med ekstremregn og oversvømmelser | Naturgeografiportalen = https:/ =/naturgeografiportalen.systime.dk/?id=523
3.1.2 Begrebet bæredygtighed https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=361

Andet pensum
PDF “Kilen Solrød”
https://klimatilpasning.dk/kommuner-og-forsyning/loesninger/teknologiske-loesninger-anlaegsprojekter/hverdagsregn-og-skybrud

Video og andet materiale:
Grundvandet i Danmark=  https://www.youtube.com/watch?v=9T4PeoGHJ_o
Den store vandkamp, Horisont, DR1, 20/04/09
Kan Kina kontrollere vejret? | Udland | DR= https://www.dr.dk/nyheder/udland/kan-kina-kontrollere-vejret-0
Vi bygger det væk, Klimaforandringer, DR1,  12.02.2019 - (https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer