Holdet 3k DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Almlund Osted
Hold 2023 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fremstillinger af litteratur
Titel 2 Politisk kommunikation
Titel 3 Social ulighed
Titel 4 Sømanden - Optakt til DHO
Titel 5 Egne veje
Titel 6 Er hævnen sød?
Titel 7 Politiske kommunikation - SRO-optakt
Titel 8 Samtaleanalyse
Titel 9 At være på flugt
Titel 10 At debattere
Titel 11 Den reflekterende artikel
Titel 12 National identitet
Titel 13 Kampen om diskurser
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Slægt og arv
Titel 16 Døden og sorgen
Titel 17 Skriftlighedsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fremstillinger af litteratur

Forløbet markerer afslutningen på værklæsningen fra grundforløbet. Eleverne har under grundforløbet læst et selvvalgt værk, som de i dette forløb behandler visuelt og skriftligt under overskriften "Fremstillinger af litteratur på sociale medier". Eleverne introduceres for kommunikationsanalyse med fokus på det retoriske pentagram, Toulmins udvidede argumentationsmodel, argumenttyper (herunder særligt fokus på ordvalgsargumentation) samt appelformer.

Fagligt indhold:
De tre talegenrer
Det retoriske pentagram
Appelformer
Argumentation
Argumentationstyper
Toulmins udvidede argumentationsmodel

Faglige mål:
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag


Kernestof:
Litterære perspektiver:
- Selvvalgt værk (roman)
- anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteraturanalyse og -fortolkning
-  tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Sproglige perspektiver:
- Retorisk analyse - herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer, argumentation

Mediemæssige perspektiver:
- Multimodal medieanalyse
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politisk kommunikation

I optaktsforløbet og under FF2 mellem samfundsfag og dansk undersøger eleverne politisk kommunikation på sociale medier. De foretager retorisk analyse af argumenterende tekster fra politkere på platformene Facebook og Instagram, og inddrager herunder også viden om branding, image samt selfie som visuelt virkemiddel. Under FF2 udarbejder eleverne en kommunikationsstrategi til en politisk aktør og skaber et konkret produkt, der har til formål at kommunikere et politisk budskab om klimapolitik

Fagligt indhold:
- De tre talegenrer
- Det retoriske pentagram
- Appelformer
- Argumentation
- Argumentationstyper:
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Selfie som iscenesættelse
- Branding

Faglige mål:
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Sproglige perspektiver:
- Sproglig analyse af argumenterende tekster
- Retorisk analyse - herunder analyse af kommunikationssituation, appelformer, argumentation

Mediemæssige perspektiver
- Medieanalytisk tilgang til tekster fra sociale medier
- Medieanalytisk tilgang til visuelle udtryksformer
- Multimodal medieanalyse
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Social ulighed

I dette forløb har eleverne arbejdet tematisk med fokus på social ulig-hed. Analyserne har båret præg af et ideologikritisk blik, men i høj grad også budt eleverne indblik i forskellige analysemetodiske tilgan-ge, fx tv-dokumentar- og filmanalyse, novelle- og digtanalyse. Derud-over har eleverne anvendt Bourdieus kapitaler til at analysere perso-nernes sociale vilkår og fremtidsperspektiver. Tekstudvalget udgør således både ikke-fiktive og fiktive tekster, der periodemæssigt starter i år 2016 og strækker sig tilbage til år 1871.
Eleverne har set på, hvordan litteratur, tv-dokumentarer og film frem-stiller folk på samfundets bund og har forholdt sig til, hvorvidt ’tek-sternes’ skildring kan tolkes som et opråb i relation til velfærdsstatens udvikling og muligheder for social mobilitet, eller om ’teksternes’ skildring kan fortolkes som en slags underholdning. Herunder har eleverne forholdt sig til kulturelle og bevidsthedshistoriske fremstillin-ger af social ulighed.

Litteratur:
Djørup, Adda: Arthur, i: Poesi og andre former for trods, 2015
Nexø Andersen, Martin: Lønningsdag, 1900 (kanon)
Pontoppidan, Henrik: Naadsens Brød, 1885 (kanon)


Spillefilm:
Ahmad, Fenar: Underverden 2, 2017.

Tv-Dokumentarer:
Prinsesser fra Blokken, sæson 1, afsnit 1, 2016.
På Røven i Nakskov, sæson 1, afsnit 1, 2015.


Artikler:
Jespersen, Maria Albøg: ”Zornig om udskældt TV2-dokumentar: Så-dan er virkeligheden i Nakskov”, BT, 24. april 2015
Larsen, Niels Lind: ”Nakskov på røven: Usmagelig fattigdomsporno fra Danmarks røvhul, BT, 23. april 2015

Teori:
Bourdieu, Pierre: Kapitaler og habitus (oplæg fra lærer)
Ole Schultz Larsen: ”Filmiske virkemidler” og ”Dokumentarfilm”, Håndbog til dansk, Systime ibog
Aasbjerg, Jan: ”Analyse af prosa”, Dansk i gymnasiet ww.gymdansk.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sømanden - Optakt til DHO

Forløbet er et optaksforløb til DHO, der stiller skarpt på hvordan sømanden som en klassisk figur i Danmark, der rent historisk er en nation af sejlere, fremstilles i litteraturen.
Vi undersøger et udvalg af tekster der både understøtter og nuancerer myten om sømanden som et sorgløst, men også rodløst og troløst væsen.
Som en del af forløbet anvendes stilistiske virkemidler til analyse af digte, litterære virkemidler, herunder særligt fortæller, personkarakteristik, miljøkarakteristik og troper.
Derudover har vi haft fokus på hvordan hhv. Johannes V Jensen og Karen Blixen placerer sig i litteraturhistorien og på Karen Blixens skæbnebegreb.

Tekster:
Blixen, Karen: "En Skibsdrengs fortælling", 1942 (kanon)
Brandenburg, Otto: Når en sailor, 1960
Jensen, Johannes V: "Christoffer Columbus", 1921 (kanon)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Egne veje

Forløbet om Egne Veje har to ben at stå på. På den ene side arbejder vi med den færøske digter Dania Tausens digtsamling "Skål", på den anden med Cecilie Debells dokumentarfilmiske portræt af digteren og de dilemmaer hun står i som ung i et meget kristent færøsk miljø. I arbejdet med dokumentarfilmen har vi set på den kreative bearbejdning af virkeligheden i forhold til de kontrakter der skrives med seeren, når man arbejder dokumentarisk. Derudover har vi arbejdet med genren og her særligt haft fokus på den poetiske dokumentar. Ikke mindst har vi arbejdet med en analyse af dokumentaren både hvad angår genre autenticitetsmarkører og filmiske virkemidler og hvilken betydning de hver især har for fremstillingen af naturen, digteren og landet.

Efterfølgende har vi lavet stilistisk analyse Dania Tausens digtsamling "Skål" og perspektiveret den til filmen. Nogle af de spørgsmål der har ligget til grund for vores perspektiverende arbejde har været: Hvor ser vi overlap og inspiration fra digtene i filmen, hvor ser vi forskelligheder i kraft af de forskellige medieformater. Og hvad kan de to genrer hver især i forhold til emnet.

Forløbet afsluttes med foredrag af både Dania Tausens og Cecilie Debell.

Dokumentarfilm:
Debell, Cecilie: "Skål", 2021 (værk 2)

Skønlitteratur:
Tausen, Dania O.: "Skål", 2021 (værk 3)

Teori:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk
2.1 Kontrakter, koder og genrer, https://hbdansk.systime.dk/?id=123
5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary, https://hbdansk.systime.dk/?id=224
11 Medieanalyse af dokumentarfilm, https://hbdansk.systime.dk/?id=228
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Er hævnen sød?

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med motivet hævn gennem et (litteratur-)historisk perspektiv, dog ikke som periodelæsninger. Motivet hævn er undersøgt i både litterære tekster på tværs af genrer og i spillefilm med afsæt i relevante metoder og begreber. For at kunne forstå og analysere hævnen og ondskaben som et bevidsthedshistorisk aspekt, har eleverne læst om hævn og ondskab i sekundært materiale fra psykologien. I analysen af teksterne har eleverne forholdt til sig hævn som et fænomen, der både kan begrænse og frigøre det enkelte individ, og på den baggrund diskuteret om fremstillingen af hævnen var sød eller bitter.
Eleverne har arbejdet med fokus på både det litterære og det mediemæssige perspektiv, og har herunder fordybet sig i både filmiske virkemidler, metode til analyse af prosa og i læsningen af Shakespeare taget udgangspunkt i Aristoteles Poetikken og tragediens faser. I arbejdet med radiodokumentaren "Onde Anna" har eleverne arbejdet med podcastens virkemidler i etlydmedieformat.

Litteratur:
Andersen, H.C.: ”Svinedrengen”, 1841 (kanon)
”Hr. Ebbes Døtre”, i: ”Spurvesol”, bind 1. (kanon, folkevise)
Shakespeare, William af ”Romeo og Julie” af W. Shakespeare, 3.akt., scene 1, 1595 (verdenslitteratur i oversættelse, før 1700)


Spillefilm:
Luhrmann, Baz: Romeo + Juliet, 1996.

Dokumentarfilm
Skam dig, Emma, DR2, 2016

Tv-serier:
Andem, Julie: SKAM, afsnit 10, sæson 2, NRK2, 2016

Podcast:
DR radiodokumentaren "Onde Anna", 2021 (værk)

Teori:
Hornemann, Johanne Duus: ”Hævn er folkets ret”, i: Kristeligt Dagblad, 23.8.2008.
Kjær-Hansen, Barbara: "Folkeviser og Folkeeventyr", Litteraturhistorien på langs og på tværs,  Systime 2014
Larsen, Ole Schultz: ”Ondskabens psykologi: Det onde som frihed”, Psykologi-ens Veje, Systime 2008
Larsen, Ole Schultz: "5.8: Podacast", Håndbog til dansk, https://hbdansk.systime.dk/?id=290
Larsen, Ole Schultz: "12: Medieanalyse af spillefilm", Håndbog til dansk, https://hbdansk.systime.dk/?id=234
Nussbaum, Martha: ”Vrede og tilgivelse”, 2016.
Rasmussen, Anita Brask: ”Kostskoler udvikler sociale krøblinge”, i: Information, 29.4.2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politiske kommunikation - SRO-optakt

Forløbet er et optaktsforløb til et SRO-samarbejde med samfundsfag, hvor eleverne på forskellig vis skal undersøge den kommunkationen og den politiske strategi bag i politisk kampagnemateriale.

Forløbet har særlig fokus på følgende faglige tilgange:
- ordvalgsargumenter
- argumenttyper
- retoriske virkemidler
- troper
- reklame- og kampagnestrategi, herunder reklameundergenrer

Tekster:
Dansk Folkepartis kampagnevideo 2011
Dansk Folkepartis kampagnevideo 2022
En række selfies og opslag på de sociale medier fra politiske partier

Teori:
Håndbog til dansk: Reklamer (https://hbdansk.systime.dk/?id=227)
Håndbog til dansk: Sociale medier (https://hbdansk.systime.dk/?id=275)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Samtaleanalyse

I arbejdet med sproghandlinger skal eleverne beskæftige sig med indirekte og direkte sproghandlinger, herunder selvfremstillende, regulerende og informerende sproghandlinger. Derudover har vi arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, med turtagning, transaktioner, samtaleanalyse, samarbejdsprincipper og høflighedsprincipper.

I gennemgangen af Erving Goffmanns begreb om facework og verden som en scene, har eleverne tilegnet sig viden og fået gennemgået høflighedsbegrebet ligesom vi har arbejdet med vocabulariet fra dramaet der i teorien bruges som metafor for menneskets ageren i verden, med krænkelse af, trusler mod, beskyttelse af og opbygning af face og med stigmatisering og coping-strategy.

Litteratur:
Guldager, Katrine Marie: ”Vi har allerede aftale en pris”, fra Kilman-jaro, Gyldendal 2010
Helle, Helle: ”En stol for lidt”, 1996

TV:
Christensen, Casper og Frank Hvam: ”Løft ikke hunden”, fra Tv-serien Klovn, sæson 1 afsnit 6 fra 2005
Rytteriet: ”Mor har været utro”, DR2 Satire, 2017
Go’ Morgen Danmark: Anne Grethe Bjarup Riis om prostitution, 2011


Teori:
Langdahl, Berit Riis: Krydsfelt – grundbog i dansk, Systime 2010, s. 246-251
Mose, Susan: ”Transaktionsanalyse”, Kompendium til mundtlighed
Rekve, Nikolaj: Eksamensgenrerne i dansk, Systime 2019,  s. 26-34 og 49-51
Scheuer, Jan: Sproghandlinger: brug af sprog i dansk, Dansklærer-foreningens Forlag, 2009
Aasbjerg, Jan: “Om den analyserende artikel”, Dansk i gymnasiet www.gymdansk.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 At være på flugt

Det tematiske forløb har flugten som overordnet tema. Med udgangspunkt i DR's podcast om de tiltagende flygtningestrømme i 2020 stiller forløbet i første omgang skarpt op livet som flygtning. Her arbejder vi med dokumentaren som genre og ser på autenticitet og fiktionalitet, med stilistisk analyse af lyrik fra poetisk realisme til i dag samt med litterær analyse af uddrag af en roman.
Efterfølgende behandler vi med fokus på klimaflygtninge nyhedsformidlingen, nyhedskriterier, nyhedstrekanten og nyhedsgenrer, og analyserer og bearbejder både traditionelle nyhedsartikler samt en feature.
Næste undertema er flugten fra fængslet hvor vi arbejder med filmiske virkemidler i en spillefilm inden vi afslutter forløbet med litterær analyse af uddraget af en roman med fokus på ønsket om at flygte fra sig selv.

Dokumentar:
Rasmussen, Jonas Poher: "Flugt", 2021 (værk 4)

Skønlitteratur:
Blicher, St. St: "Præludium", fra "Trækfuglene", 1838 (kanon)
Endahl, Sofie Riis: af "Pixie lever stadig", 2021 (nyeste tid)
Larsen, Johannes: "Krigens flygtninge", 1945
Liksom, Rosa: af "Elven", 2023 (nyeste tid)
Nordbrandt, Henrik: "Vuggevise", 2015
Nsoni, Alexandre: "Ved højlys dag", "Mad og søvn" og "Legepladsen", 2021 (nyeste tid)

Nyhedsartikler:
Jensen, Peter: "Når vandet kommer", Information d. 9. december 2023 (feature)
Stephensen, Emma: Hver sjette bolig i Danmark er i høj risiko for at blive oversvømmet", TV2-nyheder 8. april 2024 (nyhedsartikel)

Spillefilm:
Darabont, Frank: "En verden udenfor", 1994

DR-podcast: "På flugt", 2020

Teori:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk:
- Litterær analyse af digte, https://hbdansk.systime.dk/?id=195
- Litterær analyse af romaner, https://hbdansk.systime.dk/?id=171
- Medieanalyse af dokumentarfilm, https://hbdansk.systime.dk/?id=228
- Avisjournalistik, https://hbdansk.systime.dk/?id=218
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 12 National identitet

Forløbet undersøger en række teksters fremstilling af begrebet national identitet og stiller spørgsmålet: Hvad vil det sige at være dansk? Hvad vil det sige at opleve nationalt tilhør eller have national identitet?

Forløbet tager udgangspunkt i Michael Böss' seks forudsætninger for at udvikle national identitet og anvender dem som baggrundstæppe for at forstå en række tekster. Forudsætningerne kan i nogle sammenhænge pege på hvordan tekster er med til at pege ind i en national identitet for at sikre den og bevare den, som tilfældet er med en lang række af de nationalromantiske digte, og i andre være medvirkende til at vi som læsere forstår hvorfor nogle har svært ved at føle nationalt tilhør, som i eksempelvis Eva Tinds adoptionsroman "Min Kim". De seks forudsætninger er:
- Beherskelsen af et nationalt sprog – sproget skaber et nationalt ‘vi’, og denne vi-følelse udgør den psykologiske kerne i nationaliteten.
-En tro på at gruppens medlemmer er forpligtet overfor hinanden i et fællesskab. Blik for at man skal gavne fællesskabet.
-Tro på at nationen har en fortid og en fremtid. At man har fælles historie og tro på at landet kan forblive et land.
-Nationen kan handle, beslutte og udrette noget i fællesskab. At man lytter til og har tillid til landets beslutningstagere.
-Forestillingen om at høre til – at have et hjemland der er geografisk bestemt.
-At man har fælles offentlig kultur med normer og værdier. Fælles kulturelle og sociale værdier

Forløbet har et særligt fokus på nationalromantikken, dens litteraturhistoriske kendetegn og dens tekster. Men fra det nationalromantiske perspektiv bevæger forløbet sig over i at undersøge hvad der sker med den nationale identitet, når et menneske emigrerer, for derved at udfordre om national identitet i særlig grad er geografisk, ligesom forløbet også undersøger hvad der sker, når et menneske bliver adopteret. For kan man finde sig til rette, når man ikke kender til ens biologiske ophav, og når man ikke ser ud som alle andre.

I forløbet skrives også en debatterende artikel med fokus på hvad det vil sige at være dansk og hvordan dette fremstilles i litteraturen.

Tekster i forløbet:
Skønlitteratur:
Andersen, HC: "Danmark, mit fædreland", 1850 (kanon)
Grundtvig, NFS: "Danmarks Trøst", 1820 (kanon)
Holberg, Ludvig: "Epistel 119 - Om nationalromantik", 1748 (kanon)
Tind, Eva: "Min Kim", 2024 (nyeste tid)
Oehlenschläger, Adam: "Der er et yndigt land", 1819 (kanon)

Spillefilm:
Celine Song: Past Lives, 2024

Artikler:
David Meldgaard Houser: "Hvad vil det sige at være 'dansk'", Berlingske, Voxpop om danskhed

Teori:
Böss, Michael: "Tænkepause - Nationalitet", 2019

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kampen om diskurser

Forløbet 'Kampen om diskurser' træner eleverne i at få øje på et tankesæt eller en verdensanskuelse, som ligger bag teksten. Eleverne skal på denne måde blive klar over, at tekster ved hjælp af sprog og ordvalg toner deres udsagn i en bestemt retning. Sproget er aldrig neutralt, og emnerne italesættes på en bestemt måde ud fra en given historisk og samfundsmæssig kontekst. Eleverne har i diskursanaly-serne skulle forholde sig til sproget som en magtfaktor, der har bestemte intentioner ift. modtageren.

Diskursanalysens begreber som nodalpunkt, antagonismer, ækvivalenskæde(r), flydende betegnere, hegemonisk diskurs, diskursiv kamp, Faircloughs model, har været centrale i analysearbejdet. I en refleksionsøvelse over mediers håndtering af nyheder og diskurser har Habermas' begreber om gatekeeping og gatewatching været an-vendt.

Som en del af forløbet har vi arbejdet med diskursen i fremstillingen af nyheder. I den forbindelse har vi arbejdet med nyhedsformidling, herunder nyhedskriterier, nyhedstrekanten og layout med henblik på at afdække hvordan nyheder vinkler deres nyheder, så deres mål-gruppe ikke er i tvivl om den underliggende diskurs

Andre anvendte metoder og begreber er: kommunikationsmodellen, nyhedstrekant, layout og vinkling, litterære begreber i forbindelse med digtanalyse og billedanalysens mest centrale og relevante begreber.

Der er lavet diskursanalyse af tekster under følgende nodalpunkter: fedme, abort og ungdommen.

Informations forsidehenvisning: Doven sjusket, dum, udisciplineret, viljeløs, usund. Hvad tænker du?
Louise Unmack Kjeldsen og Louise Detlefsen: Traileren til dokumentarfilmen Fat Front, 2019
Julie Elmhøj: Vi er nødt til at anerkende at alle kroppe er gode, Information
Ketty Dahl: Samfundsetikken udhules, 2013
Tom Kristensen: Folkevise, 1920 (kanon)
Christian Hjortkjær: ”Ungdommen nu til dags”, fra Utilstrækkelig, DRTV: Limbo – når sabbatår er fucked, 1. afsnit, 2019
Annie Ernaux: uddrag af "Hændelsen" (oversat verdenslitteratur), 2000
Audrey Divan: "Hændelsen", spillefilm fra 2021

Teori:
Henrik Poulsen: Ryd forsiden (Layoutet og nyhedstrekanten, De fem nyhedskriterier og nyhedsgenrer)
Foucaults konkrete diskurser (oplæg)
Anne Bonnerup Græsborg: Diskursanalyse i dansk, s. 8-27
Dansklærerforeningen: Diskursanalyse i avisartikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Vores afsæt for forløbet om det moderne gennembrud i litteraturen bliver den nye verden der har sneget sig ind på danskerne i løbet af romantikken med markante ændringer i eller gennem industrialiseringen, kapitaliseringen, urbaniseringen, politiseringen, sekulariseringen og emancipationen, og det krav Georg Brandes stiller i "Tanker ved aarhundredeskiftet" om at litteraturen skal følge med.
Eleverne skal arbejde med tekster, der hver især repræsenterer et af de problemer Georg Brandes ønskede at forfatterne skulle sætte under debat. Dermed har det fokus på alle de emner perioden satte ord på, men særligt har vi arbejdet med tekster, der har behandlet kvindernes emancipation. Dette sidste har vi også trukket frem til en nutidig perspektivering under overskriften: Er vi i mål med ligestillingen? Her har vi med udgangspunkt Rockwoolfondens store rapport set på den målte ligestilling og diskuteret de moderne kønsmæssige forskelle. For måske er vi ikke i mål med ligestillingen fra et kvindeperspektiv, men der viser sig også nogle problemer fra et mandligt perspektiv. Psykologen Svend Åge Madsen har vist, at mænd faktisk er glade for og trives i rollen som far, og i denne kontekst har vi læst Guldimunds perspektiv på skilsmissen og retten til samvær med børnene.

Eleverne har arbejdet med analyse af prosa, analyse af lyrik, analyse af filmiske virkemidler, analyse af drama og de har arbejdet med litteraturhistoriske læsninger af litteratur.

Litteratur:
Brandes, Georg: af Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes litteratur, 1871
Ibsen, Henrik: af Et Dukkehjem (norsk), 1879
Pontoppidan, Henrik: "Naadsensbrød" (kanon), 1885
Guldimund: "Forstår du", 2023
Skram, Amalie: ”Karens Jul” (norsk), 1885

Tv-serier:
Panduro, Leif og Palle Kjærulf-Schmidt: af Et dukkehjem, 1974


Teori:
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: ”Det naturalistiske drama”, Det moderne gennembrud #MeToo, Gyldendal 2019
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Det moderne gennembrud”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Naturalismen”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Mittet, Sidsel Sander: ”Henrik Pontoppidan”, Litteratursiden.dk


Screencast o.l.:
Det moderne gennembrud – dansk litteratur (https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE)
Rather Homemade produktions: ”Det moderne gennembrud – Hvad skete der lige der”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Slægt og arv

Dette forløb strækker sig tilbage til vores indledende forløb, der med fokus på social ulighed blandt andet undersøgte ulighedens pris, og konsekvenserne af at vokse op i en familie med manglende social, økonomisk og kulturel kapital. Dette forløb har ligeledes fokus på hvilken betydning det har, hvor man vokser op, og med udgangspunkt i en gennemgang af forholdet mellem individ og slægt samt slægtens aftagende betydning fra middelalderen til i dag, ser vi på tekster der peger på den absolutte nødvendighed af slægten i tidligere tider, og undrer os sammen over, at selvom det på papiret ikke længere er en nødvendighed at gøre som slægten siger, synes det, også i de mere moderne tekster, at være svært for individet at løsrive sig fra slægtens ønsker og slægtens normer.

Litteratur:
Hansen, Martin A.: Rod, 1955 (kanon)

Dokumentarfilm:
Jepsen, Christian Sønderby og Pernille Bervald Jørgensen: Blodets Bånd, 2013 (Værk 5, dokumentarfilm)

Teori:
Brixen, Janni: ”Det starter i børneværelset”, podcast fra Det Samfund-videnskabelige Fakultet, København Universitet, 2020
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk (filmiske virkemidler og dokumentarfilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Døden og sorgen

Forløbet undersøger døden og sorgen som tema i værker af udvalgte kanonforfattere fra 1900-tallet samt en forfatter fra seneste tid. Gennem tekstanalyse anlægges forskellige vinkler med tråde til modernistiske ismer herunder vitalisme/fremskridtstanken,  ateistisk eksistentialisme og konfrontationsmodernisme. Yderligere inddrages udvalgte mediemæssige, kulturhistoriske og sproglige cases, der understøtter og varierer den litterære tilgang til temaet.
Forløbet bygger videre på elevernes analytiske kompetencer fra tidligere forløb med litterært fokus. Det tematiske omdrejningspunkt har i dette forløb til formål at skærpe elevernes metodiske bevidsthed og fokusere tekstlæsningen. I den forbindelse er det også en pointe, at der med det tematiske udgangspunkt gives en rammesættende overskrift, når teksterne undervejs læses i forhold til deres litteratur- og kulturhistoriske samtid.

Følgende spørgsmål søger forløbet at besvare:
Hvilken mening tillægges døden og livet i teksterne?
Hvordan behandles temaet i samtiden og af de udvalgte forfattere?
Hvorfor er døden et centralt tematisk omdrejningspunkt i litteraturen?

Gennem arbejdet med de udvalgte tekster under temaet Døden og sorgen er det målet, at eleverne opnår kendskab til både kanonforfattere, den litterære og samfundsmæssige kontekst, litterære metoder og virkemidler, samt undersøger hvorfor og hvordan de almengyldige grundvilkår behandles i forskellige genrer som lyrik, novelle, roman, film. Forløbet lægger også op til at eleverne i arbejdet med teksterne kan kaste nyt perspektiv på deres eget forhold til døden og livet; at de kan spejle sig i fremstillingerne og derigennem forholde sig til sig selv og deres egen eksistens.

Faglige mål i fokus
At analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
At dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
At dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
At demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
At demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
At demonstrere viden om livet og dødens funktion som tema i fiktive og ikke fiktive tekster.

Forløbets centrale begreber og teorier:

Litterært perspektiv
Litterære virkemidler: personkarakteristik, fortællerforhold, komposition
Fremtidsoptimisme/fremskridtstanke, vitalisme , destruktive og konstruktive kræfter, materialisme
Ateistisk eksistentialisme: Mening, væren, vilkårlighed, meningsløshed, sammenhæng, selvbedrag, frihed, valg, ansvar, angst, absurditet
Psykoanalytisk og moderne sorgteori
Analyse af lyrik: Bunden/ubunden form, rim + rytme, lyrisk/episk, digtets handling, tid, sprog og personer
Intertekstualitet
Vanitas-motiver/symboler/allegori- dualisme - forfængelighed/forgængelighed (I billedkunst og litterært)

Sprogligt perspektiv
Metaforer om døden - eufemismer
Semantiske felter - denotation og konnotation
Substantiver - sammensatte, konkrete og abstrakte

Mediemæssigt perspektiv
Filmiske virkemidler
Kommunikationsmodel: Ciceros pentagram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Skriftlighedsforløb

Vi har  i dette forløb arbejdet med processkrivning og forskellige grundlæggende genrer i dansk. Gennem de forskellige processer har eleverne individuelt og i grupper arbejdet med at skrive:
- resuméer/ referater
- redegørelser
- diskussion
- debat
- indledning
- litterær analyse
- sproglig analyse
- analyse af filmiske virkemidler
- analyse af dokumentargenrer
- analyse af lyrik
- perspektivering
- afslutning
- kreative opgaver

Nicolai Rekve et al: Eksamensgenrerne i dansk, Systime
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, https://hbdansk.systime.dk/?L=0
Aasbjerg, Jan: ”Skriftlighed i dansk”, Dansk i gymnasiet, https://www.gymdansk.dk/skriftlighed-i-dansk.html

Den danske ordbog, www.ordnet.dk
Ordbogen.com
Synonymordbogen, https://synonymet.dk

Eleverne må desuden tilgå vores mappe '3k_2023-2026' på drev der rummer materialer relevante for skriftlige eksamen: https://drive.google.com/drive/folders/1m9Ns0f73zIpoIIkn0F2egztMYB3stvFn
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer