Holdet 2025-reC-2s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2025-reC-2s (2s-re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Hinduisme
Titel 5 Shinto

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion


1. Introduktion
Forløbet har fungeret som introduktion til religionsfagets centrale begreber og dets metoder. Fokus har været på religionsdefinitioner, fænomenologi, kosmologi, teologi, antropologi, soteriologi. Helligt – profant, rent – urent samt på ritualer. Et særligt fokus har været på mytegenren, som blev anskueliggjort gennem elevernes arbejde med egne myter. I forløbet har Bibelens skabelsesberetning været omdrejningspunkt for at indøve de overordnede religionsvidenskabelige metoder.
Kernestof:
• Bibelen, Det Danske Bibelselskab, 1992
Det Gamle Testamente
1. Mosebog kap. 1-3

• H. Følner et.al., ”Religionsfaglige begreber” i Kuplen, Muren, Graven – Jerusalem som helligsted for tre religioner. Gyldendal Uddannelse 2002, s. 24-28 [Teksten er lettere omarbejdet af TH]
• R. N. Albinus et.al., Religioner Lever. Lindhardt og Ringhof 2017, s. 6-28
• Ninian Smart’s syv dimensioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

2. Islam
Fokus har været på Islams opståen, den tidlige udvikling, herunder sunni og shia, og især på forholdet mellem ortodoksi og ortopraksi i analysen af den religiøse praksis og på ritualer. Vi har desuden arbejdet med sharia, sekularisering og moderne dansk Islam ud fra Jan Hjärpes analytiske kategorier.
Metodisk har vi arbejdet med tekstanalyse, ritualanalyse (af pilgrimsfærden). Didaktisk har fokus været på studiekompetencer i form af et projektarbejde med gruppefremlæggelser om Islams fem søjler med dybdegående fokus på én af søjlerne.

Kernestof:
• Koranen, oversat til dansk af Ellen Wullf. Forlaget Vandkunsten 2006.
Sura 1
Sura 25 v. 1-16
• Hadith: Al-Sayyid Muhammad Ibn Alawi al-Maliki, ”Muhammads natte- og himmelrejse” i  Islamic Doctrines & Beliefs, As-Sunna Foundation of America 1999
• ”Profeterne” i Al-Bukhari, Hadith samling, Systime 2007, s. 38-39
• Tekster til moderne Islam (se nedenfor ved Lene Madsen et.al.)

• R. N. Albinus et.al., Religioner Lever. Lindhardt og Ringhof 2017, s. 94-123
• Jens Forman, Muslimernes religion, Systime 2006, s. 29-35
• Lene Madsen et.al., Grundbogen til religion c. 2. udg. Systime 2012-2015, s. 114-115 (tekst 4 og5)
• Kate Østergaard, Danske Verdensreligioner. Islam. Gyldendal 2006, s. 160-167

Supplerende stof:
• https://lex.dk/hadith
• Sura 1 reciteret: https://www.youtube.com/watch?v=-PqP0BCiTlE
• Dokumentar om Hajj: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

3. Kristendom
I Kristendomsforløbet tog vi tråden op fra introforløbet og repeterede grundlæggende fænomenologi og myteteori. Tematisk har der været fokus på den kristne grundmyte og på forskellige Jesus-fremstillinger. Forløbet bevægede sig hen over kristendommens mange retninger globalt, samt den danske kristendoms udvikling i nyere tid, her anvendtes begreber som sekularisering, modernisme og fundamentalisme. Metodisk har vi arbejdet med tekstanalyse, ritualanalyse, indefra-udefra og den komparative metode. Der er arbejdet med elevfremlæggelser af forskellige dele af Abraham-historien i GT.
Desuden tematiserede en ekskursion til Scientology-kirken i København brugen af kristen mytologi i senmoderne religion.
Kernestof:
• Bibelen, Det Danske Bibelselskab, 1992.
Det Gamle Testamente
1. Mosebog kap. 1-3 (repetition fra introforløbet)
kap. 12
kap. 15-17
kap. 18,1-15
kap. 21,1-21
2. Mosebog 19,16-20,21

Det Nye Testamente
Matthæusevangeliet 5,17-48
Markusevangeliet kap. 15,16-41
Johannesevangeliet kap. 19,17-37
Galaterbrevet kap. 1,1-9 og 3,1-14

• Martin Luther, ”Sermon om dåben (1519)” i H. Følner et.al. Kuplen, Muren, Graven – Jerusalem som helligsted for tre religioner. Gyldendal Uddannelse 2002, s. 199-200.
• Grundloven om Folkekirken: https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-1/paragraf-4
• Folkekirkens dåbsritual hentet hér: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab
• R. N. Albinus et.al., Religioner lever, Lindhardt og Ringhof (2017), s. 58-93
• TH’s egen Prezi om Paulus: https://prezi.com/view/VvH5GLumrMYISNwRUoCd

Supplerende stof:
• 5 skarpe om Jesus, DR-Kultur 2014
• Gennemgang af verdens forskellige kristne retninger: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=UB8GETn6O1k
• Under Præstekjolen, DR2 2007
• https://www.scientology-denmark.org/what-is-scientology/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme

4. Hinduisme
Forløbet om hinduisme har haft fokus på religionens tidlige historiske udvikling samt dens moderne udtryksform i Danmark. Fokus har været på overgangen mellem vedisk religion til Upanishad-religion og den klassiske hinduismes grundidéer om samsara, karma, moksha, atman og brahman. Et særlig tematisk fokus har været på praksis og ritualer herunder analyse af pujaritualet, (deltager-) observation og diskussion af moderne hinduisme ved en ekskursion til Hare Krishna. Eleverne har arbejdet kreativt med fremlæggelser om 10 centrale hinduistiske guder og gudinder.

Kernestof:
• Rigveda X,90 ”Purusha-hymnen” (overs. K. P. Hansen). Hentet fra https://hinduismen.systime.dk/index.php?id=283&L=0
• Maitrayaniya-Upanishad I,3-4, ”Krop og forgængelighed”. Allan Poulsen, Hinduismen, Systime 2012-17, s.121-122
• Maitrayaniya-Upanishad IV,2, “Karma”. Allan Poulsen, Hinduismen, Systime 2012-17, s.122
• Brihadaranyaka-Upanishad, II,8,8-11, “Atman”. Allan Poulsen, Hinduismen, Systime 2012-17, s.123
• Bhagavadgita, ”Arjunas problem”. I uddrag, Allan Poulsen, Hinduismen, Systime 2012-17, s.126-132
• R. N. Albinus et.al., Religioner lever, Lindhardt og Ringhof (2017), s. 124-155

Supplerende stof:
• Puja-ritual: https://www.youtube.com/watch?v=Pbxlh8oRNWU
• Teenageren og gudinden, DR2 2006
• 5 skarpe om hinduisme DR Kultur 2014
• https://lex.dk/hinduisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Shinto

5. Shinto
De væsentlige sider af en valgfri religion valgte holdet skulle dreje sig om Shinto.
Fokus har været på mytologi i shinto, Kami-begrebet, helligdommes indretning og betydning, ritualer og festivaler i shinto, samt på forholdet imellem religion og politik i Japan. Til sidst har vi arbejdet med Shinto i populærkultur. Vi har primært arbejdet med religionsfænomenologi og ritualanalyse samt med kreative fremstillinger (plancher) af Kami-begrebet.

Kernestof:
• ”Kojiki”, uddrag a-h: fra Esben Andreasen og Finn Stefánsson, Japans religioner i fortid og nutid, Gyldendal (1986), s. 67-68 og s. 71-72 (uddrag).
• Tekst 4: Paul D. Storri & Ron Randall: "Amaterasu: Return of the Sun", Lerner Publishing (2007), s. 42-43, fra Madsen et al: Grundbogen til religion C, (2012), s. 213.
• R. N. Albinus et.al., Religioner lever, Lindhardt og Ringhof (2017), s. 244-265.
• Carmen Blacker, ”Begrebet kami” i: Andreasen og Borup, Japansk religion. Forlaget Univers (2013), s. 54-56.

Supplerende stof:
• Dokumentar: ”Feasts: Japan” DR2, sendt d. 12/2-2012 (53 min).
• Kobayashi Eitaku: Izanami og Izanagi (1885).
• "Visiting a Japanese Shinto Shrine", fra: https://www.youtube.com/watch?v=RWCSOzbdNoQ&list=TLGGHO0rEUmvBYIyMTA5MjAyMw.
• "Hajimete-no-Jinja – Gokito (Prayer Service)" fra: https://www.youtube.com/watch?v=dbLK9JCgIQs.
• Ise Jingu, fra: https://www.youtube.com/watch?v=FHGC1FPxLwE&t=148s.
• Hayao Miyazaki, Chihiro og heksene, fantasy-anime film (2001).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer