Holdet ps c6 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Louise Bach Reihs
Hold 2025 ps c6 (ps c6)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 F1: Ungdomsliv i det senmoderne samfund
Titel 3 F2: Skoleliv - læring og motivation
Titel 4 F3: Børneliv og livsduelighed
Titel 5 F4: Et kønnet liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 F1: Ungdomsliv i det senmoderne samfund

Forløbet tager afsæt i elevernes egne overvejelser omkring, hvad det vil sige at være et ungt menneske i dag samt hvilke udfordringer man som ung står overfor i et samfund præget af præstation og acceleration. Forløbet er således primært centeret omkring, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund, digitaliseringens betydning for ungdomslivet og de udfordringer, der kan opstå blandt børn og unge, både ift. identitetsdannelse, valg, gruppepres, mistrivsel, forventninger og stress.

Et centralt fokus i forløbet har været en undersøgende tilgang til spørgsmålet: Hvad ligger til grund for en stigende mistrivsel blandt børn og unge? – et spørgsmål, som belyses fra forskellige perspektiver, herunder både sociologiske, socialpsykologiske og individualpsykologiske/individorienterede perspektiver.

Kernestof
= det stof i fagets læreplan, som vi i forløbet har arbejdet med

Socialpsykologi:
Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse (Aschs eksperiment om konformitet samt påvirkningen fra samfundet, individet befinder sig i, herunder sociologiske perspektiver på mistrivsel og stress (Brinkmann, Rosa og Willig))

Udviklingspsykologi
Betydningen af kultur ift. menneskets udvikling (kulturens betydning ifm. (identitets)udvikling samt ifm. trivsel og mistrivsel)

Kognition og læring
Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og verden (bl.a. Seligmans forklaringsstile)

Identitet og personlighed
Identitet og personlighed (bl.a. Giddens identitetsteori)
Individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder stress og coping (bl.a. Lazarus’ teori om stress, individuelle forskelle (Seligmans forklaringsstile + Høeg-Olsens personlighedstyper) + to copingstrategier (iflg. Lazarus))

Faglige mål i fokus
= de faglige mål i fagets læreplan, som vi især har arbejdet med i forløbet
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- metodeovervejelser (ifm. Vive-rapporten + Ashs eksperiment om konformitet), herunder kendskab til centrale undersøgelsesmetoder i psykologisk samt div. forsøgseffekter og fejlkilder ifm. psykologisk forskning
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Centrale begreber og pointer
= psykologisk viden, du forventes at kunne forklare og gøre brug af i besvarelse af psykologiske problemstillinger

Postmoderne psykologi som teoretisk retning, herunder begreberne:
- Aftraditionalisering
- Kulturel frisættelse
- Identitet som et personligt livsprojekt
- Sociale arenaer/kontekster
- Iscenesættelse vha. identitetsmarkører/rekvisitter
- Individualitet

Giddens teori om identitet som refleksivt projekt, herunder begreberne:
- Om det senmoderne samfund: aftraditionalisering, globalisering, refleksion på mikro- og makroniveau
- Refleksiv, narrativ, formbar, flydende selvidentitet
- Identitets-projekt, herunder psykologisk-, social og personlig identitet
- Ontologisk sikkerhed
- Sociale arenaer

Eksistentiel psykologi som teoretisk retning, herunder begreberne:
- Frihed
- Valg
- Angst
- Ansvar
- Eksistens
- Essens
- Fremmedgørelse
- Eksistentielt selvmord

Begreber ifm. Aschs konformitetsforsøg
- Socialpsykologi som disciplin
- Eksperiment inkl. div. fejlkilder
- Konformitet, herunder hvad der øger og mindsker konform adfærd samt mulige forklaringer på konform adfærd i sociale situationer
- Gruppepres

Forskellige forskningsmetoder i psykologi, herunder:
- Observation
- Spørgeskemaundersøgelse med åbne og lukkede spm.
- Interview med åbne og lukkede spm.
- Eksperiment
- Længdesnitsundersøgelser, herunder retrospektiv og prospektiv inkl. relevante fejlkilder (fx recall bias + bortfald)

Fejlkilder ifm. psykologisk forskning, herunder:
- Undersøgelseseffekten
- Selvrapportering
- Pygmalions-effekten/rosenthal-effekten
- Repræsentativitet,
- Undersøgelsesrammer
- Validitet
- Reliabilitet

Svend Brinkmanns socialpsykologiske perspektiv på stigende mistrivsel blandt børn og unge, herunder begreberne:
- Tempo
- Præstationskrav
- Psykologisering
- Verdensvendthed
- Kønsstereotypisk adfærd, når individet oplever udfordringer i tilværelsen

Rasmus Willigs socialpsykologiske perspektiv på det senmoderne samfund og stress, herunder begreberne:
- Individualiseret tid
- Konkurrencestat på mikro- (præstationskultur) og makroniveau (konkurrencestat)
- Isolation
- Selvcensur/selvkritik
- Effektivisering

Hartmut Rosas socialpsykologiske perspektiv på det senmoderne samfund og mistrivsel, herunder begreber:
- Tidshunger
- Acceleration
- Social acceleration
- Højhastighedssamfund
- Højteknologisk samfund
- Effektivisering
- Omstillingsparathed
- Udbrændthed
- Oaser af frirum

Stress:
- Akut og kronisk stress
- Lazarus def. på stress, herunder indre og ydre faktorer, der har betydning for udvikling af stress
Høegh-Olesens teori om personlighedstyper (individualpsykologisk perspektiv på stress), herunder begreberne:
- Det optimale stimulationsniveau (OSN)
- Forsigtig + risikovillig personlighedstype
Seligmans teori om individuelle forklaringsstile (individualpsykologisk perspektiv på stress), herunder begreberne:
- Den pessimistiske forklaringsstil, herunder intern, stabil, global
- Den optimistiske forklaringsstil, herunder ekstern, ustabil og specifik

Lazarus teori om coping, herunder begreberne:
- Emotionsfokuseret coping
- Problemfokuseret coping

Materiale
= materiale, du forventes at have læst og have styr på

Teoritekster:
- Larsen, O. S.: Uddrag fra kap. 2.: “Den mangfoldige psykologi” I: Psykologiens veje. iBog + udpluk fra Kræftens bekæmpelse (2007): Hvorfor ryger Nille? kun med fokus på retningerne: Den postmoderne psykologi + Eksistentiel psykologi
- Jensen, C. og Quorning, K. (2018): Kap. 1.1: "Forskningsmetodeer", Kap. 1.2: "Forsøgseffekter og fejlkilder" samt Kap 2.2: "Gør du som alle andre?” I: Undersøgelser i psykologi, 1. udgave, 1.oplag
- Ravn, F. og Wolf, T. (2015): Kap. 3.2: ”Anthony Giddens: Refleksiv selvidentitet” I: Psykologi - fra celle til selfie, 1. udgave, 1. oplag
- Ravn, F. og Wolf, T. (2015): Kap. 3.4: ”Rasmus Willig: Skærpet individuel konkurrence” I: Psykologi - Fra celle til selfie, 1. udgave, 1. oplag
- Ravn, F. og Wolf, T. (2015): Kap. 3.5: ”Hartmut Rosa: Højteknologisk udvikling og acceleration af livets tempo” I: Psykologi - Fra celle til selfie, 1. udgave, 1. oplag
- Jensen, S. (psykologilærer på KG): ”Psykologiske perspektiver på stress” på baggrund af afsnit i Larsen, O. S. “Stress og coping” I: Psykologiens veje. iBog.
- Larsen, O.S.: "Coping" I: Psykologiens veje. IBog

Øvrigt materiale:
- Deadline (DR2, d. 3. jan. 2023) - mistrivsel blandt unge
- Video: "Konkurrencestaten æder os op" (interview med sociolog Rasmus Willig) fra "Konkurrencestaten æder os op" fra Politiken.dk d. 24/10/2014
- Podcast: Brinkmanns Briks ”Sundhedsministeren”, d. 4. maj 2022 (tid: 45:35 og frem 47:15) https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2022-05-04

Undersøgelser:
- Vive (2022): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022. https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2022-18610/

Analysetekster/cases:
- Afsnit: Tværs: Alexander er en fiasko (DR3, 2021) fra dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/episode/tvaers_-alexander-er-en-fiasko_239852
- Kampagnefilm: "Man kan aldrig få for meget pølse" (2019) fra: Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden: https://www.youtube.com/watch?v=HEP3jURCXnI
- Video: "Stop med at slå dig selv i hovedet" (2017), DR3
- Tale: ”De unge skal have ro på” (2017), Jacob Mark, d. 25. maj 2018

Tekster produceret af holdet:
- Karakteristik af ungdom, ungdomsliv + udfordringer dertil – formuleret af eleverne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F2: Skoleliv - læring og motivation

Et forløb om læring og motivation i gymnasiet med følgende problemstilling som omdrejningspunkt: - Hvilke forhold kan have betydning for elevers læring, motivation og trivsel i gymnasiet, og på hvilke måder kan disse forhold have betydning?

I forløbet arbejdes således med forskellige teoretiske perspektiver på læring og forskellige forhold, der kan have betydning for læring og undervisning i gymnasiet (hvad man lærer, hvorvidt man lærer og hvor meget man lærer).

Forløbet giver psykologisk funderede svar på:
- hvad læring er ud fra forskellige teoretiske perspektiver (behavioristisk, kognitionspsykologisk og sociokulturelt)
- hvad opmærksomhed, perception og hukommelse er, og deres betydning for læring
- hvad motivation er ud fra forskellige teoretiske perspektiver
- hvordan mindset kan påvirke motivation og læring
- hvordan læringssituationer kan medvirke til at forme ens selvopfattelse og dermed ens personlighed

Kernestof:
- Kognition og læring: Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- Kognition og læring: Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
- Personlighed og identitet

Faglige mål:
- kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- at opnå metarefleksive kompetencer, herunder at anvende psykologisk viden til at reflektere over udvikling af egen studiekompetence

Centrale teorier og begreber i forløbet:
- Tavs viden og sproglig viden
- Reaktivt, aktivt og interaktivt læringssyn

Læringsformer:
- Klassisk betingning, operant betingning, herunder fejl-og-forsøg-læring og modelindlæring/imitation (udformet inden for behaviorismen og Banduras videreudvikling heraf)
- Assimilation og akkommodation (udformet inden for kognitionspsykologien)

Læring i et behavioristisk perspektiv:
- Klassisk betingning
- Operant betingning
- Straf og belønning
- Forstærkning (positiv/negativ) og udslukning af adfærd
- Imitation
Teoretikere: Watsons teori om klassisk betingning, Pavlovs teori om klassisk betingning, Skinners teori om operant betingning

Læring i et kognitionspsykologisk perspektiv:
- Kognitiv psykologisk læringsteori
- Kognitivt skema
- Assimilation
- Akkommodation
Repræsentanter: Jean Piagets kognitive læringssteori

Læring, perception og hukommelse
- Perception, opmærksomhed, herunder selektiv opmærksomhed, inkl. mekanismer, der styrer vores opmærksomhed, herunder både ydre og indre faktorer, ufrivillig opmærksomhed og frivillig opmærksomhed samt delt opmærksomhed/multitasking
- Dales læringspyramide, aktiv involvering, konsolidering
- Korttidshukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse
- Implicit hukommelse og eksplicit hukommelse

Læring i et socialpsykologisk perspektiv:
- Sociokulturel læringsteori
- Den nærmeste udviklingszone, herunder den aktuelle og potentielle udviklingszone
- Stilladsering
Repræsentanter: Jerome Bruners teori om stilladsering og Lev Vygotsky sociokulturelle læringssteori

Læring og motivation
- Pless' teori om fem motivationsformer: Videns-, mestrings-, involverings-, præstations-, og relationsmotivation
- Self-efficacy
- Selvbestemmelsesteorien, herunder indre og ydre motivation
- Dwecks teori om mindset: Mindset, præstationsmål, mestringsmål, læringsorienteret/udviklende/growth mindset og imageorienteret/fastlåst/fixed mindset

Forskningsmetoder i psykologi
- Kvantitative og kvalitative data
- Undersøgelsesmetoder: Spørgeskema, interview, observation + eksperiment
- Forsøgseffekter og fejlkilder: Undersøgelseseffekten, selvrapportering, pygmalionseffekten/rosenthal-effekten, repræsentativitet + undersøgelsesrammer

Læring og personlighed
- Martin Seligmans teori om tillært hjælpeløshed, herunder pessimistiske og optimistiske forklaringstile inkl. interne, stabile og globale forklaringer samt eksterne, ustabile og specifikke forklaringer
- Robert Rosenthals teori om rosenthal-effekten/pygmalion-effekten, herunder faktorer, der kan bidrage til realiseringen af forventninger; kategoriseringer, forventninger + selvopfyldende profetier
- Walter Mischel skumfidus-test om børns evne til selvkontrol + behovsudskydelse

Materiale:
Teori/faglige tekster
- Ravn, F. & Wolf, T. (2015): Kap. 6.3: "Læring" I: Psykologi - fra celle til selfie (8 sider)
- Larsen, O.S.: Uddrag fra kap. 13: "Læringsformer", ”Samspilsprocesser, herunder kun afsnittet: zonen for nærmeste udvikling” samt uddrag fra kap. 11: "Kognitiv psykologi" I: Psykologiens veje. Systime (7 sider)
- Ravn, F. & Wolf, T. (2015): Kap. 6.4: "Hukommelse" I: Psykologi - fra celle til selfie. Forlaget Columbus. s. 261-266 (5 sider)
- Videointroduktion: Vygotskys læringsteori (Karnøe) (8 min.)
- Jensen, S. og Behrendt, M. (2021): Fem former for motivation: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/5_former_for_motivation.web%20%281%29_0.pdf (3 sider)
- Jensen, K. & Quorning, C. T.: Kap. 3.4: "Vil du have 100 kr. for at spille fodbold? " I: Undersøgelser i psykologi. Systime. (3 sider)
- Jensen, K. & Quorning, C. T.: Kap. 1.1: "Forskningsmetoder" + Kap. 1.2: "Forsøgseffekter og fejlkilder" I: Undersøgelser i psykologi. Systime. (6 sider)
- Hannibal, J. (2010): "Læring og motivation: Kan ros for at være intelligent være skadeligt?" (3 sider)
- Videointroduktion: Tillært hjælpeløshed: https://www.youtube.com/watch?v=gFmFOmprTt0&t=1s (7 min.)
- Jensen, K. & Quorning, C. T. Kap. 2.5: "Tror du, at du består eksamen?" I: Undersøgelser i psykologi. Systime. (3 sider)
- The Marshmallow Test: https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ

Supplerende faglitteratur (fx grundlag for slides eller andre læreroplæg):
- Larsen, O.: ”Tavs og sproglig viden” fra kap. 13 I: Psykologiens veje
- Christensen, E.: ”Forskere: Motivation skal nytænkes” (2015) fra: Folkeskolen nr. 14

Dokumentar:
"Mød dit urmenneske" (DR1, 2018) - hukommelse og erfaring

Analysetekster:
- Elevernes egne illustrationer af ideelle læringssituationer: https://docs.google.com/document/d/1CxWm0UPi5FSJbq3ivsSduPEQwlJa7-zhhDBLhLYO0eM/edit?tab=t.0
- Artikel: "Gruppearbejde virker" (2013) fra: gymnasieskolen.dk: https://gymnasieskolen.dk/gruppearbejde-virker

Kreative opgaver:
- Tale: Udformning af gode råd til 1.g’erne (studiekompetence ifm. læring herunder forhold, der hæmmer og fremmer læring)
- Udformning af gode råd: Hvad kan både elever og lærere gøre for at skabe et motiverende læringsmiljø? (Pless´ kontekstorienterede motivationsforståelse)
- Formulering af egen forskningsmetode ifm. undersøgelse af motivation i gymnasiet, herunder en kritisk stillingstagen til design og undersøgelsesmetodens styrker + svagheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F3: Børneliv og livsduelighed

Afsættet for forløbet har været dokumentaren ”Børnene på bagerste række” (2020), som har fungeret som en faglig og glidende overgang fra det forrige forløb om læring og til dette forløb om børneliv og livsduelighed. Forløbets omdrejningspunkt har således været på dokumentarfilmens anbragte børns udvikling, personlighed og livsduelighed, herunder muligheder og begrænsninger. Formålet med forløbet er, at eleverne afslutningsvis kan forholde sig reflekteret og teoretisk til, hvornår og i hvilke tilfælde børn bør anbringes.

Forløbet har introduceret eleverne for udviklingspsykologien som psykologisk disciplin, hvor de undervejs har belyst følgende problemstillinger: Hvordan udvikler man sig til et psykisk velfungerende menneske? Hvordan påvirker opvæksten individets personlighed og udvikling? og hvad er med til at forme vores personlighed?

Disse spørgsmål har vi belyst ud fra forskellige psykologiske perspektiver:

- Arne Poulsens teori og perspektiver på social arv, mønsterbrud, beskyttelsesfaktorer, risikofaktorer, omsorg og resiliens
- Erik Eriksons psyko-sociale udviklingsteori (herunder inspiration fra Freud) + kritiske perspektiver herpå
- John Bowlbys tilknytningsteori (herunder inspirationen fra Lorenzer og Harlows) + de forskellige tilknytningsmønstre (Ainsworth). Derudover har eleverne forholdt sig kritisk til henholdsvis Bowlbys teori + fremmedtestsituation vha. et metodisk begrebsapparat.
- Omsorg og omsorgssvigt, herunder Else Christensens forskellige typer af omsorgssvigt

Hensigten med forløbet er, at eleverne:
- opbygger en forståelse af udviklingspsykologi som psykologisk disciplin
- stifter bekendtskab med forskellige udviklingspsykologiske teorier
- lærer at anvende psykologisk viden til at belyse aktuelle psykologiske problemstillinger
- træner brug af teori og fagbegreber i forskellige caseanalyser  
- træner en kritisk stillingstagen til psykologisk viden + metoder

Kernestof:
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens

Centrale begreber/nøgleord:
- Social arv, mønsterbrud, resiliens, risiko- og beskyttelsesfaktorer (Poulsen)
- Psykosocial udviklingsmodel med dertilhørende psykosociale kriser og udviklingsopgaver i de otte faser (Erikson)
- Børns basale behov for fysisk kontakt, stimuli, opmærksomhed, kommunikation, omsorg og tilknytning ifm. udvikling (Psykologisk viden fra dokumentaren ”Mød dit urmenneske” + Harlows eksperiment + undersøgelsen: "Hvad er vigtigst for babyabers velbefindende?" + undersøgelsen: "Hvad er vigtigst for spædbørns udvikling?")
- Længdesnitsundersøgelse, herunder retrospektiv- og prospektiv længdesnitsundersøgelser inkl. væsentlige fejlkilder ifm. heraf såsom selvrapportering, recall bias (fejlhuskning) samt bortfald ifm. Spitz undersøgelse om hospitalisme
- Tilknytningsteorien, indre arbejdsmodeller, systemet for at søge nærhed, systemet for udforskning, tryg tilknytning ses vha. at bruge mor som sikker base, systemet for omsorg tilknytningens kvalitet i form af forskellige tilknytningsstile: tryg tilknytning, ambivalent tilknytning og undvigende tilknytning (Bowlby + Ainsworth)
- Den gode omsorg: Tilsyn, stimulation og tilknytning
- Omsorgssvigt: Aktivt/passivt fysisk omsorgssvigt, aktivt/passivt psykisk omsorgssvigt (Christensen)

Faglitteratur:
- Poulsen, A. (2005): ”Social arv, mønsterbrydere, fejltilpasning: Et spørgsmål om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer”, I: Psykologisk Set, 22. årgang, nr. 58
- Levander, M. (2005) Kap. 14: "Udviklingspsykologi: Erik H. Erikson" (2005) I: Anvendt psykologi, 4. udgave, 1. oplag
- Levander, M. (2005) Kap. 14: "Udviklingspsykologi: John Bowlby” (2005) I: Anvendt psykologi, 4. udgave, 1. oplag
- Ravn, F. og Wolf, T. (2015), Kap 1: ”Udviklingspsykologi – den gode omsorg og omsorgssvigt” I: Psykologi – fra celle til selfie, 1. udgave, 1. oplag
- Larsen, O. S.: afsnittet: "Arv og miljø" i kap. 2 "Den mangfoldige psykologi"

Undersøgelser:
- Jensen, C. og Quorning, K. (2018) Kap 4.2: "Hvad er vigtigst for babyabers velbefindende?" + Kap. 4.3: "Hvad er vigtigst for spædbørns udvikling?" I: Undersøgelser i psykologi, 1. udgave, 1.oplag

Cases:
- Sally og Camilla (Poulsen)
- Lene og Tanja (Erikson)
- Preben, Thobias og Marie (Bowlby + Ainsworth)
- Jørgen og Belinda (Omsorg og omsorgssvigt)
- Lisbeth Zoring Andersen ("Fortællingen om en mønsterbryder" = eksamenstræning)

Dokumentar/filmklip:
- Dokumentar: Børnene på bagerste række (2020) https://www.danskkulturarv.dk/dr/b%C3%B8rnene-p%C3%A5-bagerste-r%C3%A6kke/
- Dokumentar: Mød dit urmenneske – forældre og børn (DR1, 2018), (der refereres i dokumentaren til følgende eksperimenter: Still face eksperiment, tilknytning, René Spitz fund, herunder sammenhængen ml. dødelighed og manglende opmærksomhed i studiet af børnehjemsbørn, The Strange Situation, tilknytningsstile) - eleverne har set de første 22 minutter af dokumentaren.
- Videoklip: Harry og Margarets Harlows eksperiment med abeunger ifm. behovet for fysisk kontakt https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I
- TED Talk/Molly Wright: https://www.ted.com/talks/molly_wright_how_every_child_can_thrive_by_five
- Dokumentar: Tvangsfjernet - indefra med Anders Agger (DR, 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 F4: Et kønnet liv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer