Holdet 3d BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Aviaja Dørr Holm, Julie Gammelby Jensen
Hold 2023 BI/d (1d BI, 2d BI, 3d BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Hvordan opstod liv?
Titel 2 2. Hvad er de mindste levende dele?
Titel 3 3. Seksualundervisning
Titel 4 4. Hvad er arvematerialets funktion?
Titel 5 5. Hvorfor kan planter overleve os?
Titel 6 6.Hvilke påvirkning af forurening af ferske vande?
Titel 7 7. Hvornår er træning sundt vs. usundt?
Titel 8 8. Hvordan skaffes energi til liv?
Titel 9 9. Hvad er populationsbiologi?
Titel 10 10. Hvordan virker rusmidler på kroppen?
Titel 11 11. Hvordan opstår verdensepidemier?
Titel 12 12. Hvordan opstår sygdommen diabetes?
Titel 13 13. Kan genteknologien forme fremtiden?
Titel 14 14. Hvordan videreføres gener?
Titel 15 15. Hvordan ser menneskets evolution ud?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Hvordan opstod liv?

Det første forløb som 1d introduceres til handler om hvordan liv opstod. I forløbet arbejdes der historisk igennem jordens opståen, den kambriske periode og udviklingen af liv. Kernestoffet er evolutionsbiologien, hvilket indebærer Darwins evolutionsteori. Forløbet strækker sig over 9 moduler, hvoraf de sidste 1,5 modul går til første skriftlige eksamensopgave, retning og evaluering. I forløbet kobles evolutionen til kemi.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rettelse af eksamensopg. 20-11-2023
Journal Slægtskab + Survvial of the fittest 22-03-2024
Journal Udyret 22-03-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Hvad er de mindste levende dele?

Det andet forløb som 1d præsenteres for handler om at undersøge livets mindste dele. Kernestoffet er cellebiologi, mikrobiologi, cellulære processer og gæring. Der tilstræbes at samarbejde med matematik om eksponentiel vækst.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FF1 15-12-2023
Rettelse af eksamensopgave 01-02-2024
Bakterievækst 02-04-2024
Du er ikke alene 02-04-2024
Osmose 02-04-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Seksualundervisning

Et fællesfagligt forløb mellem biologi og samfundsfag, hvor følgende tematikker er omdrejningspunktet.
Samtykke
Grænser
Prævention
Seksuelt overførbare sygdomme

Eksperimentelt:
- Smittespredning af sygdommen klamydia

OBS! DR materiale, interview og observation af undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Hvad er arvematerialets funktion?

Formål:
At eleverne tilegner sig viden om DNA, gener, kromosomer, replikation/celledeling/mitose, Mendels love, nedarvning/arvelighed, genotype, fænotype, blodtypesystemer, proteiners opbygning, proteinsyntesen og epigenetik.

Kernestof:
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nukleinsyre
- Genetik og molekylærbiologi: proteinsyntesen, replikation, mitose (og al genteknologi)
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner. Proteiners struktur og specifikke egenskaber og funktioner.

Eksperimentelt:
- NV: DNA i jordbær
- Mikroskopi af rødløg celler - mitose
- Mendels 1. og 2. lov
- Blodtypebestemmelse

Øvelser:
- Faderskabssag
- Bygge DNA molekyler

Forløbet handler om at forstå hvilken funktion arvematerialet har. Der arbejdes på molekylærniveau med protein og nukleinsyres opbygning og funktion, proteinstruktur samt proteinsyntesen. Forløbet består af 16 moduler med 1,5 modul til skriftlig eksamensopgave og retning. I forløbet ønskes der et tæt samarbejde med kemi med særlig fokus på ?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal mitose 13-03-2024
Nedarvning - min genetiske profil 02-04-2024
Isolering af DNA i jordbær 14-04-2024
Mitose i rødløg 14-04-2024
Eksamensopgave - Genregulering 18-04-2024
Blodtypebestemmelse 19-04-2024
Afl. af retteark fra eksamensopgave 24-04-2024
Journal Mendels love - majsplanter 25-04-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Hvorfor kan planter overleve os?

5. Kan planter leve for sig selv? (økosystemet, fotosyntese/anabolisme og respiration/katabolisme)?
? moduler herunder 1,5 modul til skriftlighed, prøve og evaluering
Film:
Forsøg: Opbygning af flaskehaven, fotosyntese i vedbend
Opgaver:
Skriftlig eksamensopgave:
Bekendtgørelsen:
- Økologi: Kulstofkredsløbet
- Biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration, carbohydraternes intermedierne stofskifte
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosyntesen i Vedbend 07-05-2024
Gæring i balloner 22-08-2024
Katalase i selleri 29-08-2024
Skr. eksamensopgave Glukose og sygdom 03-09-2024
Rettelse af Skr. eksamensopgave 05-09-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 8 8. Hvordan skaffes energi til liv?

Hvordan skaffes energi til liv (kost, fordøjelse, enzym-inddragelse) Med kemi-makromolekyler kemisk opbygning
11 moduler

Forsøg:
- Enzymaktivitet og temperatur
- Bromelin i ananas forsøg
- NV og ny: kostbalance

Opgaver: Fordøjelsesskuespil

Bekendtgørelsen:
- Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner.
- Biokemiske processer: gæring og respiration
- Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer: fordøjelsessystemet.
- Enzymer: opbygning, funktion og enzymatiske hovedklasser og faktorer der påvirker enzymaktiviteten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Hvad er populationsbiologi?

Hvad er populationsbiologi?
Formålet med forløbet er opnå kendskab til populationer, bestemmelse af populationsstørrelse, Hardy-Weinberg og statistik samt bioinformatik

Kernestof:
- Populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik og Hardy-Weingberg-loven
- Eksperimentelle metoder: bestemmelse af populationsstørrelse
- Genetik og molekylærbiologi: Bioinformatik

Eksperimentelt:
- Populationsøvelser
- Fangst-genfangst
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr. eks. opg. Iberisk skovsnegl 13-05-2025
Populationsøvelse 15-05-2025
Rettearkt til Iberiske skovsnegl 15-05-2025
Video om fangst genfangst 15-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Hvordan virker rusmidler på kroppen?

Kernestof:
Fysiologi: nervesystemet
Supplerende: sundhed, sygdom og medicin

Eksperimentelt:
- Forsøg med alkobriller
- Nerveledningsforsøg
- Alkohols destabilisering af celler

Fagbegreber:
Forskellen mellem CNS og PNS, nervecellens opbygning, aktionspotentialer, sanserne, hjernen og forskellige rusmidler og deres effekt på kroppen, alkohols påvirkning af cellemembran, kroppens balance og koordination. Potent, halveringstid og terapeutisk vindue, virkning ift. administrationer, interaktioner (cocktaileffekt), absorption (optagelse i kroppen) og receptorer (virkning i kroppen).

Formål med forløbet: At eleverne opnår alment dannende indsigt i rusmidlers biologiske virkning, samfundsmæssige konsekvenser og kulturelle betydning med fokus på mediernes rolle, gruppepres, tilgængelighed og misbrug.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Retteark af årsprøve 21-08-2025
Genaflevering af skr. eks. opgave 25-09-2025
Retteark til skr. eks. opg. 25-09-2025
Test i nervesystemet 28-11-2025
Nerveledningshastighed journal 05-12-2025
Projekt om rusmidler 05-12-2025
Alkobriller journal 12-12-2025
Alkohol og celler journal 12-12-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Hvordan opstår verdensepidemier?

Formål: At eleverne opnår indsigt i immunforsvarets opbygning og funktion, og hvordan verdensepidemier har haft indflydelse på befolkningen.

GRUNDBEGREBER
Immunforsvarets adaptive- og medfødte del, forsvar mod mikroorganismer, vira og vaccinationer, ELISA, antigener, antistoffer.

I grupper har eleverne arbejdet med immunforsvarets opbygning og funktion samt ”Fight the bite” forløbet af Life-fonden.

I Fight the Bite har eleverne arbejdet med slangebid i Brasilien. De skulle afprøve metoder, som forskere og læger bruger, når de skal hjælpe ofre. Derudover har de undersøgt hvordan slangegift påvirker blodet.
1) Formål med modulet om slangegift: At eleverne blev præsenteret for den overordnede problemstilling og arbejdet praktisk med at undersøge slangegifts effekt på blod. Derefter undersøgte de traditionelle diagnosticeringsmetoder og identificerer udfordringer ved disse.
2) Formålet med modulet om antistoffer: At eleverne arbejdede med fagbegreberne antistoffer og antigener. De udførte en ELISA-test for at screene for specifikke antistoffer, der kan identificere slangegift fra udvalgte slanger
3) Formålet med modulet om behandling: At eleverne afprøvede en prototype på en LFA-test (Lateral Flow Assay), der kan identificere slangegifte vha. antistoffer. Afslutningsvis beskrev de, hvilken funktion det specifikke immunrespons har i forhold til produktion af modgift.

Kernestof:
- Mikrobiologi: infektionsbiologi og resistens
- Virus: formering
- Fysiologi: Immunsystemet
- Hormoner

Eksperimentelt:
- Fight the bite (Påvisning af slangegift i blodet, ELISA og LFA-test)
- ELISA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Retteark til allergi 14-11-2025
Skriftlig eksamensopgave Allergi 19-11-2025
Ekskursion til KBH Zoo 05-12-2025
Fight the bite journaler 05-12-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Hvordan opstår sygdommen diabetes?

Formål: At eleverne opnår indsigt i hvordan livsstilssygdomme påvirker kroppen med udgangspunkt i folkesygdommen Diabetes, hvordan det kan undersøges, hvilke konsekvenser det har, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet. Forløbet strækker sig over 12 moduler med 1,5 modul til skriftlig eksamensopgave, retning, test og evaluering.

GRUNDBEGREBER
Diabetes, hormonregulering, type 1 og type 2 diabetes, insulin, behandlet mus med diabetes i et virtuelt laboratorium, bugspytkirtlen, glykogen, glykokenmetabolisme, insulinudskillelse, blodsukkerregulering, fedme og  insulins effekt på kroppens celler, anvendt metoderne centrifugering, gel elektroforese og PCR.

Skriftligt arbejde i forløbet er en større rapport over diabetes samt en skriftlig eksamensopgave.

Forsøg
- Kulhydrater og blodsukker
- Genetisk test i Det Virtuelle Laboratorium
- Insulinfølsomhed i Det Virtuelle Laboratorium
- Produktion af insulin i Det Virtuelle Laboratorium
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kulhydrater og blod journal 03-12-2025
Genetisk test journal 05-12-2025
Insulinfølsomhed journal 10-12-2025
Insulinproduktion journal 17-12-2025
Skr. Eks. Opg. Endotoksiner 07-01-2026
Retteark til endotoksiner 12-01-2026
Test i diabetes 12-01-2026
Rapport over diabetes 18-01-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Kan genteknologien forme fremtiden?

Kan genteknologi forme fremtiden?

Forsøg: NV: PCR og gel elektroforese samt pGLO
Opgaver: Cases med genteknologiske metoder og debat om genteknologiske dilemmaer
Skriftlig eksamensopgave:

Bekendtgørelsen:
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, mutation, bioinformatik og genteknologi
- Transformation, NV: PCR, gel elektroforese,
- Supplerende: Biologiske databaser og big data


Formålet med forløbet er, at eleverne opnår kendskab til genteknologiske metoder samt menneskers variationer af gener grundet mutationer.


Genteknologiske metoder som berøres: PCR, elektroforese, autoradiografi, Shot-gun metoden, Next Generation Sequencing (NGS), RFLP, Repetitivt DNA, Mikrosatelit analyse, gensplejsning, DNA biblioteker, DNA-chips, antisense-teknik, genterapi og RNAi, kloning, CRISPR/cas9, Knock out, knock in og gene drive.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mutationer 21-01-2026
Journal over pGLO 23-02-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14. Hvordan videreføres gener?

Formål: At eleverne opnår kendskab til hvordan mennesket reproduceres samt biologisk indsigt i forskellen mellem kønnene.

Vi har arbejdet med udviklingen af køn og kønshormonregulering hos mennesket samt betydningen for af hormonerne i ift. reproduktionsevnen, herunder befrugtning og graviditet samt ukønnet og kønnet celledeling (mitose og meiose). Der blev desuden arbejdet med prævention, kønssygdomme og smittespredning.  

GRUNDBEGREBER
Kønnet formering, ukønnet formering, østrogen, testosteron, sædcelle, negativ/positiv feedback, menstruationscyklus, FSH, LH, GnRH, ægløsning, zygote, mitose, meiose, stamceller, P-piller, klamydia.

Forsøg
- Mikroskopi af kønsceller
- Forsøg med sædceller
- Evt. YES og YAS forsøg med hormonforstyrrende stoffer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 15. Hvordan ser menneskets evolution ud?

Information kommer.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer