Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Almlund Osted
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler der vil noget
Titel 2 Social ulighed
Titel 3 Samtaleanalyse
Titel 4 Historieopgaven i dansk
Titel 5 Er hævnen sød?
Titel 6 Historieopgaven i dansk - skriftlighed
Titel 7 National identitet
Titel 8 Velfærd
Titel 9 Slægt og arv
Titel 10 Det moderne gennembrud
Titel 11 Kampen om diskurser
Titel 12 Døden og sorgen
Titel 13 Skriftlig og mundtlig repetition
Titel 14 Skriftlighedsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler der vil noget

Formålet med grundforløbet i dansk:
At arbejde med talegenren både analytisk og kreativt
At stifte bekendtskab med danskfaglige begreber
At blive introduceret til forskellige af danskfagets genrer
At lave skriftlige afleveringer

Grundforløbet indeholder overordnet:
Et forløb med læsning af en roman
Et minikursus i forskellige digitale værktøjer
Et skrivekursus, der tager hul på den danskfaglige skriftlighed i gymnasiet

Taler vi arbejder med:
Christians tale fra spillefilmen "Festen", 1998
Frederiksen, Mette: Tale til Godhavnsdrengene, 2019
Korneliussen, Niviaq: Takketale til Nordisk Råds litteraturpris,
Linde, Sofie: Tale til Zulu Commedy Galla, 2020

Dokumentarserie:
Nødråb fra børnehjemmet, TV2-dokumentar 2021

Litteratur:
Kornneliussen, Niviaq: af "Blonsterdalen", 2020
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Social ulighed

I dette forløb har eleverne arbejdet tematisk med fokus på social ulig-hed. Analyserne har båret præg af et ideologikritisk blik, men i høj grad også budt eleverne indblik i forskellige analysemetodiske tilgan-ge, fx tv-dokumentar- og filmanalyse, novelle- og digtanalyse. Derud-over har eleverne anvendt Bourdieus kapitaler til at analysere perso-nernes sociale vilkår og fremtidsperspektiver. Tekstudvalget udgør således både ikke-fiktive og fiktive tekster, der periodemæssigt starter i år 2016 og strækker sig tilbage til år 1871.
Eleverne har set på, hvordan litteratur, tv-dokumentarer og film frem-stiller folk på samfundets bund og har forholdt sig til, hvorvidt ’tek-sternes’ skildring kan tolkes som et opråb i relation til velfærdsstatens udvikling og muligheder for social mobilitet, eller om ’teksternes’ skildring kan fortolkes som en slags underholdning. Herunder har eleverne forholdt sig til kulturelle og bevidsthedshistoriske fremstillin-ger af social ulighed.

Litteratur:
Djørup, Adda: Arthur, i: Poesi og andre former for trods, 2015
Hassan, Yahya: Yahya Hassan, Gyldendal, 2013 (værk 1, digtsamling)
Nexø Andersen, Martin: Lønningsdag, 1900 (kanon)
Pontoppidan, Henrik: Naadsens Brød, 1885 (kanon)


Spillefilm:
Ahmad, Fenar: Underverden, 2017.

Tv-Dokumentarer:
Prinsesser fra Blokken, sæson 1, afsnit 1, 2016.
På Røven i Nakskov, sæson 1, afsnit 1, 2015.

Radio:
Radiofortællinger: ”YAHYA – det blev sagt”, DR LYD 2020

Artikler:
Jespersen, Maria Albøg: ”Zornig om udskældt TV2-dokumentar: Så-dan er virkeligheden i Nakskov”, BT, 24. april 2015
Larsen, Niels Lind: ”Nakskov på røven: Usmagelig fattigdomsporno fra Danmarks røvhul, BT, 23. april 2015

Teori:
Bourdieu, Pierre: Kapitaler og habitus (oplæg fra lærer)
Ole Schultz Larsen: ”Filmiske virkemidler” og ”Dokumentarfilm”, Håndbog til dansk, Systime ibog
Aasbjerg, Jan: ”Analyse af prosa”, Dansk i gymnasiet ww.gymdansk.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samtaleanalyse

I arbejdet med sproghandlinger skal eleverne beskæftige sig med indirekte og direkte sproghandlinger, herunder selvfremstillende, regulerende og informerende sproghandlinger. Derudover har vi arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, med turtagning, transaktioner, samtaleanalyse, samarbejdsprincipper og høflighedsprincipper.

I gennemgangen af Erving Goffmanns begreb om facework og verden som en scene, har eleverne tilegnet sig viden og fået gennemgået høflighedsbegrebet ligesom vi har arbejdet med vocabulariet fra dramaet der i teorien bruges som metafor for menneskets ageren i verden, med krænkelse af, trusler mod, beskyttelse af og opbygning af face og med stigmatisering og coping-strategy.

Litteratur:
Guldager, Katrine Marie: ”Vi har allerede aftale en pris”, fra Kilman-jaro, Gyldendal 2010
Helle, Helle: ”En stol for lidt”, 1996

TV:
Christensen, Casper og Frank Hvam: ”Løft ikke hunden”, fra Tv-serien Klovn, sæson 1 afsnit 6 fra 2005
Rytteriet: ”Mor har været utro”, DR2 Satire, 2017
Go’ Morgen Danmark: Anne Grethe Bjarup Riis om prostitution, 2011


Teori:
Langdahl, Berit Riis: Krydsfelt – grundbog i dansk, Systime 2010, s. 246-251
Mose, Susan: ”Transaktionsanalyse”, Kompendium til mundtlighed
Rekve, Nikolaj: Eksamensgenrerne i dansk, Systime 2019,  s. 26-34 og 49-51
Scheuer, Jan: Sproghandlinger: brug af sprog i dansk, Dansklærer-foreningens Forlag, 2009
Aasbjerg, Jan: “Om den analyserende artikel”, Dansk i gymnasiet www.gymdansk.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Historieopgaven i dansk

Dette forløb er understøttende til historiefagets optaktsforløb til elevernes historieopgave om jødeforfølgelsen i Danmark og har to ben.
Det første undersøger med udgangspunkt i elevernes historiske bevidsthed, hvad fiktionalisering af jødeforfølgelsen bidrager med, og hvad man eventuel taber i fiktionaliseringen.
I den forbindelse ser vi spillefilmen "Fuglene over sundet" og arbejder med hvordan de filmiske virkemidler, dramaturgien og fremstillingen af personerne bidrager til vores oplevelse af den historiske tid. Med udgangspunkt i de historiefaglige begreber begivenhedshistoriske, materialhistoriske,  mentalitetshistoriske og strukturhistoriske dimension undersøger eleverne hvad der er historisk faktuelt og hvad der ligger længere fra den sandhed der kan påvises.
Derudover læser vi et uddrag af "Hvis dette er et menneske" som er skrevet af forfatteren Primo Levi, der med romanen leverer sit vidnesbyrd fra sit eget ophold i udryddelseslejren Auschwitz. Vi diskuterer hvad der ligger i betegnelsen vidnesbyrd og hvordan det til trods for at være skrevet af et førstehåndsvidne til begivenhederne alligevel har elementer af fiktionalisering.
Forløbets første ben afsluttes med en nuanceret diskussion af, hvilke fordele og ulemper der er ved at blive oplyst gennem de to tekster vi har arbejdet med.
Forløbets andet ben bilver beskrevet i den forløbsbeskrivelse der hedder "Historieopgaven i dansk - skriftlighed".

Tekster:
Skønlitteratur:
Levi, Primo: af "hvis dette er et menneske", 1947

Spillefilm:
Donato; Nicola: "Fuglene over sundet", 2016 (værk 2 - spillefilm)

Teori:
Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk" https://hbdansk.systime.dk/?id=234
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er hævnen sød?

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med motivet hævn gennem et (litteratur-)historisk perspektiv, dog ikke som periodelæsninger. Motivet hævn er undersøgt i både litterære tekster på tværs af genrer og i spillefilm med afsæt i relevante metoder og begreber. For at kunne forstå og analysere hævnen som et bevidsthedshistorisk aspekt, har eleverne læst om hævn og ondskab i sekundært materiale fra psykologien. I analysen af teksterne har eleverne forholdt til sig hævn som et fænomen, der både kan begrænse og frigøre det enkelte individ.
Eleverne har arbejdet med fokus på både det litterære og det mediemæssige perspektiv, og har herunder fordybet sig i både filmiske virkemidler, metode til analyse af prosa og i læsningen af Shakespeare taget udgangspunkt i Aristoteles Poetikken og tragediens faser. I arbejdet med Ondskaben har eleverne set på remedieringen fra roman til film.

Litteratur:
Andersen, H.C.: ”Svinedrengen”, 1841 (kanon)
Guillou, Jan: Ondskaben, 1981. (Værk 2, svensk i uddrag)
”Hr. Ebbes Døtre”, i: ”Spurvesol”, bind 1. (kanon, folkevise)
Shakespeare, William af ”Romeo og Julie” af W. Shakespeare, 3.akt., scene 1, 1595 (verdenslitteratur i oversættelse, før 1700)


Spillefilm:
Luhrmann, Baz: Romeo + Juliet, 1996.
Håfström, Mikael: Ondskan, 2003.

Dokumentarfilm
Skam dig, Emma, DR2, 2016

Tv-serier:
Andem, Julie: SKAM, afsnit 10, sæson 2, NRK2, 2016

Teori:
Hornemann, Johanne Duus: ”Hævn er folkets ret”, i: Kristeligt Dagblad, 23.8.2008.
Larsen, Ole Schultz: ”Ondskabens psykologi: Det onde som frihed”, Psykologi-ens Veje, Systime 2008
Nussbaum, Martha: ”Vrede og tilgivelse”, 2016.
Rasmussen, Anita Brask: ”Kostskoler udvikler sociale krøblinge”, i: Information, 29.4.2009
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Historieopgaven i dansk - skriftlighed

Det understøttende forløb i dansk til historieforløbet om jødeforfølgelsen afsluttes med fokus på akademisk skrivning. I dette forløb har vi altså fokus på at eleverne lærer genren og dens enkelte dele at kende. Derudover har eleverne tid til med vejledning at påbegynde indledningen, ligesom de får tid at redigere opgaven lige op til den skal afleveres og få hjælpe til at strukturere og gennemføre denne del af processen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 National identitet

Forløbet undersøger en række teksters fremstilling af begrebet national identitet og stiller spørgsmålet: Hvad vil det sige at være dansk? Hvad vil det sige at opleve nationalt tilhør eller have national identitet?

Forløbet tager udgangspunkt i Michael Böss' seks forudsætninger for at udvikle national identitet og anvender dem som baggrundstæppe for at forstå en række tekster. Forudsætningerne kan i nogle sammenhænge pege på hvordan tekster er med til at pege ind i en national identitet for at sikre den og bevare den, som tilfældet er med en lang række af de nationalromantiske digte, og i andre være medvirkende til at vi som læsere forstår hvorfor nogle har svært ved at føle nationalt tilhør, som i eksempelvis Eva Tinds adoptionsroman "Min Kim". De seks forudsætninger er:
- Beherskelsen af et nationalt sprog – sproget skaber et nationalt ‘vi’, og denne vi-følelse udgør den psykologiske kerne i nationaliteten.
-En tro på at gruppens medlemmer er forpligtet overfor hinanden i et fællesskab. Blik for at man skal gavne fællesskabet.
-Tro på at nationen har en fortid og en fremtid. At man har fælles historie og tro på at landet kan forblive et land.
-Nationen kan handle, beslutte og udrette noget i fællesskab. At man lytter til og har tillid til landets beslutningstagere.
-Forestillingen om at høre til – at have et hjemland der er geografisk bestemt.
-At man har fælles offentlig kultur med normer og værdier. Fælles kulturelle og sociale værdier

Forløbet har et særligt fokus på nationalromantikken, dens litteraturhistoriske kendetegn og dens tekster. Men fra det nationalromantiske perspektiv bevæger forløbet sig over i at undersøge hvad der sker med den nationale identitet, når et menneske emigrerer, for derved at udfordre om national identitet i særlig grad er geografisk, ligesom forløbet også undersøger hvad der sker, når et menneske bliver adopteret. For kan man finde sig til rette, når man ikke kender til ens biologiske ophav, og når man ikke ser ud som alle andre.

I forløbet skrives også en debatterende artikel med fokus på hvad det vil sige at være dansk og hvordan dette fremstilles i litteraturen.

Tekster i forløbet:
Skønlitteratur:
Andersen, HC: "Danmark, mit fædreland", 1850 (kanon)
Grundtvig, NFS: "Danmarks Trøst", 1820 (kanon)
Holberg, Ludvig: "Epistel 119 - Om nationalromantik", 1748 (kanon)
Tind, Eva: "Min Kim", 2024 (nyeste tid)
Oehlenschläger, Adam: "Der er et yndigt land", 1819 (kanon)

Spillefilm:
Celine Song: Past Lives, 2024

Artikler:
David Meldgaard Houser: "Hvad vil det sige at være 'dansk'", Berlingske, Voxpop om danskhed

Teori:
Böss, Michael: "Tænkepause - Nationalitet", 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærd

Forløbet tager et fagpakkeorienteret afsæt. Med udgangspunkt i de tanker eleverne har gjort sig om deres karrieremæssige fremtid, da de valgte fagpakke diskuterer vi, hvad det vil sige at være en del af en velfærdsstat. Dette gøres med viden om velfærdsstaten både som begreb og det særlig danske, og vi benytter derfor begreber som liberal, korporativ og universel velfærd, ligesom vi taler om, hvem der har lagt grunden til den danske velfærdsstat, og hvem der er med til at opretholde den og få den til at løbe rundt.

Efter indflyvningen undersøger forløbet hvordan velfærdsstaten fremstilles i en række moderne tekster, der beskæftiger sig med perspektivet fra de, der arbejder i velfærdsstaten (politibetjenten, SOSU-assistenten og pædagogen), samt en der er patient i velfærdsstaten.
De forskellige perspektiver undersøges gennem analyse og fortolkning med fokus på genrer, stilistisk digtanalyse, filmisk analyse af spillefilm samt litterær analyse af romaner. I både roman og spillefilm undersøges dramaturgien og sammenlignes efterfølgende.

Forløbet sidste tekstbehandling er et historisk perspektiv med det formål at undersøge fremstillingen af menneskets vilkår, hvis der ikke er en velfærdsstat til at samle dig op, når ulykken rammer.

Forløbets afsluttes med en diskussion af hvad forløbet og teksterne har vist os om den danske velfærdsstat. Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke? Hvad er alternativet? Og hvad kunne man måske gøre for at forbedre eller ændre ved nogle uhensigtsmæssigheder. På den måde slutterr forløbet hvor det startede: med afsæt i den virkelighed der både omgiver og venter eleverne.

Tekster:
Skønlitteratur:
Askov, Stine: "Varme Hænder, 2024 (værk 4, nyeste tid)
Enggaard, Martin Wittrup: af "Enhver kontakt efterlader spor - politidigte", 2024 (nyeste tid)
Lenz, Siegfried: "Jul i barakken", 1959
Lynggaard, Klaus: af "Personfølsomme oplysninger", 2016

Spillefilm:
Petersen, Frelle: "Hjem kære hjem", 2025 (værk 5)

Teori:
Coagmento: "Velfærdsstaten", youtube-video: https://www.youtube.com/watch?v=CWpjdXIi66w
Jensen, Carsten: "Velfærd", "Tænkepause", 2017, s. 3-8)
Larsen, Ole Schultz: "Haandbog til dansk":
Lyrikanalyse, https://hbdansk.systime.dk/?id=195
Litterær analyse, https://hbdansk.systime.dk/?id=171
Spillefilmanalyse, https://hbdansk.systime.dk/?id=234
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Slægt og arv

Dette forløb strækker sig tilbage til vores indledende forløb, der med fokus på social ulighed blandt andet undersøgte ulighedens pris, og konsekvenserne af at vokse op i en familie med manglende social, økonomisk og kulturel kapital. Dette forløb har ligeledes fokus på hvilken betydning det har, hvor man vokser op, og med udgangspunkt i en gennemgang af forholdet mellem individ og slægt samt slægtens aftagende betydning fra middelalderen til i dag, ser vi på tekster der peger på den absolutte nødvendighed af slægten i tidligere tider, og undrer os sammen over, at selvom det på papiret ikke længere er en nødvendighed at gøre som slægten siger, synes det, også i de mere moderne tekster, at være svært for individet at løsrive sig fra slægtens ønsker og slægtens normer.

Litteratur:
Blixen, Karen: "Sorg-Agre", 1942 (kanon)
Hansen, Martin A.: Rod, 1955 (kanon)

Dokumentarfilm:
Jepsen, Christian Sønderby og Pernille Bervald Jørgensen: Blodets Bånd, 2013 (Værk 6, dokumentarfilm)

Spillefilm:
Fly, Per: "Arven", 2003

Teori:
Brixen, Janni: ”Det starter i børneværelset”, podcast fra Det Samfund-videnskabelige Fakultet, København Universitet, 2020
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk (filmiske virkemidler https://hbdansk.systime.dk/?id=234 og dokumentarfilm https://hbdansk.systime.dk/?id=228 )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne gennembrud

Vores afsæt for forløbet om det moderne gennembrud i litteraturen bliver den nye verden der har sneget sig ind på danskerne i løbet af romantikken med markante ændringer i eller gennem industrialiseringen, kapitaliseringen, urbaniseringen, politiseringen, sekulariseringen og emancipationen, og det krav Georg Brandes stiller i "Tanker ved Aarhundredeskiftet" om at litteraturen skal følge med.
Eleverne skal arbejde med tekster, der hver især repræsenterer et af de problemer Georg Brandes ønskede at forfatterne skulle sætte under debat. Dermed har det fokus på alle de emner perioden satte ord på, men særligt har vi arbejdet med tekster, der har behandlet kvindernes emancipation.
I Herman Bangs behandling af det kvindelige perspektiv har vi arbejder med den impressionistiske skrivestil og har fokuseret på den sceniske fremstilling, elipse (aposiopese), isbjerget, læseren som styrende og den bangske fortæller. Som indflyvning til impressionismen har vi set på de impressionistiske malere og hvordan deres viden om farver og lys forandrede malerkunsten fra at have malerens til at have beskuerens blik.
Forskellen mellem kønnene har vi trukket frem til en nutidig perspektivering under overskriften: Er vi i mål med ligestillingen? Her har vi med udgangspunkt Rockwoolfondens store rapport set på den målte ligestilling og diskuteret de moderne kønsmæssige forskelle. For måske er vi ikke i mål med ligestillingen fra et kvindeperspektiv, men der viser sig også nogle problemer fra et mandligt perspektiv. Psykologen Svend Åge Madsen har vist, at mænd faktisk er glade for og trives i rollen som far, og i denne kontekst har vi læst Guldimunds perspektiv på skilsmissen og retten til samvær med børnene.

Eleverne har arbejdet med analyse af prosa, analyse af lyrik, analyse af filmiske virkemidler, analyse af drama og de har arbejdet med litteraturhistoriske læsninger af litteratur.

Litteratur:
Bang, Herman: "Den sidste Balkjole", 1885
Brandes, Georg: af Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes litteratur, 1871
Bregendahl, Marie: af "En Dødsnat", 1912
Ibsen, Henrik: af Et Dukkehjem (norsk), 1879
Pontoppidan, Henrik: "Naadsensbrød" (kanon), 1885
Guldimund: "Forstår du", 2023
Skram, Amalie: ”Karens Jul” (norsk), 1885

Spillefilm:
Lindeburg; Tea: "Du som er i himlen", 2022
Panduro, Leif og Palle Kjærulf-Schmidt: af Et dukkehjem, 1974

Teori:
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: ”Det naturalistiske drama”, Det moderne gennembrud #MeToo, Gyldendal 2019
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Det moderne gennembrud”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Naturalismen”, Litteraturens Veje, Systime 2012
Fibiger, Johannes m.fl.: ”Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde”, Litteraturens Veje, Systime 2012

Screencast o.l.:
Vrist, Søren: Det moderne gennembrud – dansk litteratur, https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE
Vrist, Søren: "Impressionisme og Herman Bang", https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kampen om diskurser

Forløbet 'Kampen om diskurser' træner eleverne i at få øje på et tankesæt eller en verdensanskuelse, som ligger bag teksten. Eleverne skal på denne måde blive klar over, at tekster ved hjælp af sprog og ordvalg toner deres udsagn i en bestemt retning. Sproget er aldrig neutralt, og emnerne italesættes på en bestemt måde ud fra en given historisk og samfundsmæssig kontekst. Eleverne har i diskursanaly-serne skulle forholde sig til sproget som en magtfaktor, der har bestemte intentioner ift. modtageren.

Diskursanalysens begreber som nodalpunkt, antagonismer, ækvivalenskæde(r), flydende betegnere, hegemonisk diskurs, diskursiv kamp, Faircloughs model, har været centrale i analysearbejdet. I en refleksionsøvelse over mediers håndtering af nyheder og diskurser har Habermas' begreber om gatekeeping og gatewatching været an-vendt.

Som en del af forløbet har vi arbejdet med diskursen i fremstillingen af nyheder. I den forbindelse har vi arbejdet med nyhedsformidling, herunder nyhedskriterier, nyhedstrekanten og layout med henblik på at afdække hvordan nyheder vinkler deres nyheder, så deres mål-gruppe ikke er i tvivl om den underliggende diskurs

Andre anvendte metoder og begreber er: kommunikationsmodellen, nyhedstrekant, layout og vinkling, litterære begreber i forbindelse med digtanalyse og billedanalysens mest centrale og relevante begreber.

Der er lavet diskursanalyse af tekster under følgende nodalpunkter: fedme, abort og ungdommen.

Informations forsidehenvisning: Doven sjusket, dum, udisciplineret, viljeløs, usund. Hvad tænker du?
Louise Unmack Kjeldsen og Louise Detlefsen: Traileren til dokumentarfilmen Fat Front, 2019
Julie Elmhøj: Vi er nødt til at anerkende at alle kroppe er gode, Information
Ketty Dahl: Samfundsetikken udhules, 2013
Tom Kristensen: Folkevise, 1920 (kanon)
Christian Hjortkjær: ”Ungdommen nu til dags”, fra Utilstrækkelig, DRTV: Limbo – når sabbatår er fucked, 1. afsnit, 2019
Annie Ernaux: uddrag af "Hændelsen" (oversat verdenslitteratur), 2000
Audrey Divan: "Hændelsen", spillefilm fra 2021

Teori:
Henrik Poulsen: Ryd forsiden (Layoutet og nyhedstrekanten, De fem nyhedskriterier og nyhedsgenrer)
Foucaults konkrete diskurser (oplæg)
Anne Bonnerup Græsborg: Diskursanalyse i dansk, s. 8-27
Dansklærerforeningen: Diskursanalyse i avisartikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Døden og sorgen

Forløbet undersøger døden og livet som tema i værker af udvalgte kanonforfattere fra 1900-tallet samt en forfatter fra seneste tid. Gennem tekstanalyse anlægges forskellige vinkler med tråde til modernistiske ismer herunder vitalisme/fremskridtstanken,  ateistisk eksistentialisme og konfrontationsmodernisme. Yderligere inddrages udvalgte mediemæssige, kulturhistoriske og sproglige cases, der understøtter og varierer den litterære tilgang til temaet.
Forløbet bygger videre på elevernes analytiske kompetencer fra tidligere forløb med litterært fokus. Det tematiske omdrejningspunkt har i dette forløb til formål at skærpe elevernes metodiske bevidsthed og fokusere tekstlæsningen. I den forbindelse er det også en pointe, at der med det tematiske udgangspunkt gives en rammesættende overskrift, når teksterne undervejs læses i forhold til deres litteratur- og kulturhistoriske samtid.

Følgende spørgsmål søger forløbet at besvare:
Hvilken mening tillægges døden og livet i teksterne?
Hvordan behandles temaet i samtiden og af de udvalgte forfattere?
Hvorfor er døden et centralt tematisk omdrejningspunkt i litteraturen?

Gennem arbejdet med de udvalgte tekster under temaet Døden og livet er det målet, at eleverne opnår kendskab til både kanonforfattere, den litterære og samfundsmæssige kontekst, litterære metoder og virkemidler, samt undersøger hvorfor og hvordan de almengyldige grundvilkår behandles i forskellige genrer som lyrik, novelle, roman, film. Forløbet lægger også op til at eleverne i arbejdet med teksterne kan kaste nyt perspektiv på deres eget forhold til døden og livet; at de kan spejle sig i fremstillingerne og derigennem forholde sig til sig selv og deres egen eksistens.

Faglige mål i fokus
At analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
At dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
At dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
At demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
At demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
At demonstrere viden om livet og dødens funktion som tema i fiktive og ikke fiktive tekster.

Forløbets centrale begreber og teorier:

Litterært perspektiv
Litterære virkemidler: personkarakteristik, fortællerforhold, komposition
Fremtidsoptimisme/fremskridtstanke, vitalisme , destruktive og konstruktive kræfter, materialisme
Ateistisk eksistentialisme: Mening, væren, vilkårlighed, meningsløshed, sammenhæng, selvbedrag, frihed, valg, ansvar, angst, absurditet
Psykoanalytisk og moderne sorgteori
Analyse af lyrik: Bunden/ubunden form, rim + rytme, lyrisk/episk, digtets handling, tid, sprog og personer
Intertekstualitet
Vanitas-motiver/symboler/allegori- dualisme - forfængelighed/forgængelighed (I billedkunst og litterært)

Sprogligt perspektiv
Metaforer om døden - eufemismer
Semantiske felter - denotation og konnotation
Substantiver - sammensatte, konkrete og abstrakte

Mediemæssigt perspektiv
Filmiske virkemidler
Kommunikationsmodel: Ciceros pentagram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlig og mundtlig repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Skriftlighedsforløb

Vi har  i dette forløb arbejdet med processkrivning og forskellige grundlæggende genrer i dansk. Gennem de forskellige processer har eleverne individuelt og i grupper arbejdet med at skrive:
- resuméer/ referater
- redegørelser
- diskussion
- debat
- indledning
- litterær analyse
- sproglig analyse
- analyse af filmiske virkemidler
- analyse af dokumentargenrer
- analyse af lyrik
- perspektivering
- afslutning
- kreative opgaver

Nicolai Rekve et al: Eksamensgenrerne i dansk, Systime
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, https://hbdansk.systime.dk/?L=0
Aasbjerg, Jan: ”Skriftlighed i dansk”, Dansk i gymnasiet, https://www.gymdansk.dk/skriftlighed-i-dansk.html

Den danske ordbog, www.ordnet.dk
Ordbogen.com
Synonymordbogen, https://synonymet.dk

Eleverne må desuden tilgå vores mappe '3k_2023-2026' på drev der rummer materialer relevante for skriftlige eksamen: https://drive.google.com/drive/folders/1m9Ns0f73zIpoIIkn0F2egztMYB3stvFn
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer