Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Freja Linea Faarup, Sandie Mandrup Winther Jensen
Hold 2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mundtlige tekster i dansk
Titel 2 F0 Grundforløbsroman
Titel 3 F1 Tag ordet i din magt
Titel 4 F2 Politisk kommunikation og klimakommunikation
Titel 5 F3 Fakta eller fiktion?
Titel 6 F4 DHO: Første Verdenskrig
Titel 7 F5 Egne veje
Titel 8 F6 "Jeg er online, ergo er jeg"
Titel 9 F7 Problemer under debat
Titel 10 F8 Køn, krop og kærlighed (litt.)
Titel 11 Et nyt år - årsplan og årsprøve
Titel 12 F9 Protestens stemmer
Titel 13 F10 Storbyen - fascination eller rædsel
Titel 14 F11 Nyhedsjournalistik - i krig, konflikt og krise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mundtlige tekster i dansk

Formål: At eleverne får en forståelse for, at nogle tekster, her taler og digte, både er mundtlige og skriftlige genrer. Eleverne skal i deres analyser af forløbets taler og digte både fokusere på den kommunikative situation, det para- og nonverbale og sproglige/stilistiske virkemidler.

Fagbegreber i forløbet: Paraverbalt og nonverbalt sprog, Ciceros pentagram, de tre taletyper, appelformer, udvalgte stilistiske virkemidler (anafor, epifor, triade, antitese, retorisk spørgsmål og metafor), strofer og vers, rim og rytme, allitteration og assonans, troper (sammenligning, metafor, besjæling og personifikation) og stillejer. Desuden tragtindledning og PEEL i forbindelse med skriftlige afleveringer.

Tekster:
Primærtekster:
-Sofie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla 2020
-Christians tale i Thomas Vinterbergs “Festen” (1998)
-Mette Frederiksen: Tale til Godhavns-drengene, 2019
-Niviaq Korneliussen: Takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2021 (skriftlig opgave)
-Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
-Tessa: ”Engletårer” (2023)

Sekundærtekster:
-Om retorik, de tre taletyper og Cicero (fra Ole Schulz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime)
-Om appelformer (fra Marianne Johnsen og Bodil Marie Gade: ”Grundbog i retorik”, Systime)

Antal sider:
150 ns

Skriftlige opgaver
-Skriv en tale om et valg eller fravalg, du har truffet i dit liv
-Skriv en analyse af Niviaq Korneliussens takketale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris 2021
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 F0 Grundforløbsroman

Forløbets formål er at lade eleverne arbejde med: skriftlighed, mundtlighed, interview samt den roman, som de har læst i grundforløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel om grundforløbsroman 22-11-2023
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F1 Tag ordet i din magt


Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at give eleverne en basal indføring i centrale begreber inden for kommunikation, retorik og argumentation. De arbejder med et teoretisk grundlag fra den sproglige del af danskfaget. Forløbet har således til formål at give eleverne en række kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling. Det er et overvejende sprogligt forløb med elementer fra det mediemæssige perspektiv.

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• kommunikationsanalyse
• medieanalyse og -fortolkning

Teori (pensum):
• Larsen, Ole Schultz (2015): ”4.12 Kommunikationsanalyse”, ”4.9 Retorik” og ”4.10 Argumentation” I: Håndbog til dansk, ibog, Systime (16 ns)
• Petersen, Jan Aasbjerg & Larsen, Johanne Katrine: ”Frontstage, backstage og middle region” I: Dig & digitale dannelse i dansk, Systime, 2019 (5 ns)
• Jan Aasbjerg Haugaard Petersen (2021): ”Retoriske virkemidler” I: Gymdansk, https://www.gymdansk.dk/retoriske-virkemidler---figurer.html  (14.01.22) (2,5 ns)

Supplerende stof:
• Go’ Morgen Danmark (2011): Diskussion om prostitution mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og talskvinde for sexarbejdernes interesseorganisation Susanne Møller,  https://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI (09.22.18) (1ns)
• DR3: Elitedateren https://www.youtube.com/watch?v=guI4Fgbu47c (0,5 ns)
• Niviaq Korneliussen (2021): ”Niviaq Korneliussens takketale ved Nordisk Råds litteraturpris 2021” i: Røst, https://www.xn--rst-0na.dk/talearkiv/takketale-ved-nordisk-rads-litteraturpris/ (14.01.22) (1ns)
• Mette Frederiksen (2022): ”Statsministerens nytårstale” I: Statsministeriet, https://www.stm.dk/statsministeren/taler/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2022/ (02.01.2022) (4 ns)

Antal sider:
30 normalsider

Centrale begreber:
• PRAGMATIK: Pragmatik, turtagning, gambitter, overgangsrelevante steder, emnefællesskab, forhandling, høflighedsprincipper: (hensynsfuld, gavmild, positiv, beskeden, enig), kommunikationssituationen (meddelelsen, konteksten, mediet og relationen mellem samtalepartnerne), styrkeforhold
• SPROGHANDLINGER: Informationsudvekslende, handlingsregulerende og holdnings- og følelsestilkendegivende sproghandlinger, rituelle samt samtaleregulerende
• FACEWORK: Goffman: frontstage, backstage. Meyrowitz: middle region, front frontstage, deep backstage
• Branding og image
• RETORIK: Genrer: lejlighedstale, politisk tale og informativ tale. Appelformer: Etos (forventningsetos, situationsetos), logos og patos. Ciceros pentagram, den retoriske situation, disposition, indledning, midterdel og afslutning. Retoriske virkemidler
• ARGUMENTATION: Toulmins model: påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkør, rygdækning, Ordvalgsargumentation, stråmandsargument, tegnargument, autoritetsargument, moderne/nye -argumentet, motivationsargumentet m.fl.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde, elevoplæg, mingle, begrebslege, refleksionsskrivning, kreative skriveøvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tale 20-12-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F2 Politisk kommunikation og klimakommunikation

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at give eleverne kompetencer inden for analyse af kommunikation – herunder med et fokus på politikeres kommunikation og fremstilling samt kommunikation og debat om klimakrisen. Forløbet er en udvidelse af det teoretiske grundlag, som eleverne har fået igennem F1 – Tag ordet i din magt, der har fokuseret meget på retorik og argumentation.

Det er et overvejende mediemæssigt og sprogligt forløb, hvor eleverne undersøger kommunikation i praksis og i en medialiseret verden. Med kompendieproduktion, opgaveløsning samt elevoplæg søger forløbet at skabe en kobling mellem teoretiske perspektiver og aktuelle eksempler herpå hentet fra samtiden.

Forløbet lader eleverne forholde sig til kommunikation i en medialiseret verden. Eleverne opfordres til at analysere og debattere problemstillinger som: Hvad er newspeak, og hvordan anvender danske politikere det? Hvordan argumenteres der i klimakrisens debatter? Hvordan kommunikerer reklamer og kampagner til deres målgrupper?

Forløbet er desuden opbygget omkring et tværfagligt forløb mellem dansk og samfundsfag (FF2), der fungerer som optakt til det næste flerfaglige forløb (FF3), hvor eleverne skal arbejde med en større skriftlig opgave (DHO).

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
Det sproglige perspektiv:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Det mediemæssige perspektiv:
• kommunikationsanalyse
• medieanalyse og -fortolkning
• analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Teori (pensum):
• Bøndergaard, Anne. (2014). ”Kommunikation og retorik”, ”Målgruppeanalyse” og ”Kommunikation på de sociale medier”. I Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=4720&L=10 (7ns)
• Darger, a.B. & Hansen, K.L. (2021). 9. Sproget i samfundet. I Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Dansklærerforeningens Forlag. https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=348 (3ns)
• Gade, B. ,Johnsen, M. & Mogensen, H.E. (2024). 9. Argumentation i den politiske debat. I Grundbog i retorik. Systime. https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=207 (1,5 ns)
• Larsen, O.S. (2024). ”Ordvalgsargumenter”, ”Effekt”, ”Reklamefilm” og ” Retorisk analyse af meningsjournalistik”. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=131 (4,5 ns)

Supplerende materiale:
• Ukendt forfatter. (13.12.2019) ”Pia Kjærsgaard fandt på »klimatosser« ud af det blå”. I Berlingske. https://www.berlingske.dk/danmark/pia-kjaersgaard-fandt-paa-klimatosser-ud-af-det-blaa  (1 ns)
• Greenpeace: ”Everything is NOT awesome” https://www.youtube.com/watch?v=qhbliUq0_r4  (0,5 ns)
• Haakonsson, Simon. (30.01.2020) “Gymnasieelev: Debatten om prisloftet på studieture overser klimaet”. I Altinget. https://www.altinget.dk/klima/artikel/gymnasieelev-debatten-om-prisloftet-paa-studieture-overser-klimaet (0,5 ns)
• Grimstrup, Jesper Møller. (26.08.2018). ”Klima(s)krig: Den globale opvarmning er en eksistentiel trussel mod menneskeheden”. I https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10817720/klimaskrig-den-globale-opvarmning-er-en-eksistentiel-trussel-mod-menneskeheden/ (3 ns)

Antal sider:
21 ns

Centrale begreber:
• Laswells kommunikation, afsender, meddelelse, budskab, modtager, Laswells udvidede kommunikationsmodel, medie, kanal, feedback, støj, Ciceros pentagram, afsender, modtager, sprog, omstændigheder, emne, multimodalitet, minervamodellen, Toulmins model, påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør, appelformer, logos, patos, etos
• framing, newspeak, eufemisme, dysfemisme, ordvalgsargument
• spin, newspeak, eufemisme, sociale medier, ordvalgsargument, multimodal kommunikation
• Reklameanalyse: Laswells kommunikationsmodel, Gallups kompasmodel. De retoriske appeller, argumentation, sproglige virkemidler, filmiske virkemidler og symbolik

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, læreroplæg, elevoplæg, opgaveløsning, kreative skriveøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 F3 Fakta eller fiktion?

Forløbsbeskrivelse:
Forløbets formål er at give eleverne kendskab til multimodale værker samt mulighed for at træne deres analytiske evner. Det er et overvejende mediemæssigt forløb, hvor fokus er værker inden for dokumentarfilmsgenren. Gennem gruppearbejde, elevoplæg og kreative øvelser ledes eleverne til at træne deres analytiske evner samt at undersøge værkerne igennem et mediemæssigt fokus.

Forløbet opfordrer eleverne til at undersøge og diskutere problemstillinger som: Hvordan fremstiller dokumentargenren verden? Kan man stole på det, man ser? Kan man tale om sandhed og objektivitet, når man undersøger dokumentarfilm? Hvorfor er dokumentarfilm blevet så populære?

Desuden introduceres eleverne til en af de tre eksamensgenrer, den analyserende artikel, som de selv skal arbejde med i forbindelse med forløbet. Hertil får eleverne udleveret en eksemplarisk analyserende artikel, der foruden et læreroplæg fungerer som rettesnor for den skriftlige fremstilling på STX.

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
Litterære perspektiver
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver
• medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Teori (pensum):
Larsen, O.S. (2024). ”5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary”, ”Filmiske virkemidler”. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=132 (18 ns)

Supplerende materiale:
Christoffer Guldbrandsen: "Den hemmelige krig" (2006) (1 ns)
Mads Brügger: "Ambassadøren" (2011) (1 ns)
TV2: "Herlufsholms hemmeligheder" (2022) (1 ns)
TV2: Herlufsholm for livet" (2018) (1 ns)
Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (2011) (3 ns)
Skov Hansen, Mette (01.02.2012). Dokumentarfilm forfører gennem nærvær og autencitet. I Kristeligt Dagblad. (3 ns)
Skotte, Kim (25.11.2012). Dokumentarfilm er blevet cool, og danskerne er med helt fremme i feltet. I Politiken. (5 ns)
Janus Metz: ”Armadillo” (2010) (20 ns)

Antal sider:
53 ns

Centrale begreber:
• dokumentarfilmstyper: den dybdeborende dokumentar, den observerende dokumentar, den deltagende dokumentar, den refleksive dokumentar, den poetiske dokumentar
• autencitetsmarkører, fiktionskoder, filmiske virkemidler: frame, indstilling, scene, sekvens, det ultranære billede, nærbillede, det halvnære billede, det halvtotale billede, totalbillede, supertotalbillede, over-the shoulde-shot, two-shot, fugleperspektiv, normalperspektiv, frøperspektiv, panorering, tiltning, travelling, håndholdt kamera, zoom, synkron lyd, asynkron lyd, lys, farver, kontinuitetsklipning, montageklipning, krydsklipning

Arbejdsformer:
Læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde, elevoplæg, kreative skriveøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 F4 DHO: Første Verdenskrig

Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til litteraturen og litteraturhistorien omkring Første Verdenskrig. Dette skal anvendes som grundlag for FF3 og dermed deres første større skriftlige opgave (DHO).

Forløbet er et overvejende litterært forløb, der giver eleverne indblik i både teori og metode for arbejde med skønlitteratur i danskfaget. Forløbet giver mulighed for udfoldelse af elevernes analytiske evner samt evne til formidling heraf. Forløbets fokus er at klæde eleverne på til deres skriftlige fremstilling af samme emne og materiale. Gennem gruppearbejde, lærer- og elevoplæg og teoretisk grundlag søger forløbet at skabe kobling mellem historiske fænomener til afspejlinger i litteraturen.

Eleverne får metodemæssig viden og kunne, idet eleverne opfordres til at træne deres evner inden for forskellige taksonomiske niveauer (Blooms taksonomi), hvoraf der er fokus på redegørelse, analyse og diskussion.

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:

Litterære perspektiver
• tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Teori (pensum):
• Fibiger, Johannes og Lütken Gerd (2024). ”Verdenskrigen”, ” Skyttegraven – et mausolæum af mudder” og ” Granatchokket i den vestlige kultur”. I Litteraturens veje. Systime.
• Fibiger, Johannes og Lütken Gerd (2024). ” Filippo Tommaso Marinetti: Futurismens Manifest (uddrag, 1909)”. I Litteraturens huse. Systime. https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2036&L=10
• danskredaktion, S. (2014). ”Futurisme”. I Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=5157
• (2024). ”Bønnelycke, Emil” og ”Århundredet (1918)”. I Litteraturportalen. Systime. https://litteraturportalen.systime.dk/?id=831

Supplerende materiale:
• John Singer Sargent: "Gassed" (1918)
• Richard Jack: "The Second Battle of Ypres" (1915)
• C.R.W. Nevinson: "The Harvest of Battle" (1919)
• C.R.W. Nevinson: "Paths of Glory" (1917)
• Umberto Boccioni: "Lancers" (1915)
• C.R.W. Nevinson: "La Mitrailleuse" (1915)
• Wyndham Lewis: "A Battery Shelled" (1919)
• Marinetti: "Futurismens manifest" (1909)
• Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (1918))
• Martin Andersen-Nexø: "Brodermorderen" (1926)
• Johansen, R. Broby: ”Stridsmænd for det vi elsker” (1922)
• Remarque , Erick Maria: ”Intet nyt fra vestfronten” (1929)

Antal sider:
20 ns

Centrale begreber:
• Digtanalyse: ydre komposition, indre komposition, sproglige billeder, rim, rytme, sætningsopbygning, digtets tone, digtets stil
• Novelleanalyse: Komposition, synsvinkel, indre og ydre konflikt, tid og miljø samt personkarakteristik, kontrastpersoner og parallelpersoner, relationer mellem karakterer, symboler. Motiver, tema og udsagn
• Romananalyse: litterær analyse, præsentation, tid, miljø, personkarakteristik, fortæller, ordklasser, tema
• Billedanalyse: Denotativt og konnotativt indhold

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, pararbejde, læreroplæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 F5 Egne veje

Forløbsbeskrivelse
Et overvejende mediemæssigt forløb om dokumentariske skildringer af ungdommen og det at gå egne veje. Dokumentarfilmen, Skål (2021), fungerer som omdrejningspunkt for forløbet, og der perspektiveres til uddrag fra digtsamlingen, Skål, af Dania Tausen.
Forløbet giver en introduktion til at dokumentarfilmsanalyse med fokus på dokumentarfilmsgenrer, autenticitetsmarkører, fiktionalisering og filmiske virkemidler samt almene analytiske fokuspunkter i form af miljø- og personkarakteristik og fortælleforhold. I tråd hermed trænes næranalyse.
Afslutningsvis arbejdes med perspektivering. Vi perspektiverer til digtsamlingen, Skål, af Dania Tausen, og Caspar Erics "Jeg refresher" fra 7/11 med fokus på, hvilket billede af ungdomslivet, disse tekster skaber. Hermd trænes digtlæsningskompetencer: indre/ydre komposition, sproglige billeder, sproglige figurer, ordvalg m.m.

Kernestof
= det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med
Litteraturanalytisk tilgang:
Litteraturanalyse og -fortolkning (digtlæsning)
Litteratur fra de seneste 5 år (Tausen)
Medieanalytisk tilgang
Dokumentartekster, herunder dokumentargenren og autenticitetsmarkører
Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Faglige mål i fokus
= de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg) med formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Centrale begreber og pointer
= danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af
Dokumentarfilmanalyse
Filmiske virkemidler: billedbeskæring, perspektiv, lyd, lys, kamerabevægelse
Autenticitetsmarkører og fiktionsmarkører i form og indhold
Fortolkning
Dokumentarfilmgenren
Paratekster: peritekst og epitekst
Dokumentarfilmtyper: observerende, dybdeborende, poetiske, deltagende, refleksive, dramatiserede

Digtanalyse
Ordvalg og semantik
Sproglige billeder
Sproglige figurer
Indre komposition
Ydre komposition
Sætningskonstruktion
Vers og strofer

Perspektivering som fremstillingsform
PEEL som struktur for skriftlighed
Sproglig korrekthed: punktum, komma og typiske fejltyper

Materiale
= materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende)
Teoritekster
Filmiske virkemidler I: Filmcentralen.dk 5ns
Scener I: Filmcentralen.dk 1 ns
Larsen, O.S. (2024): Håndbog til dansk
"Kontrakter, koder og genrer" I: Håndbog til dansk iBog 10 ns (autenticitets- og fiktionsmarkører)
“Kreativ bearbejdning af virkeligheden” (om genre) 2ns (genre)
"Dokumentarfilmtyper" (5ns)
Litterær analyse af digte (analysevejledning)
Kompendium: Kreativ og korrekt sprogbrug
Øvelser til korrekt og kreativ sprogbrug

Analysetekster / cases
Debell, C. og Tórgaró, M. (2021): Skål (50 ns) (dokumentar)
Monggaard, C (2021) "Dokumentarfilmen ’Skål’ fortæller universel historie om at finde egne ben at stå på" I: Information (anmeldelse). 4ns
Tausen, D. (2020): Skål. Uddrag fra digtsamlingen: "Vandskade", "Handyman" og "Skål" (10 ns)
Caspar Eric (2014): “Jeg refresher” I: 7/11.

Lærernoter/slides
F5 Egne veje - fremstillinger af ungdommen (slides)

Supplerende
Skriftlig opgave: Analyserende artikel: Fremstillinger af ungdomsliv


Link til hjemmeside: https://sites.google.com/koegegym.org/kg23adansk/f5-egne-veje

Omfang af fagligt stof: ca. 75 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 F6 "Jeg er online, ergo er jeg"


Et overvejende sprogligt forløb med fokus på brugen af sociale medier som platform for selvfremstilling, kommunikation og nyhedsformidling. Det tematiske omdrejningspunkt er identitet, mens vi analytisk arbejder med sproglig analyse, samtaleanalyse og kommunikationsanalyse af primært forskellige former for internettekster.

Kernestof
= det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med
Sproganalytiske perspektiver:
Argumenterende tekster
Sproglig analyse og fortolkning
Metodisk arbejde med kommunikationssituationen
Skriftlig udtryksfærdighed: snubletråde i skriftlig fremstilling
Mediemæssige perspektiver: Visuelle udtryksformer, tekster fra sociale medier, multimodale tekster

Faglige mål i fokus
= de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Centrale begreber og pointer
= danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af
Thomas Ziehe (professor i pædagogik)
Kulturel frisættelse
Zapperkultur
Subjektivering, ontologisering, potensering
Erwing Goffmans teori om facework (sociolog):
face, facework, frontstage, backstage, ansigtstruende handlinger
Joshua Meyrowitz teori om facework (kommunikationsforsker): forward frontstage, middle region behaviour, deep backstage
At medkonstruere hinandens sociale identitet
Kommunikation på sociale medier:
Ansigtsløs kommunikation
Kommunikation mellem personaer (= skabte profiler på sociale medier)
Parasocial relation mellem de kommunikerende (= relation mellem personaer, ikke egentlige mennesker)
Kollaborativt face
Social identitet, polarisering, ind- og udgrupper (os/dem, herunder tendensen til at favorisere ens egen gruppe (indgruppe) og nedvurdere udgruppen)
K.E. Løgstrup (filosof): Den etiske fordring
Grice' teori om samarbejdsprincippet:
Kvantitetsmaksimet
Kvalitetsmaksimet
Relevansmaksimet
Mådemaksimet
Leech' teori om høflighedsprincippet
Sømmelighedsmaksimet
Gavmildhedsmaksimet
Bekræftelsesmaksimet
Beskedenhedsmaksimet
Enighedsmaksimet
Optimismemaksimet
Sproghandlingsteori
Sproghandling
Samtalestrukturerende sproghandlinger
Informerende sproghandlinger
Følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger
Rituelle sproghandlinger
Indirekte sproghandlinger (med undertekst)
Kommunikationsmodellen: Kontekst, medie, afsender, meddelelse, modtager, feedback/turtagning, relation

Analytiske tilgange til tekstarbejde
Billedanalyse
Tre niveauer i billedanalyse:
Det denotative niveau
Det konnotative niveau
Det tekstlige niveau, hvor teksten enten fungerer som:
forankring, hvor teksten gentager hvad der er på billedet (kan også kaldes multimodal redundans)
afløsning, hvor teksten siger andet og mere end det, der er på billedet, og dermed skaber merbetydning
Analytiske fokuspunkter;
Denotationer og konnotationer
Non-verbale tegn
Komposition
Perspektiv
Lys og skygge
Farver
Kommunikationsanalyse, herunder samtale- og sproghandlingsanalyse:
Facework-analyse: faceopretholdende ytringer og facetruende ytringer
Overholdelse af og brud på høflighedsprincipper
Overholdelse af og brud på samarbejdsprincipper
Sproghandlinger i samtaler
Argumentationsanalyse, herunder:
brug af Toulmins arugmentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning og styrkemarkører)
argumenttyper: sammenligningsargument, generaliseringsargument, autoritetsargument, det nye-argument, motivationsargumenter

Materiale
= materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende)
Teoritekster
Hvem er vi på de sociale medier” I: Sociale medier og virkelighedsopfattelser. s. 11-14 (øverst).
Rangvid, M. og Sørensen, M. (2021): "På de sociale mediers scene" I: Perspektiver i dansk. iBog. 2 sider.
Billeder - analysemodel og teori. Uddrag fra Larsen, O.S. (2019) Håndbog til dansk. Systime iBog
Facework. Uddrag fra Digital dannelse og Perspektiver i dansk
Teori om samtaleanalyse: Samarbejds- og høflighedsprincipperne. s. 1-5 (udarbejdet af SAJ inkl. eksempler fra Fie Laursen-kommentarsporet)
Sproghandlingsteori. Uddrag fra "Perspektiver i dansk". s. 1-2
Sproghandlingsteori : Pixidansk (se også slide 52)
Kommunikationsmodellen: Kontekst, medie, afsender, meddelelse, modtager, feedback/turtagning, relation  (se slide 54)
“Retorisk analyse af meningsjournalistik” i Håndbog til dansk
Argumentation, argumentationskneb og argumenttyper i hbdansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c627


Analysetekster / cases
Larsen, M. S. (2012): “Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk” I: Information. 4. august 2012
Arbejdsopgave: Facework og facebook - Kommentarsporet til Fie Laursens video, Min ærlighed
Arbejdsopgave: Tonen på sociale medier - analyse af kommentarspor (Åløkkeskoven)

Lærernoter/slides
F6 Jeg er online, ergo er jeg (slides)


Supplerende
https://www.zetland.dk/historie/sOJrGk76-aopXLwdn-ff822
F6 Analyserende artikel: Kommunikation på sociale medier


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 F7 Problemer under debat

Forløbsbeskrivelse
Et overvejende litterært forløb, som giver en indføring i det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode med litteraturens problematiserende funktion som tematisk omdrejningspunkt.

Kernestof
= det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med
Litterære perspektiver
Litteraturanalytisk tilgang til historisk bredt (romantikken --> 1960'erne) og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster
Læsning af tekster i litteratur- og bevidsthedshistorisk kontekst
Læsning af afgrænset periode før 2000 (det moderne gennembrud)
Tekster fra før 1800-tallet: romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 1900-tallet: realisme og modernisme
Værklæsning i litterært perspektiv
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
Blicher: Sildig Opvaagnen
Kanonforfattere:
Steen Steensen Blicher
Herman Bang
Henrik Pontoppidan
Martin Andersen Nexø
Tekster på svensk (Strindberg)
Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning
dramaanalyse, novelleanalyse, argumentationsanalyse, samtaleanalyse
kreativ bearbejdning af Et dukkehjem
Sproglige perspektiver
Sproganalytisk tilgang til argumenterende tekster, herunder retorisk analyse ifm. debatterende artikel
Skriftlighedsforløb (akademisk skrivning) med fokus på skriftlige fremstillingsformer relevante i SRP

Mediemæssige perspektiver
Analytisk arbejde med visuelle udtryksformer (billedkunst, malerier fra DMG)

Faglige mål i fokus
= de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (fremlæggelse af Et dukkehjem)
beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber (korrekt og kreativ skrivning)
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund


Centrale begreber og pointer
= danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af
Det moderne gennembrud (kendetegn ved perioden)
DMG's stilretninger:
Kritisk realisme
Naturalisme
Impressionisme
Forfattere/repræsentanter
Georg Brandes
Henrik Ibsen
Henrik Pontoppidan
August Strindberg
Herman Bang
Det naturalistiske dagligstuedrama (kendetegn ved genren)
retrospektiv dramatisk teknik
regibemærkninger
replikindividualisme
undertekst
Litteratur i 1900-tallet:
Martin Andersen Nexø
socialrealisme

Analytiske kompetencer
Billedanalyse: lys, farver,
Retorisk analyse, herunder argumentationsanalyse
Argumenttyper
Semantisk analyse
Sproglige billeder
Sproglige figurer
Analyse af drama
regibemærkninger
replikker
undertekst
Samtaleanalyse, herunder samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet
Novelleanalyse:
personkarakteristik:
direkte personbeskrivelse, indirekte personbeskrivelse, relationer
ydre/indre/sociale kendetegn
flade personer, runde personer, dynamiske personer
relationer: kontrastpersoner og parallelpersoner
indre komposition:
den aristoteliske tredeling: begyndelse, midte og slutning
historien (hvad der er sket i den fiktive verden) versus fortællingen (hvordan det skete fortælles)
historiens kronologi og brud herpå (tilbageblik og forudgreb)
kompositionsmodeller, bl.a. rammefortælling
fortælleforhold / udsigelse
synlig/skjult fortæller, fortællertyper (jeg-fortæller, tredjepersonsfortæller herunder personbunden, alvidende, observerende + den upålidelige fortæller)
rumlig synsvinkel (ydre, indre, vekslende)
tidsmæssig synsvinkel (medsyn, bagudsyn, tilbageblik, forudgreb)
fremstillingsformer
Overordnede fremstillingsformer: panoramisk eller scenisk
Konkrete fremstillingsformer: beskrivelse, beretning, gengivelse af tanke og tale (direkte tale, indirekte tale, dækket direkte tale), fortællerkommentar, refleksion

Skriftlig dansk:
Snubletråde i skriftlig fremstilling
Korrekt komma
Typiske fejltyper: synes/syntes, ligge/lægge, præpositioner i faste forbindelser, får/for, ejefald, nutids-r, sammensatte ord, hans/hendes/sin, endelser

Materiale
= materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende)

Teoritekster
1-øverst s. 3 i Det moderne gennembrud. Uddrag fra Litthis. 2024 ibog,
T.M. Bertelsen (1879): “Klassikeren ‘Et dukkehjem’ . Er historien stadig relevant den dag i dag?” I: Agenda - de studerende blad på AAU
Henrik Ibsen: Forfatterweb
Henrik Ibsen: Den store danske
“Henrik Ibsen” I: Litteraturhistorien på langs og på tværs ibog 2025
https://forfatterweb.dk/oversigt/zstrindberg00
samarbejds- og høflighedsprincippet.
Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik I: Litteraturhistorien på langs og på tværs iBog 2025
”Scenefortegnelse til ”Et dukkehjem” (1879)”
Uddrag til næranalyse; Et dukkehjem. tekstuddrag
tekster om Ibsen
regibemærkninger
Litteraturhistorien på langs og på tværs: kapitel om det moderne gennembrud + kapitel om dramaet i det moderne gennembrud
Martin Andersen Nexø og socialrealisme i starten af 1900-tallet med fokus på følgende:
"Steen Steensen Blicher" I: Litteratursiden
Blicher i et litteraturhistorisk perspektiv.  s. 1-5

Analysetekster
Billeder
Lundbye: Et Boelsted ved Lodskov nær Vognserup (skitse fra 1846 og endeligt maleri fra 1847)
J.Th. Lundbye: En kostald. Vejby (1844)  (romantikken)
Theodor Philipsen: En kostald. Saltholm. (1890) (DMG)
P.J. Larsen: Billede af livet i en sjællandsk bondegaard (1852)  (romantikken)
H. A. Brendekilde: Udslidt (1889) (DMG)
Claude Monets “Impression: Soleil Levant” (impressionisme=)
Georg Brandes: Indledningsforelæsning” til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur (1871)  (uddrag)
Ibsen, (1879): Et dukkehjem (pdf) (værklæsning)
Henrik Pontoppidans novelle Naadsensbrød (1887)
Strindberg, August (1890) : Den starkare
Strindberg, August (1890): Den stærkeste
Herman Bang: “Impressionisme: En lille replik” og “Irene Holm”
Martin Andersen Nexø (1900): Lønningsdag (en idyl)
Blicher 1828: Sildig Opvaagnen


Lærernoter/slides
F7 Problemer under debat (slides).

Arbejdsopgaver
Pontoppidan og Naadsensbrød. Arbejdsopgave
Sildig Opvaagnen: “Arbejdsspørgsmål”.

Skriftlige opgaver
Debatterende artikel: Litteraturlæsningens berettigelse i 2025
Retteark: debatterende artikel (talkoder)

Supplerende
2a's fremlæggelser af Et dukkehjem
Korrekt skrivning - øvelser: https://app.minlaering.dk/bog/3
Faste præpositionsforbindelser: https://app.minlaering.dk/bog/3/kapitel/8868
Komma: https://app.minlaering.dk/bog/3/kapitel/16486

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 F8 Køn, krop og kærlighed (litt.)

Forløbsbeskrivelse
Et overvejende litterært forløb med litterære fremstillinger af køn, krop, kærlighed og ægteskab som tematisk omdrejningspunkt. Forløbet giver et litteratur- og bevidsthedshistorisk overblik, idet centrale kendetegn ved perioder fra middelalderen til eksperimenterende realisme i 2000-tallet bruges som ramme for tekstlæsningen.

Kernestof
= det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med
Litteraturanalytisk tilgang til historisk bredt (middelalder --> 2000-tallet) og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster
Læsning af tekster i litteratur- og bevidsthedshistorisk kontekst
Tekster fra før 1800-tallet
Tekster fra 1800-tallet: romantik, romantisme og naturalisme
Tekster fra 1900-tallet: realisme og modernisme

Kanonforfattere:
Ludvig Holberg
Adam Oehlenschläger
NFS. Grundtvig
H.C. Andersen
Steen Steensen Blicher
Herman Bang
Martin Andersen Nexø
Karen Blixen
Peter Seeberg
Folkevise (Ebbe Skammelsøn)
Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning
anvendelse af litterære metoder (kendskab til receptionsæstetik, nykritik, ideologikritik og biografisk læsning)
dramaanalyse, novelleanalyse, argumentationsanalyse, samtaleanalyse

Sproglige perspektiver
Sproganalytisk tilgang til argumenterende tekster, herunder retorisk analyse ifm. debatterende artikel

Mediemæssige perspektiver
Analytisk arbejde med visuelle udtryksformer (billedkunst, malerier fra DMG)

Faglige mål i fokus
= de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet
analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Centrale begreber og pointer
= danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af
Litteraturhistoriske perioder
Sagaer og oldtid - analyser af sagaer, især islændingesagaer
Oldtid: decentralt høvdingesamfund, ingen centralmagt, brydningstid
INDHOLD
Fejder, Decentral magt, Blodhævn, Slægtens eftermæle , hedensk skæbnetro, drømme og varsler, ære, slægten over individet, konfliktskabende kærlighed, ingen følelser udtrykkes, stærke kvinder, mandige, temperamentfulde mænd,
FORM
Fortælleren
skjult alvidende fortæller
tone: kølig, objektiv og konstaterende i forhold til handlingens voldsomme begivenheder
ydre synsvinkel: dramatisk handling (ydre) frem for personernes følelser (indre)
genspejler værdier i den nordiske oldtid (især det moralske kodeks: fx ære de tapre) og folkets stemme (”det fortælles”)
bagudsyn
Fremstillingsform
scenisk (handling og replikker) og lidt panoramisk (spring i tid og rum)
berettende frem for beskrivende – ingen beskrivende adjektiver og intet billedsprog
Sproglig stil
Økonomisk fortællestil - syrebadsteknik: kort, ordknap, stram og mundret(mundtlighed)– kun det vigtigste/mest nødvendige medtages
Kvad: lyriske, følelser og holdninger
Underdrivelser, omvendt ordstilling, typiske ord (fx gå holmgang), sige noget ved at benægte det modsatte
Folkeviser og middelalder - Analyse af folkeviser
Indre komposition og konflikt: Generelt er folkevisers opbygning tredelt: 1) helten og grundkonflikten præsentere, 2) konflikten udspilles, og 3) den gode eller den onde lykke.
forholdet mellem det lyriske (stemning) og det episke (handling) i teksten
antallet af strofer
strofeformen (antal vers)
rim
omkvæd
fortælletempo samt person- og miljøskildring (hvordan fortælleren skildrer personerne)
personerne (fx flade eller runde personer?)
stilen, herunder gentagelser og formelsprog – typiske ord og vendinger
Barokken:
Kingo
Kongen som guds repræsentant på jorden, kristent og dualistisk livssyn, pyntet stil, vanitasmotiver og memento mori
Analytiske begreber: modssætningsfigurer (fx antitese), dramatiske figurer (fx udråb, apostrofe, retoriske spørgsmål), billedsprog (fx besjæling, personificering, metaforer, sammenligninger), bunden metrik, rim, enderim,
Oplysningstiden:
Holberg: karakterkomedier; latterliggørelse af den ufornuftige
oplysning, rationalisme, fornuft, at kaste lys ind i mørket, oplyst enevælde, censur, mennesket som fornuftsvæsen, klassicistisk skrivestil, rokoko-skrivestil, epistel, argumentere, satirisk
Romantikken (kendetegn ved perioden)
idylisering, forskønnelse, harmonisering
dualisme og nyplatonisme
organismetanken og universalromantik
monisme
panteisme
nationalromantik
digtergeniet
alvidende moraliserende fortæller
biedermeier som stil
romantisme som stil
Oehlenschläger, Grundtvig og Carl Ploug
Modernisme og realisme i 1900-tallet
Det moderne samfund (industrialisering, urbanisering, individualisering, meningsløshed)
Modernitetserfaringens ambivalens: frihed og fremmedgørelse
Den moderne litteratur - bearbejdning af modernitetserfaring og dertil passende skrivestil
Realisme (gennemsigtigt sprog, virkelighedstro, detaljer og præcision, upåfaldende billedsprog)
Modernisme (indre liv, abstrakt virkelighed, sproglige eksperimenter, når verden er underlig, er litteraturen det også)
Efterkrigstidsmodernisme
Heretica-modernisme
Sensymbolisme
Karen Blixen: intertekstuelle referencer; skæbne, Ikke-religiøs eksistentialisme, afgørende begivenheder
Eksperimenterende realisme (2000-tallet)
Tematiske kendetegn: social ulighed, forskellene mellem sociale grupper i et velfærdssamfund, køn, krop og identitet; materiel vending; social vending
Stilretning: eksperimenterende realisme
Stilistiske kendetegn: hverdagspræget og råt sprog
Jan Sonnergaard: usympatisk persongaleri; underliggende dyster stemning; den virkelige, hverdagslige verden og materialitet + menneskets skyggesider (både repræsentant for den sociale og materiale vending i litteraturen); rå og direkte tone, fx bandeord og talesprog
Bjørn Rasmussen: homoseksuelle transgressionslitteratur; plads til det afvigende og seksuelle; autofiktion, genrehybrider, råt/sanseligt sprog; kropsfikseret; identitet gennem krop og seksualitet.

Remediering
remedieringstyper: direkte remediering eller reform
adaption: kunstnerisk eller teknisk
Multimodalitet:
modaliteter: verbaltekst, billede, levende billeder, farver og lyd
modaliteters affordans

Materiale
= materiale, du forventes at have læst og have styr på (bortset fra det supplerende)
Teoritekster
Ebdrup, N. “Kærligheden er blevet romantisk” I: Videnskab.dk (2009
Krop, køn og kærlighed
Litteraturhistorien på langs og på tværs
s. 20-21,5 + 25-28 (om sagaer og den nordiske oldtid)
“Livssyn” og “Oplysningstidens genrer” (kun den del om Holberg) i kapitlet om oplysningstiden
Barokkens livssyn og skrivestil. Uddrag fra Litteraturhistorien på langs og på tværs. iBog. s. 1-3
Stilistiske virkemidler (sproglige billeder og figurer): Håndbog til dansk”
1890-2000: Modernisme og realisme s. 11-16
2000-2020 Eksperimenterende realisme. Uddrag fra litthis
Novelleanalyse
Billedanalyse
Krop, køn og kærlighed (litteraturhistorisk overblik)

Analysetekster
Gisle Surssøns saga (uddrag)
Ukendt forfatter (u.å.): Ebbe Skammelsøn
Chrysillis af Thomas Kingo
Holberg, L. (1727): Uddrag af ”Pernilles korte frøkenstand” (1.akt) in Arkiv for dansk litteratur (10 sider)
Grundtvig, N.F.S. (1844): "Glæderig og underfuld" (2 sider)
Oehlenschläger, A. (u.å.): ”Raad til unge Ægtemænd” (2 sider)
Aarestrup, E. (1838): "Paa Sneen" (2 sider)
Karen Blixen (1958): “Ringen” I: Skæbneanekdoter
Seeberg, P. (1962): "Forsinkelse" I: Eftersøgningen og andre noveller.  
Sonnergaard, S. (1997): Sex I: Radiator.
Rasmussen, Bjørn: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (uddrag, 2011)


Lærernoter/slides
F8 Køn, krop og kærlighed

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver til Ebbe Skammelsøn
Den romantiske kærlighed. Arbejdsspm. til Oehlenschläger, Grundtvig og Aarestrup
https://www.minlaering.dk/
Kompendium - Korrekt og kreativ skrivning. Øvelser



Skriftlige opgaver
F8 Debatterende artikel: Kærlighedsfremstillinger i litteratur og film
F8 Analyserende artikel: Litterære fremstillinger af kærlighed og erotik


Supplerende
“Sørensen, A. (2021): “Brudflader mellem modernitet og tradition: Kvinders kamp for frigørelse og forandring i 1920’erne” I: Politiken, 4. oktober 2021.
Peter Seeberg I: Forfatterweb
Heede, D. O.: Bjørn Rasmussen I: lex.dk
2.a’s noter til klassedialog om Seebergs Forsinkelse 1


Hjælpemidler
www.sproget.dk
www.ordnet.dk
www.hbdansk.dk
www.ordbogen.com
www.minlæring.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 F9 Protestens stemmer

Forløbsbeskrivelse
Et overvejende litterært forløb med fokus på, hvordan kunst, musik og litteratur kan fungere som en platform for formidling af protest. I forløbet undersøges forskellige måder, hvorpå protestens stemmer kan lyde.
Forløbet tager afsæt i en introduktion til litterære metoder til tekstlæsning (nykritisk, biografisk, socialhistorisk/ideologikritisk og receptionsæstetisk læsning). I forløbet arbejder vi med Lil' Johnnys mund af Røde Mor (1970) ud fra de fire teoretiske tilgange og diskuterer valg af tilgang samt styrker og svagheder ved forskellige metodiske tilgange.  
Kernestof
Litterært:
Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning, anvendelse af relevante litterære metoder samt kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Tekster fra 1900-tallet
Modernisme
Tekster fra 2000-tallet (Claus Høxbroe)
Verdenslitteratur i oversættelse (Allen Ginsberg)
Kanonforfatter: Klaus Rifbjerg
Kreative arbejdsprocesser: skriv en protest
Sprogligt: Sproganalytiske tilgang til læsning af litterære tekster (sproglige billeder, figurer, semantik) og taler, herunder retorisk analyse.

Faglige mål
Demonstrere viden om og reflektere over danskfagets identitet og metoder

Centrale begreber og pointer
Forfattere/kunstnere:
Klaus Rifbjerg
Røde Mor
Dan Turell
Claus Høxbroe
Tessa
Hermeneutisk tilgang
Teoretiske tilgange / metoder
Nykritisk læsning:
Autonom tekst
Næranalyse
Tekstens lag (lagkagemodellen): lydlige, syntaktiske, fortællemæssige, planstruktur, storelementernes, fortællerholdningens og det livsbilledige lag
Biografisk læsning
Det genetiske spor
Det portrætterende spor
Biografisk viden om forfatteren: baggrund, opvækst, personlighed, forfatterskab
Ideologikritisk / socialhistorisk læsning
Teksten påvirker og påvirkes af samfundet
Samfundsmæssig kontekst:
Ideologikritik
Værdiladede tekster
Falsk ideologi
Sand klassebevidsthed
Receptionsæstetisk læsning
Reception
Objektivt tekstkorpus
Tomme pladser
Den implicitte læser
Fortolkningsfælleskaber
Humor som stilistisk virkemiddel
Humoren som historisk, kulturelt og socialt betinget
Humor forudsætter fælles viden og fælles overbevisninger
Humor som huller i verden
Tre teorier om humor:
Overlegenhedsteorien
Forløsningsteorien
Uoverensstemmelsesteorien (både indhold og form, herunder sprog)
Den amerikanske beatgeneration:
Beat: slået ud, eksentrisk, det skæve (jazz)
1950'ernes USA
Selvbiografisk
Opgør med konformitet og hvide middelklassessamfund
Jack Kerouac, William Burroughs, Jack Kerouac
Spontaneous prose/ spontan prosa
Cut up teknik
Konfrontationsmodernisme (1960'erne): associativ komposition, frie vers uden fast rim og rytme, sproglige nyddannelser, opremsning
Litterære analysestrategier
Nærsproglig analyse
Lyrikanalyse, herunder semantik, sproglige billeder, sproglige figurer
Sproglige analysestrategier
Retorisk analyse - taleanalyse: det retoriske pentagram,  appelformer, retoriske virkemidler, talegenre

Materiale
Teoritekster
"At læse og analyse litteratur - introduktion til litterære metoder". Uddrag fra Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (iBog 2018): "Introduktion" I: Litteraturens veje. iBog. Systime 16ns
"Danske arbejder- og protestsange 1870-" (Danmarkshistorien.dk)
Humor i dansk (teori om humor)
Ulstru, G. (2023): Humorens sproglige virkemidler I: Litteratursiden,
Den amerikanske beatgeneration - ungdommens kritiske røst.
Teoritekst om konfrontationsmodernismen i 1960’erne
Paratekster til beatlyrik (lærereksemplar)
Thorsen, A. (2016)“Efter nogle sløje år (især) i 1990’erne: Protestsangen er igen uomgængelig” I: Zetland.
“Politiken debat: Perspektiver på rapmusik”.
Analysevejledning i Håndbog til dansk
Nærsproglig analyse i Håndbog til dansk (sproglige billeder, figurer, semantik, værdiladning)
Dansk med SAJ: Retorik


Analysetekster
Røde Mor (1970): "Lil' Johnnys Mund". Johnny gennem ild og vand  10 ns
Lil' Johnnys Mund (1970) (HQ) (video)
Røde mors manifest (se dias 18)
Røde Mor (1976): Ta’ på landet
Røde mor (1976): Ta' på landet (musikvideo)
Ginsberg, A. (1956): Hyl, s. 21-22 (5 ns)
Beatlyrik
Klaus Rifbjerg 1960: Jern I: Konfrontation (næranalyse)
Klaus Rifbjerg 1971: Remisevej I: Amagerdigte (perspektivtekst)
Dan Turell 1971: At være beat (perspektivtekst)
Claus Høxbroe 2006: At være beat (perspektivtekst)
Tessa (2019): Ben (perspektivtekst)
Suspekt (2007): Proletar (perspektivtekst)
Tessas nytårstale 2021
Tessas nytårstale 2021 (video)


Diverse
F9 Veje ind i fiktionen - noter (SKABELON)
Arbejdsopgave: Analyse og fortolkning af Hyl
For eksempel-analyse, se Livet i badeværelset på s.3

Fællesnoter
Fællesnoter til socialhistorisk - og lidt ideologikritisk - læsning af Lil' Johnnys mund
Fællesnoter til dialog om rapmusikkens eksistensberettigelse. KG23a DA
Fællesnoter til Tessas nyårstale 2021 (3a)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 F10 Storbyen - fascination eller rædsel

Forløbsbeskrivelse
Et forløb, hvor vi undersøger fremstillinger af storbyen gennem tiden. Forløbet omfatter en ekskursion med gadens stemmer. Undervejs trænes refleksionsskrivning og forløbet munder ud i en reflekterende artikel om storbyfremstilling.

Kernestof
Litterære perspektiver:
Litteraturanalytisk tilgang til Historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster
Læsning af tekster i litteratur-, kultur eller bevidsthedshistorisk kontekst
Tekster fra 1900-tallet
Tekster fra 2000-tallet
Kanonforfattere: Herman Bang (som repræsentant for impressionisme), Joh. V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen
Tekst på norsk
litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Anvendelse af relevante litterære metoder
Kreative arbejdsprocesser: øvelser i personlig stemme
Mediemæssige perspektiver:
Medieanalytisk arbejde med visuelle udtryksformer i form af musikvideoer og multimodalitet

Faglige mål

analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Centrale begreber og pointer
Rap i et historisk perspektiv: 1990'erne og i 2000'erne
Rapgenrer: festrap, statusrap, hardcore rap, bevidst rap
Sproglige virkemidler i rapmusik
Rim:
enderim eller indrim eller multirum
bogstavrim: assonans (vokalrim) eller allitteration (konsintatrim)
Rytme (en velvalgt kombination af tryksvage og trykstærke stavelser). Fx musik (tryksvag + trykstærk)
Mandlig udgang (afslutning på trykstærk stavelse) - typisk for rap
Kvindelig udgang (afslutning på tryksvag stavelse)
Semantiske felter
Intertekstuelle, kulturelle og indforståede referencer
Billedsprog
Sammenligning
Metafor
Slang
Multimodalitet
Modaliteter: verbaltekst, billeder, levende billeder, farver og lyd
Modaliteters affordans
Multimodale samspil: Multimodal redundans og funktionel specialisering
Det moderne samfund / moderniteten i 1900-tallet
fremskridts- og udviklingsoptimisme, futuristisk fremtidsfascination og teknologibegejstring
industrialisering, urbanisering og aftraditionalisering
modernitetseraring: fremmedgørelse vs frihed
vitalisme vs dekacence hos Johannes V. Jensen
Stilretninger og forfattere
Realisme
Modernisme
Impressionisme i slut 1800 (Herman Bang)
Futurisme i start 1900 (Bønnelycke, Joh. V. Jensen)
"Socialrealisme" (Rudolf "Rulle" Nielsen, norsk)
Ekspressionisme i start 1900 (Brboy-Johansen og Tom Kristensen, Edvard Munch)
Efterkrigstidsmodernisme, heretica-modernisme, kristen eksistentialisme ala Kierkegaard , 1940'erne (Martin A. Hansen)
Sidegademodernisme i 1980'erne (Michael Strunge)
Minimalisme - og tomme pladser
Novellegenren
Personkarakteristik
Miljøkarakteristik
Fortælleteknik
Kompositionsanalyse: narrativt begær, tomme pladser, åben slutning/begyndelse
Genreforvaltning: den klassiske vs moderne novelle

Materiale
Teoritekster
Tekstens tone (tonebegreber)
Rap-analyse og historie.  s. 19-34
Litteraturhistorien på langs og på tværs
s. 147-151 (ekspressionisme og futurisme)
s. 156-160 (indtil “Karen Blixen”) (efterkrigstidsmodernisme)
s. 173 (nederst) til s. 179 (øverst) (80'er lyrik)
Sproglige billeder og sproglige figurer i Håndbog til dansk
Centrallyrik i Håndbog til dansk
Billedanalyse: virkemidler i Håndbog til dansk
Den episke storby: den minimalistiske novelle hos Guldager
Minimalistiske stiltræk - skema
Analysevejledning til novelleanalyse i Håndbog til dansk
Litterær analyse af digte i Håndbog til dansk

Supplerende
Johannes V. Jensen: Fra spleen til sundhed I: Litteraturens veje. iBog.

Analysetekster
Storbyen - analysetekster
Modernitetserfaringens dobbelthed i starten af 1900-tallet
Johannes V. Jensens essaysamling, Den gotiske renæssance  (1901)
Ekspressionistiske og futurististiske storbyfremstillinger (1920’erne
Edvard Munch (1892): Aften på Karl Johan (billedkunst)
Tom Kristensen (1927): Nat i Berlin, 1921
Rudolf Broby-Johansen (1922): Blod
Rudolf Broby-Johansen (1922): “Odalisk skønhed” I: Blod
Broby-Johansen (1922): “Natlig plads” I: Blod
Emil Bønnelycke (1918): Aarhundredet I: Asfaltens Sange
Den norske storby: Rudolf Nielsen (1925): Storby-natt
Efterkrigstiden og den kristne heretica: Martin A. Hansen (u.å.): Hos “Hine enkelte”
Sidegadernes storby: Michael Strunge (1984): 19. juni 1983, 25 år. København
Søren Ulrik Thomsen (2012): “Tumultarisk transit” I: Politiken
København i dansk rap
Malk de Koijn (1998) Kosmisk kaos
Eagerstunn feat. Geolo G (2012): Kugledans
Caspar Eric (2015): Nike (værk)


Diverse
F10 slides
F10: Reflekterende artikel: Storbyen i lyrikken.
Arbejdsopgave: Den norske storby hos Munch og Rulle.
Udvalgte storbysange KG23a

Reflekterende artikel

Eksempel fra Eksamensgenrerne i dansk.
F10 Reflekterende artikel (inkl. SAJ kommentarer).
Trin for trin: Hvordan man skriver aflevering i dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 F11 Nyhedsjournalistik - i krig, konflikt og krise

Forløbsbeskrivelse
Et overvejende mediemæssigt forløb om journalistik med særlig fokus på, hvordan og med hvilke virkninger historier om krig, konflikt og krise formidles i det moderne (nyheds)mediebillede. Som omdrejningspunkt har forløbet nyhedsmediernes virkelighedsfremstillende funktion.
I forløbet foretages analyser af forskellige journalistiske tekster med fokus på sprogbrug, indre/ydre komposition, multimodalt samspil og genreforvaltning. Fokus er i særdeleshed på fortællende journalistik som genre.

Kernestof
Sproglige perspektiver
Sproganalytisk tilgang
Analyse af argumenterende tekster (journalistiske tekster)
Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Retorisk analyse med fokus på appelformer
Mediemæssige perspektiver
Medieanalytisk tilgang
Analyse af nyhedsformidling, herunder visuelle udtryksformer og multimodale tekster
Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhæng

Faglige mål i fokus
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer
Analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i nyhedsmedier
Demonstrere kendskab og forholde sig kritisk til mediebilledet i dag
Centrale begreber og pointer
Medialiseret samfund
Mediernes udvikling i et historisk perspektiv: Fra bogtrykkerkunst til push
Pressens rolle: Den fjerde statsmagt; demokratiets vogtere/vagthund; understøtte demokrati og ytringsfrihed; orientere befolkning om samfundsanliggender; forholde sig kritisk til magthavende
Krav til professionelle nyhedsmedier (balanceret nyhedsformidling, korrekthed/pålidelighed, ordentlig tone)
Avistyper
Avisers stofområder
Habermas' offentlighedsmodel: den offentlige og private sfære
Filterbobler og ekkokamre
Den nye medievirkelighed
Offentlig debat
Demokratisk samtale
Kathleen Tierney: "Metaphors matter" dvs. idéen om, at mediernes fremstilling af virkeligheden har konkrete konsekvenser for virkeligheden, fordi måden, hvorpå virkeligheden fremstilles, former forståelsen af virkeligheden og dermed hvordan man opfører sig i/håndterer denne virkelighed.
Rosling: Medierne viser kun en meget lille - og som oftest denne grimmeste - del af virkeligheden. Mediernes virkelighedsformidling er så unuanceret og "krise"-fokuseret, at den er decideret fejlagtig.
Espen Stoknes (norsk psykolog): Teori om fem psykologiske barrierer, der hindrer bæredygtig livsførelse
Identitet
Denial
Kognitiv dissonans
Doom
Distance
Doomscrolling
Galtung: Mean World-syndromet
Klassisk journalistik (konflikt og problemer)
Konstruktiv journalistik (løsninger, fremskridt og nuancer)
De fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, konflikt og sensation
Supplerende: Eksklusivitet, nærhed, konstruktivitet
Nyhedskriterier på sociale medier: Aktualitet, væsentlighed, følelsesmæssig identifikation, sensationel kontroversiel og grotesk, konflikt
Supplerende: Eksklusivitet og multimodalitet

BEGREBER SOM VI PR. 23/3 IKKE HAR ARBEJDET MED ENDNU
Vinkling
Layout/ ydre komposition:
tekstlayout (rubrik, underrubrik, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, bylinebillede, genretag, billedtekst, citat)
billedlayout:
informationsgrafik, herunder overbliks-/indblikstegninger, trin for trin-beskrivelser af proces og visualisering af tal
pressefotos, herunder reportagefoto, arkivfoto og konstrueret billede)
Kilder: erfaringskilde, partskilder og ekspertkilder
Aivsens genrer:
Hybridgenrer (fiktionalisering og autentificering)
Nyhedsjournalistik
Meningsjournalistik
Servicejournalistik
Fortællende journalistik
Feature
New Journalism
Indre komposition
Nyhedstrekanten
Hey-you-see?-so-modellen
Franklins storymodel
Den tredje fortællemåde
Det journalistiske sprog
Multimodalitet
Modalitet
Modaliteters affordans
Multimodalt samspil
Humorteori
Humor som huller i verden, hvor verdensforståelse udfordres, fordi der sker noget underligt/absurd/uforventet (regelbrud)
Regelbrud: fonetisk, morforlogisk, semantisk
Humor som socialt, historisk og kulturelt betinget: Fælles viden og fælles overbevisninger
Humorens fire funktioner
undertrykkende
udviklende
reaktionær
progressiv
Tre humorteorier
Overlegenhedsteorien
Lettelsesteorien
Choksteorien (regelbrud)
Humor
Ironi
Sarkasme
Overdrivelse

Materiale
Teoritekster
Kilde: Avistyper. Håndbog til dansk
Stofområder og Samfundsområder i Håndbog til dansk
Hvem bestemmer, hvad vi taler om? Uddrag fra Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningen 2024
Hans Rosling: Man skal ikke bruge medier til at forstå verden - Deadline på DR2
Zetland 2017: Hvorfor din hjerne er programmeret til at fortrænge denne historie, og hvad du kan gøre ved det (faglig artikel om Stoknes socialpsykologiske teori om de fem d’er).
Mosbech, H. (2019): "For 50 år siden advarede han medierne mod konflikter og sensationer. Så blev hans advarsel til en opskrift" I: Zetland.dk. Lokaliseret på  https://www.zetland.dk/historie/s8yvddEv-a8dQKjjz-d9b75
Nyhedskriterierne på sociale medier

Supplerende
Nye nyhedskriterier: https://journalisten.dk/her-er-zetland-b-t-og-jvs-bud-pa-nye-nyhedskriterier/
https://journalisten.dk/manden-bag-nyhedskriterierne-i-har-misforstaet-mig/
Nyhedskriterier på sociale medier: https://kforum.dk/article182420k.ece



Analysetekster
Avisanalyse af selvvalgte avishjemmesider: Kristeligt Dagblad, Zetland, Børsen, Politiken, Sjællandske Nyheder, Verdens bedste nyheder, EkstraBladet.
https://www.dilemmademokratiet.dk/denvigtigstehistorie/?fbclid=IwAR3zMwAj7R2BfTHUqAeU5-wFcgiZOsSc3m4lADmEl8kjqaMX4T_IrgCw5II
Politiken (2024): Russiske grænseregioner beskrives nu som krigszoner. 14. marts 2024
https://verdensbedstenyheder.dk/
https://politiken.dk/tag/main/Konflikten_om_Ukraine


Diverse
Ressourcer til skriftlig dansk:
Dansk med SAJ: https://sites.google.com/koegegym.org/danskmedsaj/startside - her må I klikke rundt, som I vil, for det er vores undervisningsside.
3a Dansk site: https://sites.google.com/koegegym.org/kg23adansk/startside - her må I klikke rundt, som I vil, for det er vores undervisningsside.
https://hbdansk.systime.dk/?id=1 - her må I klikke rundt, som I vil, for det er en undervisningsbog
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=1 - her må I klikke rundt, som I vil, for det er en undervisningsbog
https://sproget.dk/ - her må i slå ord op
https://ordnet.dk/ddo - her må I slå ord op
https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html og https://www.gymdansk.dk/hvordan-kommer-jeg-i-gang-med-analyserende-artikel-om-litteratur.html
https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer