Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Asger Boe Wille, Heidi Helene Sandorff
Hold 2023 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget i Europa - fra republik til kejserdømme
Titel 2 Danmarks Kolonifortid (DHO)
Titel 3 Dansk og europæisk middelalder
Titel 4 Holocaust/Shoah
Titel 5 Vikingetiden
Titel 6 Renæssancen
Titel 7 Renæssancen, fortsat fra 2g
Titel 8 Oplysningstiden og De store Revolutioner
Titel 9 Kina - fra opiumskrige til kommunisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget i Europa - fra republik til kejserdømme

I forløbet får eleverne en generel introduktion til Romerrigets historie i store træk. Fokus i forløbet har ligget på Romerriget fra republikkens opståen, men særligt på begivenhederne i forbindelse med overgangen fra republik til kejserrige og romernes møde med germanerne. Vi har fået en forståelse for, hvordan det romerske statsapparat så ud, de forskellige romerske stænder og fremvæksten af magtfulde hærførere som Cæsar.  

Vægten ligger på:

- Perioden op til overgangen fra republik til kejserrige, og de forskellige årsager hertil.
- Perioden umiddelbart efter republikkens fald.
- Mødet mellem germanerne og romerne og grænsedragningen Limes - Herunder diskussion af kildegrundlaget, skævheden i kildernes mangfoldighed og betydningen for vores viden om forholdet mellem romere og germanere.

* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* politiske og sociale revolutioner
* historiefaglige teorier og metoder.
* historiesyn

Tekst:
- Bryld: Verden før 1914, Systime, 2010: S. 37-43 + 51-55
- Sejrens Triumf - Romerne og germanerne, Nationalmuseet, side 14-21
- Jepsen Steg: På sporet af romerriget, Lindhardt og Ringhof, 2015, side 29-38 + 39-44 + 49-54 + 70-74

Film:
- Mosefund et spørgsmål om ære og magt. Film 30 min fra CFU
- Podcast: Asger Wille: En lang historie kort: Sæson 2, afsnit 1: Terningerne er kastet...

Kilder:
Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ)
Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76‐77)

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks Kolonifortid (DHO)

Forløbet er en del af DHO og har især koncentreret sig om at forstå årsagerne til og konsekvenserne af Danmarks kolonifortid på de vestindiske øer. Formålet har været at undersøge: Hvad baggrunden for koloniseringen af øerne var, hvordan den danske slavehandel foregik og hvordan slavehandlen ophørte.

Vi har bået beskæftiget os med de faktiske forhold og med den nutidige debat om fortiden. I denne sammenhæng har vi især beskæftiget os med begrebet historiebrug.

Tekster:

- Nikolaj Bøgh: I Am Queen Mary er ikke et monument over kolonihistorien, men over identitetspolitikken (6. januar 2021)
- Ulla Brandt Bonnesen: Da hovedet blæste af statuen opstod en debat om, hvorvidt statuen skulle støbes i bronze. Indtil da blev resterne af den fjernet. (Politiken, 4. maj 2023)
- Anita Brask Rasmussen: Slaveland Danmark (Information, 18. december 2015O)
- Uddrag: Handelskompagnier og slavehandel (Vores Danmarkshistorie, Peter Frederiksen)
- Rikke Alberg Peters, m.fl., Historielab: Da Danmark var en slavenation, side 24-43 (2017)

Kilder:
- "Merkantilisimen" - Johann Heinrich Gottlob von Justi, ca. 1750
- Skibsprotokol fra slaveskibet "Christiansborg' som sejlede fra Afrika til Vestindien i 1775.
- Uddrag af "Forordning om Neger-Handelen af 16. marts 1792"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk og europæisk middelalder

Forløbet fokuserer på typiske træk ved den danske og den europæiske middelalder.

Eleverne har særligt arbejdet med en forståelse af middelalderens menneske- og verdenssyn som det kommer til udtryk i den katolske kirke, den feudale magtstruktur og lenssystemet og de magtforhold, som kendetegnede middelalderen - Herunder den danske tradition for håndfæstninger.

Den katolske kirkes betydning for perioden og magtkampen mellem kejser og kirke har ligeledes været i fokus, og investiturstriden har dannet udgangspunkt for en undersøgelse af magtens former - Både konflikten mellem konge og kirke, men også mellem konge og adel og mellem bønder og herremænd - behandlet ud fra feudalismebegrebet. Vi har desuden arbejdet med det religiøse verdensbillede og begreber som de syv dødssynder, arvesynden, dualismen og nøglemagten - og besøgt kalkmalerier i Højelse kirke. Her har vi arbejdet med malerierne som kilder.


Tekst:
Knudsen og Danielsen: Middelalderen - Historie, religion, litteratur, kunst, Systime, 2011, side 9-15 + 17-24 + 37-45
Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien, 2012, side 53-59
Steg og Heebøll-Holm: På sporet af Middelalderen (Praxis, 2022): s. 32-39

Podcast:
Asger Wille: Vores Danmarkshistorie - Afsnit 2 og 3 - Kongemagten i middelalderen og Middelalderens forestillingsverden

Kilder:
- Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store (præcist årstal ukendt)
- Hertug Tassilo aflægger lensed, 787
- Pave Innocens om den menneskelige tilværelses elendighed (1160)
- Besøg i Højelse Kirke med fokus på kalkmalerier


Forløbet dækker følgende kernestof:
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
* nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
www.kialo.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust/Shoah

Forløbet om Holocaust (Som vi også har kaldt Shoah) koncentrerer sig om at undersøge, hvad Holocaust var, og hvordan Holocaust kunne opstå, herunder baggrunden i den nazistiske ideologi og krigsudbruddet.
Vi har således særligt arbejdet med at diskutere årsagerne til Holocaust og sat dem i forbindelse med de totalitære ideologier, situationen efter første verdenskrig og de forhold som gjorde sig gældende, da 2. verdenskrig brød ud.

Fokus ligger på:
- Nazisternes magtovertagelse
- Den nazistiske ideologi med særligt fokus på opfattelsen af racer
- De forskellige faser i Holocaust.
- Den endelige løsnings forskellige elementer, herunder Aktion Reinhardt

Tekst:
- Bjerre: Holocaust, Frydenlund, 2010, side: 13-38, 88-104,
- Bryld: Verden efter 1914, Systime, 2006, side 121-128
- Gehrt-Bendixen og Hansen, Tanker om ondskab, Systime, 2018, side 45-48 og 95-105
- Wille: Udryddelseslejren Chelmno, udgivet på POV.International, 6/4 2022
- Wille: Treblinka maler dig vinteren ind i sommerens hjerte, udgivet på POV.International, 14/10, 2021
- To selvskrevne tekster om Hannah Arendt og Kants ondskabsbegreber.

Kilder:
- Uddrag af Claude Lantzmann: Shoah, 1985 (dokumentar)
- Uddrag af Gerstein: Beretning fra Belzec, august 1942
- Uddrag af Kurt Werner fra Sonderkommando 4a, beskriver babi-Jar, 1941
- Uddrag fra Mein Kampf (1925)
- Uddrag af Ordrer fra den tyske hær om retningslinjer for tropperne i de østlige territorier, 10. oktober 1941
- Fotografier fra Babi Jar, Vinitsa, Chelmno (fra 1941 og i dag), Treblinka (i dag), fra ukendte steder i Ukraine, fra Majdanek i dag.
- Nazisternes 25-punkts-program (1920)
- Uddrag af Nürnberg-lovene
- SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000

Kernestof
* hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
* forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
* kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
*nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
* politiske og sociale revolutioner
* demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
* politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
* globalisering
* historiebrug og -formidling
* historiefaglige teorier og metoder.

Hjemmesider anvendt løbende i undervisningen:
www.sproget.dk
www.meebook.dk
www.lectio.dk
www.lex.dk
www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetiden

Vi arbejder med vikingetiden og de generelle træk og kendetegn i perioden, og vi dykker særligt ned i overgangen til kristendommen og opfattelsen + brugen af vikingerne i eftertiden. Vi gør også meget ud af historiebrug og erindringshistorie.

Vi arbejder med perioden generelt, skibsteknologi og vikingernes færden i Europa. Vi taler meget om periodisering og historisk tid samt om det kildemateriale, der er tilgængeligt fra perioden.
Til sidst arbejder vi meget med 1800-tallets og eftertidens brug og fremstilling af vikinger, også i forbindelse med det danske nazistparti DNSAP.
Eleverne skal finde egne eksempler på brugen af vikinger igennem de seneste 100 år.

Materialer:
Vikingetiden I og II (materialer fra meebook-forløb)
Vinkler på vikingetiden fra Nationalmuseet: s. 95-103, 108-111

Kilder:
Widukind og Adam af Bremen om kristendommen i Danmark
Eksempler på kristusfigurer gennem tiden
Klip fra filmen Den 13. kriger
Propagandaplakater fra DNSAP
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssancen

Vi starter på et forløb om Renæssancen, men der er ikke moduler nok til, at forløbet kan gøres færdigt. Forløbet fortsætter i starten af 3g.

Vi arbejder med de generelle træk i den europæiske og danske renæssance, hvor vi ser på de nybrud, der opstår. Her ser vi også på, hvordan perioden adskiller sig fra middelalderen. Det diskuteres også, hvorvidt der er tale om en selvstændig periode eller ej. Vi fokuserer desuden også på kunst i perioden, kvinders position og videnskabens rolle og betydning.

Materialer:
Videoklip fra youtube om den danske renæssance: https://www.youtube.com/watch?v=5Kt302A9jKQ
Historien om Danmark, afsnit 6 Reformation og Renæssance
Tekst fra Meebook om kunsten i perioden
Tekst fra Meebook om europæiske kvinder i Renæssancen
Tekst fra Verden før 1914 (systime) om Verdensbilledet og videnskaben i perioden

Kilder:
Kunstværker:
Den sidste nadver, bogmaleri fra 1287
Den sidste nadver, Dirck Bouts 1467
Michelangelo, Det sixtinske Kapel, 1508-1514
Michelangelo, David, skulptur, 1501-1504
Titian/Tizian, Den himmelske og den jordiske kærlighed, 1515
Hans Holbein, Ambassadørerne, 1533
Jan Brueghel, Bryllup i landsbyen, 1623
Sandro Botticelli, Venus’ fødsel, 1485

Skriftlige kilder:
Luthers syn på ægteskabet, 1529
En protestantisk præstekones vurdering af sit liv, 1490-1530
Ugifte mødre bliver straffet, fra Christian IV's kirkeordinans kap. 5

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Renæssancen, fortsat fra 2g

Vi fortsætter forløbet om Renæssancen fra 2g.

Først genopfrisker vi periodens kendetegn og karakteristika, som vi arbejdede med i 2g. Derefter går vi i gang med Reformationen og hvordan den spreder sig til Danmark, og hvorfor Danmark bliver protestantisk. Herunder arbejder vi også med Grevens Fejde.
Vi ser på konsekvenserne for samfundet og hvordan opfattelsen af religionen ændrer sig - herunder dykker vi meget ned i opfattelsen af overtro, magi og hekseri. Der er et stort fokus på hekseprocesserne i Danmark og især arbejder vi med Køge Huskors.
Eleverne skal arbejde aktivt og kreativt med deres viden ved at filme nyhedsindslag om et 'moderne' Køge Huskors, og de skal lave deres egen pixi-udgave af Renæssancen, Reformationen og hekseprocesserne - hvad er sammenhængen mellem disse tre?
Sidst i forløbet tager vi på en byvandring i Køge by, hvor vi først besøger Køge Museum og ser deres udstilling 'Besat' og den berygtede døbefont. Vi går rundt i byen og ser de vigtigste steder i forbindelse med Køge Huskors, fx hvor Anna og Katrine boede, Køge kirke, henrettelsesstedet, Ellebækken (hvor de anklagede havde sex med djævlen) og fængslet. På denne måde gøres historien aktuel og relevant, da den foregik i elevernes egen by og hverdag.
Som afslutning skal eleverne udarbejde problemformuleringer på forskellige taksonomiske niveauer.

Der er fokus på perioden i Danmark, Reformationen og hekse.
Grevens fejde.
Danmark i 1500- og 1600-tallet
Hekseprocesser
Køge Huskors, besøg på Køge museum og byvandring i Køge by.

Materialer:
J. Thiedecke: Luthers oprør mod pavekirken s. 28-29
Videoklip om Reformationen fra Aarhus universitet: https://www.youtube.com/watch?v=Enza23xxt3Y
Videoklip om Reformationen fra Den sorte Skole: https://www.youtube.com/watch?v=yFvwvB1iOAI
Artikel fra Kristeligt Dagblad: Hekseafbrændinger tog fart efter Reformationen, Claus Vincents, 2015.
Andersen og Vad: Hekseprocesser i Europa s. 10-15
Louise Kallestrup fortæller om hekseforfølgelserne, videoklip fra systime
PowerPoint om Grevens fejde
Fra Køge-arkiverne og MSD (museum Sydøstdanmark) om Køge Huskors

Kilder:
Kirkeordinansen af 1539
Peder Palladius: En Visitatsbog (uddrag) ca. 1539
Anna Bartskærs beskrivelse af Huskorset kapitel 1,1674
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstiden og De store Revolutioner

Oplysningstiden og De store Revolutioner

Periodens karakteristika i Europa og i Danmark



Materialer:
Enevælde og oplysningstiden i Danmark (tekst fra meebook-forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina - fra opiumskrige til kommunisme

Kina og derefter kronologiforløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer