|
Titel
2
|
Tematisk forløb, Salsa
Salsa betyder sovs på spansk. En stærk sovs med mange forskellige ingredienser. På samme tid er salsa navnet på en rytmisk musikgenre, der opstod i slutningen af 1960'erne. Ligesom sovsen indeholder musikken stærke rytmiske strukturer og til tider stærke, følelsesmæssige tekster. Elementerne i "musiksovsen" er mange – med rødder langt tilbage i tiden.
For at få en forståelse for salsamusikkens historiske baggrund skal man faktisk helt tilbage til slavetiden – engang i 1700-tallet. Lytter man til nutidig salsamusik, dukker der hele tiden elementer frem, som kan relateres direkte til de allertidligste musikformer.
USA og caribiske lande som Puerto Rico, Den Dominikanske Republik, Venezuela, Colombia og Mexico har alle på forskellig vis bidraget til salsaen. Største enkeltleverandør er dog uden sidestykke ø-staten i det nordlige Caribien: Cuba
Når du har gennemført forløbet, så kan du
1. Kende salsaens musikalske kendetegn
2. Skelne mellem forskellige salsagenre, fx Son, Rumba, Danzon og Cancion
3. Kende rytmenoder, taktart, betoningsmønstre og du kan spille en claves-rytme
4. Kende almindelige rytmeinstrumenter
5. Du kan analysere et salsanummer gennem følgende parametre: Form, instrumentation, rytme, melodik og tekst
|