Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Beyer
Hold 2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed
Titel 2 Politisk kommunikation
Titel 3 Køn og ligestilling
Titel 4 EP-valg og EU
Titel 5 Ulighed i sundhed
Titel 6 USA valg
Titel 7 Økonomi
Titel 8 Er demokratiet i krise?
Titel 9 Ung i det senmoderne samfund
Titel 10 Skriftlig årsprøve
Titel 11 International politik
Titel 12 Kommunalvalg 2025
Titel 13 Integration og indvandring
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed

Hvad er ulighed? Er der ulighed i Danmark? Og hvorfor er der ulighed?
Forløbet introducerer forskellige syn på lighed og ulighed (økonomisk og social ulighed, formel lighed, chancelighed og resultatlighed), forskellige måder at opgøre ulighed på (ginikoefficient, maksimal udligningskoefficient og 80/20 ulighedsmål) og forskellige fattigdomsopgørelser (absolut fattigdom og relativ fattigdom).
Vi undersøger graden af og udviklingen i ulighed i Danmark gennem statistiks materiale
Herfra bevæger vi os ud i mulige forklaringer på ulighed.
- Aktør struktur: er ulighed et spørgsmål om enkelte individers forskellige valg, præferencer og evner (aktørforklaring) eller skal årsagen til ulighed findes i samfundets strukturer (strukturforklaring)
- Bourdieus begreber giver os mulighed for at forklare uligheden som forskellige kapitaler (økonomisk, social og kulturel) og habitus
- Marxismen forklarer uligheden som indbygget i den kapitalistiske produktion
- Funktionalismen forklarer uligheden som naturlig og produktiv for samfundet og samfundets sammenhængskraft
- Begreber om det danske klassesamfund bygger videre på Bourdieus forståelse for ulighed og beskriver fem klasser i Danmark i dag.
I samarbejde med Matematik bruger vi lorenzkurve, ginikoefficient og lineær regression til at undersøge ulighed i Danmark samt sammenhænge mellem uddannelse, køn og indkomst i Danmark.  

Kernestof
- social differentiering (ulighed)
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- statistiske mål, herunder lineær regression

Pensum ca.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politisk kommunikation

Forløbets fokus er hvordan medier påvirker politik og hvordan politiske partier kommunikerer i en kompleks medievirkelighed.
Med udgangspunkt i statsministerens nytårstale introducerer vi Molins model for partiadfærd og analyserer hvilke faktorer der kan ligge bag statsministerens budskaber.
Vi repeterer de politiske partier i Danmark og hvordan de politiske partier placerer sig på politiske skillelinjer.
Herefter skal vi se på hvad et medie er, hvilken rolle medier spiller i et demokrati (jagthund, hyrdehund, redningshund, medierne som den 4. statsmagt) og hvordan medierne vinkler nyheder (nyhedskriterier, medialisering). Vi undersøger avisernes nyhedsdækning for at identificere den aktuelle politiske dagsorden.
Herefter vender vi blikket mod hvordan de politiske partier kommunikerer i medier og på sociale medier (politisk kommunikation: spin, priming, framing, wedge issues og diskurser), samt i hvilken grad den politiske kommunikation virker.
Vi analyserer de forskellige partiers vælgergrupper og deres holdning til klima som forberedelse til FF2
Forløbet afsluttes med FF2 i samarbejde med dansk, hvor I skal udvikle og begrunde en kommunikationsstrategi for et politisk partis klimapolitik på sociale medier.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (FF2 med dansk)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- (politiske ideologier), skillelinjer (klimapolitik), partiadfærd (Molins model)

Pensum ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling

Vi starter forløbet med en undren over hvorfor mænd og kvinder ser ud til at fjerne sig fra hinanden holdningsmæssigt – særligt på holdninger til ligestilling.
Herfra ser vi på familien som social institution, der former kønsroller og normer samt forskellige teoretiske syn på familien som social institution (marxisme og funktionalisme). Det er ikke kun familien der socialiserer (primær socialisering) men også samfundets institutioner (sekundær) og medier (tertiær) har betydning for socialiseringen af kønsroller og normer.
VI ser nærmere på tre nedslagspunkter inden for køn og ligestilling:
- Krop og seksualitet (koblet sammen med biologi i ’seksualundervisning’. Her stifter vi bekendtskab med seksualitet som social konstruktion (Foucault), som identitetsmarkør (Giddens) og begreber om social eksklusion, heteronormativitet, seksualisering, kropsidealer, osv.  
- Mænd som det svage køn, hvor vi vender den traditionelle ligestillingsproblematik på hovedet og læser om de mange parametre, hvor mænd sakker bagud i forhold til kvinder i samfundet.
- Køn og uddannelse, hvor vi undersøger kønsmæssige forskelle på uddannelsesområdet og repeterer mulige sociologiske forklaringer på forskellene (socialisering, social reproduktion, habitus og symbolsk vold)
Forløbet afsluttes med læsning af mere overordnede teorier om køn: Biologisk køn vs socialt køn, patriarkatteori, køn som social konstruktion og diskurs, intersektionalitet, det valgfrie køn og mandeforskningens fokus på hegemonisk maskulinitet vs marginaliseret maskulinitet.
Teorierne om køn anvendes til at undersøge og forklare det kønsopdelte arbejdsmarked og forskelle i løn og indkomst.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Magtopfattelser
- Ligestilling mellem kønnene

Pensum ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EP-valg og EU

EU forløbet tager udgangspunkt i EP valget 2024 og hvad det betyder for EU. I den forbindelse skal vi omkring de centrale EU-institutioner (parlamentet, kommissionen, ministerrådet og det europæiske råd), deres roller, magt og demokratiske legitimitet.

I skal have en ide om hvordan en lov bliver til i EU og hvilken rolle de forskellige institutioner spiller i lovgivningsprocessen.

Vi skal desuden omkring teorier om Europæisk integration - altså hvordan og hvorfor arbejder de europæiske stater sammen.

Forløbet leder op til studietur til Bruxelles i slutningen af september.


Centrale begreber

    EU
    Mellemstatslig og overnational
    Dybdeintegration, bredeintegration, posistiv integration, negativ integration, politisk og økonomisk integration
    Politiske institutioner: parlamentet, kommissionen, ministerrådet, det europæiske råd
    Lovgivningsprocessen, (Eastons model), direktiver og forordninger
    Demokratiformer: direkte demokrati, repræsentativt demokrati, demokratisk legitmitet og demokratisk underskud
    Europæisk integrationsteori: føderalisme, neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme

Pensum ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøg EP-valget 26-08-2024
Sammenligning 1 19-09-2024
Fordybelsesdag EU 01-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed i sundhed

Kort forløb, der skal ses som forlængelse af ulighedsforløbet i 1g.
Forløbets fokus er Ulighed i sundhed og vi tager udgangspunkt i regeringens udspil til en sundhedsreform (2024) for derigennem at undersøge:
• Hvilke problemer med det danske sundhedssystem ser regeringen og hvilke løsninger præsenteres i sundhedsreformen
• Hvilke problemer med ulighed i sundhed har vi i Danmark? og hvordan kan vi forklare dem fagligt?
• Hvordan ser de forskellige politiske ideologier på problemer og løsninger omkring ulighed i sundhed?
• Hvordan kan stat, marked og civilsamfund bidrage til løsninger på ulighed i sundhed?

Forløbet afsluttes med et brobygningsbesøg til professionshøjskolen Absalon i Roskilde 1/11 (sygeplejerskeuddannelsen)

Kernestof
- Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
- Politiske ideologier
- Velfærdsstatsmodeller

Pensum ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA valg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi

Forløbsbeskrivelse
Forløbet lægger op til SRO i samfundsfag og matematik med fokus på økonomi og økonomiske modeller.
Vi lægger ud med at finde ud af hvad er menes med makroøkonomi og økonomisk aktivitet, herunder det økonomiske kredsløb, nationalregnskabet og økonomiske konjunkturer.
Herefter ser vi nærmere på de økonomiske mål: økonomisk vækst, fuld beskæftigelser, stabile priser, betalingsbalance og de offentlige budgetter (økonomisk omfordeling og bæredygtighed er behandlet i andre forløb).
Op til SRO ser vi nærmere på finanspolitik som økonomisk politik, herunder hvordan multiplikatoreffekten kan bruges som økonomisk model til at vurdere finanspolitikkens virkning.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fællesdelopgaver - økonomi 21-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er demokratiet i krise?

Vi starter med en dansk vinkel og spørger om det danske demokrati er truet.
Vi definerer demokrati og kommer herunder ind på forskellige typer af demokrati og forskellige demokratiopfattelser.
Herefter undersøger vi om det danske politiske system er demokratisk. Her bruger vi Eastons model og den parlamentariske styringskæde og ser på om det danske politiske system lever op til de demokratiske idealer. Mere specifikt ser vi på om Flertalsregeringen (SVM) opfører sig demokratisk. Her repeterer vi partiadfærdsmodeller for at se på om partiers adfærd lever op til demokratiske idealer.
Til sidst ser vi på den danske befolknings opbakning til demokratiet og diskuterer om det danske demokrati er i krise.
Anden del af forløbet er projektorienteret. Her skal I undersøge om det vestlige liberale demokrati er i krise internationalt. Den teoretiske baggrund er demokratibegreberne og begreber om forskellige styreformer, særligt demokrati og autokrati. Empirisk skal I arbejde med større rapporter og datasæt og udvælge de vigtigste pointer samt opstille en komparativ analyse af 2-3 lande, der illustrerer nogle af den internationale tendenser omkring demokrati i verden.

Fagligt kernestof
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier

Centrale begreber
- Demokrati: direkte og indirekte
- Demokratiopfattelser: konkurrencedemokrati, repræsentativt demokrati, deltagerdemokrati, deliberaltivt demokrati
- Dahls kriterier for et demokrati (polyarki)
- Eastons model
- Parlamentarisk styringskæde, regering og folketing
- Magtens tredeling
- Partadærd: Molins model, Kaare Strøms model, Downs model
- Styreformer: liberalt demokrati, elektoralt demokrati, elektoralt autokrati og lukket autokrati.
- Komparativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ung i det senmoderne samfund

Ung i det senmoderne samfund – er trivselskrisen afblæst?


Forløbet tager udgangspunkt i Trivselskommissionens afrapportering og undersøger træk og tendenser ved at være ung i det senmoderne samfund.

Vi starter med at placere sociologien som disciplin, herunder centrale positioner som aktør/struktur, voluntarisme/determinisme og makro/mikrosociologi. Sociologiens metoder kvalitativ/kvantitativ og forholdet mellem teori, empiri og metode placeres i forhold til trivselskommissionens arbejde.
De træk trivselskommissionen peger på sætter vi i relation til sociologiske teoretikere:
- Anthony Giddens beskrivelse af det senmoderne samfund
- Hartmut Rosas begreber om acceleration og højhastighedssamfundet
- Andreas Reckwitz’s begreber om sociale medier
- Begreber om og opfattelser af familiens rolle i det senmoderne samfund
Forløbet afrundes med diskussion af mulige løsninger på unges mistrivsel ud fra trivselsrapporten og Jürgen Habermas’s begreber om stat/marked og civilsamfund (system og livsverden)

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
- Adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Pensum ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriftlig årsprøve

kriftlig samfundsfag

Tilladte hjælpemidler:
- Jeres noter
- Jeres bøger
- Jeres tidligere opgaver
- Forløbsbeskrivelser og materiale i Meebook
- Beskrivelse af genrer 'Samfundsfag - Marie Berg ECarlsen': https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/startside?authuser=0
- Excel i Samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0
Opslagsværket www.samfundsfag.dk

I må IKKE søge hjælp på nettet eller bruge tjenester, der generer tekst. I må ikke søge ny viden eller anvende links, der sender jer videre.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik

Hvordan skal Danmark som småstat forholde sig til en verden, hvor den liberale og regelbaserede verdensorden skiftes ud med stormagtsrivalisering?

Vi lægger ud med at læse en artikel, der opstiller den skæbnesvangre diagnose at den liberale internationale orden er grundlæggende udfordret.
Herfra stifter vi bekendtskab med teorier om International politik: realismen, liberalismen og konstruktivismen. Teoriernes forklaringer bruger vi til analyser af aktuelle begivenheder:
- Krigen i Ukraine
- Israels krig mod Iran (og Gaza?)
- Kinas udfordring af USA
- USA's handelskrig med EU

Noget om Folkeretten, FN og NATO
Krige og konflikter

Dansk udenrigspolitiske mål og midler, herunder Grønland som case


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøg International Politik 07-09-2025
Disposition 11-09-2025
Sammenlign 25-09-2025
Sammenligning 09-10-2025
Notat 17-11-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kommunalvalg 2025

Forløbet tager udgangspunkt i lokale kommunalpolitiske problemstillinger og debatter. Vi simulereren lokalpolitisk debat og øver jer i at være moderatorer til at styre og afvikle lokalpolitisk debat med deltagelse af politikere fra Stevns og Køge kommune.

I deltager i at udføre exitipoll på valgdagen og udfører efterfølgende analyse af undersøgelsens resultater.

Vi arbejder med vælgeradfærd, valgmetode og konstituering af byrådet.

Fagligt kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistisk usikkerhed

Centrale begreber
- Ideologi og politiske skillelinjer
- Vælgeradfærdsteori
- Valgmetode
- Magt (konstituering)
- Kvantitativ metode, Statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Integration og indvandring

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har fokus på integration, danskhed og indvandring som sociologisk og politisk problemstilling i det moderne danske samfund. Eleverne arbejder med samspillet mellem identitet, socialisering, kulturelle mønstre og politiske konflikter i relation til integration.
Forløbet indledes med en introduktion til begreber som integration, assimilation, segregation og parallelsamfund samt push- og pull-faktorer i migrationsprocesser. Herefter undersøges, hvordan indvandring og integration er blevet en central værdipolitisk skillelinje i dansk politik
Eleverne arbejder med politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd, herunder Molins model og forskellige strategier i partiernes håndtering af udlændinge- og integrationspolitik.
Forløbet indeholder desuden et sociologisk perspektiv på identitet, danskhed og medborgerskab. Eleverne arbejder med begreber som socialisering, dobbelt socialisering, bindestregsidentitet, stereotyper, fordomme og kontaktteori samt med diskursanalyse som metode til at analysere politiske og mediale fremstillinger af indvandrere og efterkommere.
Afslutningsvis undersøges integration i praksis, herunder integration på arbejdsmarkedet og i virksomheder samt de officielle målsætninger for integration i Danmark. Eleverne anvender både kvalitative og kvantitative kilder og diskuterer, hvorvidt integrationen i Danmark kan betegnes som vellykket.


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder medborgerskab
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier (fokus på mediedækning af indvandring og integration, politiske diskurser, værdipolitiske konflikter og mediernes rolle i den offentlige debat)
- Kvalitativ metode: diskursanalyse

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer