|
Titel
2
|
Dokumentarforløb del 1
Efter ønske fra 1f starter vi med dette forløb.
Indhold
Dokumentarfilmen er et komplekst og interessant fænomen. På den ene side er den via en underlæggende faktakontrakt forpligtiget over for det, vi kalder virkeligheden. På den anden side ligger der oftest en personlig vision og ide bag. I dag ser vi konstant dokumentarfilm, som overskrider grænser og aktivt bruger fiktionens virkemidler. Man kan snakke om genreblandinger, hybrider, faktion osv. Én ting er sikkert: skellet mellem fiktion og virkelighed er ikke klar.
Vi arbejder med at opbygge en forståelse for netop dette. Vi præsenteres for en række forskellige definitioner på, hvad en dokumentarfilm er. Desuden snakker vi om hvad fakta i det hele taget er, og om man nogensinde kan være objektiv, når man undersøger verden. Vi gør brug af følgende fem overordnede dokumentarformer: den observerende, den autoritative, den deltagende, den poetiske og den refleksive – samtidig med
at det særligt understreges, at der er tale om arketyper. Hensigten er, at disse genrer kan bidrage til det analytiske arbejde, således at eleverne har en masse at trække på, tale om og diskutere.
Dertil arbejdede vi med skrivegenren: Den debatterende artikel.
- Den debatterende artikel bruger virkemidler, som vi gennemgår i dette forløb. Derfor får eleverne en god mulighed for at bruge deres viden fra grundforløbet i en skriftlig sammenhæng. Vi har arbejdet intensivt med skrivegenren og stemmen.
Vi har også arbejdet med skriftlighed gennem læserbreve.
Vigtige begreber o. lign.:
- Faktakonktrakt
- Hybrid/hybriddokumentar
- "En kreativ bearbejdning af virkeligheden"
- Subjektivitet vs. objektivitet
- Dokumentargenrer: den observerende, den autoritative, den deltagende, den poetiske og den refleksive
- Autenticitetsmarkører og fiktionskoder
Tekster
Faglitteratur:
● DOX - Forløb i medier, Dorte Granild og Mette Wolfhagen, 2016, s. 8-17 (intro til og definition af dokumentargenren), s. 32-43 (de tre klassiske genrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar), s. 53-58 (den poetiske og den refleksive dokumentar) = 25 ns.
● Dansk i tiden. ISBN: 9788761699633 © Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup og Systime. Første udgivelsesår 2022.
- Bølgemodellen (0,25 ns.)
- Berettermodellen (0,25 ns.)
● Levende Billeder: Anders Dahl, Andreas Halskov, Anders Lysne, Dorte Granild, Erik Erstrup, Hans Oluf Schou, Henrik Rytter, Iben Engberg, Malene Moesgaard Ludvigsen, Martin Houlind, Mimi Olsen, Rie Gravesen og Systime A/S. Første udgivelsesår 2020:
- Fakta/Fiktion + faktakontrakt/fiktionskontrakt
- Filmiske virkemidler
- Beskæring
- Perspektiv
- Kamera
- Lyd
- Klipning
- Lys
- Farver
- Billedkomposition
= 21,5 ns.
Værk:
Herlufsholms hemmeligheder (Dokumentarforløb del 2 i studieplanen).
Supplerende værker:
- Operation X, Fødevarefusk i Domino's: TV2, 27. september 2018.
- LIMBO: Når sabbatår er fucked, sæson 1, episode 1. DR.
- Mordet på Jannich, DR (de første 15 minutter): https://www.dr.dk/drtv/se/mordet-paa-jannick_211304
Estimerede normalsider: 57 ns.
Primære arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Refleksionsøvelser
- Klasseundervisning
- Fremlæggelser
- Værkanalyse
- Coorporative learning.
I forløbet skal vi arbejde med følgende begreber:
• Autenticitetsmarkører/faktakoder og fiktionskoder
• Filmiske virkemidler: kameravinkel og -bevægelse, beskæring, lys og lyd, klipning, symbolske billeder m.m.
• Dokumentarens grundtyper: den autoritative, den observerende og den deltagende dokumentar samt den
poetiske, den refleksive og den performative dokumentar – samt glidninger imellem disse
Faglige mål (læringsmål) for forløbet:
Eleverne skal:
- Have kendskab til begreberne fakta og fiktion
- Kunne finde autenticitetsmarkører (faktakoder) og fiktionskoder i forskellige dokumentarklip og vurdere deres virkning
- Kunne genkende genretræk fra forskellige dokumentartyper.
- Have kendskab til centrale filmiske virkemidler og deres virkning.
- Kunne anvende centrale filmiske virkemidler i en analyse af forskellige dokumentarklip.
- Kunne diskutere dokumentargenrens rolle i samfundsdebatten og mediebilledet.
|