Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Rovang Nielsen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarkshistorisk forløb
Titel 2 Demokratiets historie i krig og fred
Titel 3 SRO Tuberkulose med biologi
Titel 4 Opdagelser & Renæssance
Titel 5 Drømmen  om USA
Titel 6 kold krig
Titel 7 kina
Titel 8 noget i danmarkshitorien + en sammelign

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarkshistorisk forløb

Vi deler historien op i følgende perioder: Vikingetiden, Middelalder, Adelsvælde, Enevælde, Demokratiets- og krigens tid, Globalisering
Vi stater med et oversigtsforløb i Danmarkshistorien, hvor vi arbejder med vikingetiden generelt, herunder indførslen af kristendommen og skabelsen af en stat, vi arbejder videre med middelalderen og ser på forholdet mellem kirke og verdslig magt, og begrebet feudalismen og arbejder med enevælden. I oplysningstiden kigger vi på de nye tanker omkring rettigheder for borgere, Struenses ophævelse af censuren og forskellen på Enevælde og et demokrati, hvor magten er delt.
Vi skriver DHO og arbejder med den poskoloniale bog Haabet, og arbejer med temaet omkring de slavgjorte på de dansk vestindiske øer


Vi arbejder videre med indførslen af det danske demokrati og de nye klasser der opstår under industrialiseringen. Vi arbejder med Danmarks rolle under de to verdenskrige, og mere specifikt med samarbejdspolitikken og opgøret med den i 1943, i den forbindelse ser vi på Anders Foghs kritik af samarbejdspolitikken. I DHO  arbejder vi med ungdomsoprøret i 1960-1980: Her arbejder vi med, kønsroller, hippiebevægelsen, fremmedgørelse i velfærdssamfundet og livet i forstæderne. I opgaven skal de arbejde med kildeanalyse og op til en mundtlig individuel årsprøve. Vi slutter af med at arbejde med perioden fra1973 og op til i dag.
Grundbogen; Danmark i verden. L. Schou og S. Ørnstrøm 9-13,17-24, 26-31, 34-47, 49-56, 59-77,81-92,95-100,
Middelalderesn samfund, s.15-25, af Ulrik Grubb
Det danmarkshistorie s. 48-57
Kilder:
kongos hyldesdigt
Paul Isert 1787, om slaveoprøret

Fagord: trælle, vikingetogt, hoveri, lav, fæstebonde, bydannelse, reformation, gejstlig og verdslig, kostog, køge huskors, merkantilisme, den florissante periode
Overfaglige begreber, historien som...,tendens,/subjektivt, 1. og 2. håndskilde, hvorfor skrive nye historiebøger.

(ikke brugt endnu)Ungdomsoprøret - en introduktion, Holdt s. 21-45, pdf-fil 24 ns
Grundbog til Danmarkshistorien 190-199, pdf-filen 9 ns
Kilder:
Ibn Fadlan - en hvervplakat fra Frikorps Danmark 2ns
Kongeloven 2ns
Selskabssangen af Heiberg 1ns
Art. Tilpasningspolitikken, Berl Tid. 4.11.2003 2ns
Foghs Tale 29.8.2003, Opgøret med samarbejdspolitikken 2ns
I alt 147 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiets historie i krig og fred

Vi ser på demokratiets opståen i Athen, vi springere videre til det moderne demokratis opståen under den franske revolution og ser til slut på demokratiets indførsel i 1849 i Danmark.
Vi starter med bystaten (polis), og ser på hvordan den frie borger er med til at forsvare bystaten mod den ydre fjende - persne og samtidig også skal udvikle demokratiet og undegå tyrannen. Vi ser på Perikles, og hvordan demokratiet som styreform fungerer i modsætningen til Oligarkiet i Sparta..
Lærerbog i kopi: Vores Verdenshistorie bind 1 s. 23-25, 30-34, 36-45, 83, 143, 219
Kilder: Xenofon om kvinden. Aristoteles om slaver, Athenernes statsforfatning
Demokratikanon fra 2008 - demokratiets rødder, jyske lov, J. Locke, Rosseau, den franske rev
Den gamle oligark - et blokindlæg 17.9.23
Vi springer frem til den fransek revolution og ser på revolutionen af 1789, på privilegier og stænder, vi snakker om J. Locke og læser et uddrag af mennekserettighedserklæringen af 1789, Rousseau om kvinden, mary wollstonecraft om kvinden
Vores verdenshistorie 64-73, 93-105, 272
Vi arbejde med nutidsforståelse fortiksfortolkning og fremtidsforventning

I lat ca. 75 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SRO Tuberkulose med biologi

Vi arbejder med Tubekulose i samarbejde med Biologi i SRO, vi arbejder kildekritisk og med vaeriet kildemateriale fra både Danmark fra 1882 da R. Koch opdagede T.bakterieni til idag og også med et fokus på situationen i Grønland
Materiale: Tubekulosens bekæmpelse - Statens serum insitut 100 år
Tubekuloseloven 1905
Tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Udvikling og følger i det offentliges tuberkuloseforanstaltninger
i Vestgrønland 1900-1961 et historiespecielale af Paarnannguaq Kristiansen
Københavns stadsarkiv - hvor man kan søge dødsårsager fra 1800-tallet of frem: https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/soeg-i-indtastede-kilder/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdagelser & Renæssance

Opdagelserne & renæssancen

I det her forløb arbejder vi med renæssancen & opdagelserne. Vi starter med den italienske renæssance, med fokus på Firenze og det nye menneske. Inden da, ser vi dog på forskellen til Middeladeresn menneskesyn, og ser på om renæssancen var et nybrud eller en fortsættelse af Middeladeren. vi arbejder med de nye kunsteriske gennembrud og ser på kunst fra Mcihelangelo og da Vinci, men tænker også over, hvorfra den nye rigdom og kunstinteresse kom fra, og arbejder herunder med Medicierne. Vi ser også den litterære kunst fra Dante, Petraca og Boccaccio, og og sammeligner renæssances menneskesyn med Middelalderesn og det postmoderne menneske. Vi arbejder også med det naturvidenskabelige gennembrud, og de to verdensbilleder, der udfordre hinanden. Vi ser på det idealistiske kontra det materialistiske verdenssyn
Under opdagelseren arbejder vi kort begreber som merkantilisme, eurocentrisme, etnocentrisme og den tidlige globalisering

Materiale:
P- Fredeiksen Vores Verdenshistorie bind 1: s. 125,126, 214-233 ca. 23 ns
Art. Med Renæssancen løb Europa fra resten af verden 29.12.17 Kr. dagb.
Vi læser bla, en kilde af erasmus af rotterdam om menneskets frive vilje, Leonardo om øjet, Alberti om billedkunst.
Vi ser dokumentraen den bevægede jord.
P- Fredeiksen Vores Verdenshistorie bind 2:  s.53-60,231-235
K. Beck Danielsen: Liver i renæssancen s- 123-129, 150-155
Art: 1.6.18 Det virker som om Trump sidder fast i 80´erne ikke 1980´erne men 1680.


https://en.wikipedia.org/wiki/Siege_of_Florence_
https://da.wikipedia.org/wiki/Leonardo_da_Vinci

I alt ca. 75 ns


I alt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Drømmen om USA

I forløbet om USA, starter vi med uafhængighedskrigen og uafhængighedserklæringen, vi ser på hvad det var nogle drømme indvandrerene havde og hvad de søgte i USA, vi arbejder med begrebet "the frontier" og ser på hvilke slags amerikansk identiet der blev skabt  ude mod vest. Vi ser på hvorfor amerikanerne opfatter deres samfund som noget særligt, og lidt om hvad det var for en indianerkultur de mødte, og de problemer det gav. Vi arbejder med borgerkrigen og nord-syd problematikken, og ser på hvad det var for nogle argumenter abolitionisterne havde imod slaveriet og hvilke argumenter Sydstaterne havde for bevarelsen af slaveriet, herunder the Mudsil-teori. Vi fortsætter med Bogerrettighedsbevægelsen i 1950 og 1960´erne, og ser på hvordan den fik ændret forholdene for de sorte. Vi ser lidt på erindringshistorie, og på hvem der definere hvad der skal erindres og om der måske skal nye mindesmærker op. Vi slutter kort med the Great Socity i 1950 og velstandboomet og perspektivere kort til USA i dag, og spørger os selv, om USA fungerer som stat i dag.
Vores Verdenshistorie 231-244,246-264
Kilder Manifest Destany, Erindringer fra en udvandrer - familien Petersen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 kold krig

10-12 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer