Holdet 2p-ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Roskilde Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2025-ks-1p (1p-ks, 1p-ks/Hih, 2p-ks, 2p-ks/Hih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Trolddom og trolddomsprocesser
Titel 2 Danmark som slavenation (historieopgave)
Titel 3 Afroamerikansk historie
Titel 4 Sygdomsfortællinger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Trolddom og trolddomsprocesser

Problemstillinger vi arbejder med i forløbet:
1) Hvem var den typiske danske heks?
2) Hvorfor og hvordan forfølges (særligt) kvinder som hekse i 1500-1600 tallet?
3) Hvilket kvindesyn er hekseforfølgelserne et udtryk for?
4) Hvorfor ophørte hekseprocesserne så småt i slutningen af 1600-tallet?
5) Hvordan bør vi huske de kvinder der blev brændt som hekse i dag?



Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde op til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet og forsøger at indkredse den ”typiske danske heks”. Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud – og hvordan blev de opfattet i samtiden. Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketro eksisterede heksen stadig. I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

De har læst store dele af forløbet Hekse skrevet af Eva Becher.
kap. 1, 3, 4, 5, 7, 8
Vi har set 'Liv i renæssancen - de satans kvinder' og Historien om Danmark afs. 6.
Vi har hørt to afsnit af podcasten 'Onde Anna' (afs. 1 + 3) og første del af podcasten '11. Trolddom: de sene trolddomssprocesser'.

Vi har været på tur til, hvor vi har set udstillingen Besat på Køge Museum og været på selvgestaltet byvandring.

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark som slavenation (historieopgave)

Det overordnede formål er at forstå og erkende Danmarks rolle i den internationale slavehandel (trekantshandelen) og vilkårene for de slavegjorte på de vestindiske øer. Vi ser på racistiske strukturer, der har overlevet i erindringen om de vestindiske øer ( f.eks. slik, reklamer). Vi diskuterer, hvorfor slaveriet ophører (struktur/aktør), samt hvorvidt der bør gives en undskyldning til øerne.

Eleverne skal kunne sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og
diskutere de historiske årsager til forskellene
• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og
holdninger kan forklare afgørende begivenheder og
samfundsforandringer.

I forbindelse med forløbet blev der skrevet historieopgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Afroamerikansk historie

Dette er en gennemgang af USA's historie med fokus på afroamerikanernes historie. Forløbet har fokus på elevernes historiebevidsthed og tager udgangspunkt i den viden, som I allerede har om USA's historie - en viden I ikke primært har fået gennem at læse fagbøger og kilder, men igennem deres brug af populærhistorie på film og tv-serier i dagligdagen.

Forløbet har tre overordnede formål:
A) At give jer en faktuel viden om USA's historie – særligt afroamerikanernes historie
B) At give jer redskaber til at reflektere over deres historieviden og historiebevidsthed, samt en diskussion af brugen af filmmediet i historieundervisningen.
C) At give jer redskaber til at kunne bruge kildekritik
Samtidig er meningen med forløbet, at vise jer en anden side af faget historie, som I, ift. inddragelsen af film og tv, vil kunne relatere til deres egen dagligdag.

Centrale problemstillinger i forløbet har været:
1) Hvilke uoverenstemmelser er der mellem uafhængighedserklæringens ordlyd fra 1776 om, at "Vi anser disse sandheder for selvindlysende,
at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke" og så behandlingen af afroamerikanere og indfødte amerikanere?
2) Hvordan fungerede slaveriet i Sydstaterne? Hvad udløste borgerkrigen mellem Nord og Syd 1861-1865?
3) Hvordan er slaveriet skildret i film? (ex. 12 years a slave)
4) Hvordan var synet på afroamerikanere i 1800-tallet?
5) Hvilke strategier var der i borgerretighedsbevægelsen (1950'erne-1960'erne) for at få de samme rettigheder som hvide)
6) Hvordan er kampen for ligerettigheder gået for afroamerikanerne?
7 )Hvordan skildres afroamerikanernes kamp i film for bedre rettigheder? (Missippi Burning)
8) Diskuter om Robert Lee statuerne skal fjernes. Hvad taler hhv. for og imod?


Faglige mål
Vi arbejder igennem dette forløb bl.a. med de faglige mål at kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i verdenshistorien (her med fokus på USA) og at kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kernestof
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og – formidling
- Historiefaglige teorier og metoder


Læst materiale:
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en verdenshistorie, Gyldendal 1988, side 142-150

I timen blev læst James Fenimoore Coopers rejseberetning fra 1828 "Rejse blandt indianerne" (her fra Grundbog til historie side 96-98)


F.L. Olmsted om forholdene på en plantage i Syden 1952 (taet fra Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerkanske borgerkrig)

Uddrag af film og serier:
Vi har set uddrag af tegnefilmen  Pochahontas (1995), Nord og Syd (serie fra 1980erne) Birth of A Nation (1915). Klip fra John Oliver To Night

Hele film:
12 years a slave (2013)
Mississippi Burning (1988)


De har læst
Artiklerne: Erindringskultur: Et forsvar for Sydstaternes monumenter vs. Erindringskultur som voldsapologi: Om historiske monumenter i Sydstaterne (begge fra Kristeligt Dagblad, aug. 2017).


Skønmæssigt har de læst 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sygdomsfortællinger

Forløbet ser på sygdomsfortællinger fra antikken til i dag. Fokus er på skyld og ansvar for sygdommene, men også fokus på reaktionsmønstre i forbindelse med epidemier.


Kernestof
* dansk historie og identitet (vi har blandt set på Chr. 4 pestforordning, kopper og kolera i Danmark, Hiv og Corona)
̶* nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper (vi har gennem sygdomshistorie belyst forskellige perioder: antikken, middelalderen, renæssance og reformation, oplysningstid og industrialisering og moderne tid)
*  globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv (vi har set på globalisering i forhold til, hvad det betød for, at HIV blev spredt fra Afrika til hele verden. I forhold til kulturmøder har vi set på, hvordan en arabisk læge så på vestlige læger i middelalderen)
* historiefaglige metoder (vi har trænet kildekritik i dette forløb)



KRISTIAN IVERSEN: Derfor historie, afsnittene om Den athenske pest, om pesten, om kopper (2 sider), kolera og industrialisering , aids (mest i Afrika)
De har læst følgende fra historieportalen; Kristendommens grundforestillinger (fra historieportalen) og Korstoge og islam.
De har læst Ulrik Grubb: Verdenshistorie (gyldendal) om renæssance og reformation
De har læs uddrag af bogen Pest. Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19 (her kun afsnit om Corona).


De har læst UDDRAG FRA HISTORIA ROFFENSIS (CA. 1350) og .Pernille Vermund VI VIL IKKE FINDE OS I MERE! Facebook opslag 5. august 2020
Christian 4. Pestforordning fra 1625.
De har læst ’Thomas Hariot: En kort og sand beretning om det nyopdagede land Virginia om varerne og om de indfødte beboeres natur og væremåde (London, 1590)’.
I forbindelse med Aids i Afrika har de analyseret et billede fra TAC og læst om Magifula.
I forbindelse med Corona har vi set Men in Blacks sang og perspektiveret til USA, hvor den politiske elite i USA var splittet i spørgsmålet om Corona i modsætning til Danmark, hvor der var elitekonsensus om, at Corona var farligt.

Vi har afholdt prøveeksamen i historien (om kopper) med følgende kilder
John Adams brev til Abigail Adams, 1776 (0,74 ns)
Anti 'obligatorisk vaccination'-sang, ca. 1800 (0,38 ns)
Anti-vaccinations-billede (0,3 ns)
Bekæmpelse af kopper i England, 1923 (0,3 ns)
Plakater relateret til udryddelsen af kopper (0,5 ns)

Supplerende stof:
De var ude og se pestgrave i Roskilde og høre podcast om middelalder og renæssancen (udgivet af forlaget Columbus). De har set første afsnit af dokumentaren Pest over Europa. De har set uddrag fra Historien om Danmark (afsnittet om renæssance og Chr. 4) og set uddrag fra afsnittet om oplysningstiden og om industrialiseringen.
De har set dokumentaren (uddrag) om 1800-tallet på vrangen om kolera.

Og set dokumentar om Men in Black.
I alt er der læst ca. 50 sider.

Vi har holdt prøveeksamen i KS med følgende materiale:
Bilag 1: Udsnit af fransk kalkmaleri fra 1400-tallet. (0,3 normalside)
Bilag 2:  Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio (uddrag) (2,9 normalside)
Bilag 3: Religioner er under pres men finder nye veje og ny mening under coronakrisen (2,1 normalside)
Bilag 4: Holdning til offentlige udgifter og brugerbetaling (1 normalside) og daglig rygning i Danmark
Bilag 5: Sundhedsminister om stigende ulighed: Vi har gjort for lidt, og vi skal gøre noget mere drastisk (1,8 normalside)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer