Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Køge Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Claus Frederiksen
|
|
Hold
|
2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til Historie
Undervisningen i historie starter med et lidt længere forløb, hvor eleverne introduceres til forskellige historiske metoder og måder at arbejde med historie på i gymnasiet og en intro til, hvad undervisningen i gymnasiet dækker over.
Vi starter med at tale om den lille og den store historie - hvordan hænger disse to sammen? I den forbindelse skal eleverne interviewe sig selv, deres forældre samt bedsteforældre. Hvilke begivenheder og strømninger har påvirket dem? Hvilken indflydelse har de på vores tilværelse og samfund i dag? Der tages udgangspunkt i elevernes egne liv og hverdag for at gøre det mere aktuelt og håndgribeligt.
Derefter ser vi på historiens 5 drivkræfter og arbejder konkret med forskellige eksempler. Vi berører også kaosteorien kort i denne sammenhæng.
Ligeledes arbejder vi med kildeanalyse, kildekritik, informationssøgning, analyse af billedkilder og tekstkilder. Forståelse for fagets genstandsfelter og formål, herunder historiebrug. Forskellige tilgang til historie vil også inddrages og problematiseres. Der vil være enkelte nedslagspunkter, som vil kunne kombineres med senere forløb.
Der arbejdes intensivt med, hvad en redegørelse er og hvordan den skal bygges op. Klassen arbejder individuelt og i grupper. Der er i dette introforløb en særlig fokus på tendens/troværdighed.
Litteratur:
Hassing A. og Vollmond C., Fra fortid til historie, 2013, s.10-27
Bonne Larsen H., Introduktion til historie, 2011, s.9-13
Falbe-Hansen R., Historien i levende billeder, 2013, s.14-21
Per Carlsen: 'Danmark', 2009
Eugène Delacroix: 'Liberty leading the people', 1830
Emil Scheibe: 'Hotler at the front', 1942
Per Bregengaard - En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen
Eric Hobsbawm - Ekstremernes århundrede - om den kolde krig
Casper Syskind & Bo Söderberg - Det 20. århundredes verdenshistorie - Om nyordningen efter 2:verdenskrig
Jesper Carlsen: Romerriget, Systime 2015, s.69-62
Senaca om gladiatorer
Cicero om slaver
https://www.youtube.com/watch?v=N7zbqp_T8hw
https://youtu.be/sM6l3ni14G8
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Danmark som slavenation
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg,
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fokus:
På hvilken måde har det maritime præget danmarkshistorien?
Hvad kendetegner trekantshandlen og den transatlantiske slavehandel?
Hvilke motiver ligger bag den danske stats kolonieventyr i Vestindien?
Hvad kendetegner de slavegjortes rejse og ankomst til de Vestindiske Øer?
Hvordan er samfundet og produktionen på de Vestindiske Øer organiseret?
Hvordan er livsvilkårene for de slavegjorte på de Vestindiske Øer?
Hvilke årsager er der til slavernes frigivelse på de Vestindiske Øer?
Hvilke aftryk har kolonitiden efterladt i de kollektive erindringer på Jomfru Øerne og i Danmark?
Hvad er den postkoloniale arv?
Hvilke argumenter er der for og imod for en officiel undskyldning?
Litteratur:
Frederiksen, Claus Lasse et al: Blå Danmarkshistorier, Columbus 2022, s.49-54
Schou, Lotte et. al: Danmark i Verden s.21-26, Columbus 2011
Rostgaard, Marianne et al: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010, s. 18-21, 85-103
Iversen, U et al: Danmarks historie - dansk angerpolitik, Columbus 2011
https://www.the-map-as-history.com/kiosque/map/524-north-atlantic-sailings-prior-to-christopher-columbus
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/konger%C3%A6kken-appendiks-7-tropekolonierne/id1398872340?i=1000464556722
https://danmarkshistorien.lex.dk/Merkantilisme_og_danske_tropekolonier,_ca._1600-1917
https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_slavehandel,_ca._1660-1848
https://www.youtube.com/watch?v=bEFUEmzP9b4
De opdagelsesrejsende (DR2 2010): Amerigo Vespucci
Brev fra Den nye Verden, januar-februar 1502 Amerigo Vespucci beretter fra Sydamerika
Slavernes arbejde på markerne: En beskrivelse af slavernes rolle i sukkerdyrkningen på de Vestindiske øer gengivet af forfatteren, Johannes Brøndsted 1952, på baggrund af oplysninger fra bl.a. en plantageejers beskrivelser, der levede i 1750'erne.
Uddrag af lægen Paul Iserts breve, 11. brev (om slaveauktioner), fra Dansk Guinea 1783
Johan Reimert Haagensens beskrivelse af en slaveauktion på Skt. Croix i 1750´erne
Tanker om Slavehandelen. Resultater efter iagttagelser og mangeårige erfaring”, af Andreas Rigelsen Bjørn, 1792.
Anonymt uddrag af en artikel om slaver bragt i tidsskriftet Minerva i 1792.
Uddrag af brev af den danske rigmand og slaveejer, Ernst Schimmelmann fra omkring 1790.
Uddrag af Loven mod slavehandel fra 1792
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Det athenske demokrati
Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fokus i forløbet:
Hvilke karakteristika prægede den græske civilisation?
Hvordan udviklede den græske civilisation sig under tid?
Hvilke interne modsætningsforhold opstod i og mellem bystaterne?
Hvilke ideologiske synspunkter omkring styreformer dominerede?
Hvordan fungerede Athen som bystat og hvilken udvikling gennemgik byen?
Hvordan fungerede det athenske demokrati?
Hvilke konsekvenser medførte de peloponnesiske krige og hvad var årsagen?
Hvilke spor har den græske civilisation efterladt sig
Materiale:
Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 1", Columbus, 1. udgave, 1. oplag, 2019, s. 23-29, 33-39-41, 43-47.
Sandheden om det athenske demokrati - DRKultur 2011
Antikkens verden - De gamle grækere, DRKultur 2013
https://www.youtube.com/watch?v=0fivQUlC7-8
https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-antikke-athen-gav-os-ikke-demokratiet/
https://www.the-map-as-history.com/kiosque/map/508-Territorial-evolutionhttps://www.the-map-as-history.com/kiosque/map/511-colonization
https://www.the-map-as-history.com/kiosque/map/515-the-peloponnesian-war
Perikles gravtale - et forsvar for demokratiet
Den gamle oligark - en kritik af demokratiet
Xenofon om kvinden
Aristoteles om slaver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Imperialisme
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Fokus i dette forløb:
Hvordan forløb industrialiseringen i Europa og hvilke konsekvenser fik det for magtforholdene i Europa?
Hvilke årsager lå der til grund for imperialismen som udviklingsproces med udgangspunkt i historiens drivkræfter?
Hvordan kom forskellige former for imperialisme til udtryk og hvilke konsekvenser fik imperialismen for forskellige lande?
Hvad prægede kulturmøderne, de kulturelle forestillinger og kulturkonflikter i imperialismens tidsalder?
Hvordan udviklede engelsk imperialisme sig i forhold til Skotland?
Hvordan forløb koloniseringen af Congo, hvilken rolle spillede danskernes rolle i den og hvordan påvirkedes Congo?
Hvordan forløb afkoloniseringsprocesserne i Afrika og andre steder?.
Litteratur:
https://storbritannienshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
https://storbritannienshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
https://storbritannienshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
https://storbritannienshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184
https://storbritannienshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=232
BBC: Independence: Scotland and the UK 09-07-2022
Syskinde og Søderberg: Det 20.århundredes Verdenshistorie. s.33-38
Rostgaard, Marianne et al: Kulturmøder i dansk perspektiv, Gyldendal 2011, s.33
BBC: Arven efter imperiet 2012, afsnit 4
Historieportalen, p1227
Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde
Henry Labouchere: Den brune mands byrde.
Troelsen, Anders: Historielærerens øvelsesbog, Forlaget Columbus 2020, s.56-59
Kudsk, Finn: Congospor s.11-22, Nationalmuseet 2006
Mørch, Søren: Den hvide mands byrde (1982)
Tygesen, Peter: Det danske Congoeventyr: 'Opdagerne og erobrerne', Final Cut Productions 2006
Rejsedagbog fra Matabeleland
Ruddkoncessionen
Lobengula's brev til Dronning Victoria
Dronning Victoria's svar til Lobengula
Herge: Tintin i Congo
https://www.vox.com/2014/5/8/5691954/colonialism-collapse-gif-imperialism
Bryld, Claus: Verdenshistorien før 1914, Systime 2013 - kapitlet om afkoloniseringen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
1.Verdenskrig
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Fokus i dette forløb er:
Hvad præger den internationale magtfordeling og Europas position i verden op til 1914?
Hvilke udløsende og bagvedliggende årsager var der til 1.Verdenskrig?
Hvordan forløb 1.Verdenskrig og hvilke motiver havde nationalstater og individer for at deltage?
Hvad karakteriserede livet ved fronten og krigens væsen?
Hvilke syn på fredsslutningen eksisterede der og hvilken linje vandt?
Hvad var eftervirkningerne af 1.Verdenskrig?
Litteratur:
Bryld, Carl: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime 2015, s.9-11+14-25
Meier, Jeppe et al: Krigens historie s.78-83, Columbus 2019
Kloss, Michael: 1.Verdenskrig, Systime 2004, s.64-65+70+72-73, 157-166
Kort over Europa 1914 og Europa efter 1.Verdenskrig
Bernhard von Bülow: Tysklands plads i solen
Diverse progapandaplakater
Kilder til julen 1914: Football on the Western Front, Christmas 1914 (billede), Lieutenant Edward Hulse, battalion war diary, BBC drama reconstruction of the First World War Christmas truce football match, Captain P. Mortimer, diary entry
Erich Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (uddrag)
Uddrag af Versaillestraktaten
https://www.youtube.com/watch?v=6KHoVBK2EVE
https://www.youtube.com/watch?v=fdF8fhYkYew
Film: Intet nyt fra Vestfronten (2022)
DRKultur: Den umulige fred (2018)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kold krig
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Fokus i dette forløb er på:
Hvordan foregår afslutningen på og hvad karakteriserer nyordningen efter 2.Verdenskrig
Hvilke ideologiske modsætninger er der mellem supermagterne?
Hvilke teoretiske forklaringer og årsager er der til blokdannelsen efter 2.Verdenskrig og hvilke konsekvenser får denne både i forhold til stormagternes forhold og den indenrigspolitiske situation i USA og USSR?
Hvordan bliver propaganda brugt under den kolde krig og hvad karakteriserer denne?
Hvordan udvikler specifikke konflikter sig under den kolde krig med særlig fokus på Cubakrisen?
Hvilke faser ser man under den kolde krigs og hvilke årsager er der til murens og Sovjetunionens fald?
Hvad karakteriserer den nuværende internationale magtfordeling og er der tegn på,, at vi bevæger os ind i en ny kold krig?
Litteratur:
Syskinde og Søderberg: Det 20.århundredes Verdenshistorie, Systime 2004, s.86-98
Larsen, Henrik et al: Verden i nyeste tid, s.20-26, Systime 2009
Hein, Søren: Den kolde krig - et overblik. Historie.nu 2005
Nikolajsen, Karsten et al: Den kolde krigs verden, kap.8, Systime 2022
DR2: Historien bag Den Kolde Krig, 2019
Mikkel Runge Olesen om Dk's indmeldelse i NATO, 2013
https://www.youtube.com/watch?v=tMXjsVLOznc&t=16s
Uddrag fra Udenrigsminister Gustav Rasmussens tale om Marshall-hjælpen, afholdt i Folketinget 10. marts 1948.
Uddrag fra Aksel Larsens tale mod dansk deltagelse i Marshall-planen, afholdt i Folketinget 10. marts 1948.
Churchills jerntæppetale
Stalins svar i Pravda på Churchills tale
Præsident Trumans tale til Kongressen
Ted Sorenson: På randen af en atomkrig
Tale af Fidel Castro d.1/11.1962
Præsident Kennedys erklæring om Cuba d.20/11.1962
Tale af Khrustjov i den øverste sovjet d.12/12.1962
DR Kultur 2013:: Regin Schmidt om Cubakrisen og hvilken indflydelse den fik for våbenkapløbet.
http://www.faktalink.dk/titelliste/cubakrisen/hele-faktalinket-om-cubakrisen
Film: Thirteen days, 2000
Eric Hobsbawm: Verdenshistorie 1914-94 – Ekstremernes Århundrede, 1994, s. 268
John Lewis Gaddis: We Now Know: Rethinking the Cold War, 1997. s. 25
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Velfærdssamfundets udvikling
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Fokus i forløbet er:
Hvordan udviklingen i dansk demokrati har foregået i forhold til velfærdsrettigheder
Hvilke faser har velfærdsstaten og velfærdssamfundet gennemgået, herunder udbygning og afvikling/fornyelse
Hvordan har velfærdsdanmark udviklet sig efter den 2.Verdenskrig og hvilke udfordringer står velfærdssamfundet over for i dag?
Litteratur:
Andersen, Lars et al: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, s.48-53+57-62
Brøndum, Peter m.fl: Luk Samfundet op, Forlaget Columbus 2022, afsnit 9.3 og 9.4 (indtil overskriften 'øget individualisering')
Erich Henningsen, Sat ud (billede), 1892
Frants Henningsen, Forladt dog ej af venner i nøden (billede), 1888
Diverse billeder fra Køge under industrialiseringen
Regulativ for fattiggården i Køge (1911), § 2-14
Spisereglement for Køge Fattiggaards lemmeafdeling (1911), § 1-14
Instruks for bestyreren på fattiggården i Køge (1917)
https://www.dr.dk/skole/historie/tv-serien-det-svaere-demokrati
https://lex.dk/Kanslergadeforliget
Diverse socialdemokratiske valgplakater og billeder fra boligmagasinet Bo Bedre 1960-61
Velfærd på afbetaling.11.05.2002 i DR Gymnasium
Poul Møller om velfærdsstaten
Bent Rold Andersen om velfærdsstaten
Tabel: Arbejdsløshedsprocenter 1955-1975
Tabel: Anvendt indkomst fordelt på forbrug 1955 og 1976
Tabel: Parcelhusbyggeri 1940-2004
Tabel: Antal personbilleder pr. person 1945-2010
Tabel: Arbejdsstyrke i procent af befolkningen fordelt på køn 1950-2007
Tabel: Mandattal og procentvise stemmer ved jordskredsvalget 1973
Dansk velfærdshistorie & Frihed. Danskernes akademi 2012. fra minut 41 til 1.07
https://lex.dk/jordskredsvalget_i_1973
https://www.youtube.com/watch?v=aDfjsoCqzv4&t=2s
Uddrag af Fremskridtpartiets første partiprogram 1973
https://youtu.be/4L2CUihQ2G8
https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/forfatter-i-nytaarstale-sandheden-er-ingen-ejer-os-heller-ikke-den-danske-stat
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Besættelsen
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
dokumentere viden om forskellige samfundsformer
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Fokus i forløbet er:
Hvad præger dansk udenrigspolitik op til besættelsen?
Hvilke overvejelser lå der bag den danske samarbejdspolitik og fordele og ulemper ved den førte politik?
Hvilken rolle spillede de danske krigssejlere under besættelsen og hvad drev de danske søfolk?
Hvilke årsager var der til amarbejdspolitikkens sammenbrud?
Hvordan udviklede modstandsbevægelsens arbejde sig?
Hvordan kom efterspillet efter besættelsen til at udfolde sig?
Hvilke dilemmaer stod almindelige mennesker og politikere overfor under besættelsen og hvordan skal vi i dag vurdere samarbejdspolitikken?
Litteratur:
Frederiksen, Claus Lasse et al: Blå danmarkshistorier, Columbus 2020, kap.4
Olesen, Niels Wium: Danmark under besættelsen kap.6-11, Historieportalen, Systime 2023
Tysk proklamation til den danske regering 9.april.1940
Christian R. og Th. Stauning: Modsvar til den tyske proklamation
DR: Krigssejlerne 2006, afsnit 1-3
https://historiegaming.dk/historiebrug (om historiebrug)
https://folkedrab.dk/kilder/oversigt-over-danske-flygtningeDen danske jøde Robert Fischermanns beretning om sin deportation til Theresienstadt, 1943
Kampen om historien: Oktober 1943 - et nationalt glansbillede? Podcast 26.9.2023
Schalburgs radiotale fra fronten 1942
DR2: Schalburg - nazist og dansk patriot, 2010
https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Fogh_Rasmussens_tale_om_samarbejdspolitikken%2C_29._august_2003?utm_source=chatgpt.com
Besøg og dilemmaspil på Frihedsmuseet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Middelalder, korstoge og kulturmøder
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden dvs. både arbejde med historiske fremstillinger (lærebøger, artikler, hjemmesider mm) og kilder fra perioden.
Fokus:
Hvad er kendetrækkene ved europæisk middelalder herunder det feudale system?
Hvilke begivenheder, overbevisninger og hvilken verdensanskuelse opstår korsfarerbevægelsen ud af?
På hvilke måder legitimeres korstogene og hvordan foregår de?
Hvad karakteriserer kulturmøderne imellem arabisk og europæisk kultur med fokus på korstogene
Hvilke samtidige og fremtidige konsekvenser fik korstogene?
Litteratur:
Bryld, Carl: Verden før 1914, Systime 2014, s.74-81
Visti- Hansen, Lars Peter: Korstogene, Idé og virkelighed, Systime 2004, s.7-13 + 78-83
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2022, podcast: Middelalderens religiøse forestillingsverden.
https://faktalink.dk/titelliste/kors/korsintr
The map as history: The First Crusade, from the Council of Clermont to Jerusalem
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/den-sorte-doed-gav-vesten-en-voldsom-dynamik
Grundplan for et kloster ca.820
Fra Benedikt regel for munke ca.550
Pave Urbans opfordring til korstog
Ibn Joabit om livet i det hellige land (1184)
Fulcher af Chartres om livet i det hellige land (1128)
Maalouf, Amin: Erobringen af Jerusalem set fra muslimsk side (1983)
Huntington, Samuel: Civilisationernes sammenstød (1993)
DR1: Verdenshistorien, afsnit 2: En plads i himlen, 2011
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1072/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80147066821",
"T": "/lectio/1072/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80147066821",
"H": "/lectio/1072/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80147066821"
}