|
Titel
2
|
F1 Hvad kan vi bruge litteraturen til?
Forløbsbeskrivelse
Et forløb, hvor vi undersøger, hvad litteraturen kan fortælle os om samfundet og mennesket på forskellige tidspunkter i historien.
Forløbet indledes med en opsamling på grundforløbet i dansk, hvor eleverne forbereder og gennemfører en litterær brandtale om den selvvalgte roman fra grundforløbet.
Forløbet givet et litteraturhistorisk overblik og en indføring i litteraturlæsning i et litteraturhistorisk perspektiv.
Det overordnede formål med forløbet er, at eleverne opbygger et overblik over litteraturhistoriske perioder (i Danmark) og får et lidt mere indgående kendskab til udvalgte perioder.
Forløbet omfatter nedslag i udvalgte litteraturhistoriske perioder (nordisk oldtid, middelalder, barokken, oplysningstid, romantikken og det moderne gennembrud). Ved hvert litteraturhistoriske nedslag bearbejdes et litterært værk fra perioden. I bearbejdningen af værket er fokus dels på, hvordan periodens særlige litterære kendetegn forvaltes i teksten, og dels på, hvordan teksten belyser samtiden. Det litterære værk anskues både som et produkt af sin tid, dvs. som noget der afspejler bestemte livssyn og samfundsstrukturer samt særlige litterære strømninger, og som en tekst, der producerer et særligt billede af tiden. Ved hvert litteraturhistoriske nedslag er fokus således også på periodens samfundsstruktur samt livs- og menneskesyn.
Kernestof
= det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med
Litterære perspektiver
Litteraturanalytisk tilgang
Historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster
Læsning af tekster i litteratur-, kultur eller bevidsthedshistorisk kontekst
Tekster fra tiden før 1700 (Kingo)
Tekster fra 1700-tallet og 1800-tallet (oplysningstid, naturalisme)
Kanonforfattere: Holberg, Pontoppidan
Folkevise
Metodisk arbejde med litteraturanalyse- og fortolkning + litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Sproglige perspektiver
Retorisk analyse
Produktivt arbejde med udtryksfærdighed
Centrale begreber og pointer
= danskfaglig viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af
Grundbegreber i dansk:
tegn (ordtegn og billedetegn)
udvidet tekstbegreb
Retorik
Det retoriske pentagram
Argumentation: påstand, belæg og hjemmel
Appelformer: logos, etos, patos
Sproglige virkemidler: allitteration, assonans, sammenligning, besjæling og personifikation
Stilleje: høj, lav, normal
Taleopbygning: tragtindledning, midte, afslutning
Fremførelse: paraverbalt sprog (stemmeføring, intonation) og nonverbalt sprog (gestik, mimik)
Folkeviser og middelalder - Analyse af folkeviser
Indre komposition og konflikt: Generelt er folkevisers opbygning tredelt: 1) helten og grundkonflikten præsentere, 2) konflikten udspilles, og 3) den gode eller den onde lykke.
forholdet mellem det lyriske (stemning) og det episke (handling) i teksten
antallet af strofer
strofeformen (antal vers)
rim
omkvæd
fortælletempo samt person- og miljøskildring (hvordan fortælleren skildrer personerne)
personerne (fx flade eller runde personer?)
stilen, herunder gentagelser og formelsprog – typiske ord og vendinger
Barokken:
Kingo
Kongen som guds repræsentant på jorden, kristent og dualistisk livssyn, pyntet stil, vanitasmotiver
Analytiske begreber: modssætningsfigurer (fx antitese), dramatiske figurer (fx udråb, apostrofe, retoriske spørgsmål), billedsprog (fx besjæling, personificering, metaforer, sammenligninger), bunden metrik, rim, enderim,
Oplysningstiden:
Holberg
oplysning, rationalisme, fornuft, at kaste lys ind i mørket, oplyst enevælde, censur, mennesket som fornuftsvæsen, klassicistisk skrivestil, rokoko-skrivestil, epistel, argumentere, satirisk
Romantikken
Hvad indadtil tabes skal udadtil vindes
Idyllisering, forskønnelse, harmonisering
Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket
Det gode, det sande og det skønne
Monisme, panteisme, organismetanken og universalromantik
Dualisme og nyplatonisme (fænomenernes og ideernes verden
Digtergeniet
Temaer: dannelse, splittelse, lovprisning af danskhed (sprog, kultur, natur), følelser, længsel
Det moderne gennembrud
Realisme, kritisk realisme naturalisme, problemer under debat, køn, klasse, kirke, begyndende demokrati, monistisk verdenssyn, ateistisk livssyn, mennesket som dyr styret af drifter, arv og miljø, Darwin, Nietzche, Brrandes, synliggørelse af tilværelsens og menneskets grimme og problematiske ssider, detaljerig og naturvidenskabeligt undersøgende beskrivelse
Analytiske begreber: beretning, beskrivelse, adjektiver, værdiladning, sanselige beskrivelser, ironi/ironisk distance
Teoritekster
Dansk med SAJ: Retorik
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Introduktionsvideoer til Middelalderen, barokken og oplysningstiden
Folkeviser. Uddrag fra litteraturhistorien på langs og på tværs
Om barokken og vanitas
Kapitel om barokken i Litteraturhistorien på langs og på tværs
Litteraturhistorien på langs og på tværs: S. 81-84 (indtil “Personlige breve”) og s. 89-90 (afsnittet “Perspektivering”)
Litteraturhistorien på langs og på tværs: s. 91, s. 113-114 og s. 116-117 (indtil “Georg Brandes”).
Analysetekster
Litteraturens fortællinger hjælper os med livet. Kristeligt Dagblad. 16.november 2015
Anonym (u.å.): Ebbe Skammelsøn
Kingo (1681): Keed af Verden, og kier ad Himmelen
Holberg (1749) Epistel nr. 395 (1749)
Krøyers “Landsbyhattemagere” (1880)
Brendekildes “Udslidt” (1890)
Slides, lærernoter, opgaver
F1 Slides
F1 Litterær brandtale - tænkeskrivning og formidlingsskrivning
Arbejdsopgave: Ebbe Skammelsøn
Analyse af Kingos Keed af verden, og kier ad Himmelen (1681)
F1 Skriftlig opgave: Hvad kan litteraturen?
|