Holdet 3e DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Freja Linea Faarup, Helena Telling Lund, Josefine Wolthers, Miriam Kruse
Hold 2023 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mundtlige tekster i dansk
Titel 2 F0 Grundforløbsroman
Titel 3 F1 Tag ordet i din magt
Titel 4 F2 Politisk kommunikation og klimakommunikation
Titel 5 F3 Fakta eller fiktion?
Titel 6 F4 DHO: Første Verdenskrig
Titel 7 F4 Århundreders kærlighed
Titel 8 F5 Kulturmøder
Titel 9 F6 Verdens bedste - og værste- nyheder
Titel 10 F7 Gys og gru
Titel 11 Populærvidenskab og faglig formidling
Titel 12 LOVLIGE HJÆLPEMIDLER OG LINKS TIL SKR. EKSAMEN
Titel 13 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mundtlige tekster i dansk

Formål: At eleverne får en forståelse for, at nogle tekster, her taler og digte, både er mundtlige og skriftlige genrer. Eleverne skal i deres analyser af forløbets taler og digte både fokusere på den kommunikative situation, det para- og nonverbale og sproglige/stilistiske virkemidler.

Fagbegreber i forløbet: Paraverbalt og nonverbalt sprog, Ciceros pentagram, de tre taletyper, appelformer, udvalgte stilistiske virkemidler (anafor, epifor, triade, antitese, retorisk spørgsmål og metafor), strofer og vers, rim og rytme, allitteration og assonans, troper (sammenligning, metafor, besjæling og personifikation) og stillejer. Desuden tragtindledning og PEEL i forbindelse med skriftlige afleveringer.

Tekster:
Primærtekster:
-Sofie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla 2020
-Christians tale i Thomas Vinterbergs “Festen” (1998)
-Mette Frederiksen: Tale til Godhavns-drengene, 2019
-Niviaq Korneliussen: Takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2021 (skriftlig opgave)
-Emil Aarestrup: ”Angst” (1838)
-Tessa: ”Engletårer” (2023)

Sekundærtekster:
-Om retorik, de tre taletyper og Cicero (fra Ole Schulz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime)
-Om appelformer (fra Marianne Johnsen og Bodil Marie Gade: ”Grundbog i retorik”, Systime)

Antal sider:
150 ns

Skriftlige opgaver
-Skriv en tale om et valg eller fravalg, du har truffet i dit liv
-Skriv en analyse af Niviaq Korneliussens takketale ved modtagelsen af Nordisk Råds litteraturpris 2021
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 F0 Grundforløbsroman

Forløbets formål er at lade eleverne arbejde med: skriftlighed, mundtlighed, interview samt den roman, som de har læst i grundforløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel om grundforløbsroman 22-11-2023
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F1 Tag ordet i din magt

Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at give eleverne en basal indføring i centrale begreber inden for kommunikation, retorik og argumentation. De arbejder med et teoretisk grundlag fra den sproglige del af danskfaget. Forløbet har således til formål at give eleverne en række kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling. Det er et overvejende sprogligt forløb med elementer fra det mediemæssige perspektiv.

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• kommunikationsanalyse
• medieanalyse og -fortolkning

Teori (pensum):
• Larsen, Ole Schultz (2015): ”4.12 Kommunikationsanalyse”, ”4.9 Retorik” og ”4.10 Argumentation” I: Håndbog til dansk, ibog, Systime (16 ns)
• Petersen, Jan Aasbjerg & Larsen, Johanne Katrine: ”Frontstage, backstage og middle region” I: Dig & digitale dannelse i dansk, Systime, 2019 (5 ns)
• Jan Aasbjerg Haugaard Petersen (2021): ”Retoriske virkemidler” I: Gymdansk, https://www.gymdansk.dk/retoriske-virkemidler---figurer.html  (14.01.22) (2,5 ns)

Supplerende stof:
• Go’ Morgen Danmark (2011): Diskussion om prostitution mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og talskvinde for sexarbejdernes interesseorganisation Susanne Møller,  https://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI (09.22.18) (1ns)
• DR3: Elitedateren https://www.youtube.com/watch?v=guI4Fgbu47c (0,5 ns)
• Niviaq Korneliussen (2021): ”Niviaq Korneliussens takketale ved Nordisk Råds litteraturpris 2021” i: Røst, https://www.xn--rst-0na.dk/talearkiv/takketale-ved-nordisk-rads-litteraturpris/ (14.01.22) (1ns)
• Mette Frederiksen (2022): ”Statsministerens nytårstale” I: Statsministeriet, https://www.stm.dk/statsministeren/taler/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2022/ (02.01.2022) (4 ns)

Antal sider:
30 normalsider

Centrale begreber:
• PRAGMATIK: Pragmatik, turtagning, gambitter, overgangsrelevante steder, emnefællesskab, forhandling, høflighedsprincipper: (hensynsfuld, gavmild, positiv, beskeden, enig), kommunikationssituationen (meddelelsen, konteksten, mediet og relationen mellem samtalepartnerne), styrkeforhold
• SPROGHANDLINGER: Informationsudvekslende, handlingsregulerende og holdnings- og følelsestilkendegivende sproghandlinger, rituelle samt samtaleregulerende
• FACEWORK: Goffman: frontstage, backstage. Meyrowitz: middle region, front frontstage, deep backstage
• Branding og image
• RETORIK: Genrer: lejlighedstale, politisk tale og informativ tale. Appelformer: Etos (forventningsetos, situationsetos), logos og patos. Ciceros pentagram, den retoriske situation, disposition, indledning, midterdel og afslutning. Retoriske virkemidler
• ARGUMENTATION: Toulmins model: påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkør, rygdækning, Ordvalgsargumentation, stråmandsargument, tegnargument, autoritetsargument, moderne/nye -argumentet, motivationsargumentet m.fl.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde, elevoplæg, mingle, begrebslege, refleksionsskrivning, kreative skriveøvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tale 20-12-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F2 Politisk kommunikation og klimakommunikation

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at give eleverne kompetencer inden for analyse af kommunikation – herunder med et fokus på politikeres kommunikation og fremstilling samt kommunikation og debat om klimakrisen. Forløbet er en udvidelse af det teoretiske grundlag, som eleverne har fået igennem F1 – Tag ordet i din magt, der har fokuseret meget på retorik og argumentation.

Det er et overvejende mediemæssigt og sprogligt forløb, hvor eleverne undersøger kommunikation i praksis og i en medialiseret verden. Med kompendieproduktion, opgaveløsning samt elevoplæg søger forløbet at skabe en kobling mellem teoretiske perspektiver og aktuelle eksempler herpå hentet fra samtiden.

Forløbet lader eleverne forholde sig til kommunikation i en medialiseret verden. Eleverne opfordres til at analysere og debattere problemstillinger som: Hvad er newspeak, og hvordan anvender danske politikere det? Hvordan argumenteres der i klimakrisens debatter? Hvordan kommunikerer reklamer og kampagner til deres målgrupper?

Forløbet er desuden opbygget omkring et tværfagligt forløb mellem dansk og samfundsfag (FF2), der fungerer som optakt til det næste flerfaglige forløb (FF3), hvor eleverne skal arbejde med en større skriftlig opgave (DHO).

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
Det sproglige perspektiv:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Det mediemæssige perspektiv:
• kommunikationsanalyse
• medieanalyse og -fortolkning
• analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Teori (pensum):
• Bøndergaard, Anne. (2014). ”Kommunikation og retorik”, ”Målgruppeanalyse” og ”Kommunikation på de sociale medier”. I Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=4720&L=10 (7ns)
• Darger, a.B. & Hansen, K.L. (2021). 9. Sproget i samfundet. I Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Dansklærerforeningens Forlag. https://begrebdansk.ibog.dansklf.dk/?id=348 (3ns)
• Gade, B. ,Johnsen, M. & Mogensen, H.E. (2024). 9. Argumentation i den politiske debat. I Grundbog i retorik. Systime. https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=207 (1,5 ns)
• Larsen, O.S. (2024). ”Ordvalgsargumenter”, ”Effekt”, ”Reklamefilm” og ” Retorisk analyse af meningsjournalistik”. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=131 (4,5 ns)

Supplerende materiale:
• Ukendt forfatter. (13.12.2019) ”Pia Kjærsgaard fandt på »klimatosser« ud af det blå”. I Berlingske. https://www.berlingske.dk/danmark/pia-kjaersgaard-fandt-paa-klimatosser-ud-af-det-blaa  (1 ns)
• Greenpeace: ”Everything is NOT awesome” https://www.youtube.com/watch?v=qhbliUq0_r4  (0,5 ns)
• Haakonsson, Simon. (30.01.2020) “Gymnasieelev: Debatten om prisloftet på studieture overser klimaet”. I Altinget. https://www.altinget.dk/klima/artikel/gymnasieelev-debatten-om-prisloftet-paa-studieture-overser-klimaet (0,5 ns)
• Grimstrup, Jesper Møller. (26.08.2018). ”Klima(s)krig: Den globale opvarmning er en eksistentiel trussel mod menneskeheden”. I https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10817720/klimaskrig-den-globale-opvarmning-er-en-eksistentiel-trussel-mod-menneskeheden/ (3 ns)

Antal sider:
21 ns

Centrale begreber:
• Laswells kommunikation, afsender, meddelelse, budskab, modtager, Laswells udvidede kommunikationsmodel, medie, kanal, feedback, støj, Ciceros pentagram, afsender, modtager, sprog, omstændigheder, emne, multimodalitet, minervamodellen, Toulmins model, påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør, appelformer, logos, patos, etos
• framing, newspeak, eufemisme, dysfemisme, ordvalgsargument
• spin, newspeak, eufemisme, sociale medier, ordvalgsargument, multimodal kommunikation
• Reklameanalyse: Laswells kommunikationsmodel, Gallups kompasmodel. De retoriske appeller, argumentation, sproglige virkemidler, filmiske virkemidler og symbolik

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, læreroplæg, elevoplæg, opgaveløsning, kreative skriveøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 F3 Fakta eller fiktion?

Forløbsbeskrivelse:
Forløbets formål er at give eleverne kendskab til multimodale værker samt mulighed for at træne deres analytiske evner. Det er et overvejende mediemæssigt forløb, hvor fokus er værker inden for dokumentarfilmsgenren. Gennem gruppearbejde, elevoplæg og kreative øvelser ledes eleverne til at træne deres analytiske evner samt at undersøge værkerne igennem et mediemæssigt fokus.

Forløbet opfordrer eleverne til at undersøge og diskutere problemstillinger som: Hvordan fremstiller dokumentargenren verden? Kan man stole på det, man ser? Kan man tale om sandhed og objektivitet, når man undersøger dokumentarfilm? Hvorfor er dokumentarfilm blevet så populære?

Desuden introduceres eleverne til en af de tre eksamensgenrer, den analyserende artikel, som de selv skal arbejde med i forbindelse med forløbet. Hertil får eleverne udleveret en eksemplarisk analyserende artikel, der foruden et læreroplæg fungerer som rettesnor for den skriftlige fremstilling på STX.

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
Litterære perspektiver
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Mediemæssige perspektiver
• medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Teori (pensum):
Larsen, O.S. (2024). ”5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary”, ”Filmiske virkemidler”. I Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. https://hbdansk.systime.dk/?id=132 (18 ns)

Supplerende materiale:
Christoffer Guldbrandsen: "Den hemmelige krig" (2006) (1 ns)
Mads Brügger: "Ambassadøren" (2011) (1 ns)
TV2: "Herlufsholms hemmeligheder" (2022) (1 ns)
TV2: Herlufsholm for livet" (2018) (1 ns)
Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (2011) (3 ns)
Skov Hansen, Mette (01.02.2012). Dokumentarfilm forfører gennem nærvær og autencitet. I Kristeligt Dagblad. (3 ns)
Skotte, Kim (25.11.2012). Dokumentarfilm er blevet cool, og danskerne er med helt fremme i feltet. I Politiken. (5 ns)
Janus Metz: ”Armadillo” (2010) (20 ns)

Antal sider:
53 ns

Centrale begreber:
• dokumentarfilmstyper: den dybdeborende dokumentar, den observerende dokumentar, den deltagende dokumentar, den refleksive dokumentar, den poetiske dokumentar
• autencitetsmarkører, fiktionskoder, filmiske virkemidler: frame, indstilling, scene, sekvens, det ultranære billede, nærbillede, det halvnære billede, det halvtotale billede, totalbillede, supertotalbillede, over-the shoulde-shot, two-shot, fugleperspektiv, normalperspektiv, frøperspektiv, panorering, tiltning, travelling, håndholdt kamera, zoom, synkron lyd, asynkron lyd, lys, farver, kontinuitetsklipning, montageklipning, krydsklipning

Arbejdsformer:
Læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde, elevoplæg, kreative skriveøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 F4 DHO: Første Verdenskrig

Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til litteraturen og litteraturhistorien omkring Første Verdenskrig. Dette skal anvendes som grundlag for FF3 og dermed deres første større skriftlige opgave (DHO).

Forløbet er et overvejende litterært forløb, der giver eleverne indblik i både teori og metode for arbejde med skønlitteratur i danskfaget. Forløbet giver mulighed for udfoldelse af elevernes analytiske evner samt evne til formidling heraf. Forløbets fokus er at klæde eleverne på til deres skriftlige fremstilling af samme emne og materiale. Gennem gruppearbejde, lærer- og elevoplæg og teoretisk grundlag søger forløbet at skabe kobling mellem historiske fænomener til afspejlinger i litteraturen.

Eleverne får metodemæssig viden og kunne, idet eleverne opfordres til at træne deres evner inden for forskellige taksonomiske niveauer (Blooms taksonomi), hvoraf der er fokus på redegørelse, analyse og diskussion.

Faglige mål:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
• undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:

Litterære perspektiver
• tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Teori (pensum):
• Fibiger, Johannes og Lütken Gerd (2024). ”Verdenskrigen”, ” Skyttegraven – et mausolæum af mudder” og ” Granatchokket i den vestlige kultur”. I Litteraturens veje. Systime.
• Fibiger, Johannes og Lütken Gerd (2024). ” Filippo Tommaso Marinetti: Futurismens Manifest (uddrag, 1909)”. I Litteraturens huse. Systime. https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2036&L=10
• danskredaktion, S. (2014). ”Futurisme”. I Textanalyse. Systime. https://textanalyse.systime.dk/?id=5157
• (2024). ”Bønnelycke, Emil” og ”Århundredet (1918)”. I Litteraturportalen. Systime. https://litteraturportalen.systime.dk/?id=831

Supplerende materiale:
• John Singer Sargent: "Gassed" (1918)
• Richard Jack: "The Second Battle of Ypres" (1915)
• C.R.W. Nevinson: "The Harvest of Battle" (1919)
• C.R.W. Nevinson: "Paths of Glory" (1917)
• Umberto Boccioni: "Lancers" (1915)
• C.R.W. Nevinson: "La Mitrailleuse" (1915)
• Wyndham Lewis: "A Battery Shelled" (1919)
• Marinetti: "Futurismens manifest" (1909)
• Emil Bønnelycke: "Aarhundredet" (1918))
• Martin Andersen-Nexø: "Brodermorderen" (1926)
• Johansen, R. Broby: ”Stridsmænd for det vi elsker” (1922)
• Remarque , Erick Maria: ”Intet nyt fra vestfronten” (1929)

Antal sider:
20 ns

Centrale begreber:
• Digtanalyse: ydre komposition, indre komposition, sproglige billeder, rim, rytme, sætningsopbygning, digtets tone, digtets stil
• Novelleanalyse: Komposition, synsvinkel, indre og ydre konflikt, tid og miljø samt personkarakteristik, kontrastpersoner og parallelpersoner, relationer mellem karakterer, symboler. Motiver, tema og udsagn
• Romananalyse: litterær analyse, præsentation, tid, miljø, personkarakteristik, fortæller, ordklasser, tema
• Billedanalyse: Denotativt og konnotativt indhold

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, pararbejde, læreroplæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 F4 Århundreders kærlighed

Vi ser på kærligheden gennem et litteraturhistorisk blik særligt udtrykt af vores kanonforfattere, og vi ser på hvordan opfattelsen af kærlighed har ændret sig fra vikingetiden og frem til i dag. Derudover fokuserer vi på familielivets udvikling gennem historien via litterære tekster. Vi tager udgangspunkt i grækernes fire forskellige forståelser af kærlighed.

Kernestof:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Barbara Kjær-Hansen m.fl. Systime, 2021
Eget produceret materiale

Tekstmateriale:
Ebbe Skammelsen, folkevise
Germand Gladensvend, folkevise
uddrag af Børnespejl: Danmarks ældste børnebog 1568, Niels Bredal, Wormianum
Thomas Kingo: "Hver har sin Skæbne", 1681
"Om sælsomme Ægteskab", Ludvig Holberg, 1745
Uddrag af: Immanuel Kant: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? 1784
Schack Staffeldt: Indvielsen 1802
Schack Staffeldt: Liljen og dugdråben 1802
Adam Oehlenschlæger: Guldhornene, 1803
Adam Oehlenschlæger: Morgen-Vandring, 1805
Adam Oehlenschlæger: Der er et yndigt lang
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født
Grundtvig: Danmarks trøst
H.C. Andersen: Klokken
Uddrag af Dracula, Bram Stoker, 1992
Emil Aarestrup: Angst, 1838
Emil Aarestrup: Paa Sneen, 1838
H.C. Andersen: Hyrdinden og skorstensfejeren
St. St. Blicher: Sig nærmer tiden, 1838

Eget produceret materiale om grækernes fire kærlighedsformer, om Freud og om Søren Kierkegaards livsanskuelse (spidsborger, æstetiker, etiker og religiøse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 F5 Kulturmøder

Kulturmøder

BESKRIVELSE
Forløbet søger med kunstneriske fremstillinger af kulturmøder at bevidstgøre eleverne om andre kulturer samt bevidstgøre og udfordre elevernes egen kulturforståelse. Således vil forløbet med et sprogligt fokus i analysen af bl.a. Christina Hagens ”White Girl” (2013) og Athena Farrokzhads ”Vitsvit” (2013) sætte fokus på svage stemmer i litteraturen og betone sprogets betydning for udviklingen og fremstillingen af identitet.
Det litterære perspektiv ses i henholdsvis en postkolonial og en autofiktiv læsning af samme værker og uddrag af Niviaq Korneliussens ”Blomsterdalen” (2020). Eleverne introduceres således indledningsvis til begreberne etnocentrisme, eurocentrisme og postkolonialisme og senere i forløbet til begreberne fiktionaliseringer og paratekster.
Det litterære og sproglige perspektiv suppleres af det mediemæssige i begyndelsen og slutningen af forløbet. Her stifter eleverne først bekendtskab med genren debatindlæg og inviteres til selv at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt litteratur, der indeholder anstødeligt sprog om andre kulturer, etniciteter m.m., skal forbydes og igennem debatindlægget at bruge deres egen stemme i debatten. Til slut analyseres en kortfilm med bl.a. fokus på tematiseringen af sprogets betydning, og igen fokuseres der således på sprogets magt. Dette fokus munder også ved forløbets slutning ud i en introduktion til genren debatterende artikel, hvori eleverne træner argumentation og fremstilling af den personlige stemme.

FAGLIGE MÅL
–  udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
–  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
–  anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
–  anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
–  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
–  demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

KERNESTOF
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
–  retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
–  produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
–  tekster fra 2000-tallet,
– Svensk litteratur

TEORI (PENSUM)
• Gerd von Buchwald Lütken, Johannes Fibiger, Sine Dalsgaard Kristensen: ”At konstruere det fremmede” I: Textanalyse, Systime 2014
• Dansk i gymnasiet: Autofiktion: https://www.gymdansk.dk/autofiktion.html

Skønlitteratur:
• Korneliussen, Niviaq (2020): Blomsterdalen - uddrag s. 78-81
• Niebuhr, Carsten: ”Rejsefortællinger…” (uddrag) I: Gerd von Buchwald Lütken, Johannes Fibiger, Sine Dalsgaard Kristensen: Textanalyse, Systime 2014
• Hagen, Christina (2012): White Girl - udvalgte digte
• Farrokhzad, Athena (2013) Prolog til Vitsvit – svensk tekst
• Martin Strange-Hansen (2002): ”Der er en yndig mand” (kortfilm) I: Filmcentralen

ØVRIGT AMTERIALE:
• Institut for menneskerettigheder: Dukketesten: https://menneskeret.dk/udgivelser/dukketesten

ANTAL SIDER I ALT:  50

CENTRALE BEGREBER:
Etnocentrisme, eurocentrisme og postkolonialisme, postkolonial læsning. Minoritetsgruppe + majoritetsgruppe
Repetition af Toulmins argumentationsmodel
- Autofiktion, herunder fiktionaliseringer og autenticitetsmarkører
- Paratekster
- Stilistisk analyse med fokus på: Form og indhold, tone og stil (lav, normal, høj), ydre og indre komposition, ordvalg og semantiske felter, ordklasser, syntaks, rim og rytme, retoriske virkemidler, sproglige billeder (metafor, sammenligning)
- Postkolonialistiske begreber: Internaliseret racisme, negativt selvbillede, hvidhedens hegemoni

ARBEJDSFORMER:
Læreroplæg, klassediskussion, gruppearbejde

SKRIFTLIGT ARBEJDE
Debatindlæg + Debatterende artikel
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatindlæg 08-12-2024
Debatterende artikel 1 21-01-2025
Debatterende artikel 2 25-02-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 F6 Verdens bedste - og værste- nyheder

FORLØB: VERDENS BEDSTE – OG VÆRSTE - NYHEDER

ANTAL MODULER: 16

FORLØBSBESKRIVELSE
I dette forløb beskæftiger vi os med nyhedsmedier og undersøger deres historiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst. Vi arbejder med den trykte avis, TV-nyheder, New Media og med pressefotoet m.m. Eleverne oparbejder en forståelse for og en kritisk sans overfor mediernes bearbejdning af virkeligheden, og vi arbejder til slut i forløbet også med falske nyheder, misinformation og click bait og diskuterer de forskellige typer mediers rolle i samfundet og værdi som informationskilder m.m. Eleverne opnår kendskab til genrerne indenfor de traditionelle medier, analyserer forskellige typer artikler og opøver deres egne formidlingsevner gennem mundtlige oplæg og det skriftlige arbejde med en feature-artikel. De stifter bekendtskab med analysen og vurderingen af både fotos og levende billeder. Til slut udarbejder eleverne i grupperne en podcast, hvori de formidler en analyse og vurdering af et selvvalgt værk.

FAGLIGE MÅL
–  udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
–  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
–  anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
–  anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
–  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
–  demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
–  navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
–  retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
–  produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
–  medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
–  analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge –  produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

TEORI (PENSUM)
• Larsen, Ole Schultz (2015): ”Stofområder”, ”Samfundsområder”, ”De fem nyhedskriterier”, ”Ydre komposition”, ”Kilder”, ”Vinkling”, ”Avisens genrer”, ”Nyhedsjournalistik”, ”Meningsjournalistik”, ”Fortællende journalistik”, ”Service journalistik”, ”Indre komposition”, ”Det journalistiske sprog”, ”Billeder” (uddrag) samt ”Billedanalyse” I: Håndbog til dansk, ibog, Systime (24 sider)
• Ind i dansk: Podcast I: https://indidansk.dk/podcast-genretraek (09.01.23)
• Barbara Illum og Rune Kastberg Søndergaard: ”Featuren” I: Textur, Systime 2020, ibog
• Flemming Christiansen (2014): ”Den dag Daniel døde” I Politiken (20.12.14)
• Kenneth Praefke: ”Derfor kalder topøkonom en kinesisk chatbot den måske bedste økonomiske nyhed nogensinde” I JP (31.01.25)

ØVRIGT MATERIALE
• Eleverne valgte selv en artikel fra hjemmesiden Verdens bedste nyheder: https://verdensbedstenyheder.dk/
• Eleverne valgte selv et pressefoto fra hjemmesiden World Press Photo: https://www.worldpressphoto.org/collection/photo-contest
• ”Bad News-spillet” på hjemmesiden Tjekdet: https://www.tjekdet.dk/badnews

VÆRKLISTE

Filippa V og Haland: Tessa: Tessas hævn (album)

Sofia, Mathilde J, Sarah K og Sarah E: DR TV: Indefra med Anders Agger – Sikringen (dokumentar i fire afsnit)

Marie, Naomi, Sadaf, Victoria: Thomas Vinterberg: Druk (film)

Signe B, Luka og Mia: Citybois: BOIS FOREVER (album)

Lukas (og Paw, der sidenhen gik ud): Thomas Vinterberg: Jagten (film)

Mathias, Sylvester og Vitus: Ukendt Kunstner: Den anden side (album)

Mille, Signe og Caroline: DR TV: Indefra med Anders Agger – Tvangsfjernet (dokumentar i et afsnit)

Astrid, Line og Mathilde danner: Kesi: FOMO 88.8 (album)

Samuel og Jonas Artigeardit: Held & lykke med at komme hjem (album)


ANTAL SIDER I ALT:  60

CENTRALE BEGREBER:
New Media
Omnibusaviser, regional- lokalaviser, tabloidaviser netaviser, gratisaviser
Stofområder: Nyhedsstof indland/udland, kulturstof, meningsstof, service- og livsstilsstof, petitstof
Habermas: Intimsfæren, socialsfæren, den politiske offentlighed, den kulturelle offentlighed
De fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, Konflikt, Identifikation, sensation
Tekst-layout: Rubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, genretag, billedtekst, citat
Billedlayout: Pressefotos og arkivfotos
Kilder: Erfaringskilder, partskilder, ekspertkilder
Vinkling
Nyhedsjournalistik: Nyhedshistorien, Referatet, interviewet, nyhedsreportagen, baggrundsartiklen
Meningsjournalistik: Lederen, kommentaren, klummen, læserbrevet, kronikken, anmeldelsen, nyhedsanalysen
Fortællende journalistik: Featuren
Servicejournalistik
Indre komposition: Nyhedstrekanten, Hey-You-See?-So, Jon Franklins story-model, den tredje fortællemåde
Det journalistiske sprog
Autenticitetsmarkører og fiktionskoder. Fakta- og fiktionskontrakt
Billedanalyse: Det denotative, konnotative og tekstlige niveau. Den tekstlige kontekst, situationskonteksten, den kulturelle kontekst. Midterkomposition, horisontalkomposition, symmetrisk komposition, diagonalkomposition. Det gyldne snit. Forgrund, mellemgrund, baggrund. Normalperspektiv, frø- og fugleperspektiv. Naturligt lys, belysningslys og eget lys. Primær- sekundær- og komplementærfarver. Varme og kolde farver. Symbolske farver
Podcastgenren: Stemmebrug, komposition, fortælleteknik, effektlyd, reallyd

ARBEJDSFORMER:
Læreroplæg, klassediskussion, gruppearbejde, dialogcirkel, projektarbejde, fremlæggelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feature 06-04-2025
Genaflevering af feature 11-04-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 F7 Gys og gru

GYS OG GRU

BESKRIVELSE
Forløbet er primært litterært og introducerer den psykoanalytiske metode som en indgang til og åbning af skønlitterære tekster. Der kredses om tekster fra anden halvdel af 1800-tallet, og eleverne introduceres til romantismen og inviteres til at perspektivere til romantikken med hensyn til ligheder og forskelle i verdens- og menneskesyn. Der er i begyndelsen af forløbet fokuseret på en oplevelsesbaseret og analog tilgang, og eleverne har arbejdet kreativt med forståelsen af tekster og teori igennem bl.a. tegneøvelser. Til slut inddrages et mediemæssigt perspektiv med en dramaturgisk analyse og fortolkning af kortfilmen ”Lille Lise”.

FAGLIGE MÅL
–  udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
–  beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
-dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
–  anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
–  anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
–  analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


KERNESTOF
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses én tekst af hver af forfatterne: Steen St. Blicher, H.C. Andersen
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

TEORI (PENSUM
• Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen og Cecilie Ruby Tolstrup: ”Psykoanalytisk læsning” I: Dansk i tiden, Systime 2022
• ”Romantismen”, Video om romantismen I: Litteraturens genvej: https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=195
Skønlitteratur:
• E.A. Poe (1841): ”Den sorte kat”
• H.C. Andersen (1847): ”Skyggen”
• B.S. Ingemann (1847): ”Glasskabet”
• St. St. Blicher (1829): ”Hosekræmmeren”
• Benjamin Holmsteen (2005) ”Lille Lise”: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/lille-lise

ØVRIGT MATERIALE
• Læreroplæg om gotisk litteratur

SAMLET ANTAL SIDER: 50

ARBEJDSFORMER
Analog undervisning med oplæsning, tegneøvelser og arbejdsspørgsmål i hånden. Klassediskussion og gruppearbejde.

CENTRALE BEGREBER
S. Freud: Personlighedsmodellen: Jeg, overjeg, det’et/ego, superego, id’et. Drifter og aggressioner. Fortrængning, regression, sublimering, projektion.
Romantismen: Dobbeltgængermotivet, personlighedsspaltning, splittelse, det ”interessante”
Jegfortæller: Upålidelig og pålidelig fortæller. Bevidst og ubevidst upålidelig fortæller
Filmanalyse: Set up-pay-off, suspense, billedbeskæring billedkomposition, perspektiv, kamerabevægelser, optik, lys, skygge og farver, klipning og lyd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamenssæt_Synopsis 13-05-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Populærvidenskab og faglig formidling

Forløbet, der fokuserer på populærvidenskab og faglig formidling, er tonet til klassens naturvidenskabelige studieretning (BI/Ke) og fungerer således også som en præsentation af formidlingsopgaven i SRP. Der trækkes ligeledes på tidligere forløb i skriftlighed ift. at dyrke "den personlige stemme" i den debatterende og reflekterende artikel.

Vi starter receptivt med en introduktion til populærvidenskab som genre - herunder bl.a. kommunikationssituationen og vigtigheden af målgruppebevidsthed - og med udgangspunkt heri analyserer og vurderer vi eksempler på populærvidenskabelig formidling. Vi undersøger også, om (og hvordan) vi kan aflæse en målgruppe ud fra mediets hjemmeside (layout, typer af artikler, sprog, tekstfunktion, etc.), og vi diskuterer med udgangspunkt heri, hvordan man ville vinkle det samme emne forskelligt i forskellige medier. Endelig diskuterer vi betydningen af faglig formidling i et samfundsmæssigt og almendannende perspektiv, herunder et twist af karrierelæring ;-)   

Forløbet afsluttes produktivt, ved at eleverne selv skal formidle et naturvidenskabeligt emne (fra deres undervisning i Biologi A) populærvidenskabeligt i form af enten en artikel, et oplæg eller en podcast.

Nogle elever skriver efterfølgende formidlingsopgaven i deres SRP. Viden herfra kan naturligvis inddrages i en perspektivering.

Tekster:
- DR/Information/Lundbeckfonden: "Ph.d. Cup" (2025, formidlingskonkurrence)
- Illustreret Videnskab.dk (hjemmeside)
- Videnskab.dk (hjemmeside)
- Samvirke.dk (hjemmeside)
- Femina.dk (hjemmeside)
- Weekendavisen.dk (hjemmeside)
- Bilmagsinet.dk (hjemmeside)
- DR's Explainer-serie (videoer)

Baggrundstekster:
- Mads Rangvid & Mimi Sørensen: "Populærvidenskabelig artikel" (fra "Perspektiver i dansk"), Dansklærerforeningens Forlag 2019 (baggrundstekst)
- Karsten Christensen Back et.al.: "Sådan skriver du SRP", Columbus 2021 (baggrundstekst)

Omfang (ca.): 50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - fra læreplanen: 1) [der] undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper [...] Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse, 2) sproglig analyse, fortolkning og vurdering, 3) retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation, 4) produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, 5) undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, [...] visuelle udtryksformer [...], 6) kommunikationsanalyse, 7) medieanalyse og -fortolkning [...] , 8) analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhæng, 9) produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 12 LOVLIGE HJÆLPEMIDLER OG LINKS TIL SKR. EKSAMEN

Til årsprøve, terminsprøve og skriftlig eksamen er følgende hjælpemidler tilladte:

DIVERSE
- alle fysiske bøger (fx "Litteraturhistorien på langs og tværs")
- egne noter (gemt lokalt)
- materiale fra undervisningen, fx Google slide-præsentationer (gemt lokalt)
- egne gamle opgaver (gemt lokalt)

IBØGER
Eksamensgenrerne i dansk:
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=1
Håndbog til dansk:
https://hbdansk.systime.dk/

SPROG
https://ordnet.dk/
https://synonymet.dk/
https://www.synonymbog.com/

TEKSTBEHANDLING
Stave- og grammatikkontrol (jf. Hjælpemiddeloversigt, UVM, 2026):
- Eksaminanden må gerne anvende den gængse stave- og grammatikkontrol i eget tekstbehandlingsprogram (fx Word), hvor ord markeres med en bølgestreg, og fejl rettes ved at klikke på det specifikke ord med bølgestreg.
- Det er ikke tilladt at benytte funktionalitet, der kan omskrive passager, give eksaminanden forslag til andre formuleringer eller generere tekst for eksaminanden.

Tekstbehandlingsprogrammer (jf. Hjælpemiddeloversigt, UVM, 2026):
- Tekstbehandlingsprogrammet skal fungere offline.
- Tekstbehandlingsprogrammer, der i online tilstand giver mulighed for kommunikation med omverdenen (fx Google Docs), må udelukkende anvendes i offline tilstand. Det er ikke tilladt at anvende avancerede redigeringsværkøjer, tilføjelsesprogrammer og funktionalitet i tekstbehandlingsprogrammerne (fx Copilot, Grammarly og Word Editor).

Særlige prøvevilkår (jf. Hjælpemiddeloversigt, UVM, 2026):
- En eksaminand, der er testet ordblind og af egen institution tildelt særlige prøvevilkår i medfør af § 24 i den almene prøvebekendtgørelse, må gerne anvende sine tildelte it-hjælpemidler (fx AppWriter og IntoWords).
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer