Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Valdemar Fischer
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Blå Danmarkshistorier
Titel 3 Nationalisme, Industrialisering & Imperialisme
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Middelalderen
Titel 6 Opdagelser, kolonier og kulturmøder
Titel 7 1. & 2. Verdenskrig
Titel 8 Kold krig
Titel 9 Japans historie
Titel 10 Kronologiforløb/Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Vi gennemgår:
kildeanalyse, kildekritik, periodisering, informationssøgning, drivkræfter, den lille og store historie,  analyse af fremstillinger og kilder. Forståelse for fagets genstandsfelter og formål, herunder historiebrug, historiebevidsthed og historiesyn. Forskellige tilgang til historie vil også inddrages og problematiseres. kildeanalyse, kildekritik, informationssøgning, analyse af fremstillingskilder og tekstkilder. Forståelse for fagets genstandsfelter og formål, herunder historiebrug. Forskellige tilgang til historie vil også inddrages og problematiseres.
Overordnet er vikingetiden fokus i forløbet.
Det "problem" som forløbet tager udgangspunkt i er: "hvad er en viking - og hvordan kan vi bruge historiefaget til at forstå perioden"

Materialer:
Anders Hassing & Christian Vollmond-Fra fortid til historie : historiefagets identitet og metoder (2017)
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion-til-historie (2011)
Rasmus Dalberg: I mangel på søm. Det afgørende øjeblik : historiens åbne situationer (2002)
Tekster på meebook

Michael Hirst: Vikings S309: The Christian Missionary (2015)
DR: Historien om Danmark - Kristningen af Harald Blåtand. Afsnit 3 (2017)
Asger Wille: En lang historie kort - Den Harald der... podcast (2021)
Den sorte skole - Om kristendommens indførelse
Vikinger Gudrid Thorbjørnsdatter del 1 & Regnar Lodbrog del 1 radiodrama DR lyd (2022)

Kilder:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Sven Tveskægs erobring af England (engelsk årbog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Blå Danmarkshistorier

Forløbet tager udgangspunkt i bogen; Blå danmarkshistorier. Forløbet beskæftiger sig med 3 perioder af danmarkshistorien.

Formålet:
Første periode tager udgangspunkt i de "store" opdagelser og Christian d. 4.
Det tilstræbes at eleverne opnår en dybdegående overbliks- og sammenhængsforståelse for ændringerne i de globale, europæiske og skandinaviske magtforhold i tiden omkring de store opdagelser og hvordan udviklingen i søfarten muliggjorde opdagelserne. Desuden skal eleverne opnå en grundlæggende forståelse for, på hvilke måder og med hvilke motiver, kongemagten i Danmark bidrog til søfartens udvikling og deltagelsen i den europæiske ekspansion. Det er samtidig målet at eleverne, skal trænes i at kunne diskutere og opstille problemstillinger forbundet med kongemagtens rolle og iscenesættelse i 1600-tallets Danmark.

Det overordnet "problem" som forløbet tager udgangspunkt i er: hvilken betydning spiller har havet haft for Danmark og hvordan har den maritime kulturarv formet vores forestillinger af sømanden.

Anden periode tager udgangspunkt i den florissante periode.Hvor formålet er at give eleverne overblik over den økonomiske udvikling og handelsmønstre i den florissante handelsperiode i anden halvdel af 1700-tallet frem til Englandskrigene – fra opblomstring til kollaps. At undersøge hvordan den danske stat og en række kommercielle aktører navigerer i forhold til et udenrigspolitisk handlerum og en række økonomiske, teknologiske og kulturelle forhold og hvilke konsekvenser disse aktørers handlinger får. At styrke elevernes evne til at kunne opstille og diskutere historiske problemstillinger, med særlig fokus på Danmarks fortid som slavenation og de kollektive erindringer herom.  

Den sidste periode giver eleverne indsigt i den første industrialiseringsproces i Danmark og hvilken betydning søfarten havde for denne udvikling.
Samtidig skal eleverne forholde sig til, hvordan de strukturelle samfundsforandringer får betydning for produktionsforhold, a rbejds-og levevilkår og den maritime identitet, på nationalt niveau og i en række lokalmiljøer. Endelig skal eleverne arbejde med de nye internationale magtforhold under imperialismen og hvilken rolle Danmark og danske søfolk spillede heri.

Forløbet vil også i begrænset omfang berøre kap.6 om det fuktionelle kildebegreb og fremstillinger/forestillinger om sømanden.

Der er brugt meebook i forløbet.

Materialer:
Blå danmarkshistorier kap. 1:

Tjek på lektion-opgaver på https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/blaa-danmarkshistorier
Øvelsesopgaver på https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/blaa-danmarkshistorier:
Opgave 1.1 - Arven efter Columbus?
Opgave 1.4 – Kongens rejse mod nord
Opgave 1.5 - Jens Munk: Fanget i isen
Opgave 1.9 – Christian d.4 som nationalhelt: Hvad skete der egentlig ved Kolberger Heide?

Blå danmarkshistorier kap. 2:
Tjek på lektion-opgaver på https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/blaa-danmarkshistorier
Podcast - En lang historie kort; kikkerten for det blinde øje
Rasmus Frankenaus beskrivelse af Københavns bombardement
Forordning om Neger-Handelen, 16. marts 1792
Balthasar Denner:Teselskab hos hertuginden, 1732  
Øvelsesopgaver på https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/blaa-danmarkshistorier:
Øvelsesopgave: 2.6 - Slavehandlen i Afrika (Paul Iserts breve)
Øvelsesopgave 6.4 - Slaveoprør ombord (Paul Iserts breve)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel/
Rigsarkivet: Dansk Vestindien: https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE&t=13s

Blå danmarkshistorier kap.3
Tjek på lektion-opgaver på https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/blaa-danmarkshistorier

Blå danmarkshistorier kap. 6
Tjek på lektion-opgaver på https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/blaa-danmarkshistorier

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nationalisme, Industrialisering & Imperialisme

Industrialisering, nationalisme, imperialisme

Start ved nationalismens opståen, dernæst industrialiseringen i England og afslutter ved kulminationen på imperialismen.

De økonomiske teorier ved industrialiseringen er udgangspunkt, dernæst vil vi bevæge os over mod at forklare og diskutere de forskellige former for imperialisme og dens konsekvenser for forskellige lande.

Årsager, drivkræfter og konsekvenser er fokus for imperialismen. Vi vil arbejde med henholdsvis formel og uformel imperialisme. Genstandsfelt vil være Congo. Forløbet tager udgangspunkt i Kong Leopold erhverver Congo og den efterfølgende koloniseringen af Congo og herunder danskernes rolle i imperialismens tidsalder.
Som en del af årsagsforklaringerne til imperialismen, vil vi også inddrage nationalismen. Vi vil diskutere og forklare nationalismens opståen inden for dels demokratiet og til dels dets markante vækst i andre politiske systemer. Nationalismens årsag og konsekvenser vil eksemplificeres ved at eleverne "dannede" deres egen nationale identitet.
Forløbet bliver desuden knyttet til et tidligere forløb; Blå Danmarkshistorier.

Klassen har på studietur i 2g. til Bruxelles besøgt Africa Museum og Det Europæiske Hus. Klassen har desuden skulle finde "beviser" på Belgiens velstand ved at undersøge arkitektur, huse, statuer parker m.m. i Bruxelles.  

Som en del af forløbet har du også været elev-rollespil baseret på Berlinkonferencen.
Der har også være elevfremlæggelser om imperialismens mange udtryk, nationalismen, historisk materialisme, Dansk imperialistiske forhold til Grønland.

Hvert modul har et "undre-spørgsmål".

Som afslutning på forløbet blev der afholdt et "escape-room", baseret på undervisningen.


Det overordnet "problem" som forløbet tager udgangspunkt i er: "Hvilke årsager er det til imperialismen".

Materiale:
J. Fischer: Nationalisme (ikke-publiceret)
Kristian Iversen: Nationer og nationalisme
Syskind & Söderberg_ Det 20. århundredes verdenshistorie (2003)
Finn Kudsk - Congospor
danmarkhistorien.dk
Hístorisk materialisme
blå danmarkshistorier
Carl-Johan Bryld - Verdenshistorie til hhx, systime (2011)
Dokumentarfilm: Peter Tygesen - Erobrerne
Der er brugt Meebook i forløbet.

Kilder:
Friedrich Engels: arbejderklassens situation i England (1845)
Eickhoffs fabriksregler (1880)
Victor Møller: Søen Folks bind 4 – Fyrbøder og maskinmester
Mrs. Ernest Ames, An A B C, for Baby Patriots (London: Dean and Son, 1899). (engelsk-sproget kilde).
Herge: Tintin i Congo
Citater fra Europæere
Kong Leopolds begyndende engagement i Congo.
Kong Leopolds brev til Brialmont - 26 juli 1863
Rudyard Kipling - Hvid mands byrde
Danskerne i Congo : Martinis krigshandlinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Omdrejningspunktet er: Livet under romerriget, både som bonde, borger, gladiator, soldat, slavegjort og kejser. Særligt fagligt fokus har været på slaveøkonomien.

Forløbet afsluttes med en diskussion af årsager til romerrigets opløsning , hvilket også vil pege frem mod næste forløb.
Der vil som en del af forløbet være elevoplæg om: romersk religion, kvinders position, feminisme og romerriget, romersk imperialisme, udvalgte kejsere, de puniske krige, gladiatorer

Til hvert modul er der et overordnet problem/spørgsmål som besvares i slutningen af modulet.

Det overordnet problem for forløbet er: "Hvorfor er romerriget så fascinerende"?

Materiale:
Tekster fra meebook
Dokumentar : Antikkens verden - Det romerske imperium (2013)
Dokumentar Myten om Spartacus (2007)
Trailer om romerriget: Roms hersker - netflixserie, Blodets magt - netflixserie, Spartacus - Blood & Sand, Pompeii - HBO serie, Rome - HBO serie, Barbarian - Netflixserie, Gladiator 1 + 2

Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 i dansk perspektiv, systime (2020)
Knud Helles: Romeriget - Et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud (1987)
Otto Leholt: Introduktion til  HISTORIE (2003)
Tiddskriftet Historie: Slavernes Rom (2009)


Kilder:
Polyb, Om romernes statsforfatning
Josefus om Roms krigsførelse
Varro, Om landbrugsslaver og hyrder
Cato, Om jordens dyrkning
Tacitus om drabet på Pedanius Secundus,
Seneca om slaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Middelalderen

Forløber tager udgangspunkt i Feudalisme og kirkens indflydelse. Herunder korstogenes betydning. Dernæst vil vi arbejde med Periodisering (middelalderens peridosering. Antikken og renæssancens betydning for forståelsen af middelalderen)

Forløbets  særlige fokus vil tage udgangspunkt i pesten og korstogene. Herunder pestens betydning og konsekvenserne. Årsagsforklaringer vil være korstogenes omdrejningspunkt. Forløbet afsluttes med en omfattende kildeanalyse inklusiv præsentationer af bl.a. pestens "udseende" og pestens betydning for samtiden og nutiden. Det funktionelle kildebegreb vil blive trænet. Desuden holdningstekster vil en del af kildeanalyser. Kildeanalyser vil indgå som elevfremlæggelser.
Der vil også blive arbejdet med remediering, da eleverne også skal producere store plakater på skolen, som ophænges på skolen.

Det overordnet problem for forløbet er: "Var middelalderen mørk".

Materialer
Tekster på meebook.
Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorien (2006)
Tekst om høj- og senmiddelalderen fra meebook.
Vor tids forskningsdiskussion: Hvad var Den Sorte Død? - Opslag fra danmarkshistorien.dk.
Den Sorte Død og dens følger - Politikens verdenshistorie; 2013
Miniforedrag - Feudalisme i Danmark. Lex (danmarkshistorien.lex.dk) https://youtu.be/hn3D5f2ny2o
Pilgrimme og korstog - Politikens verdenshistorie; 2013
Tekst om korstogstanken fra Meebook
Dokumentarfilmen: Pest over Europa (afsnit 4)
Opslag om Pest fra danmarkshistorien.dk
Klip fra det syvende Segl

Kilder kirkens rolle:
Præsten i Ribe, 1329
Afladsbrev til borgerne i Odense, 1466
Niels Jensens testamente, 1489

Pestkilder
Giovanni Boccaccio: (af) Dekameron, omkring 1350 Firenze – Henrik Jensen: Den sorte død – og livet i  senmiddelalderen, 1999
Krønike fra Lübeck. (1347). Anonym forfatter - Johnny Thiedecke: Pest, Pokker og piller, 1995
Dick Harrison (af) Middelalderens mørke (2002)
pave Clemens VI: Quamvis perfidiam Judeorum, (1348). Fra: Michael H. Gelting: ”Pest, jøder og samfundsorden – Forgiftningsrygter og jødeforfølgelser i
forbindelse med den Sorte Død”, i: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr.8, 2008,
Klaus Larsen - forord Den blege rytter (2017)
Henrik Jensen, historiker: Når Pesten ændrer verden, Politiken 19.7.1987
Michele di Piazze: (af) black plague. Fra Roy Porter: Medicinens historie. Fra oldtid til nutid. Rosinante paperbacks 2003,
Froissart: om flagellanterne og jøderne (ca. 1349-1405). Fra Froissarts krønike, 1, udgivet af Robert L. Hansen, 1923
Jacques Le Goff: om den mørke og lyse middelalder. Fra Pesten over Danmark. Ingelise Kahl, Hanne Guldberg Mikkelsen. (2006)
Thomas a Kempis Kristi efterfølgelse. (ca.1400). Fra: Henrik Jensen Den sorte død. Gyldendal Uddannelse 1987,
Mester Harpestrengs Medicin. Johnny Thiedecke: Pest, Pokker og piller, 1995
Guy de Chauliac: Pestens symptomer (ca. 1360). Fra Pesten over Danmark. Ingelise Kahl, Hanne Guldberg Mikkelsen. (2006)
Francesco Petrarca (1304-1373), italiensk digter, skrev mismodig og elendig disse linier til en ven i juni 1349. Fra: Henrik Jensen Den sorte død. Gyldendal Uddannelse 1987,
Det medicinske fakultet ved Paris om pesten (1348). Fra: Henrik Jensen Den sorte død. Gyldendal Uddannelse 1987
En bøn imod pest og til Jomfru Maria, England ca. 1400. FRA: Senmiddelalder – Samfund og kirke, Nationalmuseet 1998,
Skønnede befolkningstal 500 - 1450. Fra Medieval History Source Book.
Peter Christensen: Hvorfor forsvandt pesten?. Fra Pesten over Danmark. Ingelise Kahl, Hanne Guldberg Mikkelsen. (2006)
Sally Schlosser Schmidt: Vor tids forskningsdiskussion: Hvad var Den Sorte Død?. Fra danmarkshistorien.dk (2025)
Jacob von Konigshofens (1346-1420) krønike. Fra Pesten over Danmark. Ingelise Kahl, Hanne Guldberg Mikkelsen. (2006)
Et orienteringsbrev fra bystyret i Köln til dets kolleger i Strassburg. Fra: Michael H. Gelting: ”Pest, jøder og samfundsorden – Forgiftningsrygter og jødeforfølgelser i
forbindelse med den Sorte Død”, i: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr.8, 2008,

Billeder:
Landscape with clerks studying astronomy and geometry, showing an armillary sphere, square, compasses. Frankrig 15.århundrede.
Paul Fürst: Der Doctor Schnabel von Rom, ca. 1656
Kalkmaleri: Dødedansen. Nørre Alslev kirke
Pestsyge velsignes. Billede fra samtidig bibel
Danse Macabre Fransk maleri.
Illustration af den sorte død fra Togenburg bibelen, 1411

Korstog:
Raymond d’Aguiliers: Jerusalems erobring (1099)- Kristen perspektiv
Muslimske beretninger om korsfarernes indtagelse af Jerusalem i 1099.
Walter Cancellarius: Tyrkerne torturerer og dræber tilfangetagne korsriddere, 1119
Pave Urbans Tale 1095 i Clermont
Udtalelse fra USA’s præsident George W. Bush efter 11. september 2001
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opdagelser, kolonier og kulturmøder

Forløbet tager sit udgangspunkt i renæssancen og periodens betydning for at opdagelsernes opståen.
Vi starter med de spanske og portugisiske opdagelserne. Dernæst vil vi bevæge os over mod fremvæksten af de hollandske handelskompagnier. Vi vil slutte af med Englands rolle som kolonimagt, hvor stat og handelskompagnier blev bedre organiseret. Danmarks rolle som kolonimagt både i forhold til Nordatlanten, Vestafrika og Vestindien vil blive inddraget.
Vi fokuserer på udviklingen indenfor Europas "opdagelse" af verden. Vi vil gerne vil forstå den unikke position som europæiske tankegang m.m. har i verden i dag. Baggrunden kan findes i denne periode fra ca.1400-1750, hvor europæerne sejlede ud og handlende, erobrede og koloniserede store dele af verden. Vi vil gerne forstå hvorfor det var europæerne som kom derud, hvorfor de gjorde det og ikke mindst hvad det betød for den europæiske selvforståelse og for resten af verden. Vi vil også runde konsekvenser for resten af verden. Først og fremmest den oprindelige befolkning i Amerika og slavehandlen. Vi vil ganske kort beskæftige os med den transatlantiske slavehandel og dermed knytte forløbet til et tidligere forløb; Blå Danmarkshistorier.

Som afslutning på forløbet skal klasse lave en podcast. Podcasten skal være en slags historiske detektiv serie med fokus på Imperiernes Magtskifte. AI indgik i opgaven.

Det overordnet problem for forløbet er: "Hvorfor var det Europæerne der erobrede verden og hvilken betydning har det for samtiden".


Materialer:
J.M. Roberts - Verdenshistorie bind 4
Sven Skovmand - Renæssancen.  Verdens historie (ebog)
Sven Skovmand - Spanierne opdager Amerika. Verdens historie (ebog)
https://www.the-map-as-history.com/
Engang var oceanet som en mur. Men så blæste europæerne murene omkuld: https://www.information.dk/moti/2023/08/engang-oceanet-mur-saa-blaeste-europaeerne-murene-omkuld?itm_source=parsely-api
Politikens verdenshistorie
Jesper Nielsen - opdaget? (2018)
Pernille Hamilton - Kolonisering
Erling Bjøl - Kolonitiden (af USAs historie), 2005)
Rostgaard & Schou - Kulturmøder Gyldendal 2010
Jesper Romme Fischer: Blå Danmarkshistorier
J. Fischer: Nederlandene (ikke-publiceret)
http://verdenshandel.dk/indledning/index.html

Kilder:
Bartholomæus de las Casas: Indianer-massakren. En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse, 1541
Bartholomæus de las Casas: Spanske grusomheder i vestindien
Filip Guaman Poma de Ayala ca. 1600 skildring af europæernes ankomst til Inkariget
Theodore de Bry: Kannibaler i Vestindien (1600)
De spanske krav til den indianske befolkning 1513
Amerigo Vespucci beretter fra Sydamerika. Den nye Verden, januar-februar 1502  
brev-fra-indianske-ledere-til-den-spanske-konge-1563
Christoffer Columbus’ beretning (14. Marts 1493).
Hernan Cortés brev til den spanske konge 1522.
Balthasar Denner, Teselskab hos hertuginden, 1732.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 1. & 2. Verdenskrig

Forløbet starter ved imperialismens betydning for 1. Verdenskrigs udbrud. Yderligere knyttes nationalismen og de politiske allianceforhold til 1. verdenskrig. 1. Verdenskrigs
og dets konsekvenser for Tyskland vil vi også arbejde med. Fokus på forløbet har været Tyskland i mellem

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Vi vil beskæftige os med:
Konsekvenserne af 1.Verdenskrig
Militarisme, nationalchauvinisme og racisme.
Ideologiernes kamp med fokus på socialisme, liberalisme, fascisme og nationalsocialisme.
Nazisternes vej til magten og nazistiske virkemidler.
Nazismens tiltrækningskraft.
Propaganda
Europæisk udenrigspolitik i 1930'erne og DK's rolle heri.
Forløbet af 2.Verdenskrig og besættelse

Fokus i dette forløb er: Ideologien bag nazismen.
Det overordnet problem for forløbet er: "Hvorfor var så mange tyskere tiltrukket af nazismen"

Der er brugt Meebook i forløbet.

Materialer:
Peter Frederiksen: Fra de store revolutioner

Kilder:
Den tyske udenrigsminister Von Bülows tale, 6 december 1897
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kold krig

Faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Emner i dette forløb:

Afslutningen på og nyordningen efter 2.Verdenskrig
Ideologiernes kamp mellem supermagterne.
Årsager til, forløbet og konsekvenser af Blokdannelsen efter 2.Verdenskrig. Sovjetunionens betydning for Østeuropas udvikling. USAs skift i udenrigspolitikken efter 2. verdenskrig.

Specifikke konflikter som Cubakrisen vil blive behandlet, og særlig fokus på Vietnamkrigen..
Fokus er Blokdannelserne og Vietnamkrigen

Der er brugt Meebook i forløbet.

Materiale
Tekster fra meebook
artikelserie fra Information for 50-året for (raket)krisen: Hvis krigen kommer
Dokumentar DR2: Den kolde krig. Vietnam 1954-68
Dokumentar DRK: Lydighedens dilemma



Kilder:
Trumans tale til den amerikanske kongres
Stalin i tale til østeuropæiske staters ledere, 9. januar 1951
Brezjnevdoktrinen
Præsident Kennedys erklæring om Cuba 20. nov. 1962
Dwight D. Eisenhower  "dominoteorien”, 7. april 1954.
Tabeller over soldater i Vietnam
Vietnam Day Commiteer- Hvad kæmper vi for i Vietnam?
Student Mobilisation Commitee (SMC): Studenter mod krigen i Vietnam
Breve fra Vietnam: Daniel Bailey, 1966; Joseph E. Sintoni, 1963; Robert C. Wilson, 1967;
Philip Caputu: Tilbageblik på krigen i Vietnam
Paul Sgroi: Velkommen hjem Paul
Paul Meadlo om My Lai-massakren
Calleys beretning om My Lai-massakren
Blokkenes befolkningstal og økonomi Befolkningstal i de to blokke
Gorbatjov om USSRs økonomiske situation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer