Holdet 2023 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Himmelev Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Brøndum
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Verden 1870 Imperialismen
Titel 2 Danmark 1870 - Underklassen
Titel 3 Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden
Titel 4 Kolera og Corona
Titel 5 Pirater
Titel 6 Ungdomsoprør
Titel 7 Religion, politik og videnskab
Titel 8 Kronologiforløb (ikke eksamensforløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Verden 1870 Imperialismen

Forløbsbeskrivelse

Forløbet har handlet om verden i årene omkring 1870 med særlig vægt på imperialismen. For at forstå forudsætningerne for imperialismen, har vi også kortvarigt arbejdet med kolonialismen og Den industrielle revolution i England.

Da det er det første forløb, har der metodisk især været fokus på kildekritisk analyse og årsagssammenhænge/drivkræfter.

Efterfølgende har vi arbejdet med fagbegreber som brud/kontinuitet, historisk empati, idealistisk/materialistisk historiesyn og synkront/diakront perspektiv, som også vil kunne inddrages.

Grundbogsmateriale

Birgitte Holten: ”Imperialismen” i Ulrik Grubb m. fl.: Historie på Tværs. Europa og de andre. Gyldendal, 2012, s. 123-139
Carl- Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2008, 246-249
Grundbogsmateriale og tekster om kildekritisk metode udgør i alt 25 sider.

Kildemateriale

Lærlingehjemmet Backbarrow (1816)
John Vanderlyn: Columbus’ Landgang (maleri, 1847)
George Washington Williams åbne brev til kong Leopold 2. (1890)
Rudyard Kipling: Hvid mands byrde (1899)
Winston Churchill om slaget ved Omdurman i 1898 (1899)
Hussein-McMahon-brevveksling (1915-1916)
Sykes-Picot aftalen, (1916)
Kildematerialet udgør i alt ca. 18 sider

Materiale samlet: 43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark 1870 - Underklassen

Forløbsbeskrivelse
Forløbet har handlet om underklassens hverdag og levevilkår i slutningen af 1800-tallet. Den ene del af forløbet har fokuseret på den fattige del af den danske befolkning på landet og i byerne. Forløbets anden del har fokuseret på de anbragte i åndssvageforsorgen i 1900-tallet.

Forløbet lagde op til Dansk-historieopgaven, som handlede om underklassens levevilkår og Det moderne gennembrud.

Forløbet indeholdt en ekskursion til København, hvor vi var på en byvandring med Arbejdermuseet og så udstillingen ”Kvindeliv”. Efterfølgende var vi på Frilandsmuseet i Sorgenfri, hvor vi undersøgte 1800-tallets bolig- og arbejdsforhold.

I forløbet har vi især arbejdet med kildekritisk analyse og hvordan det kan bruges til at analysere billeder. Efterfølgende har vi arbejdet med erindringshistorisk analyse, som især i forhold til åndssvageforsorgen vil kunne bruges til at sammenligne samtidens og eftertidens opfattelser af de såkaldt åndssvage.

Grundbogsmateriale
Kristian Brøndum: De syge. Folkesundheden i Danmark 1850-2022. Plenum, 2026, side 24-36 og 136-157.
Omfang: 35 sider

Dokumentarfilm
Danmarks Radio: Dengang vi var bønder (afsnit 5: Husmænd 1880-1930). dr.dk, 2018: https://www.dr.dk/drtv/episode/dengang-vi-var-boender_-husmaend-1880_1930_256469
Danmarks Radio: Nyrup, søn af en udstødt (afsnit 1: Anbragt på ubestemt tid). dr.dk, 2022:
Danmarks Radio: Nyrup, søn af en udstødt (afsnit 3: De farlige gener). Dr.dk, 2022: https://www.dr.dk/drtv/serie/nyrup-_-soen-af-en-udstoedt_347459
Danmarks Radio: De åndssvages historie (Afsnit 3: Det store opgør). dr. Dk, 2015: https://www.dr.dk/drtv/se/de-aandssvages-historie_-det-store-opgoer_115343
Omfang svarende til 24 sider

Spillefilm
Bille August: Pelle Erobreren (1987)
Omfang svarende til 10 sider

Skriftlige kilder
Nexø, Martin Andersen: Erindringer bind 1. Et lille kræ. Gyldendal, 1945
Olsens, Frants: ”Leveforhold omkring 1890” i Søren Mørch m.fl.: Danmarks Historie 1880-1960. Gyldendal, 1984
Sørensen, Theodor: ”Markarbejdernes vilkår i jydske hedeamter”. Reitzels Forlag, 1881. Trykt i Social-statiske undersøgelser. Selskabet for udgivelse af kilder til dansk historie, 1984
Ulrik, F. F.: ”Kan Peder Madsens Gang betragtes som et Sygdoms Focus her i Staden?” i Hygiejniske Meddelelser bind 7, 1. hæfte, 1871
Maren Vest om et fattigt liv og børn i København i begyndelsen af 1900-tallet: ”Rengøringskone Maren Vest” i P. S. (red.): Raske Fjed. 10 arbejdende kvinders livserindringer. Forlaget GMT, 1982 (1932)
Christian Christensen: En Rabarberdreng vokser op. Hans Reitzels Forlag, 1961 (1977), s. 17-29
Marinus Langeland: Om fattigdommen i en husmandsfamilie, ca. 1880 fra Kristian Brøndum: De syge. Folkesundheden i Danmark 1850-2022. Plenum, 2026, side 28
K.K. Steincke: Fremtidens forsørgelsesvæsen, 1920 fra Danmarkshistorien.lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/K.K._Steincke_%E2%80%9DRaceforbedring_(Racehygiejne,_Eugenik)%E2%80%9D,_1920
Socialministerens undskyldning over for de anbragte i åndssvageforsorgen, 2023 fra Dansketaler.dk: https://www.dansketaler.dk/tale/pernille-rosenkrantz-theils-undskyldningstale-til-tidligere-anbragte-i-saer-og-andssvageforsorgen (december 2025)
Uddrag fra Solborgs Bog: Solborg Ruth Kristensen: Solborgs bog. Forlaget LEV, 1998 (1986)
Carla Pedersens sterilisationssag, 1930-1934 fra De Syge. Folkesundheden i Danmark 1850-2022. Plenum, 2026 (ibog: https://desyge.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=211#c705)
Omfang: 32 sider

Billeder
Erik Henningsen: Barnemordet (1886)
L.A. Ring: Den gamle kone og døden (1887)
Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden (1888)
Hans Andersen Brendekilde: Udslidt (1889)
Omfang: 8 sider

Materialets samlede omfang: 109 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Erindringshistorisk forløb om besættelsestiden

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb har vi arbejdet med en erindringshistorisk tilgang til besættelsestiden. Det betyder, at vi har fokuseret på, hvordan besættelsestiden er blevet erindret, brugt og fremstillet i eftertiden. Ud over grundbogsmateriale og kilder, har vi derfor brugt politiske diskussioner, fiktion, familiehistorie og mindesteder som materiale.

I forbindelse med forløbet har vi besøgt Frihedsmuseet og Mindelunden.

Som afslutning på forløbet interviewede eleverne familiemedlemmer, der havde oplevet eller været tæt på besættelsen og sammenlignede deres oplevelser med (den lille historie) med den historie, der bliver præsenteret i bøger og på museer (den store historie).

Vigtige begreber
Historiebevidsthed, erindringsfællesskab, kollektiv erindring, erindringsfelt, erindringspolitik, den lille og den store historie, synkront og diakront perspektiv, aktualisering

Grundbogsmateriale
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks Historie mellem erindring og glemsel. Columbus, 2 udgave, 2014 (2020), s. 10-20 og 146-178

Omfang 44 sider

Supplerende stof
Film og serier
Ole Christian Madsen: Flammen og Citronen, 2008
Anders Walter: Når befrielsen kommer, 2023
Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe, 2003
Kampen om Historien: Krigen på museet. DR, 2022: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3/kampen-om-historien-36

Omfang svarende til ca. 35 sider


Øvrigt materiale
Nils Thorsen og Mikkel Vuorela: Skal Frihedsmuseet være mindested eller museum? Kronik i Politiken 10. juni 2013
Materiale fra interview af elevernes egne familier
Erindringer fra Københavns Stadsarkiv
Mindesmærker fra 2. verdenskrig i Mindelunden og i København

Omfang svarende til ca. 15 sider

Omfang i alt 94 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kolera og Corona

Forløbsbeskrivelse
Forløbet har handlet om to epidemier i danmarkshistorien, nemlig koleraepidemien i København i 1853 og coronaepidemien i 2020-2022. Vi har overordnet undersøgt, hvordan læger, myndigheder og befolkningen opfattede de to epidemier, og hvad der blev gjort for at forebygge og bekæmpe dem. I forbindelse med coronaepidemien har vi desuden arbejdet med elevernes egne erindringer.

Metodisk er der blevet lagt vægt på kildekritisk og sammenlignende analyse. Vi har desuden inddraget fagbegreber som brud/kontinuitet og historisk empati.

Forløbet indeholdt en ekskursion til København, hvor vi besøgte Medicinsk Museion og fik en omvisning med fokus på epidemier. Derudover var vi på en byvandring (i regnvejr), hvor vi undersøgte spor fra koleraen.

I den sidste del af forløbet arbejdede klassen projektorienteret med forskellige temaer inden for epidemihistorie.

Grundbogsmateriale
Kristian Brøndum: De Syge. Folkesundheden i Danmark 1850-2022. Forlaget Plenum, 2026, side 50-73 og 158-181
Omfang: 48 sider
Omfang af materiale i forbindelse med ekskursioner og projekter svarende til 15 sider

Dokumentarfilm
Danmarks Radio (2021): Epidemien – Bent kæmper for sit liv: https://www.dr.dk/drtv/se/epidemien_-bent-kaemper-for-sit-liv_239575
SVT (2023): Den svenske corona-strategi. Sendt på dr og tilgængelig på cfu.
Omfang svarende til 16 sider

Skriftlige kilder (udover kilderne i kapitlerne)
James Phillips Kay: Koleraen i Manchester (1832)
Emil Hornemann om latriner i København, 1852: Emil Hornemann: Beretning om den ved allerhøjste Commissorium af 12. marts 1851 nedsatte sundhedscommissions virksomhed. Reitzels forlag, 1852, s. 47-49
Emil Hornemann om effekten af udflytningen: Emil Hornemann: Husvisitationen og udflytningen under Cholera-Epidemien 1853. Ukendt forlag, 1853 eller 1854, s. 22-24
Brevveksling mellem Carl Emil Fenger, Emil Hornemann og Københavns Borgerrepræsentation om boligerne i København efter koleraepidemien (1853)
Søren Brostrøm: Interview i Politiken 11. februar 2020
Omfang: 8 sider

Materialets samlede omfang: 87 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pirater

Forløbsbeskrivelse

Forløbet har handlet om pirater og pirateriet i det caribiske hav fra ca. 1500 til 1720'erne. For at forstå, hvem piraterne var, og hvorfor de blev pirater, har vi brugt Eric Hobsbawms teori om "den sociale bandit". Vi har både undersøgt pirateriet ud fra en kildekritisk tilgang og eftertidens fremstilling af pirater ud fra en erindringshistorisk tilgang. I den forbindelse har vi blandt andet arbejdet med pirater i fiktionen med udgangspunkt i uddrag fra filmen Pirates of the Caribbean. Vi har også sammenlignet fortidens og nutidens pirateri.

Grundbogsmateriale
Nina Bundgård Trier: Pirater. Kampen om den nye Verden, 1500-1730 (Columbus, 2019), side 16-19, 24-28, 37-51, 102-128

Omfang: 40 sider

kildemateriale
Tordesillastraktaten, 1494
Hawkins beretning: https://forlagetplenum.dk/boeger/historie/pirater/kilder/4-elizabeths-soehunde
Kaptajn Teachs liv: https://forlagetplenum.dk/boeger/historie/pirater/kilder/6-pirateriets-guldalder
Vedtægterne for Kaptajn Lowther: https://forlagetplenum.dk/boeger/historie/pirater/kilder/6-pirateriets-guldalder
Kort og billeder fra grundbogen.

Film
Tobias Lindholm: Kapringen, 2012
Gore Verbinski: Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl, 2003 (uddrag)

Omfang svarende til 25 sider

Samlet omfang: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ungdomsoprør

Forløbsbeskrivelse
I forløbet om 1960'erne og ungdomsoprøret har vi arbejdet med at definere og diskutere ungdomsbegrebet, at analysere de forandringer, der skete i 1960'erne både i samfundet, i familien og hos de unge, at diskutere hvilken indflydelse forandringerne i 1960'erne har haft for os i dag, og at høre personlige erindringer fra bekendte og diskutere, sammenligne dem med den historiske viden og diskutere årsagerne til forskellene.

I forløbet har vi været på ekskursion til museet Ragnarock. Vi afsluttede desuden forløbet med en erindringshistorisk tilgang, hvor vi undersøgte, hvordan ungdomsoprøret fremstilles i nutiden.

Grundbogsmateriale
Peter Schrøder: Det 20. århundredes danmarkshistorie (Columbus, 2009), s. 140-154
Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1600-1980'erne (Systime, 1986), s. 63-76
Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (Systime, 2006), s. 234-235

Omfang: 30 sider

Kildemateriale
Røde mors manifest, 1974: https://roedemor.dk/pages/manifest_1974.htm
Danmarkshistorien.lex.dk: Gallup 1957: ungdom og læderjakker
En kvindes arbejdsdag (Arbejder 15 timer dagligt med et smil) i Søren Mørch m.fl.: Danmarks Historie 1880-1960. Gyldendal, 1984, s. 175
Reklame fra Rexona i Peter Frederiksen m. fl. Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, 2006 (2009), s. 223
Suzanne Giese: "Kollektivet som alternativ" fra Egon Nyrup Madsen m.fl.: Dansk Historie og Litteratur (Systime, 2012)
Brevkasser fra Tempo 1945 og Beatbladet Børge 1967
Socialdemokratisk valgplakat 1960
"Myten om '68" i  Dagbladet Information, 12. november 2004

Omfang: 15 sider


Dokumentarer
• Woodstock. Tre dag der forandrede en generation (Amerikansk dokumentarfilm: ”Woodstock”, 2019)
Christianias børn - Skyggesider af eventyret (DR dokumentar, 2015): https://www.dr.dk/drtv/program/christianias-boern-_-skyggesiden-af-eventyret_228089
• Musikvideoer af Elvis Presley, The Beatles og David Bowie, Neil Young, Gasolin, Steppeulvene m.fl.
• Historien om Danmark. Velfærd og Kold Krig (DR dokumentar, 2017)
• Minidokumentarfilm: ”Fri Abort”, ”Køkkenet i centrum”, ”Spanskrøret kommer i skammekrogen”, Maskinerne indtager hjemmet”, ”Ungdom med strøm”, ”Parcelhusene blomstrer”, ”Sex er ikke noget vi snakker om”, ”Bolignød og betonbyggeri” fra Danmarks Historie fra 1986 (Dokumentarfilmserie, DVD)
Røde Mor: Jeg er på rekreation, 1989
P-pillens historie i Danmark fra danmarkshistorien.lex.dk: https://www.youtube.com/watch?v=b36MArG0gD4

Omfang svarende til ca. 30 sider

Materialets samlede omfang: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion, politik og videnskab

Forløbsbeskrivelse

Forløbet har handlet om sammenhængen mellem religion, politik og videnskab i forskellige før-moderne samfund fra ca. 400 fvt. til ca. 1350 evt., særligt Romerriget, De muslimske imperier og Middelalderens Europa, men også med kortere undersøgelser af De græske bystater, Det byzantiske rige og korstogene.

Undersøgelsen af videnskaben og dens forbindelse til religion og samfund har hovedsageligt taget udgangspunkt i lægevidenskaben.

Som det sidste forløb har der været fokus på at forstå og anvende fagbegreber som drivkræfter, periodisering, paradigme/paradigmeskift, mentalitetshistorie, brud/kontinuitet, idealistisk/materialistisk historiesyn og synkron/diakron undersøgelse.

Forløbet har fungeret som begyndelsen på det afsluttende kronologiforløb.

Grundbogsmateriale
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1. Forlaget Columbus, 2019, s. 90-111
Peter Fibiger Bang m. fl.: Imperier fra oldtid til nutid. Forlaget Columbus, 2017, s. 53-56
Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske Imperier. Kulturmøder og civilisationssammenstød i Middelhavsområdet. Forlaget Columbus, 2009, s. 18-26, 70-74
Kristian Brøndum: Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711. Forlaget Columbus, 2021, s. 22-31, 37-49, 52-56, 67-83

Omfang: 83 sider

Kildemateriale (udover kilderne i det læste grundbogsmateriale)
Homer: Illiaden, vers 43-67
Lukasevangeliet kap 2, vers 1-21
Tacitus om Neros forfølgelser af de kristne, begyndelsen af år 100.
Eusebius om kejser Konstantins omvendelse, ca.340
Abbed Vilhelm om sygdom og behandling
Jacob von Königshofen om massedrab på jøder i 1349
Henry Knighton om pesten i Europa, 1349

Omfang: 12 sider

Samlet omfang: 95 sider

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
Politiske og sociale revolutioner  
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kronologiforløb (ikke eksamensforløb)

Kronologiforløbet har handlet om at skabe overblik både i forhold til kronologi og begreber ud fra de historiske forløb, vi har arbejdet med. Forløbet er ikke et eksamensforløb, hvilket betyder, at der ikke vil være bilagssæt, der knytter sig til det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer