Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Asger Boe Wille, Katrine Brøndsted, Lotte B. Laursen, Tina Hansen
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i dansk
Titel 2 Sprog: Retorik, argumentation og kommunikation*
Titel 3 Nyhedsmedier og FF2 *
Titel 4 Den norrøne digtning, saga og folkeviser*
Titel 5 FF3: DHO
Titel 6 Asiatisk i vælde
Titel 7 Dokumentar*
Titel 8 Frihed *
Titel 9 Diskurs & diskrimination – menneskets forhold til*
Titel 10 Skam*
Titel 11 Kanonrester og opsummering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i dansk

Mundtlige tekster i dansk

Formål: At eleverne får en forståelse for, at nogle tekster, her taler og digte, både er mundtlige og skriftlige genrer. Eleverne skal i deres analyser af forløbets taler og digte både fokusere på den kommunikative situation, det para- og nonverbale og sproglige/stilistiske virkemidler.
Fagbegreber i forløbet: Paraverbalt og nonverbalt sprog, Ciceros pentagram, de tre taletyper, appelformer, udvalgte stilistiske virkemidler (anafor, epifor, triade, antitese, retorisk spørgsmål og metafor), strofer og vers, rim og rytme, allitteration og assonans, troper (sammenligning, metafor, besjæling og personifikation) og stillejer. Desuden tragtindledning og PEEL i forbindelse med skriftlige afleveringer.

Tekster:
Primærtekster:
-Sofie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla 2020
-Christians tale i Thomas Vinterbergs “Festen” (1998)
-Mette Frederiksen: Tale til Godhavns-drengene, 2019
-Niviaq Korneliussen: Takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2021 (skriftlig opgave)
-Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
-Tessa: ”Engletårer” (2023)

Sekundærtekster:
-Om retorik, de tre taletyper og Cicero (fra Ole Schulz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime)
-Om appelformer (fra Marianne Johnsen og Bodil Marie Gade: ”Grundbog i retorik”, Systime)

Skriftlige opgaver
-Skriv en tale om et valg eller fravalg, du har truffet i dit liv
-Skriv en analyse af Niviaq Korneliussens takketale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris 2021

Eleverne har desuden læst et selvvalgt værk.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sprog: Retorik, argumentation og kommunikation*

*OPGIVES TIL EKSAMEN*

I forlængelse af grundforløbet arbejdede vi i dette forløb med sprogets betydning, argumentation og kommunikation.

Her arbejdede vi bl.a. med:
- Denotation og konnotation.
- Polysemer og homonymer
- Appelformer.
- Semantiske felter.
- Toulmins argumenationsmodel.
- Argumenttyper.
- Kommunikationsanalysen.
- Høfligheds- og samarbejdsprincippet + Goffman.
- Kommunikationssituationen.
- Turtagning, gambitter og undertekst.
- Sproghandlinger.

Vi arbejdede også løbende med skriveøvelser: kreativ sanseskrivning, hurtigskrivning og refleksionsskrivning.

Dertil arbejdede vi med skrivegenren: Den debatterende artikel.
- Den debatterende artikel bruger virkemidler, som vi gennemgår i dette forløb. Derfor får eleverne en god mulighed for at bruge deres viden i en skriftlig sammenhæng. Vi har arbejdet intensivt med skrivegenren og stemmen.

Tekster:
- TV2: Anne Grethe Riis i Go' Morgen Danmark (7. nov. 2011): https://www.youtube.com/watch?v=aBuWeC-YAVg
- "Jeg er fucking realistisk, Hanne!" af Niarn. Politiken 20. november 2004, 2. sektion side 5.
- "Du er fucking sexistisk, Niarn!" af Hanne-Vibeke Holst, forfatter. Politiken 13. november 2004 (side 4, 3. sektion).
- SKAM, sæson 1, episode 1.

Estimerede normalsider:
Håndbog til dansk:
4.1 Ordenes betydninger: 8 ns.
4.9 Retorik: 6 ns.
4.10 Argumentation: 9 ns.
4.12 Kommunikationsanalyse: 18 ns.
- TV2: Anne Grethe Riis: 1 ns.
- "Jeg er fucking realistisk, Hanne!": 2 ns.
- "Du er fucking sexistisk, Niarn!": 1 ns.
- SKAM, sæson 1, episode 1: 10 ns.
= 55 normalsider.

Litteratur:
"Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier giver elever og kursister en klar og velstruktureret indføring i danskfagets genrer, metoder og begreber. "

© Forfatterne, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2015.

"Eksamensgenrerne dansk stx"

ISBN: 9788761687173

© Nicolai Rekve Eriksen, Mette-Marie Friis Bøegh, Sophia M. W. Andersen og Systime. Første udgivelsesår 2019.


____________
I grundforløbet blev der arbejdet med:
Grundforløb:
Formål: At eleverne får en forståelse for, at nogle tekster, her taler og digte, både er mundtlige og skriftlige genrer. Eleverne skal i deres analyser af forløbets taler og digte både fokusere på den kommunikative situation, det para- og nonverbale og sproglige/stilistiske virkemidler.

Fagbegreber i forløbet: Paraverbalt og nonverbalt sprog, Ciceros pentagram, de tre taletyper, appelformer, udvalgte stilistiske virkemidler (anafor, epifor, triade, antitese, retorisk spørgsmål og metafor), strofer og vers, rim og rytme, allitteration og assonans, troper (sammenligning, metafor, besjæling og personifikation) og stillejer. Desuden tragtindledning og PEEL i forbindelse med skriftlige afleveringer.

Tekster:
Primærtekster:
-Sofie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla 2020
-Christians tale i Thomas Vinterbergs “Festen” (1998)
-Mette Frederiksen: Tale til Godhavns-drengene, 2019
-Niviaq Korneliussen: Takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2021 (skriftlig opgave)
-Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
-Tessa: "Engletårer" (2023)

Sekundærtekster:
-Om retorik, de tre taletyper og Cicero (fra Ole Schulz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime)
-Om appelformer (fra Marianne Johnsen og Bodil Marie Gade: ”Grundbog i retorik”, Systime)

Skriftlige opgaver
-Skriv en tale om et valg eller fravalg, du har truffet i dit liv
-Skriv en analyse af Niviaq Korneliussens takketale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nyhedsmedier og FF2 *

*OPGIVES TIL EKSAMEN*

I forlængelse af sprogforløbet arbejdes der med nyhedsmedier og avisjournalistik.

Vi arbejder i dette forløb med:
- Ciceros pentagram
- Kommunikationssituationen
- Avisjournalistik og deres politiske ståsted
- De fem nyhedskriterier
- Kilder
- Layout
- Avisens genrer
- Nyhedstrekanten
- Det journalistiske sprog
- Retorisk analyse


Opgave- og undervisningsformer:
- Tavleundervisning
- Fremlæggelse
- Gruppearbejde
- Videoproduktion
- Individuelt skriftlighed (nyhedsreportage).

Skriftligt forløb i 1.g: Ud fra læreplanen har eleverne arbejdet med skriftlighed. Her har eleverne som en del af forløbet selv skrevet journalistisk med fokus på beretning og fortælling. Eleverne arbejder hertil med omskrivning og remediering.

Litteratur:
Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier giver elever og kursister en klar og velstruktureret indføring i danskfagets genrer, metoder og begreber.

ISBN: 9788761668332

© Forfatterne, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2015.


Estimerede normalsider for hele forløbet: 45 ns.

Litteratur:
Mundtlighed i dansk
af Marie Zeuthen Helstrup & Tina Slot Simonsen.
ISBN: 9788761698636
© Forfatterne og Systime A/S. Første udgivelsesår 2022.

Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier giver elever og kursister en klar og velstruktureret indføring i danskfagets genrer, metoder og begreber.
ISBN: 9788761668332
© Forfatterne, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den norrøne digtning, saga og folkeviser*

*OPGIVES TIL EKSAMEN*

Litteraturhistorisk forløb om vikingetiden og middelalderen med fokus på viser og samtiden.

Forløb: Introduktion til den norrøne digtning (saga) og middelalderens litteratur (folkevisen) og karakteristika for disse genrer. Forløbets formål er at give eleverne et indblik i oldtidens litteratur- og livssyn i forhold til slægten og samfundet. Forløbet er litteraturhistorisk funderet, og eleverne læser litteraturhistorisk baggrundsstof for efterfølgende at kunne lave en dybdegående analyse af teksterne, forstå deres univers og historiske og kulturelle kontekst. Analysen af teksterne fokuserer på sproget, overgangsfaserne og symbolerne.

Faglige mål:
- Genremæssigt kendskab til folkevisernes karakteristika, tryllevisen og riddervisen - Sprogligt kendskab til visernes ’formelsprog’
- Analyse af visernes symbolske betydning
- Litteraturhistorisk kendskab til samfundet, kulturen og menneskeopfattelsen

Teori:

Litteraturens veje:
- Kapitel 1 og 2: 'Vikingetiden' + 'Middelalderen'.

Litteraturens Veje
ISBN: 9788761627179
© Gerd Lütken, Johannes Fibiger og Systime. Første udgivelsesår 2010.


Litteratur:
’Ravnkel Frøjsgodes saga’: Værklæsning
’Germand Gladensvend’

Vi brugte også 1 modul på den analyserende artikel.

Estimerede normalsider: 59 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FF3: DHO

Emne: 1. verdenskrig

Litteratur:
Emil Bønnelyckes digt ”Aarhundredet” (1918) (2,5 ns.)
Erich Maria Remarques Intet nyt fra Vestfronten (1929) (Uddrag) (6 ns.)
Martin Andersen Nexøs ”Brodermorderen” (1926) (5,5 ns.)
Rudolf Broby-Johansens “STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER” (1922) (1 ns.)

Dadaistiske malerier:
1. The Eclipse of the Sun (1926), George Grosz. Huckster Museum of Art, New York © Estate of George Grosz, Princeton, N.J./VG Bild-Kunst, Bonn 2022
2. The Pillars of Society by George Grosz (1926)

Faglitteratur:
Litteraturens veje:
Kap. 11: Det store sammenbrud + 12. Mellemkrigstiden  og Litteraturens genveje: 5. Fra Første Verdenskrig til efterkrigstid (1914-1960) (10 ns.)
Overskrifter til Litteraturens veje:
- Skyttegraven – et mausolæum af mudder
- Verdenskrigen
- Et par vrede unge mænd: Bønnelycke og Broby-Johansen
- De forsinkede krigsromaner

Overskrifter i Litteraturens genveje:
- Avantgardekunstens ismer
- Dada – når kunsten mister mening
- Emil Bønnelyckes avantgarde – udblik til Europa
- Fra Første Verdenskrig til tyverne – Dinesen, Remarque og Zweig


Emil Bønnelycke: https://biografiskleksikon.lex.dk/Emil_B%C3%B8nnelycke (3 ns.)

Brug litteraturhistorien: (2 ns.)
- Reaktioner i litteraturen: det kunstneriske oprør
- Mellem de to verdenskrige
- Reaktioner i litteraturen: det sociale oprør


Estimeret normalsider: 30 ns.


Litteraturens genveje
ISBN: 9788761698537
© Forfatterne og Systime A/S. Første udgivelsesår 2021.

Litteraturens Veje
ISBN: 9788761627179
© Gerd Lütken, Johannes Fibiger og Systime. Første udgivelsesår 2010.

Brug litteraturhistorien:
ISBN: 9788761665935
© Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Asiatisk i vælde

Forløbet beskæftiger dig med begrebet angst.
Vi har anskuet og arbejdet med begrebet fra flere vinkler - Både den eksistentielle angst, som den beskrives hos Kierkegaard og Sartre og som fremmedgørelsesbegrebet. Vi har ligeledes arbejdet med syndefaldsmyten som eksempel på angsten som resultat af det at være menneske. Når man først har set og forstået, kan man ikke gå tilbage.
Undervejs har vi fortolket nedenstående tekster

Tekst:
Tom Kristensen: Angst (1932)
Goya: Saturn fortærer sine børn (1823)
Syndefaldsmyten, Det gamle testamente
Søren Ulrik Thomsen: "Angsten" (1981)
Pär Lagerkvist: Far och jag (1924)

Faglitteratur:
En række selvskrevne tekster på Meebook om Kierkegaard, Sartre, fremmedgørelse og eksistentialisme.
Signe Amtoft: Søren (Podcast)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentar*

*OPGIVES TIL EKSAMEN*

Forløbet har arbejdet med forskellige typer dokumentarfilm og -serier, og vi har haft fokus på:

- Dokumentargenrerne og deres blandingsformer, herunder særligt formerne ”observerende, dybdeborende og deltagende”.

- Næranalyse af dokumentarklip med udgangspunkt i såvel grundlæggende mediefaglige analysegreb og diskussioner af iscenesættelsesgrader og hovedpåstande.

- Fiktionalisering og autenticitetsmarkører og deres betydning for dokumentarens udsagn og påstand.

- Diskussion og vurdering af idéen om dokumentarer som en ”kreativ bearbejdning af virkeligheden” og de diskussioner om dokumentarers sandhedsværdi som følger heraf.

I forløbet har vi især også arbejdet med at analysere og fortolke os frem til en eller flere overordnede påstande om dokumentaren. Vi har derfor koncentreret os om at bruge fagbegreberne i analysen som belæg for en eller flere faglige påstande om dokumentarerne.

Eleverne har ligeledes lavet deres egne små dokumentarer.

Teoritekster:
”DOX” (2016): Kapitel 3
Selvskreven tekst om dokumentargenrerne

Analysetekster:


- Uddrag af Homo Lalandiense (1997)
- Uddrag af ”Bowling for Columbine” – (2002)
- Uddrag af ”Fie – DR (2021)
- Uddrag af Min Barndom I Helvede (Lisbeth Zornig Andersen) (2012)


Værk: ”Nogen ved noget om Emilie Meng” – Værk – Afsnit 1, Kanal 5, 2021


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Frihed *

*OPGIVES TIL EKSAMEN*

Undervisningsbeskrivelse – frihed

Med udgangspunkt i det moderne gennembrud har vi arbejdet med følelsen frihed.
Vi har læst “Det røde gardin” samt læst “Et dukkehjem”, hvor eleverne har trænet læsning af tekster via forskellige litterære analysemetoder. Vi har arbejdet med nykritik, ideologikritik samt kønskritik.

Som perspektiv til Nora har vi arbejdet med økonomisk frihed og set afsnit 1 af Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling. Desuden har vi arbejdet med klasseaspektet fra det folkelige gennembrud ifm. “Lønningsdag”. Et andet aspekt af frihed er diskuteret i forbindelse med et uddrag fra Lone Franks “Størst af alt”, hvor vi har diskuteret livet med eller uden børn. I forbindelse med Franks tekst har vi arbejdet lidt med fortællende journalistik.
Sidst i forløbet arbejdede vi med drømmen om økonomisk frihed via MLMs gennem podcasten  “Millionærcoachen” og DR-programmet “Kontant: Hjernevasket til succes”. I den forbindelse arbejdede vi med retoriske virkemidler og logiske fejlslutninger.

Litteraturliste
“Det røde gardin” af Amalie Skram

“Et dukkehjem” af Henrik Ibsen (værklæsning #3, drama)

“Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø, 1900

“Det moderne gennembrud” fra Lex.dk
https://denstoredanske.lex.dk/det_moderne_gennembrud

“Det folkelige gennembrud”
af Professor emeritus Johannes Nørregaard Frandsen
https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Det_folkelige_gennembrud

"Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling" (DR:

"Størst af alt – om kærlighedens natur" af Lone Frank (Politiken: 2020)

“Millionærcoachen: Afsnit 1: “Jeg elsker penge, og penge elsker mig.” af Theis Ehler Molin og Helle Fuusager (Zetland: 2024)

Kontant: Hjernevasket til succes (DR: 14. november, 2024)


Antal læste sider:
ca.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Diskurs & diskrimination – menneskets forhold til*

Diskurs og diskrimination – menneskets forhold til naturen

Undervisningsbeskrivelse
Forløbet har haft fokus på, hvordan naturen bliver portrætteret i kunsten lige fra rytterstatuer (hvor hesten har painface) til naturens rolle i nationalromantiske digte, mediernes vinkling i forbindelse med “minksagen” (hvor naturen bliver italesat som enten idyl eller produktion) og naturen som refugium (sted hvor man kan opholde sig i fred og ro uden at blive forstyrret af andre, fx for at arbejde, for at rekreere sig eller for at modtage pleje). Tilslut har vi arbejdet med naturen som symbol for eksistentialistiske tanker.

Vi har arbejdet med analyse af landbrugsmetaforer, undersøgt diskurser om mink og minkindustri, arbejdet med, hvordan naturen (mad) kan bringe sanselighed til hhv. læseren og seeren.

Vi har arbejdet med både fiktion og nonfiktion, lyrik og prosa samt filmanalyse og lidt norsk. Periodemæssigt har vi arbejdet en smule med romantikken, og i forbindelse med værklæsning har vi arbejdet med fortællende journalistik.

Skriftlig afleveringer:
En analyserende artikel om naturen og nationen
En kort analyse om fremstilling af naturen i “Bonderøven”
En analyserende artikel om nyhedsdækningen af minkaflivningen i 2020 med udgangspunkt i artiklen “De importerede rumænere” fra Berlingske d. 5. dec., 2020. Fokus var på retorisk analyse, ordvalgsargumenter, læsersegmenter, nyhedskriterier, vinkling, kildetyper. Artiklens lødighed skulle vurderes og perspektiver til "Det blinde øje" af Mathilde Walter Clark.

Litteraturliste
Introtekst om diskurs, sprogets magt og diskrimination
“The Family Group of the Katarrhinen”
“Morphological Tree of the Human Race”
“Æsthetic Tree of the Human Race”
“Det blinde øje” af Mathilde Walter Clark (VÆRKLÆSNING)
“Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger (KANON)
“Tryghed og tillid” af Kim Christiansen
“Ouverture” af St. St. Blicher (KANON)
“Bonderøven” afsnit 1
https://www.dr.dk/drtv/se/frank-and-kastaniegaarden_53211

uddrag af “Babettes gæstebud” (Kapitel X) af Karen Blixen (1958) (KANON)
uddrag af “Spise med Price: Middagen forberedes” afsnit 1 (DR: 2020)
https://www.dr.dk/drtv/se/babettes-gaestebud-med-brdr-price_-middagen-forberedes_216074

Uddrag af “Doppler” af Erland Loe (s.  38-43) på norsk
“Tigrene” af Villy Sørensen

“Mad Max: Fury Road”

Antal læste sider: ca. 600
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skam*

Undervisningsbeskrivelse
I dette forløb har vi arbejdet med følelsen skam udtrykt i forskellige genrer. Vi har arbejdet med norsk (Knausgård og “SKAM”), vi har læst et værk (“Nye Balancer” af Caspar Eric) samt arbejdet med undskyldningsretorik.

Forløbet har arbejdet med ord som skam, udskamning, normer, anerkendelse, refleksiv, skyld, pinligt, synd (substantiv) samt begreber som “traditionel skam”, “moderne skam”, “skandinavisk skam”, “primitiv skam” og “privilegie-skam”. Derudover har vi beskæftiget os med Goffmans teori om facework samt sproghandlinger og transaktionsanalyse samt lidt filmanalyse. Derudover har vi arbejdet med analyse af lyrik inkl. stilistiske virkmidler.

I forbindelse med undskyldningsretorik har vi arbejdet grundigt med Lloyd Bitzers retoriske situation samt William Benoits image genoprettelsesstrategier (Benægtelse, Unddragelse af ansvar, Reduktion af angrebets omfang, Korrigering, Bøn om tilgivelse).

Litteraturliste:
-Dennis Knudsen-interview fra “Det, vi taler om” d.

-Christian Bitz ytring på facebook fra d.

-”Børnehjems-børnenes sidste kamp” fra DR (17. okt. 2017)
https://www.youtube.com/watch?v=Z1NszDqIni8&ab_channel=P3Essensen

-Mette Frederiksens tale til Godhavnsdrengene

-Niviaq Korneliussens takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2021

-"SKAM" sæson 1, afsnit 1
-”Caspar Eric: Det er ikke mit handicap jeg slås med” Forfatterstafetten, 3. maj, 2023
-https://www.youtube.com/watch?v=FXHkGJg7A1k&ab_channel=Forfatterstafetten

-”Nye balancer” af Caspar Eric
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kanonrester og opsummering

Undervisningsbeskrivelse:
Dette forløb har fungeret som en opsummering af forskellige teksttyper og litterære perioder gennem læsning af kanonforfatterne. Vi har arbejdet med opbygning i tekster, lyrik, skrivestil som impressionisme og perioder som romantikken, det moderne gennembrud samt med eksistentialisme. Yderligere har vi genbesøgt både fiktion og nonfiktion.

Litteraturliste:
“Naaede de færgen?” af Johannes V. Jensen (1925)

“En stor dag” af Henrik Pontoppidan (1891)

“Det er blevet os pålagt” af Klaus Rifbjerg (Konfrontation, Digte 1960)
“De Levendes Land” af N.F.S.  Grundtvig (1824)

“Patienten” af Peter Seeberg (fra Eftersøgningen og andre noveller, Gyldendal: 1962)

“Censur” af Ludvig Holberg (1749)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer