|
Titel
1
|
1 Unges trivsel i senmoderniteten
Formål:
Unges mistrivsel har været på den politiske dagsorden før, især under og efter seneste folketingsvalg. Årsagen er at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand ifølge en ny undersøgelse har dårligt mentalt helbred. Hvordan kan det være og hvad kan og bør vi som samfund stille op? Det er nogle af de spørgsmål som rejser sig i dette forløb.
I forløbet vil vi komme omkring kernestoffet i sociologi. Vi vil lære om socialisering, identitetsdannelse i senmoderniteten, fælleskaber og sociale grupper, familie og opdragelse, anerkendelse og social arv..
I forløbet vil vi søge svar på, hvorfor unge mistrives i stadig større omfang, og vi vil se på aktør-orienterede såvel som struktur-orienterede perspektiver på problemet.
Vi vil stifte bekendtskab med teoretikerne: Anthony Giddens, (Thomas Ziehe, richard sennett, sherry Turkle), Axel Honneth, Pierre Bourdieu, Lars Dencik, Diane Baumrind, Hartmut Rosa, Erving Goffman, George Herbert Mead, Ferdinand Tönnies
Centrale begreber:
Mistrivsel
socialisering
primær socialisering
sekunder socialisering
tertiær socialisering
dobbeltsocialisering
formelle og uformelle normer
internalisering
positive og negative sanktioner
socialiseringsarenaer
Familie typer (Dencick)
Familiens grundfunktioner
Opdragelsesformer (Baumrind)
Personlig identitet
social identitet
Image og branding
senmodernitet
udlejringen af sociale relationer
Eksistentiel angst, ontologisk sikkerhed, refleksivitet, ansigtsløse relationer, individualisering, aftraditionalisering, kulturel frisættelse (Giddens)
Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering, formbarhed (Ziehe)
Accellerationssamfund (Hartmut Rosa)
Psykologisering
Struktur/Aktør
Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
- med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Pensum:
|