Holdet 1c sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 1c sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	X - Køge Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Jacob Hinge Carlsson
Hold	2025 sa/c (1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politik og politisk kommunikation
Titel 2	Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?
Titel 3	Aktuel dansk økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politik og politisk kommunikation Kernestoffet i dette forløb dækker over politik-området med fokus på politiske partier og ideologier, beslutningsprocesser samt politisk kommunikation i fællesfagligt forløb (FF1) med dansk om politisk kommunikation. - politiske partier i Danmark og politiske ideologier Eleverne lærte i grundforløbet hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund. Desuden skal de kende blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme, nationalisme m.fl. Området dækker desuden de danske politiske partier, således at partierne kan sammenlignes og placeres i forhold til hinanden på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse. Molins model for partiadfærd bruges til at forklare partiers valg af standpunkt ud fra bl.a. interessefaktor, opinionsfaktor og parlamentarisk faktor. Eleverne skal desuden opnå viden og kende til begreber omkring vælgeradfærd. Forløbet løb hen over kommunalvalget og inkluderer desuden fællesarrangement i form af valgdebat med lokale kandidater fra partierne. - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ses i sammenhæng med målet om at undersøge aktuelle politiske beslutninger. Eleverne lærer om lovgivningsprocessen i Danmark – både den formelle og den reelle, hvor folketingsfasen kompletteres med faserne: idefase, forberedelsesfase og implementeringsfase. I gennemgangen af lovgivningsprocessen indgår centrale aktører og deres muligheder for at påvirke lovgivningens indhold. Klimaloven forhandlet under den forrige regering har været brugt som case via filmen 70/30 om Klimaloven. - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Politiske deltagelsesmuligheder omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke politiske beslutninger og deres implementering. Deltagelsesmulighederne kan fx være valgdeltagelse, medlemskab af et parti, en interesseorganisation eller en græsrodsbevægelse, kontakt til en politiker, deltagelse i debat på de sociale medier eller i andre medier, deltagelse i en demonstration eller underskriftindsamling, nærdemokratisk deltagelse som bruger eller medarbejder samt politisk forbrug. I grundforløbet har alle samfundsfagsklasser været til Ungdommens Folkemøde, hvor der også var fokus på politisk deltagelse i bredt perspektiv. - Medier og politisk kommunikation. I FF1 lærer eleverne om politisk kommunikation gennem forskellige medier. Begreber og modeller: Medier (herunder klassiske massemedier og sociale medier), kommunikationsmodeller, medialisering, medieret kommunikation, nyhedskriterier, kampen om den politiske dagsorden, spin-begreber. Centrale fagbegreber: Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme samt ideologiske forgreninger) Partier Partiadfærd – Molins model Fordelings- og værdipolitik Vælgeradfærd Kernevælgere Marginalvælgere Issue-votere Demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati) Eastons model over det politiske system Magtens tredeling Negativ parlamentarisme Den parlamentariske styringskæde Folketinget og Lovgivningsprocessen Regering, opposition, støttepartier Flertals- og mindretalsregering Forskellige former for politisk deltagelse Politisk kommunikation, medier og kommunikationsmodeller Nyhedskriterier Den politiske dagsorden Spin, framing og priming
Indhold	Kernestof: Opgaver til 3.2 Hvem er de politiske partier og hvad mener de.docx description 3.2 Hvem er de politiske partier og hvad mener de.docx description Opgaver kommunalvalg 2025 Køge og Stevns Kommune.docx description Kandidattests Fælles oversigtsskema Køge og Stevns Kommune FORSTÅ DET DU LÆSER… Opgaver til vælgeradfærd.docx description Vælgertyper og vælgeradfærd.docx description Kommunalvalg 2025 Køge.docx description 3.3.2 Folketinget - lovgivning og partiadfærd.docx description Regioner og Kommuner fra Samfundsfag C afsnit 15.3.pdf description I opfordres til at følge med på valgaftenen. Både om Køge og generelt. Kommunalvalg 2025 1.c sa overblik Partiadfærd og regeringsdannelse (og byrådskonstitueringer) Fokusspørgsmål Uddeling af aktiveringsnøgle til iBogen 'Vores Samfund' Dit Demokrati: Undervisningsfilm, Folketinget.dk Dagens formål 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper Mette Frederiksen reagerer nu på regeringens situation efter Mads Fugledes exit Dokumentarfilm: '70/30' om klimaloven OBS: Sørg for at sidde klar på jeres plads, når modulet starter 3.3.4: Forvaltningen – implementering, i Vores Samfund 3.3.5: Tredeling af magten 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer Klimaloven - fælles undersøgelse Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen, Dit Demokrati \| Fra idé til lov 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026, dr.dk, 1.1.2026 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND Undervisningsfilm: Politik og medier, fra Folketinget.dk Her er de vigtigste nedslag fra statsministerens nytårstale
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat? Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed herunder ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed. De faglige mål: - At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - Sociale og kulturelle forskelle - Politiske ideologier - Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold	Kernestof: Den sociale arv har konsekvenser for hele livet.pdf Begreber som bør indskrives i dine noter DRTV - Ultra Ægte: Ik' så mange penge \| Filmen Ulighed og velfærd: Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND 1.1: Hvad er ulighed? \| VORES SAMFUND 1.1.1: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed \| VORES SAMFUND 1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme \| VORES SAMFUND Lektion 2 Kvantitativt og kvalitativt materiale om ulighed i Danmark.pdf 1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? \| VORES SAMFUND Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik får udvikling til at fortsætte, siger professorer Begrebsbooster (Video): Klasseanalysen 1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? \| VORES SAMFUND Hvilken klasse tilhører du? Klip fra 'Blok på bistand' 1.3.2: Social mobilitet og social arv \| VORES SAMFUND 1.4: Hvorfor er der ulighed? \| VORES SAMFUND Besvar følgende spørgsmål for hver af ideologierne: 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND Padlet Journalist for en dag - Køge Gymnasium 02.02.26 1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND Velfærdsstater 1.8: Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark? \| VORES SAMFUND 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND Ask tæller ned: Hvornår kommer valget?, TV2 Newws, 23.2.2026 \| Se afsnittet her \| TV 2 Play Befolkningsfremskrivning Danmark 1980-2070, Danmarks Statistik Opgaver i modulet Eksamensspørgsmål Ulighed og velfærd.pdf description 1.10: Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Aktuel dansk økonomi
Indhold	Kernestof: Formål med dagens lektion Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND 4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? \| VORES SAMFUND DRTV - Boost dit budget: Stort forbrug og store boligdrømme Valgdebat med lokale Folketingskandidater Markedsmekanismen: Udbud, efterspørgsel og prisdannelse 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND 4.3.1: Vores økonomiske adfærd \| VORES SAMFUND 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND De 6 største historier fra valgnatten Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer \| DR Danmarks Statistik: Et overblik over dansk økonomi 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Økonomiske mål - hvordan går det? Udsigter for dansk økonomi, Nationalbanken, 26.3.2026, s. 4 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND Økonomisk politik - instruktionsvideoer Vismandsspillet - din chance for at lege finansminister 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Danmarks Nationalbanks anbefalinger til økonomisk politik 6 Strukturpolitik video Eksempel på eksamensopgave Økonomi.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb