Holdet 2022 DA/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Agnete Andersen Dreyer
Hold 2022 DA/p (1p DA, 1p DA (puljetid), 2p DA, 2p DA (puljetid), 3p DA, 3p DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Reklamer, der sælger
Titel 2 Oplysningstiden VÆRK 1
Titel 3 Dansk-historie-forløb
Titel 4 Tilladte hjælpemidler
Titel 5 Ordet fanger!
Titel 6 Romantikken VÆRK 2
Titel 7 Når sandheden skal frem VÆRK 3
Titel 8 Det inhumane
Titel 9 Reflekterende skrivning
Titel 10 Problemer under debat
Titel 11 Orden i kaos VÆRK 4
Titel 12 Valg og eksistens VÆRK 5
Titel 13 Lyden af podcasts VÆRK 6
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Reklamer, der sælger

Forløbet er et to-delt forløb, således at første del af forløbet tager udgangspunkt i trykte reklamer, og anden del af forløbet tager udgangspunkt i levende reklamer. I forhold til de trykte reklamer er et vigtigt omdrejningspunkt, at eleverne kan skelne mellem de forskellige reklametyper. Eleverne vil desuden stifte bekendtskab med Laswells kommunikationsmodel, herunder forholdet mellem afsender, modtager, meddelelse og effekt. Det forventes desuden, at eleverne i deres analysearbejde kan skelne mellem det denotative og det konnotative niveau, ligesom begrebet storytelling indgår som et nøglebegreb. Endelig skal eleverne kunne anvende fagbegreber såsom komposition, perspektiv, lys, skygge og intertekstualitet. Anden del af forløbet vil ligeledes anvende Laswells kommunikationsmodel som ramme for analysearbejdet for de levende reklamer. Udover de tre forskellige reklametyper (den lyriske, narrative og poetiske) vil fokus i denne del af forløbet særligt være på de filmiske virkemidler, såsom klipning, klipperytme, fremdrift og kamerabevægelser. Et fællestræk for arbejdet med de trykte og levende reklamer er, at eleverne skal kunne vurdere reklamernes vellykkethed samt den storytelling, reklamerne er drevet af.

Faglige mål:
- At eleverne kan skelne mellem de forskellige reklametyper
- At eleverne kan anvende fagbegreber i deres analysearbejde såsom denotation, konnotation, storytelling, klipning og billedbeskæring
- At eleverne kan pege på reklamens argumentation, herunder argumenttyper og retoriske virkemidler såsom appelformer.
- At eleverne kan vurdere, hvorvidt en reklame er vellykket

Teori:
- Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk. 2015: side 241, 254-261, 293-305, 306-311

Trykte reklamer:
- Bianco: How to afford the whole collection. 2003
- Diesel: Global warming ready. 2007 (strand)
- Diesel: Global warming ready. 2007 (højhus)

Levende reklamer:
- Fitnessworld: Hvad vil du kaldes i 2015? 2015
- Somersby: How to get an instant 6-pack. 2015
- Spies: Rejs med hjertet. 2013
- Spies: Do it for Denmark. 2014
- Heiniken: Spectre James Bond 007 – The Chase Heineken spot. 2012
- Red Barnet: Most shocking second a day video. 2014
- Volvo: Made by Sweden. 2016


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstiden VÆRK 1

Eleverne introduceres for oplysningstiden som periode, og vi diskuterer de forskellige betydninger af ordet "oplysning". Herefter er forløbet delt op i to dele; i første del arbejder klassen med et uddrag af Holbergs digt "Zille Hans Dotter". Fokus er på digtets budskab, brugen af humor samt forankringen i oplysningstiden som periode. I anden del af forløbet arbejder eleverne med "Erasmus Montanus". I faste grupper skal eleverne bl.a. arbejde med karakterkomedien som genre, personkarakteristik, komposition, menneskesyn, brug af humor samt morale. Under hele forløbet er det afgørende, at eleverne kan trække paralleller til oplysningstiden som periode, herunder begreber som fornuft, rationalisme og deisme.

Faglige mål:
- At eleverne kan forstå og anvende begrebet karakterkomedie i deres litterære analyse
- At eleverne kan forstå forskellen på Holbergs grovkornede og sofistikerede humor
- At eleverne får et indblik i de litterære strømninger i oplysningstiden
- At eleverne tilegner sig nøglebegreber om perioden sådom fornuft, rationaliseme og deisme

Tekster:
- Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen m.fl: Litteraturhåndbogen 1. 2001: side 119-121
- Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen m.fl: Litteraturhåndbogen 2. 2001: side 258
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje 2. udgave, Systime: side 108
- Ludvig Holberg: Zille Hans Dotters Gynaicologia. 1721 (uddrag).
- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus. 1723: side 1-67 – VÆRK


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk-historie-forløb

Forløbet bygger videre på elevernes viden om oplysningstiden. De skal herefter beskæftige sig med litteratur fra romantikken og arbejde på tværs af fagene dansk og historie. Desuden vil en stor del af forløbet være et skriveforløb med fokus på, hvordan eleverne bedst muligt strukturerer et afsnit og forbereder sig til at skrive DHO.

Tekster:
Ludvig Holberg: Zille Hans Dotters Gynaicologia. 1721 (uddrag).
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien. Systime. 2014: side 73-74
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land. 1819
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født. 1850
Nick og Jay: Vi vandt i dag 2012
Nikolaj Arcel: En kongelig affære. 2012 (film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tilladte hjælpemidler

Følgende hjælpemidler er tilladte:

- Den Danske Ordbog (https://ordnet.dk/ddo)
- Ordbog over det danske sprog (https://ordnet.dk/ods)
- Ordbogen (https://www.ordbogen.com/da/)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ordet fanger!

Eleverne introduceres til argumentets grundstruktur: Påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning og styrkemarkører samt forskellige argumenttyper og appelformer. Der arbejdes desuden med forskellige sproghandlinger, hensigtsmæssig kommunikation (vellykkethedsbetingelser) og det retoriske pentagram, herunder forholdet mellem afsender, situation og modtager. Endelig arbejdes der med stilistik.

Faglige mål:
- At eleverne kan gøre rede for kommunikationssituationen
- At eleverne kan identificere og vurdere påstand, belæg og hjemmel samt rygdækning, styrkemarkører og gendrivelse
- At eleverne kan identificere og vurdere forskellige retoriske virkemidler såsom de tre appelformer samt argumenttyper
- At eleverne kan identificere og vurdere forskellige stillstiske virkemidler såsom antiteser, anaforer og billedsprog
- At eleverne kan give et kvalificeret bud på, hvorvidt et materiale indeholder vellykket argumentation og retorik

Tekster:
- Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt. Gyldendal. 2010; sider: 253-260
- Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Dansklærerforeningens Forlag. 2009.; sider: 96-98
- Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk. 2015: side 168-191
- Pia Kjærsgaard: Årsmødetale fra 2001. Uddrag
- Barack Obama: Yes we can. 2008
- Helle Thorning: Tale på Utøya d. 22. juli 2012
- Adolf Hitler: Tale i Sportspalast. 1933. Uddrag
- Emma Gonzales: March for our lifes. 24. marts 2018
- Greta Thunberg: Tale ved klimatopmødet COP24. 2018
- Kronprins Frederiks tale til Dronningens 50-års jubilæum 2022
- Sofie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla. 2020
- Radio24syv: Hele Danmarks Ghita. Uddrag. 2019

Levende billeder:
- Valgvideo fra Socialdemokratiet: Danmark har brug for Socialdemokraterne. 2015
- Valgvideo fra Socialdemokratiet: Lad os samle Danmark igen. 2019
- Valgvideo fra DF: Jeg er Danmark. 2011
- DR: Detektor: Tricks og tale: Hård retorik i dansk politik. 24.04.2014
- DR-Detektor: Tricks og tale om stråmænd. 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken VÆRK 2

Elevernes introduceres for romantikken som periode, herunder universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og romantisme. I forbindelse med teksterne af Oehlenschläger vil vi bl.a. fokusere på, hvordan henholdsvis den harmoniske (universalromantiske) og den problematiske (nyplatonistiske) romantik ses repræsenteret tematisk. I slutningen af forløbet vil der være fokus på H.C. Andersens eventyr, herunder brugen af sproglige virkemidler såsom redundans og interferens. Der vil desuden blive lagt vægt på kunsten og dens udtryk, og vi vil se, hvordan malerier spiller en rolle i det romantiske menneskes selvforståelse. Forløbet er som udgangspunkt forankret i det litterære stofområde, men vil automatisk – via vores fokus på H.C. Andersens sprog – trække på elevernes viden fra det sproglige stofområde. Til slut arbejder klassen med ”Hosekræmmeren” af Blicher (et af klassens værker).

Faglige mål:
- At eleverne opnår en grundlæggende forståelse for romantikken som litteraturhistorisk periode
- At eleverne kan identificere stilistiske iagttagelser i lyrik fra romantikken, herunder billedsprog
- At eleverne kan udpege træk fra henholdsvis folkeeventyret og kunsteventyret
- At eleverne kan identificere og anvende begreber som interferens, redundans, asyndese, emfase, alliteration og besjæling
- At eleverne kan lave en perspektivering til romantikken som periode, herunder den dualistiske tematik: det åndelige overfor det materielle

Tekster:
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje 2. udgave, Systime; sider: 146-149, 152-154
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien. Systime. 2014: sider 62-67, 81-82
- Adam Oehlenschläger: Guldhornene. 1802
- Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land. 1819
- Adam Oehlenschläger: Lær mig, o skov, at visne glad. 1813.
- Schack Staffeldt: Liljen og Dugdraaben. 1808
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst - Langt højere bjerge. 1820. UDDRAG
- H.C. Andersen: Nissen hos Spekhøkeren. 1853
- H.C. Andersen: Der er forskel. 1851
- Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede. 1843
- St. St. Blicher: Hosekræmmeren. 1829 (VÆRK)

Malerier:
- J. Th. Lundbye: En dansk kyst. 1842
- J. Th. Lundbye: Efterårslandskab. 1847
- Carl Block: Fra et romersk osteria. 1866
- C.W Eckersberg: En nøgen fra ryggen set kvinde. 1837
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Når sandheden skal frem VÆRK 3

Forløbet er to-delt og forankres i dokumentarens og nyhedernes forsøg på at vinkle en sag, så en given påstand understøttes. I første del af forløbet introduceres eleverne for de 3 forskellige dokumentargenrer: Den observerende dokumentar, den autoritative dokumentar og den deltagende dokumentar. Herefter arbejder klassen med dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder" fra TV2 (klassens medieværk). I forbindelse med arbejdet skal eleverne bl.a. beskæftige sig med genre, filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører, interviewtyper, sprog og vinkling. Desuden skal eleverne kunne diskutere, i hvilket omfang dokumentaren overholder de presseetiske regler. Endelig arbejder eleverne løbende med uddrag fra andre dokumentarer såsom ”På røven i Nakskov”. Også Operation X-dokumentaren ”Jagten på vores milliarder” (del 1) analyseres i klassen med særligt henblik på overholdelsen af de presseetiske regler.

I anden del af forløbet fokuseres der på, hvordan journalistikken kan vinkles afhængig af, hvilken sandhed der ønskes frem i lyset. Eleverne arbejder bl.a. med avistyper, levende nyheder, nyhedskriterier, kilder og det journalistiske sprog, herunder sproglige billeder, forenklinger og perioder. Desuden arbejder eleverne med både indre og ydre komposition, argumentation og ordvalg. Hele forløbet afrundes med fokus på reportage-genren, idet eleverne selv skal producere små reportager på baggrund af deres viden om genren.  

Faglige mål:
- At eleverne kan skelne mellem de tre dokumentargenrer
- At eleverne kan forstå og anvende forskellige filmiske virkemidler i deres analysearbejde (fx. klipning, lyd, lys, billedbeskæring og perspektiv)
- At eleverne kan identificere autenticitetsmarkører i deres analytiske arbejde
- At eleverne kan inddrage sproglige iagttagelser i deres analyse af dokumentaren, såsom argumenttyper, sproghandlinger og appelformer
- At eleverne kan diskutere, om de presseetiske regler overholdes.

- At eleverne kan forstå og identificere de forskellige avistyper
- At eleverne kan anvende begreber som nyhedskriterier, kilder og vinkling
- At eleverne kan identificere journalistisk sprogbrug, herunder sproglige billeder, forenklinger og perioder.
- At eleverne kan vurdere, hvilken vinkling der er i spil i forsøget på at skabe et bestemt billede af sandheden.  

Tekster:
- Dorte Granild og Mette Wolfhagen: DOX. Lindhardt og Ringhof. 2016: side 22-26
- Dorte Granild og Mette Wolfhagen: DOX. Lindhardt og Ringhof. 2016: side 32-44
- Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk. 2015: side 223-226, 293-299, 300-305
- Fattigdomsporno. Leder i Berlingske. 1/5 2015
- Mikkel Dyrting: TV2: Vi latterliggør ikke Nakskov. Berlingske, 6/5 2015

Dokumentarfilm:
- TV2: Herlufsholms hemmeligheder. 2022 (Medieværk)
- TV2: På røven i Nakskov. 2022
- Operation X: Jagten på vores milliarder, del 1, TV 2, 2019
- Advokaternes tag-selv-bord. 2015. Uddrag
- Dømt til behandling. Uddrag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det inhumane

Forløbet tager udgangspunkt i Naja Marie Aidts novellesamling ”Bavian” fra 2006. Omdrejningspunktet vil være, hvordan novellerne balancerer mellem realisme på den ene side, og scenarier der synes at svække denne realismeopfattelse, på den anden side. Forløbet vil især kredse om diverse brud med realismen, og i denne forbindelse vil begrebet inhumanitet være i centrum. Som supplerende stof vil artiklen "Bavianzone" af Isak Winkel Holm fra 2007 inddrages, hvis fokus er at belyse det ikke-menneskelige fænomen i novellerne. I artiklen opstiller Holm fire punkter der, ifølge ham, står i modstrid til det humane og kan findes i en række af novellerne (det skamfulde, det ansigtsløse, det heteronome og det afskyvækkende). Endelig skal eleverne lave en tematisk perspektivering til tre malerier af Michael Kvium.

Faglige mål:
- At eleverne kan identificere inhumane træk i de læste novelle; herunder dyriske og androgyne træk.  
- At eleverne kan forstå og anvende begrebet "den nye realisme"
- At eleverne kan inddrage og diskutere Isak Winkel Holms begreber: det heteronome, det afskyvækkende, det ansigtsløse og det skamfulde.
- At eleverne kan anvende begrebet "den behavioristiske fortæller" samt vurdere effekten af en sådan fortæller.

Materialer:
- Naja Marie Aidt: Bryllupsrejse. 2006
- Naja Marie Aidt: Kvinden i baren. 2006
- Naja Marie Aidt: Myggestik. 2006
- Naja Marie Aidt: Slik. 2006
- Isak Winkel Holm: Bavianzone. 2007.

Malerier:
- Michael Kvium: Black Out. 2002
- Michael Kvium: En køkkenscene. 1986
- Michael Kvium: Rodeoscene. 1987
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reflekterende skrivning

Forløbet er tilrettelagt som et miniforløb, der skal træne eleverne i at skrive den reflekterende artikel. På de tre moduler, forløbet spænder over, trænes eleverne bl.a. i at skrive på henholdsvis et konkret og et abstrakt niveau. Desuden laves forskellige øvelser, der gerne skulle hjælpe eleverne med at ramme en personlig stemme. I det sidste modul arbejdes med et uddrag fra Aidts bog ”Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage”. Dette er også et afsæt til den første reflekterende artikel. Her arbejder eleverne med emnet Døden i kunsten og følgende greb trænes: At skrive sansende, spørgende, undrende og kreativt med brug af fx billedsprog og egne eksempler. Endelig arbejdes der med, hvordan man kan inddrage danskfaglige elementer i en reflekterende artikel.

Faglige mål:
- at kunne skelne mellem at skrive konkret og abstrakt
- at kunne ramme en personlig stemme i den reflekterende artikel
- at træne ”kreativ skrivning” med fokus på at skrive sansende, undrende og spørgende.
- at forstå, hvad det vil sige at inddrage danskfaglige iagttagelser i den reflekterende artikel

Tekster:
- Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose: Skriftlig eksamen i dansk. Gyldendal. 2019. s. 45-47
- Nicolai Rekve Eriksen: Eksamensgenrerne. Systime. 2019. s. 44-46
- Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Uddrag. 2017
- Birgitte Tindbæk: Døden i litteraturen. 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Problemer under debat

Klassen arbejder med Det moderne gennembrud og Brandes digterkreds. Perioden kontrasteres til romantikken, og det illustreres hermed, hvordan litteraturstrømningerne bevæger sig i pendulsvingninger. Der er fokus på naturalisme samt litteraturen som debatterende. Der arbejdes især med teksternes fortællerforhold, fremstillingsformer og tematik. Eleverne bliver desuden introduceret til Det folkelige gennembrud, herunder det darwinistiske udgangspunkt hos Jensen. Endelig perspektiveres til den impressionistiske skriveteknik hos Bang. Forløbet afrundes med et fokus på remediering, idet eleverne præsenteres for en moderne kortfilm, der er lavet over Ibsens "Et dukkehjem".

Faglige mål:
- at eleverne kan redegøre for den samfundsmæssige kontekst 1870-1890 samt Brandes krav om at sætte problemer under debat
- at eleverne kan karakterisere modsætningen mellem nationalromantik og det moderne gennembruds litteratur.
- at eleverne kan redegøre for forskelle og ligheder mellem det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud.
- at eleverne kan redegøre for begreberne realisme og naturalisme og anvende disse i en analytisk kontekst
- at eleverne kan analysere periodens tekster med fokus på bl.a. person- og miljøkarakteristik, fortæller, fremstillingsformer, ironi og fortællerkommentarer.
- at eleverne på baggrund af deres analyse kan identificere temaer som samfundsmæssig ulighed, religionskritik og kønsroller.
- at eleverne på baggrund af deres analyse kan identificere naturalistiske træk i en tekst.
- at eleverne kan bruge deres analyse og fortolkning i en litteraturhistorisk kontekst.

Tekster:
- Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien. Systime 2014. s. 102-132
- Georg Brandes: Indledning til hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur. Uddrag.
- Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød. 1887
- Amalie Skram: Lucie. Uddrag. 1888
- Amalie Skram: Constance Ring. Uddrag. 1885.
- Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl). 1900
- Johannes V. Jensen: Arbejderen. 1902
- Herman Bang: Branden. 1884
- Herman Bang: Ved Vejen. Uddrag. 1886.

Malerier:
- Erik Henningsen: Barnemordet. 1886
- Erik Henningsen: Sat ud. 1892
- H. A. Brendekilde: Udslidt. 1889

Supplerende stof:
- H.C. Andersen: Den grimme Ælling. 1843. Uddrag
- Pontoppidan: Hans og Trine. 1887. Uddrag

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Orden i kaos VÆRK 4

Formålet med forløbet er, at eleverne med udgangspunkt i sproglige iagttagelser kan analysere og fortolke primært lyriske, ekspressionistiske tekster fra 1920’erne samt perspektivere til tidens menneske- og verdensopfattelse. Forløbet tager udgangspunkt i det sproglige stofområde, men vil automatisk også rumme en litteraturhistorisk dimension. Bl.a. skal eleverne lave nærsproglig analyse af ekspressionistisk lyrik med særligt fokus på rim/rytme, ordvalg, semantik, binære systemer, verbalformer og billedsprog, ligesom lyrikken sættes i forbindelse med tidens litteraturhistoriske strømninger, herunder den avantgardistiske bølge og behovet for at afprøve nye former i kunsten. Endelig trænes eleverne i at skelne mellem futuristisk og ekspressionistisk kunst. Sidstnævnte undersøges ud fra de tre kategorier: Æstetisk-, etisk- og eksistentiel ekspressionisme. I nær forbindelse med ovenstående læser klassen digtsamlingen "Yahya Hassan" af Hassan,  idet de fokuserer på forskelle og ligheder mellem 20’er-modernismen og Hassans lyrik ud fra dels et sprogligt, dels et tematisk udgangspunkt.

Faglige mål:
- at kende til sproglige karakteristika ved ekspressionistisk digtning og at kunne se disse som et udtryk for samtiden.
- at kunne forstå og anvende begreber som: semantiske skemaer, binære systemer, ordklasser, rytme, dialogiske elementer og billedsprog i en analytisk sammenhæng
- at kunne vurdere effekten af de analytiske iagttagelser i ekspressionistisk digtning
- at kunne identificere træk fra henholdsvis æstetisk- etisk- og eksistentiel ekspressionisme.
- at kunne identificere futuristiske træk.

Teori:
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien. Systime. 2014. s. 146-151.

Tekster:
- Pär Lagerkvist: Ångest. 1916.
- Bønnelycke: Århundredet. 1918.
- Bønnelycke: Gaden. 1917.
- Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal. 1920.
- Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT. 1922.
- Broby-Johansen: FORAARET KOMMER TIL CAFÉEN. 1922.
- Michael Strunge: SKRÅT OP. 1977
- Michael Strunge: REBEL. 1980
- Yahya Hassan: Yahya Hassan. 2013. VÆRK

Maleri:
- Edvard Munch: Skriget. 1893

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Valg og eksistens VÆRK 5

Forløbet starter induktivt, idet eleverne selv skal reflektere over, hvad meningen med livet er. Herefter sættes en ramme om eksistentialismen som periode, herunder den eksistentialistiske krise efter 2. verdenskrig. Nøglebegreber vil være frihed, valg, handling, angst og ansvar. I elevernes analytiske arbejde vil de bl.a. arbejde med følgende begreber: Fremmedgørende fortælleteknik, normbrud, monomanisk tankegang, konformitet, tilstandsbeskrivelse, verificerbarhed, angst, valg og eksistens. Eleverne introduceres desuden for både Sartres og Kierkegaards stadietækning, samt begrebet ”spidsborger”, og det forventes, at de kan anvende dette i analytiske sammenhænge, når det er relevant. Endelig præsenteres eleverne for absurde strømninger, særligt repræsenteret af Sørensen, Panduro og Camus. Romanen ”Den fremmede” af Camus (klassens 5. værk) vil bruges som afrunding på forløbet og særligt hovedpersonen Meursaults sindstilstand(e) i løbet af romanen vil blive diskuteret med et eksistentialistisk afsæt.

Faglige mål:
- at kunne læse litterære tekster ind i et litteraturhistorisk perspektiv
- at kunne forstå og anvende begreberne normbrud, monomanisk tankegang og fremmedgørende fortælleteknik i en analyse.
- at kunne anvende Kierkegaards og Sartres eksistenstankegang i en litterær analyse
- at kunne identificere modernistiske træk i de læste tekster.

Specifikke faglige mål i forhold til værklæsningen:
- at kunne give eksempler på fremmedgørende fortælleteknik
- at kunne analysere Meursaults sindstilstand(e) i løbet af romanen
- at kunne forklare, hvordan Meursaults værdigrundlag adskiller sig fra de herskende normer i samfundet
- at kunne diskutere, hvorfor romanen er et eksistentialistisk værk
- at kunne perspektivere romanen til andre læste tekster i forløbet

Teori:
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien. Systime. 2014: side 162-164

Tekster:
- Martin A. Hansen: Agerhønen. 1947
- Peter Seeberg: Braget. 1962
- Peter Seeberg: Hjulet. 1962
- Leif Panduro: Uro i forstæderne. 1962
- Villy Sørensen: Blot en drengestreg. 1953
- Ivan Malinovski: De fremmedgjorte. 1963
- Albert Camus: Den fremmede. 1942. VÆRK
- Manuskript fra True Detective, sæson 1, episode 1. 2014. Uddrag. (HBO-serie)

Levende billeder:
- True Detective (kort klip fra sæson 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Lyden af podcasts VÆRK 6

Eleverne introduceres til de forskellige podcast-genrer, herunder snakkepodcasten og storytellingpodcasten. Der arbejdes dels med brudstykker af forskellige podcasts, dels hele podcasten ”I et forhold med…”. Dette er også klassens sidste værk. Et vigtigt fokus i forløbet vil være på lydlige virkemidler, såsom reallyd, effektlyd, underlægningsmusik, incidentalmusik og lydzoner. Desuden vil eleverne arbejde med autenticitetsmarkører i podcasts samt fremdriftskomponenter og sprog. Afslutningsvist trænes eleverne i at vurdere en podcasts vellykkethed på baggrund af kommunikationssituationen: Lykkes afsender med at nå ud med sit budskab eller synspunkt til modtager?

Faglige mål:
- at eleverne kan gøre rede for de forskellige podcastsgenrer og formater
- at eleverne kan identificere og vurdere lydlige virkemidler, såsom reallyd, effektlyd, underlægningsmusik, incidentalmusik og lydzoner
- at eleverne kan identificere og vurdere anvendte autenticitetsmarkører og fremdriftskomponenter
- at eleverne kan anvende sproglige iagttagelser såsom argumenttyper, appelformer, sproghandlinger, tale og speak
- at eleverne kan give et kvalificeret bud på podcastens vellykkethed.

Materialer:
- Mimi Olsen m.fl.: Podcast. Dansklærerforeningen. 2020.: side 14-16, 31-39, 50-53, 60-61
- ”Døden ved Bakhmut”. Genstart. DR-lyd. 20. januar 2023
- ”Mørklagt: Agent Samsam”, episode 1. DR-lyd. 2022
- ”I et forhold med”. Third Ear. 2013. VÆRK
- Johannes Hansen: ”Krigens flygtninge”. 1945.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Repetition

Vi genlæser et par af teksterne fra de 3 års undervisning i dansk og arbejder desuden med et par nye tekster.

Materialer:
- Folkevise: Torbens datter.
- Thomas Kingo: Hosianna. 1671 (uddrag)
- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus. 1723.
- Helle Thorning: Tale på Utøya d. 22. juli 2012
- H.C. Andersen: Der er forskel. 1851
- Adam Oehlenschläger: Lær mig, o skov, at visne glad. 1813.
- Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød. 1887
- Bønnelycke: Gaden. 1917.
- Broby-Johansen: FORAARET KOMMER TIL CAFÉEN. 1922.
- Karen Blixen: Vinger. 1915
- Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset. 1960
- Naja Marie Aidt: Slik. 2006
- Sara Rahmeh: Betonhjerter (uddrag) 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer