|
Titel
4
|
Forløb#3: Teaterhistorie og skuespilsteknik
forløbet starter med at vi arbejder med illusionsteatret/det naturalistiske teater. Vi tager udgangspunkt i Stanislavskijsystemet og afprøver desuden Checkovs psykofysiske gestus som en anden vej til indlevet skuespil.
Herefter kommer en præsentation og afprøvning af teknikker fra det episke teater. Vi arbejder med den fremvisende spillestil, distance mellem spiller og karakter, fysisk og psykologisk gestus, statuer, sterotyper, karikatur mm. Vi arbejder desuden med, hvordan man kan skabe verfremdung gennem talekor, leg med arrangementet, tempo mm.
Herefter arbejder vi videre med, hvordan disse teknikker anvendes i det moderne, reflekterende samtidsteater. Vi fokuserer på den del af samtidsteateret, der arbejder med ikke-indlevet skuespil og ønsker publikums refleksion frem for deres indlevelse. Derfor er der fokus på en stiliseret eller forstørret spillestil.
Faglige mål:
- at blive bevidst om det naturalistiske teaters begreber og virkemidler og kunne anvende disse i arbejdet med at skabe og forstå teater
- at øve sig i indlevet spillestil
- at kunne reflektere over illusionsteateret og den indlevede spillestils effekt
- at blive bevidst om det episke teaters mål og virkemidler og være i stand til at bruge disse i arbejdet med at skabe og forstå teater
- at øve den distancerede spillestil og andre midler til at skabe verfremdung
- at blive bevidst om forskellige og ligheder i det episke teater og det moderne, reflekterende samtidsteater.
- at øve sig i stilisering (stiliseret spillestil)
- at kunne reflektere over den teatrale spillestils effekt på en forestilling og på publikum
Materiale
Det naturalistiske teater fra Klar Scene.
Det naturalistiske teater fra Scenekunst
”Realisme versus stilisering” og "Episk opsætning" i Karen Sørensen: Dramatik, Systime, 2008.
Det episke teater fra Scenekunst her og nu
An introduction to Brechtian theatre:
https://www.youtube.com/watch?v=l-828KqtTkA
Det reflekterende samtidsteater
”I kødet på virkeligheden – Det reflekterende samtidsteater” s. 33-44 i Mortensen og Thulstrup: Teater i det nye årtusinde, Frydenlund, 2012
"Aktuelle teatertendenser" fra Scenekunst her og nu. Om det reflekterende samtidsteater og rollebegrebet i forandring
Tekstuddrag fra Det tredje riges frygt og elendighed af Bertolt Brecht, Dom over skrig af Christian Lollike, Sandholm af Anna Bro, Sukker af Lotte Faarup, m.fl.
Forestillinger. Manifest 2083" (Tv-optagelse, CafeTeatret), "Romeo og Julie (Betty Nansen) og "Årene" (Republique).
|