|
Titel
4
|
4: Ungdommens udfordringer
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE:
I dette forløb undersøger vi, hvordan det opleves at være barn og ung i en tid, som er kendetegnet ved at give mennesker langt flere muligheder og langt færre begrænsninger end tidligere.
Med psykologiske og sociologiske teorier kaster vi lys over, hvad det er for nogle sociale og psykologiske betingelser børn og unge lever under i det senmoderne samfund, og hvordan disse kan håndteres. Forløbet kredser således om især tre centrale spørgsmål:
- Hvilken rolle spiller skærmene i vores liv?
- Hvordan skaber man de bedste læringsbetingelser?
- Hvorfor kan det være svært at være ung i dag?
________________________________
FORLØBETS CENTRALE BEGREBER OG FAGLIGT INDHOLD I FOKUS:
Anette Prehn om den unge hjerne
- Den plastiske hjernes betydning i forbindelse med læring og skærmbrug.
Albert Bandura:
- Self-efficacy
- Fire kilder: Tidligere erfaringer (med succes og nederlag), Dygtige og kompetence rollemodeller, Klar feedback og opmuntring, Forståelse og evne til at kontrollere egne følelser og reaktioner
Kognitiv psykologi:
Opmærksomhed:
- Selektiv, frivillig og ufrivillig
- Multitasking/switchtasking
Perception:
- Kognitive skemaer
- Top-down-processer, bottom-up-processer
- Social perception
- Halo-effekten:
- Selvopfyldende profeti (rosenthal-effekten)
- Stereotyper,
Hukommelse:
- Eksplicit hukommelse: Episodisk og semantisk,
- Implicit hukommelse: Procedure, perceptuel, hukommelse for emotionelle reaktioner
Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet. Herunder:
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af sociale forandringsprocesser
- Acceleration af livstempoet
- Præstation / konkurrence
- Fremmedgørelse
Læringsteorier:
Behavioristisk læringsteori (reaktivt læringssyn):
- klassisk betingning, udenadslære operant betingning (herunder "forsøg-og-fejl-læring") og - imitation, individuelt arbejde.
Piagets kognitive læringsteori (aktivt læringssyn)
- Kognitive skemaer, assimilation og akkomodation.
Vygotskys sociokulturelle læringsteori (interaktivt læringssyn)
- Samspilsprocesser, den nærmeste udviklingszone/zonen for den nærmeste udvikling (ZNU), stilladsering, gruppearbejde
Motivation:
- Ryan og Decis selvbestemmelsesteori (motivationsspektrum: ydre og indre motivation). herunder:
- Behov for komptence, behov for at høre til, behov for autonomi
- Kontekstafhængig motivation. Herunder:
- Relationsmotivation (CeFU-forskere)
- Banduras motivationsteori om mestring: Self-efficacy
Svend Brinkmanns pointer om ung mistrivsel:
- Tre faktorer som årstag til stigende mistrivsel: Tempo, præstationskrav, psykologisering.
- Præstationssamfund. Selvet som et præstationsprodukt.
- Verdensvendt
- Kønstereotyp adfærd
- Hjælpe ad pædagogisk vej
Stress og Coping:
- Akut stress
- kamp/flugt/frys-system
- Kronisk stress
- Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer
- Hormonet kortisols betydning
- Krav-kontrol-modellen
- Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen
- Individuelle forskelle herunder høje idealer og pessimistisk forklaringsstil
Copingstrategier:
- Aktiv coping
- Passiv coping
- Problemfokuseret coping
- Følelsesorienteret coping
Personlighed:
Personlighedstræk - Femfaktor-modellen med fokus på ekstrovert
Socialpsykologi:
Indgruppe - udgruppe (repetition)
Gruppetækning (repetition)
Konformitet (repetition)
Social identitetsteori (repetition)
Udviklingspsykologi:
Ansigt-til-ansigt-samspil (repetition)
Opdragelse (repetition)
Mentalisering (præsenteret af elever)
Køn og kønsforskelle (præsenteret af elever)
Øvrige begreber og nøgleord:
Afhængighed
Selvkontrol
Trivsel / mistrivsel
Ensomhed
Selvværd
METODEBEGREBER I FOKUS:
Kvalitativ, kvantitativ
Længdesnitsundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse
Interviewundersøgelse
Selvrapportering
Undersøgelseseffekten
Kausalitet, korrelation
________________
BAGGRUNDSTEKSTER:
- "Hjernesmart" Anette Prehn, (2018)
- Følgende afsnit fra kapitlet om "Kognitiv psykologi" i Psykologiens Veje:
Kognitiv psykologi, De første kognitive psykologer, Studiet af menneskets informationsprocesser, Opmærksomhed, Perception, Hukommelse
- "Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet" i Samfundsfag C e-bog
- "Læringsformer" i Psykologiens Veje
- "Samspilsprocesser" i Psykologiens Veje
- "Stress og coping" i PsykC e-bog (uddrag)
- "Motivation og læring" i PsykC e-bog (uddrag)
- "The Big Five" i psykologiens Vej
- Pointer fra kapitlet om "Køn og kønsforskelle" (præsenteret af udvalgte elever i forbindelse med selvstændigt gruppearbejde)
________________
CASES:
- "Tværs: Alexander er en fiasko" DRTV (2021)
UNDERSØGELSER:
Hver gruppe har arbejdet med et tildelt uddrag fra følgende rapport. Eleverne har fremlagt resultater og analyse af resultater for hinanden.
"Rapport: Børns digitale fællesskaber", Trygfonden (2022)
Uddrag fra "Rapport: Pres-og-stress-Krop-køn-og-digital-adfærd", Børns vilkår
SUPPLERENDE MATERIALE:
- "Svend Brinkmann om unges mistrivsel" DRTV (2022)
- "Mentalisering": https://fagunivers.bornsvilkar.dk/mentalisering/?gad_source=1&gad_campaignid=23581632169&gbraid=0AAAAADfiKrv5XEx_ZpDQsjhmiqe4y8H4f&gclid=EAIaIQobChMIqrfDpbm4kwMV5GlBAh3Z3AVXEAAYASAAEgIZ-fD_BwE
Omfang: ca. 75 sider
________________________________
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Kognition og læring
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
________________________________
FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
|