Holdet 2023-DAA-1c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023-DAA-1c (1c-DA, 2c-DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Oversigt over tilladte hjælpemidler
Titel 2 Sproghandlinger
Titel 3 Minimalisme & Impressionisme
Titel 4 Oplysningstid
Titel 5 Romantik
Titel 6 Journalistik & Nyhedsformidling
Titel 7 Dokumentar
Titel 8 Det Moderne Gennembrud
Titel 9 Køn - et sprogforløb
Titel 10 Realisme i d. 20. årh.
Titel 11 Romantisme
Titel 12 Eksistentialisme
Titel 13 Satire & Humor
Titel 14 Modernisme i d. 20 årh.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Oversigt over tilladte hjælpemidler

Danskgram + God Stil på minlæring.dk må tilgåes under eksamen og det samme gælder for den indbyggede ordbog Lix

Google Drev: Du skal downloade alt det fra Google Drev til din egen computer, som du skal bruge det til både skriftlig og mundtlig eksamen.
Ordnet.dk må tilgåes under eksamen

Alle noter, du selv har skrevet, må anvendes så længe, det ikke kræver adgang til internettet
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sproghandlinger

Kompendium om sproghandlinger

1) Sproghandlinger
2) Indirekte sproghandlinger
3) Op- og nedtoning
4) Satelithandlinger
5) Effektivitets- og høflighedsregler
6) Big talk og small talk
7) Face Work
8) Transaktionsanalyse

Ibsen, Henrik: 'Et Dukkehjem', kort uddrag af slutscenen, 1879
Knutzon, ,Line: af 'Guitaristerne', 2006

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Sproghandlinger har været at introducere eleverne til sprogets pragmatiske dimension og skabe forståelse for, hvordan sprog ikke blot bruges til at formidle information, men også til at udføre handlinger. Gennem arbejdet med sproghandlingsteori har eleverne undersøgt, hvordan mennesker gennem sproget etablerer relationer, udøver magt, forhandler identitet og påvirker hinanden i sociale sammenhænge. Forløbet har haft fokus på begreber som direkte og indirekte sproghandlinger, op- og nedtoning, høflighedsstrategier, facework og transaktionsanalyse.

Eleverne arbejdede med sproghandlingsteori som et redskab til at analysere kommunikation i både litterære og hverdagslige sammenhænge. Der blev lagt vægt på forståelsen af, at det sagte og det mente ikke nødvendigvis er det samme, og at kommunikationen ofte påvirkes af sociale normer, relationer og magtforhold.

I Henrik Ibsens Et Dukkehjem analyserede eleverne dialogen mellem karaktererne med fokus på de sproghandlinger, der ligger bag ordene. Særligt forholdet mellem Nora og Helmer gav anledning til undersøgelser af autoritet, afhængighed og kønsroller, som kommer til udtryk gennem både direkte og indirekte kommunikation. I Line Knutzons Guitaristerne blev sproghandlingsteorien anvendt til at undersøge humoristiske og absurde kommunikationsformer, hvor samtalens normer udfordres og brydes.

Forløbet gav eleverne et grundlæggende teoretisk fundament til senere sproglige analyser og styrkede deres evne til at anvende danskfaglige begreber i analyser af autentiske kommunikationssituationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Minimalisme & Impressionisme

Forløbet undersøget minimalisme/impressionisme som genre og fokuserede på de sproglige og fortællemæssige kendetegn. Vi arbejde med formel og semantisk reduktion, Wolfgang Isers 'tomme pladser', flash fiction.

Carver, Raymond: Hvorfor Danser I ikke? + Naboer
Helle, Helle: af Rødby-Puttgarden
Bang, Herman: Frøkenen

Minimalisme og impressionisme
Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Minimalisme og impressionisme har været at undersøge moderne fortælleformer, hvor betydning i høj grad skabes gennem det usagte, det underforståede og læserens egen fortolkning. Eleverne arbejdede med de litterære strømninger minimalisme og impressionisme og undersøgte, hvordan sproglig reduktion, fragmentering og antydning kan bruges som virkemidler i moderne prosa.

Gennem læsningen af Raymond Carvers noveller Hvorfor danser I ikke? og Naboer arbejdede eleverne med minimalismens karakteristiske stiltræk. Teksterne er kendetegnet ved knappe beskrivelser, begrænset personkarakteristik og åbne slutninger, hvilket kræver en aktiv læser, der selv må udfylde tekstens tomme pladser. Eleverne analyserede derfor forholdet mellem tekstens eksplicitte informationer og de betydninger, der kun antydes.

I Helle Helles novelle Rødby-Puttgarden arbejdede eleverne med impressionismens fokus på konkrete observationer og registreringer. Analysen koncentrerede sig om fortællerposition, synsvinkel og karakterfremstilling samt om, hvordan følelser og konflikter ofte fremstilles indirekte gennem handlinger og detaljer frem for gennem direkte psykologiske beskrivelser.

Forløbet gav eleverne erfaring med nærlæsning og fortolkningsarbejde og styrkede deres forståelse af moderne litteraturs æstetiske virkemidler. Samtidig udviklede de deres evne til at argumentere for fortolkninger på baggrund af tekstlige iagttagelser frem for eksplicitte udsagn i teksten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstid

Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus
Arcel, Nikolai: En kongelig affære
Kompendium om Oplysningstiden

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Oplysningstid har været at introducere eleverne til oplysningstidens idéhistoriske og litteraturhistoriske strømninger. Gennem arbejdet med perioden undersøgte eleverne, hvordan troen på fornuft, videnskab og menneskelig udvikling blev centrale værdier i 1700-tallets samfunds- og kulturliv. Samtidig arbejdede de med litteraturens rolle som redskab til samfundskritik og oplysning.

Forløbet tog udgangspunkt i Ludvig Holbergs Erasmus Montanus og Nikolaj Arcels filmatisering En kongelig affære. Gennem disse værker analyserede eleverne konflikten mellem tradition og fornyelse samt mellem religiøs autoritet og videnskabelig tænkning. Særligt Erasmus Montanus' møde med landsbysamfundet gav anledning til diskussioner af uddannelse, social status og oplysningstidens idealer.

Eleverne arbejdede med komediegenren som litterært virkemiddel og undersøgte, hvordan satire og humor kan anvendes til at kritisere samfundets normer og magtstrukturer. Der blev samtidig trukket linjer til nutidige diskussioner om viden, autoritet og offentlig debat.

Forløbet bidrog til elevernes forståelse af litteraturhistoriske perioder og gav dem indsigt i de idéer, der har været med til at forme moderne demokratiske samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantik

Adam Oehlenschläger: 'Simon Peder', 1803 + 'Der er et Yndigt Land', 1819
Shack Von Staffeldt: 'Indvielsen', 1802
N.F.S. Grundtvig: 'Danmarks Trøst*, 1820
H.C. Andersen: 'Danmark, Mit Fædreland', 1850 + 'Klokken' 1850
Thomasine Gyllembourg: 'Den LIlle Karen' 1830
Michael Strunge, 'Natmaskinen', 1980

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Romantik har været at undersøge de centrale idéer og forestillinger, der prægede dansk litteratur i første halvdel af 1800-tallet. Eleverne arbejdede med romantikkens menneskesyn, natursyn og forestillinger om national identitet samt med periodens interesse for følelser, fantasi og åndelige sammenhænge.

Gennem tekster af Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Schack von Staffeldt og Thomasine Gyllembourg undersøgte eleverne forskellige romantiske strømninger, herunder universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme og romantisme. Analysen fokuserede på symbolik, personifikation, naturskildringer og forholdet mellem individ og fællesskab.

I arbejdet med Oehlenschlägers Der er et yndigt land og Grundtvigs Mands Minde blev nationalromantikkens betydning for dannelsen af en dansk national identitet undersøgt. Samtidig gav tekster som Staffeldts Indvielsen mulighed for at arbejde med romantikkens filosofiske og metafysiske dimensioner.

Forløbet styrkede elevernes forståelse af litteraturhistoriske sammenhænge og gav dem indsigt i, hvordan litteraturen både afspejler og former samtidens kulturelle og politiske forestillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Journalistik & Nyhedsformidling

journalitisk som ide
journalistikkens rolle i et demokrati - journalistik 2.0
gatekeeper - gatewatcher

journalistik som metode
nyhedstekster
nyhedskriterier - globale og lokale
Nyhedstrekanten
Forskellige nyhedsgenrer - et nyhedshierarki - case + interview
Den udvidede kommunikationsmodel
Journalistisk sprog, fx redundans, show it don’t tell it, for- og bagvægt
Layout, fx rubrik, byline, brødtekst.

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Journalistik og nyhedsformidling har været at give eleverne indsigt i journalistikkens rolle i et demokratisk samfund og udvikle deres evne til kritisk at analysere og producere journalistiske tekster. Forløbet tog udgangspunkt i journalistikken som både idé og metode og undersøgte dens funktion i et moderne mediesamfund præget af digitalisering og sociale medier.

Eleverne arbejdede med nyhedskriterier, journalistiske genrer, interviewteknik, vinkling og kildekritik. Der blev lagt vægt på at forstå, hvordan nyheder konstrueres, og hvordan forskellige redaktionelle valg påvirker modtagernes opfattelse af virkeligheden.

Et centralt fokuspunkt var udviklingen fra den klassiske gatekeeper-funktion til nyere former for journalistik, hvor sociale medier og digitale platforme udfordrer traditionelle medier. Eleverne analyserede nyhedstekster og diskuterede forholdet mellem information, underholdning og offentlig debat.

Forløbet indeholdt desuden praktiske skriveøvelser, hvor eleverne producerede egne journalistiske tekster og arbejdede med layout, rubrikker, manchetter og artiklers opbygning. Dermed fik de erfaring med både analytisk og produktivt danskfagligt arbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journalistik 15-08-2024
Nyhedsgenrer 05-09-2024
Praksisopgave 24-09-2024
Debatterende Artikel Sociale Meder & Nyheder 29-09-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentar

Mimi Olsen, et al: 'Perspektiver i Dansk', 2018
Gitte Rose, et al: 'Dokumentarfilm som genre', 2016
Steen Baadsgaard, Jørgen Pedersen, 'Politiets Blinde Øje' DR, 1991
Lars Engels, 'Historier fra en Politistation', DR, 2000
Frederik Brun Madsen: *Tragedien i Tjæreborg', TV2 2024

Forløbet undersøgte dokumentargenren i forlængelse af forløbet om journalistik og udover at få viden om de forskellige genrer så vi tre film med fokus på dokumentarens rolle i skildringen og problematiseringen af virkeligheden.

Forløbet afsluttedes med et oplæg af Frederik Brun Madsen

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Dokumentar har været at undersøge dokumentargenren som formidlingsform og diskutere forholdet mellem virkelighed, fortolkning og fremstilling. Eleverne arbejdede med forskellige dokumentartyper og dokumentariske virkemidler og undersøgte, hvordan dokumentarfilm både kan oplyse, engagere og påvirke deres modtagere. Forløbet byggede videre på det foregående journalistikforløb og gav eleverne mulighed for at sammenligne journalistiske og dokumentariske fremstillingsformer.

Gennem analyser af dokumentarfilm og dokumentariske tekster arbejdede eleverne med begreber som autenticitet, troværdighed, iscenesættelse, subjektivitet og objektivitet. De undersøgte, hvordan valg af kameraføring, klipning, lyd og fortællerposition bidrager til at skabe bestemte fortolkninger af virkeligheden.

Forløbet inddrog blandt andet dokumentariske fremstillinger af kriminalsager og sociale problemstillinger, hvor eleverne analyserede, hvordan mennesker og begivenheder fremstilles, og hvordan dokumentargenren kan påvirke publikums forståelse af komplekse emner. Besøget og oplægget fra Frederik Brun Madsen gav samtidig eleverne indblik i dokumentarproduktion som faglig praksis og skabte en forbindelse mellem teori og professionelt mediearbejde.

Forløbet styrkede elevernes evne til kritisk at forholde sig til dokumentariske fremstillinger og udviklede deres forståelse af mediernes rolle i konstruktionen af virkelighedsbilleder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det Moderne Gennembrud

Georg Brandes: 'Af Hovedstrømininger i det 19. århundredes litteratur' (uddrag), 1871
Henrik Pontoppidan: 'Bonde-Idyl', 1883 + 'Ørneflugt', 1883 + 'Det Store Spøgelse', 1902
J.P. Jacobsen: 'Pesten I Bergamo', 1881
Amalie Skram: 'Constance Ring' 1885 (uddrag)
Henrik Ibsen: 'Et Dukkehjem', 1879 (uddrag)

Vi læste teksterne med fokus på det naturalistiske menneskesyn - herunder begreber som realisme, determinisme, de tre K'er Køn, Klasse og Kirke, arv og miljø.
Vi refererede til Nietzsche og Darwin som teoretisk ramme.

Vi undersøgte endvidere litteraturens rolle i et samfund og hvilken relevans den havde i datiden og i nutiden

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Det Moderne Gennembrud har været at undersøge litteraturens udvikling i slutningen af 1800-tallet og analysere de samfundsmæssige, filosofiske og videnskabelige strømninger, der prægede perioden. Med udgangspunkt i Georg Brandes' tanker om, at litteraturen skulle sætte problemer under debat, arbejdede eleverne med realismens og naturalismens menneskesyn samt litteraturens samfundskritiske funktion.

Gennem tekster af Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Amalie Skram og Henrik Ibsen analyserede eleverne temaer som social arv, kønsroller, religion, moral og individets muligheder i samfundet. Der blev arbejdet med naturalistiske begreber som determinisme og arv-og-miljø-tænkning, ligesom Darwins og Nietzsches idéer blev inddraget som teoretiske perspektiver.

I Henrik Ibsens Et Dukkehjem undersøgte eleverne især kvindens rolle i det borgerlige samfund og dramaets kritik af samtidens normer. I Amalie Skrams og Pontoppidans tekster blev fokus rettet mod individets kamp mod sociale strukturer og forventninger.

Forløbet gav eleverne en forståelse af, hvordan litteraturen kan fungere som samfundsdebat, og hvordan litterære tekster både afspejler og udfordrer de værdier, der præger deres samtid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn - et sprogforløb

Ditte Campion: 'Blik For Køn', 2016

I forløbet brugte vi Campions bog og læste udvalgte tekster fra antologi afsnittet.

Fokus var på:

Socialkonstruktivistisk forståelse af sprogets rolle, betydning og magt. Temaet var 'køn' og vi undersøgte med Judith Butlers teorier hvordan, hun mener, at vi interprelleres af sproget og sættes i en subjektsposition hvorudfra vi forventes at performe vores køn indenfor en heteronormativ matrice. Vi kiggede på tekster der fremstillede konsekvenser af ikke at performe korrekt:

Prinssesen på Ærten, HC Andersen
Franz Pander, Herman Bang

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Køn har været at undersøge forholdet mellem sprog, identitet og køn. Med udgangspunkt i Ditte Campions Blik for Køn arbejdede eleverne med sociokonstruktivistiske teorier om køn og identitet og undersøgte, hvordan forestillinger om køn skabes, reproduceres og udfordres gennem sprog, kultur og litteratur.

Forløbet introducerede eleverne til Judith Butlers teori om performativitet, hvor køn forstås som noget, der skabes gennem handlinger og sociale praksisser frem for som en fast biologisk størrelse. Eleverne arbejdede med at identificere normer og magtstrukturer knyttet til køn og analyserede, hvordan disse kommer til udtryk i litterære tekster.

Gennem analyser af blandt andet H.C. Andersens Prinsessen på Ærten, Herman Bangs Franz Pander og nyere debattekster blev der arbejdet med kønsroller, forventninger og identitetsdannelse. Forløbet inddrog også queer-teoretiske perspektiver, der udfordrer traditionelle forestillinger om køn og seksualitet.

Forløbet styrkede elevernes evne til at kombinere litterær analyse med samfundsrelevante teorier og gav dem redskaber til at diskutere aktuelle spørgsmål om identitet, normer og repræsentation.
"Joachim B: Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen
Uddrag af Nynnes Dagbog, i Blik for Køn, Campion
Kvinder er en underskudsforretning,, Berlingske Tidende, 2025

Vi analyserede endvidere udfra queer teori, som er en teori, der forkuserer på at spotte hvor og hvordan køn konstrueres i fiktion. Hvilke kønskomponenter tillægges værdi og hvilke gør ikke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Realisme i d. 20. årh.

Nexø, Martin Andersen: 'Lønningsdag'
Jensen, Johannes V: 'Arbejderen'
Kirk, Hans: 'En Plads i Verden'
Hansen, Tage Schou: 'af Tredje Halvleg'
Aidt, Naja Marie: Slik
Sonnergaard, Jan: Polterabend
Poulsen, Fredrik Werenberg: Surrogat, 2017 (roman)


Fokus var på realismens arv fra det moderne gennembrud og de underkategorier den opdeles i, i det 20. århunderede. Fra kollektivet/gruppe til individet og udfordringerne i et velfærdssamfund, kønsroller m.m. Vi analyserede endvidere via queer-teori og lavede en subversiv læsning.

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Realisme i det 20. århundrede har været at undersøge, hvordan realistiske skildringer af menneskers livsvilkår udvikler sig gennem det 20. århundrede. Forløbet fokuserede på forholdet mellem individ og samfund og på de sociale, økonomiske og kulturelle udfordringer, der præger menneskers liv.

Eleverne arbejdede med tekster af Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Hans Kirk, Tage Skou-Hansen, Naja Marie Aidt og Jan Sonnergaard. Gennem analyser af disse tekster undersøgte de forskellige former for realisme, herunder socialrealisme, nyrealisme og velfærdsrealisme.

Et centralt fokuspunkt var udviklingen fra kollektivets betydning i de tidlige realistiske værker til det moderne individs oplevelse af fremmedgørelse og identitetsproblemer. I arbejdet med Jan Sonnergaards noveller og Naja Marie Aidts tekster blev eleverne introduceret til nyere realistiske skildringer af hverdagsliv, sociale spændinger og menneskelige relationer.

Forløbet gav eleverne indsigt i litteraturens rolle som samfundsspejl og styrkede deres forståelse af, hvordan litterære tekster kan bruges til at undersøge sociale og eksistentielle problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantisme

St. St. Blicher: 'Sildig Opvaagnen' 1828
HCA: 'Skyggen'
Emil Aarestrup: 'Paa Sneen', 'Fjerboldsspillet', 'Angst' 1838
Edgar Allen Poe: 'hjertet Der Sladrede', 1843

Forløbet handlede om den literære periode Romantismens kendetegn og modsætning til Romantikken. Fokus var på spleen og menneskets splittelse mellem idealisme og pragmatisme, drifter versus dyd, krop versus moral. Gotik og menneskets mørke sider trådte frem hos Poe og HCA.
Vi brugte Freud, som teoretisk ramme til at forstå litteraturens menneskesyn.

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Romantisme har været at undersøge den litterære strømning, der opstår som en reaktion på romantikkens idealisme og harmoniforestillinger. Eleverne arbejdede med romantismens fokus på menneskets indre splittelse, irrationalitet og mørke sider samt med periodens interesse for psykologi, drifter og det ubevidste.

Gennem tekster af Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen, Emil Aarestrup og Edgar Allan Poe analyserede eleverne karakterer, der oplever konflikter mellem fornuft og følelser, idealer og virkelighed. Der blev arbejdet med motiver som besættelse, angst, skyld, identitetskriser og psykologisk splittelse.

Freuds psykoanalytiske teorier blev inddraget som perspektiv på teksterne, og eleverne undersøgte, hvordan litteraturen skildrer menneskets ubevidste drifter og indre konflikter. Særligt Poes og Aarestrups tekster gav mulighed for at analysere komplekse psykologiske processer og romantismens fascination af det gådefulde og irrationelle.

Forløbet afrundede på mange måder de litteraturhistoriske perspektiver fra året ved at vise, hvordan forestillinger om mennesket forandrer sig gennem litteraturhistorien, og hvordan litteraturen fortsat undersøger grundlæggende spørgsmål om identitet, følelser og eksistens.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme

Materiale:
Sartre, Jean-Paul: af 'Eksistentialisme er en Humanisme'.
Camus, Albert: af 'Sisyfos-Myten'
Seeberg, Peter: 'Hullet'
Blixen, Karen: 'Sorg-Agre' (Film)
Hansen, Martin A: 'Agerhønen', 1947
Jessen, Ida: 'Ude På Vandet'
Forløbet koncentrerede sig om den moderne eksistentialisme i forskellige former og
hvorledes disse kommer til udtryk i litteratur i efterkrigstiden. Centralt stod menneskets
forhold til sig selv og sin væren - herunder frihed/angst, absurditet,
skæbne/handlemuligheder, livsløgn, 'ond tro' og 'eksistens før essens'.

Vi anvendte Sartres 'Valg' og 'dømt til frihed som analyseramme samt Camus 'Den Absurde Helt' i alle teksterne.

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Eksistentialisme har været at undersøge menneskets søgen efter mening, frihed og identitet i en moderne verden. Med udgangspunkt i eksistentialistisk filosofi arbejdede eleverne med spørgsmål om ansvar, valg, angst, frihed og livets grundlæggende vilkår.

Forløbet introducerede eleverne til centrale begreber hos Jean-Paul Sartre og Albert Camus, herunder idéen om, at mennesket selv må skabe mening i tilværelsen. Disse filosofiske perspektiver blev anvendt i analyser af litterære tekster og film, hvor karaktererne konfronteres med eksistentielle valg og dilemmaer.

Gennem værker af blandt andre Peter Seeberg, Karen Blixen, Martin A. Hansen og Ida Jessen undersøgte eleverne forskellige måder, hvorpå eksistentielle problemstillinger fremstilles i litteraturen. Der blev lagt vægt på analyser af karakterernes valg, deres forhold til omverdenen og deres forsøg på at skabe sammenhæng og mening i tilværelsen.

Forløbet styrkede elevernes evne til at koble litteratur og filosofi og gav dem redskaber til at analysere komplekse menneskelige erfaringer og livsopfattelser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Satire & Humor

Swift, Jonathan: 'Et Beskedent Forslag'
Jørgensen, C.V. 'Costa Del Sol'
Fauli, Søren: 'De Skrigende Halse',  
TV2: Inger Støjberg 'Hamburryg'
Kompendium FP
H.C. Andersen: 'Kejserens Nye Klæder'
DR TV: Tæt på Sandheden 'Grønlands Brune Is'
Gramsespektrum: 'Vi kaster med sten og fejer med koste'
TV2: Klovn (afsnit)

Vi anvendte tre humorteorier: Overlegenhedsteorien, Forløsningsteorien og Uoverensstemmelsesteorien.
Vi kiggede på humoristiske virkemidler - bl.a. ironi, underdrivelse, parodi, overdrivelse, karikatur, m.m.

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Satire og humor har været at undersøge humorens funktion i litteratur, medier og samfund. Eleverne arbejdede med forskellige humor- og satireteorier og analyserede, hvordan humor kan bruges både til underholdning, kritik og social regulering.

Forløbet introducerede eleverne til overlegenhedsteorien, forløsningsteorien og uoverensstemmelsesteorien og anvendte disse perspektiver i analyser af både klassiske og moderne tekster. Gennem værker af Jonathan Swift, C.V. Jørgensen, H.C. Andersen og forskellige tv-produktioner arbejdede eleverne med ironi, satire, parodi og karikatur.

Der blev særligt fokuseret på politisk satire og satire som moralsk korrektiv. Eleverne diskuterede grænserne for humor og undersøgte, hvordan satire både kan inkludere og ekskludere forskellige grupper i samfundet.

Forløbet udviklede elevernes analytiske blik for humoristiske virkemidler og styrkede deres forståelse af satire som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen.
Vi undersøgte satiirens rolle i et demokrati - herunder Politisk Satire, Satire som moralsk korrektiv, satire som ekskluderende fællesskab.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Modernisme i d. 20 årh.

Fillippo Marinetti: 'Futurismens Manifest'
Emil Bønnelycke: 'Aarhundret'
Tom Kristensen: 'Fribytter', 'Det Blomstrende Slagsmaal', 'Angst'
Rudolf Broby-Johansen: 'Blod' + 'Forsvarstale for Blod'
Eleverne lavede podcast om Blod
Ole Wivel: Vrede Unge Mænd
Klaus Rifbjerg: Engang
Per Højholt: Snaps, Fars, Kapers... + Udenfor
Vita Andersen: Forsøg
Michael Strunge: Plasticsolen



Fokus var på modernismens udtryk og form i det 20.århundrede fra optimisme og begejstring til angst og lede til materiel overflod til postmodernisme og kønskritik
Formsproget i modernismen var i fokus og dens brud med realismen og også modernismens virkemidler - herunder ekspressionismens kendetegn.
Især Tom Kristensen og Broby Johansen var centrale og vi sammenlignende deres emnevalg og formsprog, og deres forskellige opfattelse af kunstens rolle og anvendelighed.

Formål og faglighed i forløbet

Formålet med forløbet Modernisme i det 20. århundrede har været at undersøge de kunstneriske og litterære reaktioner på det moderne samfunds udvikling. Eleverne arbejdede med modernismens opgør med tradition, orden og faste sandheder og analyserede, hvordan oplevelsen af splittelse, fremmedgørelse og usikkerhed kommer til udtryk i litteraturen.

Forløbet omfattede både tidlig modernisme, ekspressionisme og senere modernistiske strømninger. Gennem tekster af blandt andre Emil Bønnelycke, Tom Kristensen, Rudolf Broby-Johansen, Klaus Rifbjerg, Per Højholt og Vita Andersen arbejdede eleverne med modernismens formsprog, billedsprog og eksperimenterende udtryk.

Et centralt fokus var forholdet mellem individ og modernitet. Eleverne undersøgte, hvordan storbyen, teknologien og samfundets hastige udvikling både kan opleves som frigørende og fremmedgørende. Samtidig arbejdede de med modernismens opfattelse af kunstens rolle som et middel til at udfordre etablerede normer og forestillinger.

Forløbet udviklede elevernes forståelse af komplekse litterære udtryk og gav dem erfaring med at analysere tekster, hvor betydningen ofte er flertydig og fragmenteret.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer