Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Himmelev Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Tryggve Sveinbjørnsson
|
|
Hold
|
2025 sa/z (1z sa (c-a))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ulighed i Danmark (grundforløb)
Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.
De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Undervisningsmaterialer:
• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
• Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Hun har selv brudt den sociale arv. Nu advarer CBS-økonom danskerne: ”Vi mister forståelsen for hinandens liv”. Uddrag.
04.11.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under
fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dansk politik
Vi kigger på den politiske situation i Danmark. Vi har fokus på de klassiske ideologier og de nyere udspring og retninger. Endvidere kigger vi på partier og det danske parlamentariske system.
Begreber der er gode at kunne:
Fordelings og værdipolitik
Socialisme
Liberalisme
Konservativisme
Socialliberalisme
Social-demokratisme
Populisme
Parlamentarisme
Magtens tredeling
Flertalsregering
Mindretalsregering
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Ung i det senmoderne
I forløbet har vi fokus på de tre samfundsformer - det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, samt de træk der definere de tre typer. Vores primære fokus er dog lagt på det senmoderne samfund og individet og socialiseringsformer og særligt identitet i det senmoderne, med et fokus på unge og mistrivsel.
Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering
Begreber som er gode at kunne: socialisering, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, Anthony Giddens og det senmoderne samfund, herunder kendetegnene: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, øget refleksivitet, individualisering og globalisering.
Hartmut Rosa og accelerationssamfundet. Social acceleration, teknologisk acceleration, acceleration af livets tempo
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dansk økonomi
Vi kigger på dansk l økonomi i en periode præget af særligt mangel på arbejdskraft.
Vi fokusere på dansk økonomi og stifter bekendtskab med de økonomiske mål, økonomiske politikker og hvordan de kan anvende til at forstå den aktuelle økonomiske situation
Begreber der er gode at kunne:
Arbejdsløshed
Inflation
Offentlige saldo
Statsgæld
BNP - vækst
Højkonjunktur
Lavkonjunktur
Forbrugertillid
Strukturpolitik
Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Kernestof: det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter, velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Velfærdsstatens udfordringer (del af grundforløb)
Vi kigger på de forskellige den danske velfrædsmodel udfordringer og løsninger. Forløbet bygger videre på samme tema fra grundforløbet
Teori og begreber:
- Velfærdsmodeller - universel, selektiv og residual
- Udfordringer -demografi, mangel på arbejdskraft og forventningsklemme
- Ulighed - GINI, økonomisk, sundhed, uddannelse
- Fattigdom - relativ og absolut
- Bourdieu og kapitalformer samt habitus
- Offentlige og private goder
-Overforbrug og underforbrug
-Brugerbetaling
-
kernestof: velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1075/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80657804082",
"T": "/lectio/1075/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80657804082",
"H": "/lectio/1075/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80657804082"
}