Holdet 1r nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Køge Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Henriette Anbro, Linda Grønborg Dorvil, Pia Dolberg Myler
Hold 2025 nf/r (1r nf bi, 1r nf ge, 1r nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand (Kemi)
Titel 2 Forløb 1. Hvad kan vand? (bio)
Titel 3 Vand (geo)
Titel 4 Forløb 2. Hvorfor har Arktis problemer? (bio)
Titel 5 Arktis (geo)
Titel 6 Arktis (kemi)
Titel 7 Ka´du li´sukker? (geo)
Titel 8 Livet på en vulkan
Titel 9 Er vulkaner gode naboer?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand (Kemi)


Forløbet vand er et forløb med fokus på det periodiske system, atomets opbygning, kemiske bindinger og kemiske forbindelser. Vand er omdrejningspunktet for opløselighed af salte (ionforbindelser) og polaritet af molekyler. I forbindelse med saltes opløselighed er saltes opbygning og ioners opbygning centralt.

Stikord: Atomer, periodesystem, ioner, salte, elektronparbindinger, polære og upolære bindinger, opløselighed


Kernestof:
- Grundstoffernes periodesystem
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg): Hypoteseforsøg, Salte og opløselighed (J afl.), Opløselighedsreaktioner(J), Vands hårdhed (J afl.),

Materialer: Primærproducenter (PP, KemiForlaget) 6-15, 20-23, 27-29, 35-39, 40-41, 43-44

Omfang: ca. 26 sider + introduktionstekster i arbejdsark og øvelsesvejledninger

Ekskursion: Køge vandværk

Arbejdsark: 1. Periodesystemet og atomets opbygning, 2. Ioner

Udleveret materiale: A. Oversigt over ioner
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salte og opløselighed 23-09-2025
Vands hårhed 27-10-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 1. Hvad kan vand? (bio)

Fagbegreber:
Virust og mikroorganismer, prokaryote og eukaryote cellers opbygning og funktion
Fotosyntese, respiration, osmose og diffusion
Forskellige ferskvandsdyrs tilpasninger til at leve i vand med fokus på iltoptag og forurening, biotiske og abiotiske faktorer.

Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af celler (måske?)
- Diffusionsforsøg i et glas
- Undersøgelse af kimfald
- Makrofaunaundersøgelse af Køge Å
- Fotosyntese i vedbend

Materialer:
- Biologi i udvikling, 2.udgave): s.13-15, 122-123, 127-135

- Prokaryoter og prokaryot celledeling:
https://www.biotechacademy.dk/Ordliste/prokaryot/

- Vejledning til undersøgelse af kimfald: https://docs.google.com/document/d/1DD6ykW0QTXN_LYi79xjj897M2fLfnLna/edit

- Diffusion (tekst og animation):
https://docs.google.com/document/d/19gB8WhVsvcSMWlN0kZ7XFjEuh9NGIaSD/edit

- Vejledning til makrofaunaundersøgelse:
https://docs.google.com/document/d/1cQhuVfpwjyW910rVdiMhKLT2G8yZ9NC_/edit

øvelsesvejledning (Fotosyntese i vedbend):
https://www.lectio.dk/lectio/72/lc/68158953534/res/68158953535/%C3%B8velsesvejledning%20Fotosyntese%20i%20vedbend.docx
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport nf-biologi. Vandløbsundersøgelse 01-10-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand (geo)

Kernestof:
vejrforhold, klimaændringer, vandressourcer

Vigtige fagbegreber:
vandets kredsløb (grundvandsspejl, evaporation/transpiration, nedbør,afstrømning, nedsivning), grundvand (grundvandstyveri, grundvandsstanden), floder (meanderbue, hesteskosø, delta, opland, sediment, erosion-transport-aflejring), dæmninger

Tekster:
Vand kompendioum Nf geo.pdf
Tekst Fluvialmofologi 1p 2024.pdf
https://www.experimentarium.dk/klima/vandkraft/
https://videnskab.dk/naturvidenskab/loeber-verden-toer-for-vand/

PP inkl. opgaver og video:
PP Tørke
PP Oversvømmelse
PP Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
PP Fluvialmorfologi: Hvordan fungerer verdens floder?
PP Dæmninger
PP Grundvand
PP Løber verden tør for vand?

Opgaver
Opg Bluespot hvor du bor?.docx
Opg: Menneskets påvirkning på vandbalancen
øvelse Missisippi River.docx
Opgave: Undersøg en dæmning
Smadder-Spil om vandets kredsløb

Rapporter:
Køge Å
Vandets vej
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nf-rapport-geo: Vandføring i Køge Å 10-09-2025
Nf-rapport-geo: Vandets vej 10-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 2. Hvorfor har Arktis problemer? (bio)

Fagbegreber:
Forskellige dyrs tilpasninger til at leve i Arktis. Arktiske økosystemer på land og i havet. Rovdyr-byttedyr-forhold (med fokus på lemminger).
Lipiders opbygning og biologiske funktioner, triglycerider.

Genetisk arv, kromosomer, allele gener, mutationer, monogene egenskaber og monogene sygdommer, recessiv og dominant, genotype og fænotype, homozygot og heterozygot, krydsningsskema.

DNAs opbygning og funktion, mRNA, protein, proteinsyntese (transskription og translation), Den genetiske kode, ribosomer, gen-mutationer.

Evolution, naturlig selektion, variation, tilpasninger, mutation.

Eksperimentelt arbejde:
- Ekskursion til Zoologisk Have (dyrs tilpasninger til livet i Arktis)
- Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
- Selektion hos bønner

Materialer:
- Biologi til tiden, Nucleus, 2. udgave: 101-111, 149-153, 162

- Livsbetingelser i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1LLOPi7zD7wF6lf3_EhEn8vpX--9JyuoR/view

-Lemminger frygter sommer:
https://drive.google.com/file/d/1h44CxzvSne3N_oho2vPcoYzEJ0IIm6HB/view

- Se, hvordan klimaforandringer ændrer den arktiske natur:
https://docs.google.com/document/d/1Z6qBAvGCGQUppWxWqKXnYKTIZKXmznD3/edit

- Arktiske marine økosystemer ændrer sig:
https://drive.google.com/file/d/1L07vRKgUPvlReq3447y9mK3Xz62Aracn/view

- fed vandloppe kan udløse hungerskatastrofe i Arktis:
https://drive.google.com/file/d/1wPd5akChaW9Cfg_E4zUvBPa-k16xFnmx/view

Lipider (Uddrag fra Biologi i udvikling, 2. udgave (Nucleus):
https://docs.google.com/document/d/1kvd-Rp1o4RuGJtuheYXsaooJEHmJO-ZI/edit

- Filmklip om lemminger:
https://www.youtube.com/watch?v=29yU7_mX12M
https://www.youtube.com/watch?v=OdTvYMlRO9g
https://www.youtube.com/watch?v=f8d_Ej7kBdg

- Evolution.dk:
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/variation/index.html
https://evolution.dk/evolution/biologisk-evolution/naturlig-selektion/index.html
https://lex.dk/mutation

- Vejledning - selektion af bønner
https://docs.google.com/document/d/1OjHkReKeWVr_F6OgnhI5IG99puepI9lM/edit

- Animation af proteinsyntese:
https://www.youtube.com/watch?v=oefAI2x2CQM

- Vejledningen til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter
https://docs.google.com/document/d/1l8FlQwjTcvto55fUYzGpubKMtGH4ALM5/edit#heading=h.30j0zll

- Præsentation til Undersøgelse af Mendels 1. lov hos majsmutanter: https://docs.google.com/presentation/d/1CdInZTSRZ-GE00TvYMKbDjcy2N1ZdyYs/edit#slide=id.p1
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal. Kim-fald og bakterievækst 12-11-2025
Rapport nf-biologi. Arktis 03-12-2025
Journal. Nedarvninger og PTC 16-01-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arktis (geo)

Kernestof:
natur og menneskeskabte stof og energistrømme
naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden

Vigtige fagbegreber:
kulstofkredsløb, drivhuseffekt, drivhusgasser, CO2-udslip (udledning og aftryk), albedo, sejlruter og havis, termohaline cirkulation, Fourastier model, befolkningsudvikling, erhverv i Grønland (miner; REE (sjældne jordarter), turisme, gletsjermel, , , bæredygtighed,
vedvarende energi, vandkraft og dæmning, power-to-x

Tekster
Tekst drivhuseffekt.pdf
Tekst Befolkningspyramider.docx
Tekst Bæredygtighed.pdf
Tekst Erhvervsudvikling
https://projekter.au.dk/havet/undervisningsforloeb/forloebsoversigt/tang-tastic/kulstofkredsloebet
https://vejr.tv2.dk/2022-08-17-arktis-opvarmes-meget-hurtigere-end-foerst-antaget
https://klimaforandringer.science.ku.dk/geografi/test-albedo/
https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
Fagfolk reagerer på dystert dansk klimastudie: Usikkerhed om resultaterne - men pilen peger i den forkerte retning | Klima
Havisen kan påvirke havstrømmene - I
klimaforskernes fodspor
GreenLead: Potentialet for vandkraft i Grønland overgår landets egne behov - Altinget
Tidligere energi-chef: Grønlandsk vandkraft-projekt er alt for dyrt og skal skrottes omgående - Altinget

PP inkl. opgaver og video:
PP Drivhuseffekt
PP Havis og sejlruter
PP Albedo
PP Termohalin cirkulation
PP Befolkningsudvikling
PP: Power-to-x og Elektrificering af samfundet

Opgaver:
Opg drivhuseffekten
Opg drivhusgasudledning
Opg Statistik drivhusgasser
Opg Kulstofkredsløbet.docx
opg sejlruter og havis.docx
Opg Fourastiers model og Grønland.docx
Opg Kahoot om Grønland
Opg Grønland erhverv.docx
Opg “Hvad skal Grønland leve af?"
Opg befolkningsudvikling Grønland
Opg Et bæredygtigt Grønland

Rapporter:
Albedo
Havstrømme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arktis (kemi)

Arktis

I forløbet arktis arbejdes der videre med ioner og ionforbindelser fra forløbet om vand og udvider med fældningstitreringer. Desuden arbejdes det med carbonhydrider med udgangspunkt i drivhusgassen metan.

Vi har arbejdet med:

-  carbonhydrider, herunder opbygning, navngivning
-  kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-  forbrændingsreaktioner og afstemning af disse
-   uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning       
-   fældningsreaktioner


Stikord: ioner, salte, fældningsreaktioner elektronparbindinger/kovalente bindinger, molekyler, polaritet, carbonhydrider, navngivning, isomeri, forbrændingsreaktioner

Eksperimentelt arbejde:   Alkaners fysiske egenskaber (J afl.), Havstrømme -fældningstitrering (J afl.)

Materialer:
Primærproducenter (PP, KemiForlaget)  s. 43-45
Energi – Fossile brændstoffer, bioethanol og biodiesel (Benthe Schou) s. 7-19, 24-25, 28

Omfang: ca. 20 sider + introduktionstekster i arbejdsark og øvelsesvejledninger

Arbejdsark: 1.Navngivning alkaner, 2. navngivning carbonhydrider, 3. forbrændingsreaktioner.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alkaners fysiske egenskaber 03-12-2025
Fældningstitrering - saltvand 09-03-2026
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 Er vulkaner gode naboer?

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer

Vigtige fagbegreber: 3 vulkantyper, hotspot, 3 pladerande, magma, lava, oceanbundsryg, dybgrav, gravsænkning, lahar, pyroklastisk strøm, granit, basalt, næringsrig jord, udpint jord, geotermisk energi

Tekster:
Tekst Er vulkaner gode naboer.pdf
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

PP inkl.opgaver og video:
PP Pladetektonik.pptx
PP Hvor på jordkloden dannes vulkaner?

Opgaver:
Opg: stop motion af pladerande
Opgave:  Livet tæt på en vulkan Opgave: Vulkaner.pptx

Rapporter
Pladerande og vulkaner
Bjergarternes densitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer