|
Titel
15
|
15: Dobbeltgængeren (værk 5)
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE:
Forløbet har fokus på tekster, der indeholder et dobbeltgængermotiv, og som udtrykker nogle af romantismens tanker og værdier. Forløbet har således en litteraturhistorisk forankring, og som optakt til - og i kontrast til - romantismens fokus på "det interessante", er eleverne blevet præsenteret for biedermeier-kulturens optagethed af det hyggelige, trygge og vante.
Eleverne har arbejdet med forskellige genrer og teksttyper. De har analyseret digte, arbejdet med spillefilmen Black Swan, læst en Leif Panduro-novelle og lavet værklæsning af kunsteventyret Skyggen. Sidstnævnte har eleverne arbejdet med over flere moduler, hvor eventyret er blevet behandlet ud fra forskellige tilgange. Først og fremmest et litterært perspektiv med fokus på den grundige nærlæsning, dernæst et dialogisk perspektiv med reflekterende/diskuterende spørgsmål til eventyret på et mere tematisk plan og til sidst et medialiseret perspektiv, hvor eleverne har lyttet til en podcast om eventyret for derefter selv at producere en podcast med redegørelse for en metodisk/teoretisk tilgang samt en diskussion/dialog af skyggen i relation til den tildelte teori/metode. Eleverne har lyttet til hinandens podcast og er på den måde blevet præsenteret for forskellige læsestrategier.
Faglige metoder i forløbet: Digtanalyse (herunder analyse af sproglige og stilistiske virkemidler), novelleanalyse, filmisk analyse, litterær analyse af kunsteventyr, analyse af levende billeder.
Læsestrategier:
Biografisk læsning
Socialhistorisk læsning.
Dobbeltgængermotivet
Eksistentialistisk læsning med fokus på Kierkegaards stadier æstetikeren og etikeren
Fredrich Nietszche med fokus på viljen til magt, slavemoral og overmenneske-tanken
FAGLIGT INDHOLD I FOKUS:
Biedermeier:
- Spidsborgerlighed
- Harmoni (Kaalund)
- En idylliserende tendens
- Det hjemlige, hyggelige, trygge
- Det kendte og vante
- Det konventionelle – stereotyper
- Skandinavisk, afdæmpet – hygge
- Sentimental
- Kærlighed
- Ude godt, men hjemme bedst
- Uden farer og forhindringer (naturen)
Romantismen:
- Splittelse/spaltning
- Individualisme og narcissisme
- Det forbudte og fortrængte
- Provokerende
- Dæmoniserende
- Digter-jeget passer ikke ind i verden
- Menneskets skyggeside
- Det hæslige og frygtindgydende
- Overskridelse af samfundets normer
- Kynisme og kompromisløshed
- Drift og erotik
- Melankoli
- Selviscenesættelse
- Det interessante
- Dobbeltgængermotivet
- Drifter
BAGGRUNDSTEKSTER
- Christensen, Søren Vrist: ”Biedermeier” (2019) (youtube)
- Christensen, Søren Vrist: ”Romantisme – dansk litteratur” (2019) (youtube)
- Lütken, Gerd og Fibinger, Johannes: "Dobbeltgængermotivet” i Litteraturens Veje (I-bog/2013):
- Kjær-Hansen & Serup Bertelsen: ”Romantikken” i Litteraturhistorien - på langs og på tværs: side 91-100
- Andersen, Tony & Beck, Steen: "Skyggen" i Ind i sjælen – ud i verden (podcast)
- Johansen, Lene Dybdahl: Lille Spejl på væggen der, er jeg unik i landet her (2006)
- Sørensen, Jan: "biografisk metode" i Metoder i dansk (I-bog)
- Sørensen, Jan: "Social historiske metode" i Metoder i dansk (I-bog)
- Henriksen, Liselotte: "Friedrich Nietzche" (uddrag) i Eksistentialisme i dansk (I-bog)
- Henriksen, Liselotte: "Søren Kirkegaard" (uddrag) i Eksistentialisme i dansk (I-bog)
- Petersen, Jan Aasbjerg "Fortællertyper i prosa" i Gymdansk: https://www.gymdansk.dk/fortaeligllertyper-prosa.html
- Følgende afsnit i Schultz Larsen, Ole: i Håndbog til dansk (i-bog):
- ”Eventyr”
- ”Konflikter”
- ”Tid og miljø”
- ”Personkarakteristik”
- ”Forholdet mellem personer”
- ”Komposition”
- ”Fortæller”
- ”Fremstillingsformer”
- ”Tema og perspektivering”
- ”Sproglige billeder”
- ”Sproglige figurer”
- ”Rim og rytme”
- ”Ordenes betydning”
ANALYSETEKSTER:
- Andersen, H.C.: ”Moderen med barnet”, (1829)
- Aarestrup, Emil: ”Paa sneen”, (1838)
- Andersen, H.C.: Skyggen, (1847):
- Aronofsky, Daron: Black Swan (2010)
- Panduro, Leif: "Tur i natten" (1965)
SUPPLERENDE MATERIALE:
Billeder:
- Küchler, Albert: ”Oberst Paulsens familie” (1838)
- Waldmüller, Ferdinand Georg: ”Am Fronleichnamsmorgen” (1857)
- Eckersberg, C. W.: ”En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl” (1837)
- Füssli, J. H.: ”Le Cauchemar (Mareridtet)” (1781)
- Bloch Carl: ”Fra et romersk osteria” (1866)
Musik:
- Minds of 99: "Under din sne" (2022)
- ArtigeArdit: "Sidste gang" (2023)
- Schultz Larsen, Ole: "Om analysevejledninger" i Håndbog til dansk (i-bog)
- Schultz Larsen, Ole: "Litterær analyse af digte" i Håndbog til dansk (i-bog)
ØVRIGT MATERIALE:
- Elevernes egne podcast om Skyggen
KERNESTOF:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– læsning af en afgrænset periode før 2000
- Læsning af kanonforfattere: H.C. Andersen.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering – retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation – produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
FAGLIGE MÅL:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
|