Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lotte Mosegaard
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Første verdenskrig (DHO-forløb)
Titel 3 Folkedrab i øst og vest
Titel 4 Europæisk middelalder
Titel 5 Kvindernes historie
Titel 6 Dansk Vestindien
Titel 7 Kina - fra Opiumskrige til kommunisme
Titel 8 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 9 Demokratiets historie
Titel 10 Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Faglige mål:
Eleverne skal have kendskab til udviklingen i Danmarks tidligste historie i sammenhæng med en præsentation af fagets identitet og metoder.
Eleverne introduceres til og anvender selv en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad er historie, og hvad kendetegner den kildekritiske metode?
- Hvilke argumenter er der for vores periodisering af vikingetiden?
- Hvornår og hvordan blev Danmark et samlet rige? Hvordan ved vi det?
- Hvad kendetegnede vikingetidens samfund?
- Hvilke årsager var der til kristendommens indførelse i Danmark?
- Hvordan indgår vikingetiden i forskellige former for historiebrug og med hvilken virkning?
- Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger er der for fiktion som historieformidling?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Samlet omfang ca. 60 sider.

Forløbets materiale ligger primært i Meebook.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Første verdenskrig (DHO-forløb)

Faglige mål:
Forløbet skal give eleverne en forståelse af forskellige årsager til 1. verdenskrig, af skyttegravskrigen og de forhold som soldaterne dermed kæmpede under, og af krigens konsekvenser. Samtidig skal eleverne lære at skrive en historiefaglig redegørelse og en historiefaglig kildeanalyse.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegnede Europa økonomisk, politisk, socialt og teknologisk i perioden op til 1. verdenskrig, og hvilke forventninger havde europæerne til en evt. krig?
- Hvad kendetegnede skyttegravskrigen, og hvilke konsekvenser fik disse forhold for soldaternes oplevelse af krigen?
- Hvad er hovedindholdet i Versaillestraktaten, og hvordan blev Versaillestraktaten vurderet af de forskellige aktører?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder

Skriftligt arbejde:
Redegørelsesøvelse: 1. verdenskrigs årsager og skyttegravskrigen
Kildeanalyse af Louis Barthas optegnelser om krigen 1914-1918 (1915) (uddrag)

Forløbets materiale ligger primært i Meebook.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkedrab i øst og vest

Faglige mål:
I forløbet introduceres eleverne for FN’s definition på folkedrab og arbejder med Holocaust og Stalins forbrydelser og Gulag som eksempler på folkedrab.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvordan definerer FN folkedrab?
- Hvilke årsager var der til at nazisterne kom til magten i Tyskland?
- Hvad var indholdet i nazisternes racetanke?
- Hvilke andre årsager var der til at nazisterne forfulgte jøderne?
- Hvilke konsekvenser fik nazisternes jøderestriktioner for jødernes liv i Tyskland?
- Hvordan brugte nazisterne propaganda i udvidelsen af sin magt og i forfølgelsen af jøderne?
- Hvordan foregik udryddelsen af jøderne?
- Hvilke faktorer var afgørende for at Holocaust kunne foregå?
- Er Stalins forbrydelser et folkedrab?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Samlet omfang ca. 65 sider

En del af forløbets materiale ligger på Meebook.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk middelalder

Faglige mål:
Efter en kort fælles intro består forløbet af projektarbejde med forskellige emner: Feudalisme/middelalderens samfundsopbygning, kongemagt og kirkemagt, det katolske middelalderliv, middelalderbyen, den sorte død, korstog.
Forløbet skal give en viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie. Eleverne skal kunne analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund, forklare samfundsforandringer og måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår. Eleverne skal desuden diskutere periodiseringsprincipper, formulere historiske problemstillinger, bearbejde forskelligartet materiale og reflektere over forskellige historiske tolkninger og deres årsager.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvilke betydninger ligger der i middelalderbegrebet?
- Hvad er feudalisme, og hvilket forhold var der mellem de forskellige lag i feudalsamfundet?
- Hvordan var magtfordelingen mellem kirke og fyrstemagt igennem middelalderen? Hvad samarbejdede kirke og kongemagt om? Hvilke konflikter var der mellem kirke og kongemagt?
- Hvilken betydning havde den katolske kirke og tro for livet i middelalderen?
- Hvad kendetegnede livet i middelalderbyen?
- Hvilke konsekvenser fik den sorte død på kort og på længere sigt?
- Hvordan legitimerede kirken korstogene, og hvordan forløb kulturmødet mellem kristne og muslimer i forbindelse med korstogene?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug- og formidling
- Historiefaglige metoder

Skriftligt arbejde:
En fælles hjemmeside med information om forskellige underemner, kildeanalyser og opgaver til de andre elever.

Samlet omfang ca. 115 s.

En del af forløbets materiale ligger i Meebook.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kvindernes historie

Faglige mål:
Forløbet skal give en forståelse af hvilke samfundsforhold der har haft dannet grundlag for forskellen mellem mænd og kvinders rettigheder, samt hvordan forandringer i samfundsforhold medførte af kvinderne på stadig flere områder fik ligestilling med mændene. Vi har samtidig undersøgt hvilke former for historiebrug der kan ligge i arbejdet med kvindernes historie.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegnede kvinders muligheder og rettigheder i begyndelsen af 1800-tallet, og hvordan blev de forandret i løbet af 1800-tallet?
- Hvilke argumenter var der i slutningen af 1800-tallet for og imod valgret til kvinder, og hvilke forhold førte til at kvinder i 1915 fik valgret til Rigsdagen?
- Hvad var rødstrømpebevægelsens mål, midler og resultater?
- På hvilken måde har MeToo bidraget til kvindekampen?
- Hvilken relevans har kvindehistorien (historiebrug), og hvorfor er der netop nu stor interesse for kvindernes historie?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Samlet omfang ca. 60 s.

Forløbets materiale ligger primært i Meebook.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk Vestindien

Faglige mål:
- Hvilke årsager var der til opdagelserne?
- Hvordan forløb kulturmødet i forbindelse med opdagelserne?
- Hvad karakteriserede trekantshandelen?
- Hvilke årsager var der til den danske konges forbud mod den transatlantiske slavehandel?
- Hvordan var livet for de slavegjorte i Dansk Vestindien?
- Hvilket menneskesyn lå til grund for slaveriet, og hvorfor blev slaveriet ophævet?
- Hvilken betydning har Danmarks fortid som slavenation haft for Jomfruøerne og for Danmark?
- Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger er der for fiktion som historieformidling?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Samlet omfang ca. 65 sider.

Forløbets materiale ligger primært i Meebook.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina - fra Opiumskrige til kommunisme

Forløbet skal give eleverne en viden om den særlige historiske udvikling hos en af vor tids dominerende magter og hvordan denne udvikling er foregået i skiftende forhold til den omgivende verden. Forløbet skal samtidig give viden om skiftende samfundsformer i Kina.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvad var grundlaget for kejserens magt i det kinesiske kejserrige?
- Hvilke konsekvenser fik kinesernes selvopfattelse for kinesernes deltagelse i den øgede samhandel i den begyndende globalisering fra 1500-tallet og frem?
- Hvad var årsagen til den første opiumskrig, og hvilken betydning fik den for det kinesiske kejserrige?
- Hvilke årsager var der til det kinesiske kejserriges fald?
- Hvordan og hvorfor blev Kina kommunistisk?
- Hvad kendetegnede det kommunistiske styre i Kina efter 1949?
- Hvordan forsøgte kommunisterne at gennemføre "Det store spring fremad", og hvad blev konsekvenserne?
- Hvordan foregik "Kulturrevolutionen", og hvad var dens konsekvenser?
- Hvilke dilemmaer er der i den vestlige verdens forhold til Kina i dag?

Kernstof:
Hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser
Nationale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering

Samlet omfang ca. 50 s.

Størstedelen af forløbets materiale ligger i Meebook
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Eleverne skal tilegne sig en viden om den politiske debat i forbindelse med velfærdsstatens opbygning for at kunne forholde sig til standpunkterne i den nuværende velfærdsdebat. I forløbet skal eleverne tilegne sig en viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund, forklare samfundsmæssige forandringer og bearbejde forskelligartet historisk materiale.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvilke træk kendetegner den danske velfærdsstat?
- Hvordan har synet på og hjælpen til fattige ændret sig fra 1800-tallet og til i dag?
- Hvilken betydning fik industrialiseringen for synet på fattigdom?
- Hvilke rødder til den danske velfærdsstat kan man se i lovgivningen fra slutningen af 1800-tallet?
- Hvorfor bliver Socialreformen fra 1933 betegnet som et skridt frem mod den moderne danske velfærdsstat?
- Hvilke forhold i samtiden er vigtige årsager til at den moderne danske velfærdsstat etableres i 1960’erne, og hvilke holdninger er der til velfærdsstaten på dette tidspunkt?
- Hvilken kritik af velfærdsstaten kom der i 1970’erne og hvorfor?
- Hvad er der sket med de politiske partiers holdninger til velfærdsstaten fra 1990’erne og frem til i dag?

Kernestof:
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug- og formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Skriftligt arbejde:
Diskussion om udviklingen af velfærdsstaten

Samlet omfang ca. 35 s.

Størstedelen af forløbets materiale ligger i Meebook
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokratiets historie

Gennem en begrebshistorisk undersøgelse af demokratibegrebets udvikling med fokus på antikken og oplysningstiden skal eleverne blive bevidste om at demokratibegrebet ikke er entydigt. De skal kende forskellige fortidige og nutidige betydninger af begrebet og kunne forklare hvordan skiftende kontekster har været med til at bestemme forståelsen af begrebet.

Forløbets centrale problemstillinger:
- I hvilken historisk kontekst opstod det athenske demokrati?
- Hvilken demokratiforståelse lå der i det athenske demokrati?
- Hvilken kritik var der af det athenske demokrati?
- Hvilke årsager var der til den franske revolution?
- Hvilken demokratiopfattelse blev formuleret i oplysningstiden, og hvordan blev den begrundet?
- Hvilket historiesyn ligger til grund for forskellige tolkninger af den franske revolution?
- Hvilke væsentlige årsager var der til indførelsen af demokrati i Danmark, og hvem var de væsentligste drivkræfter?
- Hvordan har demokratibegrebet udviklet sig fra antikken til i dag og hvorfor?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier
- Historiefaglige teorier og metoder

Samlet omfang ca. 60 s.

Størstedelen af forløbets materiale ligger i Meebook
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Forløbet skal give viden om den kolde krigs årsager og afslutning i forhold til dens definering af verdens magtforhold i efterkrigstiden. Forløbet skal desuden give færdighed i at formulere historiske problemstillinger, systematisere informationer om og fra fortiden og at bearbejde forskelligartet historisk materiale. I forbindelse med en undersøgelse af globaliseringstendenser skal forløbet give et kronologisk overblik over det samlede historieforløb i 3.f.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvilke årsager var der til den kolde krig?
- Hvorfor sluttede den kolde krig, og hvem vandt den?
- Hvordan er den kolde krig blevet tolket?
- Hvad er globalisering, og hvad var dens historiske forudsætninger?

Kernestof:
Hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i national og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering
Historiebrug- og formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Samlet omfang ca. 40 s.

Størstedelen af forløbets materiale ligger i Meebook
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer