Holdet 3l SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Kjældgaard, Maria Dannemand
Hold 2023 SA/l (1l SA, 2l SA, 3l SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unge i mistrivsel
Titel 2 Dansk politik (Politologi/politik)
Titel 3 Økonomi i den danske velfærdsstat (Økonomi)
Titel 4 Arbejde og arbejdsmarked 1
Titel 5 Amerikansk politik, præsidentvalg og ulighed
Titel 6 Arbejde og arbejdsmarked 2
Titel 7 Kriminalitet og straf
Titel 8 IP: Verden i opbrud
Titel 9 Kommunalvalg
Titel 10 Hvad nu, Europa? (EU)
Titel 11 Grundforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unge i mistrivsel

Tema: Unge i mistrivsel (Sociologi)
Dette forløb har taget udgangspunkt i sociologien og har haft unges mistrivsel som tema. Vi har særligt kigget på identitet og socialisering, forskellige samfundstyper og sammenhængen med socialisering. I den senmoderne periode har vi særligt arbejdet med Anthony Giddens’- og Ulrich Becks teorier. Vi har desuden talt om betydningen af sociale grupper, kulturelle forskelle (herunder særligt hvilke udfordringer, der kan opstå for unge under kulturmøder), sociale mediers indflydelse på unges identitet (bl.a. med fokus på Goffmans begreber), levevilkår og livsstile (herunder bl.a. ud fra Pierre Bourdieu).

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Supplerende stof:
Kan ses i lectio samt meebook – deling af forløb med censor v. henvendelse.

Særlige fokuspunkter:
Forløbet har haft særligt fokus på unges mistrivsel, og eleverne har som del af dette foretaget kvalitative interviews.

Arbejdsformer:
Undervisningen har som udgangspunkt været klasserumsundervisning med elementer af gruppearbejde og en mindre del projektarbejde ifht. interviewudførelse og -behandling.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik (Politologi/politik)

Tema: Dansk politik (Politologi/politik)

Forløbet har taget udgangspunkt i de tre klassiske ideologier og disses forgreninger. Dernæst har forløbet været omkring karakteristika ved partier (herunder fordelings- og værdipolitik), vælgere samt Downs’ og Molins model. Vi har ydermere beskæftiget os med styreformer, Eastons model, den parlamentariske styringskæde, den politiske opbygning i Folketinget, lovgivningsprocessen, EU's indflydelse på dansk politik samt betydningen af internationale aktører. Ydermere har vi set på politiske deltagelsesformer samt de rettigheder og pligter man har som borger i det danske samfund.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- politiske ideologier
- skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.

Supplerende stof
Kan ses i lectio samt meebook – deling af forløb med censor v. henvendelse.

Særlige fokuspunkter
Ideologier, beslutningsprocesser og deltagelsesmuligheder i en dansk politisk kontekst.

Arbejdsformer
Forløbet er gennemført i en vekselvirkning mellem klasserumsundervisning og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi i den danske velfærdsstat (Økonomi)

Tema: Økonomi i den danske velfærdsstat (Økonomi)

Forløbet har taget udgangspunkt i velfærdstrekanten og med udgangspunkt i denne har undervisningen fokuseret på teori om forskellige typer af velfærdsstater og kendetegn ved disse. Efterfølgende har forløbet fokuseret på interne og eksterne udfordringer for den danske velfærdsmodel samt begrebet konkurrencestat.
Ydermere har forløbet fokuseret på det økonomiske kredsløb, de økonomisk mål, herunder hvordan man kan stille sig kritisk over for disse samt økonomiske styringsredskaber med fokus på finans-, penge- og strukturpolitik.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  

Supplerende stof:
Kan ses i lectio samt meebook – deling af forløb med censor v. henvendelse.

Særlige fokuspunkter:
Forløbet har haft fokus på velfærdsstats- og økonomisk teori

Arbejdsformer:
Forløbet er gennemført i en vekselvirkning mellem klasserumsundervisning og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arbejde og arbejdsmarked 1

Obs: Følgende beskrivelse gælder for både "Arbejde og arbejdsmarked 1" og "Arbejde og arbejdsmarked 2" (deltagelse i samfundscup)

Tema: Arbejde og arbejdsmarked 1 og 2

Forløbet har taget udgangspunkt i debatten om pensionsalder. Vi i denne sammenhæng undersøgt aktuelle udfordringer for det danske arbejdsmarkedet, herunder arbejdsudbuddet.
Vi har berørt udviklingen i arbejdsmarkedspolitik, herunder hvilke strategier, der kan anvendes, herunder stramnings- og opkvalificeringsstrategi. Vi har desuden berørt, hvordan flexicurity og den danske model er under et stigende pres. Ydermere har vi i forlængelse af klassens studietur til Strasbourg (med besøg i Europaparlamentet) talt om EUs institutioner, samt hvordan EU påvirker det danske arbejdsmarked, herunder har vi talt om det indre marked, retten til ligebehandling, lønningsniveauer- og udvikling samt social dumping. Vi har desuden arbejdet med, hvordan det globale arbejdsmarked påvirker det danske, herunder Baumans mobilitetshierarki samt de såkaldte afhængighedsteorier. Endelig har vi arbejdet med begrebet konkurrencestat. Afslutningsvis har vi arbejdet med betydningen af et arbejdsmarked under pres, herunde begreberne flexpoitation, flexisme og stress.
I forløbets anden del har eleverne deltaget i samfundscup, hvor de i grupper har arbejdet projektorientet med at udvikle en innovativ løsning på et selvvalgt problem, de ud fra samfundsfaglige metoder har lokaliseret.

Kernestof
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder  arbejdsmarkedsforhold
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Supplerende stof:
Kan ses i lectio samt meebook – deling af forløb med censor v. henvendelse.

Arbejdsformer:
Forløbets første del har været tilrettelagt som en vekslen mellem arbejde i klassen og gruppearbejde. I anden del af forløbet (under samfundscup) har undervisningen været projekt- og gruppebaseret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Amerikansk politik, præsidentvalg og ulighed

Tema: Amerikansk politik, præsidentvalg og ulighed

Forløbet har taget afsæt i det amerikanske præsidentvalg i 2024.
Eleverne har beskæftiget sig med amerikansk politik, herunder de amerikanske partier (med et komparativt blik på de danske partier i folketinget). Desuden har klassen kigget nærmere på valgsystemet, herunder er inddraget begreber som parlamentarisk- og præsidentielt system, føderalisme, partisystemer mv. Ydermere har vi beskæftiget os med de amerikanske vælgere, herunder republikanske- og demokratiske kernevælgere, politisk dagsorden mv.
Herefter gik forløbet (ifm. elevernes arbejde med SRO i fagene engelsk og historie) over til at arbejde med begrebet den amerikanske drøm og dennes betydning for amerikansk politik og det amerikanske samfund i dag.
Ydermere kiggede vi på ulighed - både ifht. indkomster og formuer og sociale klasser og fattigdom.
Forløbet sluttede af med et blik på USA som velfærdsstat, herunder er Esping-Andersens velfærdsstatsinddeling gennemgået og der er foretaget en komparativ undersøgelse af USA og Danmark som velfærdsstater.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- komparativ metode og casestudier.   

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Supplerende stof:
Kan ses i lectio samt meebook – deling af forløb med censor v. henvendelse.

Arbejdsformer:
Forløbet har vekslet mellem klasseundervisning og gruppearbejde.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arbejde og arbejdsmarked 2

Se beskrivelse under "Arbejde og arbejdsmarked 1"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kriminalitet og straf

Tema: Kriminalitet og straf

I forløbet har vi arbejdet med forskellige aspekter af kriminalitet og straf, herunder:
- Hvorfor begår vi kriminalitet? Ud fra begreber som aktør- og struktur-perspektiv, rationalitet vs. irrationalitet, situationel tilgang, omverden og teoretikerne Baumann og Marx
- Hvorfor straffer vi? Ud fra følgende: Durkheim, neomarxisme, Foucault
- Hvordan mindsker vi straf? Herunder recidiv, tilbagefald, ansigtsgenkendelse mm.
- Hvem begår kriminalitet? Herunder bl.a. chanceulighed
- Hvem er ofrene? Herunder har vi bl.a. talt om reviktimisering og sekundær viktimisering.
- Hvordan fungerer det danske retssystem? I denne forbindelse har vi været på ekskursion til Københavns byret og overværet retssager.
- Hvorfor bliver vi kriminelle? Herunder har vi anvendt Bourdieus begrebsapparat til at forstå, hvorfor nogen bliver kriminelle og andre ikke gør.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Supplerende stof:
Kan ses i lectio samt meebook – deling af forløb med censor v. henvendelse.

Arbejdsformer:
Forløbets første del har været tilrettelagt som en vekslen mellem arbejde i klassen og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 IP: Verden i opbrud

Eleverne skal opnå viden om begreber, teorier og modeller omkring international politik og kunne anvende disse til at undersøge og diskutere aktuelle problemstillinger i en verden i forandring.
Teoretisk har hovedvægten været lagt på realismens og liberalismens syn på international politik, mens konstruktivismen har været behandlet kort som en tredje teori.
Eleverne skal have en forståelse af, at verden og international politik er i forandring efter en længere periode præget af 'den amerikanske verdensorden'.
Eleverne skal opnå viden om mål og muligheder i staters udenrigs- og sikkerhedspolitik, og kunne anvende denne viden til at undersøge og diskutere handlemulighederne for en småstat som Danmark. Den aktuelle udvikling med udmeldingerne om amerikansk interesse i Grønland har været inddraget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Hvad nu, Europa? (EU)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Grundforløb

Klima

Forløbets formål:
Forløbet dækker over en række politologiske, sociologiske og økonomiske aspekter, der bindes sam-men til et perspektiv ift. klima.
Eleverne skal lære at anvende forløbets politologiske, sociologiske og økonomiske teorier og begreber på alle taksonomiske niveauer.

Følgende vil blive lært:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt og multisocialisering)
- Minervamodellen (det blå, grønne, rosa og violette felt)
- Dencik (teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie, socialt akvarium)
- Bourdieu (habitus, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, kropslig form, objektiveret form og institutionaliseret form)
- Interpersonelle forklaringer (normativ social påvirkning, Lemminge-effekten, flertalsmisforståelser)
- Samfundstyper (det traditionelle, moderne samfund og senmoderne samfund)
- Maslow (behovspyramiden)
- Forbrugskultur (transaktionsøkonomi, oplevelsesøkonomi, transformativ økonomi)
- Identitetsformer (jeg, personlig, social og kollektiv identitet)
- Styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- Demokratiformer (direkte demokrati, repræsentativt demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, parlamentarisme, præsidentielt styre)
- Eastons model (input, det politiske system, output og feedback)
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme, socialliberalisme)
- Danske partier (Socialdemokratiet (A), Venstre (V), Moderaterne (M), Socialistisk Folkeparti (F), Danmarksdemokraterne (Æ), Liberal Alliance (I), Konservative (C), Enhedslisten (Ø), Radikale Venstre (B), Dansk Folkeparti (O), Alternativet (Å), Nye Borgerlige (D))
- Fordelings- og værdipolitik
- Downs model
- Molins model (Interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor, personfaktor)
- Vælgeradfærd (kernevælger, marginalvælger, issue-voter, class-voter, partiidentifikationsmo-dellen, rational choice-modellen, den sociologiske model, nærhedsprincippet, retningsprincip-pet)
- Økonomiske mål (BNP, Lav arbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, lav inflation, ligevægt på betalingsbalancen, ba-lance i den offentlige sektors budget)
- Markedsmekanismen (udbud, efterspørgsel, ligevægt)
- Det økonomiske kredsløb (husholdninger, virksomheder, offentlig sektor, finansiel sektor, ud-landet)
- Velfærdsaktører (stat, marked og civilsamfund)
- Klimapolitiske instrumenter (afgifter, kvoter)

Kernestof:
Brøndum & Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 4. UDGAVE, Columbus: side 29-34, 83-89, 100-106, 112-127, 129-130, 171-186
Morten Hasselbach og Michael Helt Knudsen, Klima og bæredygtighed, Forlaget Columbus, s. 65-68, 74-81, 136-142
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen (2020): Samf på B. Vælgeradfærd. Forlaget Columbus.
Beyer, Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C (2020). Vælgeradfærd. Systime.
Henrik Kureer: ØkonomiNU (2018). Klimapolitiske instrumenter. Systime.

Supplerende stof:
Klimaloven L117.
Rockwool Fonden (2017). Den usynlige tråd. Youtube.dk.
DR (2018). Manipulator: Lemmingeeffekt. DR.
DR (2019). Shop Amok: De unge modebæster. DR.
Folketinget (2017). Dit Demokrati: Styreformer, Dit Demokrati: Demokratiformer. Folketinget.dk. Youtube.dk.
Omfang af fagligt stof: ca. 75 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer