Holdet 2022 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Fie Ross Stocholm, Marie Bonavida
Hold 2022 DA/r (1r DA, 1r DA (puljetid), 2r DA, 2r DA (puljetid), 3r DA, 3r DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til dansk
Titel 2 Novellen som genre
Titel 3 Litterære analysemetoder
Titel 4 Køn og ligestilling (DHO-forløb)
Titel 5 Oplysningstiden og Holberg (værk)
Titel 6 Den debatterende artikel
Titel 7 Humor i Dansk
Titel 8 Retorisk analyse
Titel 9 Dokumentar (medieværk)
Titel 10 Værklæsning: Vandmærket (værk)
Titel 11 Romantikken og romantismen (værk)
Titel 12 Problemer under debat
Titel 13 Værklæsning: Det forsømte Forår
Titel 14 Nyheder
Titel 15 Den reflekterende artikel
Titel 16 Lyriske tekster
Titel 17 Valg & eksistens
Titel 18 Repetition
Titel 19 Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til dansk

Forløbet introducerer til danskfaget og overordnet til de tre søjler, litteratur, sprog og medier. Eleverne lærer bl.a. om det udvidede tekstbegreb, genrer, genretræk, fakta og fiktion, den hermeneutiske cirkel, og om hvordan vi analyserer, fortolker og vurderer.

Læringsmål:
- Eleverne ved, hvordan man kan definere en genre og kender til genretræk, der kan identificere forskellige genrer
- Eleverne kan definere fakta og fiktion og kan identificere fakta og fiktion, inkl. fakta- og fiktionskoder
- Eleverne kender til den hermeneutiske cirkel, inkl. forforståelse og fortolkningshypotese
- Eleverne ved, hvad det betyder at analysere, fortolke og vurdere
- Eleverne kan analysere en skønlitterær tekst ud fra analysepunkterne miljøkarakteristik, personkarakteristik, komposition, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, stil og sprog og tema og budskab


Tekster:
- Darger m.fl. Genre, fakta- og fiktionskoder.pdf
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", s. 7-17
- Astrid Saalbachs novelle "Kødet" fra novellesamlingen "Månens ansigt", 1985
- Tove Ditlevsens novelle "Nattens dronning"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novellen som genre

Vi kigger nærmere på novellegenren og ser både på den klassiske og den moderne novellegenre. Vi fokuserer på fortælleforhold (inkl. begrebet den upålidelige fortæller), og arbejder med minimalisme, tomme pladser og undertekst.

Læringsmål:
- Eleverne kender til den klassiske og den moderne novelle og ved hvilke forskelle og ligheder, der er på de to genrer.
- Eleverne kender til minimalisme, begrebet tomme pladser og undertekst og kan identificere det i en tekst.
- Eleverne ved, hvad en upålidelig fortæller er.
- Eleverne ved, hvad medsyn og bagudsyn er.
- Eleverne ved, hvad scenisk fremstilling er.

Tekster:
- Jan Sonnergaard, "William" og "Kimono mit hus"
- Ernest Hemmingway, "Kat i et regnvejr"
- Anders Bodelsen, "Harlekins millioner"
- Helle Helle, "Film"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litterære analysemetoder

Et kort forløb om seks litterære analysemetoder, der alle tager udgangspunkt i Naja Marie Aidts novelle "Som englene flyver". Forløbet har til formål at introducere eleverne til metoderne nykritik, strukturalisme, psykoanalyse, socialhistorisk og ideologikritisk metode, læserorienteret metode og biografisk metode. Eleverne er blevet bevidste om, hvordan vi kan bruge forskellige dele af forskellige analysemetoder til at analysere en tekst, og de er blevet bevidste om de forskellige metoders styrker og svagheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og ligestilling (DHO-forløb)

"Køn og ligestilling" er klassens DHO-forløb, hvor vi har samarbejdet med historie.

Læringsmål for forløbet:
- I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både dansk og historie):
- Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
- Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
- Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?

Materiale:
- Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (uddrag fra tredje brev).
- Amalie Skram: Uddrag fra "Forraadt" (1892)
- OMA-reklame fra 1936 og fra 2012
- Uddrag fra Bjarne Reuters "Når snerlen blomstrer" (abort-kapitlet)
- "Blackout - Pigen på billedet" (Podcast fra 2022)
- Vita Andersen: "Lænken om min hals"


Der har i forløbet desuden været fokus på skriftlighed og den debatterende artikel.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden og Holberg (værk)

Formålet med forløbet er at give en litteraturhistorisk indsigt i oplysningstiden, en overordnet forståelse for Holbergs komedier samt en forståelse for centrale begreber som fornuft, rationalisme, deisme, empirisme og oplysning. Vi arbejder også med en analyse af filmiske virkemidler i udvalgte scener af "En kongelig affære".

Jeg kan:
- redegøre for oplysningstiden som periode
- forklare centrale begreber som oplysning, rationalisme, deisme og empirisme
- forklare samspillet mellem Holbergs tekster og samtiden
- analysere de filmiske virkemidler billedbeskæring, perspektiv, klipning, lyd, farver og lys i udvalgte scener og bruge analysen til at tolke på fremstillingen af udvalgte karakterer.

Kernestof:
Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus", 1723 (værk)
Ludvig Holberg: ""Jeppe på bjerget", 1722 (uddrag)
Holbergs "Epistel nr. 91 "Om kaffe"   
Nicolaj Arcel: "En kongelig affære", 2012 (film)
Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, s.46-47
DR: Teaterblod, episode 4 "Holberg 4ever", 2022
Information: »Holberg ville stille sig side om side med Greta Thunberg, hvis han havde levet i dag«, 9.august 2022
Egen ppt. om oplysningstiden og Holberg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den debatterende artikel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Humor i Dansk

Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad der helt overordnet kendertegner fænomenet humor, og hvordan vi bruger/kan bruge sproget til at skabe humor.  Forløbet er primært forankret i den sproglige del af danskfaget, men vil helt naturligt lappe ind over andre af fagets stofområder. Eleverne skal eksempelvis arbejde med grammatiske, stilistiske og kommunikative redskaber, der viser hvordan humor fungerer i både sprog, medier og billeder. I denne forbindelse skal eleverne bl.a. tilegne sig viden om homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner og sproghandlinger.

Læringsmål:
- Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed. (Det overordnede læringsmål)
- Eleverne kan forklare, hvordan sprog kan skabe humor.
- Eleverne kan identificere og anvende sproglige redskaber såsom homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner, sproglige registre, samtaleprincipper, betinget og asymmetrisk humor og sproghandlinger
- Eleverne kan identificere og anvende følgende humorteorier: overlegenhedsteorien, forløsningsteorien og uoverensstemmelsesteorien
- Eleverne kan give en danskfaglig og objektiv vurdering af, i hvor høj grad et materiale er humoristisk

Tekster:
- Mikael Balle Jensen: Humor i dansk. 2007 (uddrag).; sider: 7-13, 42-49, 63-68, 102-105
- "Polen smelter" (Fra ZULU Awards 2017)
- Klip med "Adam og Noah"
- Uddrag fra Mick Øgendahls "Fest"
- ATS: "Gakkelak.dk". Politikens bagside. 3/11 2013
- Henriette Lind m.fl.: Nynnes Dagbog. 2000; sider: 40-47
- Rasmus Hastrup: "Børnehaven ringer". 2017
- Elevernes valgte tekster, fx ...

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Retorisk analyse

Sprogbrug, argumentation og retorisk analyse er i centrum for forløbet, der skal skærpe blikket for og give viden om retorisk analyse samt vurdering af kommunikation; her i form af taler.

Læringsmål:
- I skal kunne lave en retorisk analyse af en tale og herunder kunne analysere jer frem til talerens formål og budskab
- I skal kende til det retoriske pentagram og kunne bruge det i en retoriske analyse
- I skal kende til sproglige virkemidler, fx antitese, triader, anaforer, metaforer, sammenligninger og effekten af virkemidlerne
- I skal kende til talegenrerne den informerende tale, den politiske tale og lejlighedstalen og til deres karakteristika
- I skal kende til dispositionen for den politiske tale og lejlighedstalen
- I skal kende til de tre etosdyder og det dynamiske etos
- I skal kunne bedømme om talerens valg af fx disposition, sprog, appelformer er hensigtsmæssige ift. det retoriske
pentagram
- I skal selv kunne foretage hensigtsmæssige valg vha. det retoriske pentagram

Materiale:
"Retorik", s. 150-155 i Håndbog til dansk
Emma Gonsalez: 6 minutes og 20 seconds (2018)
Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020
Jens Stoltenberg: Tale i Oslo Domkirke den 24.7.2011
Helle Thorning-Schmidts tale på Utøya den 22.7.2012

I grupper har eleverne selv lavet retoriske analyser af:
- Dronning Margrethes nytårstale 2023/2024
- Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag
- Prins Christians tale til hans 18 års fødselsdag (2023)
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2022/2023
- Statsminister Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene (2019)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dokumentar (medieværk)

I forløbet har vi arbejdet med tv-dokumentaren som genre. Vi har haft fokus på typer af dokumentarer og på autenticitetsmarkører og fiktionskoder. I forbindelse med forløbet har vi set "De vaccinerede piger". I analysen har vi fokuseret på at afdække, hvordan dokumentaren iscenesætter virkeligheden.

Læringsmål:
-Jeg ved, hvilke autenticitetsmarkører og fiktionskoder der er i de filmiske virkemidler (billedudsnit, perspektiv, kamerabevægelser, lys, lyd, scenografi, klipning)
-Jeg kan anvende denne viden til at analysere en tv-dokumentar
-Jeg kan karakterisere den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Romantikken og romantismen (værk)

Litteraturhistorisk forløb om romantik og romantisme som litterære perioder. Forløbet introducerer bredt til samfundsforhold, litteraturhistoriske retninger og litteratur i samtiden.

Nøglebegreber: Universalromantik, nyplatonisme, dualisme, monisme, organismetanken, panteisme, nationalromantik, biedermeier, romantisme, poetisk realisme.

Kernestof:
Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, 2014, s. 62-91
Egen ppt. om romantikken og romantisme.
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene", 1801
Schack Staffeldt: "Indvielsen", 1804
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land", 1819
Emil Aarestrup: "Angst" og "Paa Sneen", 1838
H.C. Andersen: "Skyggen", 1847
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen", 1828 VÆRK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Problemer under debat

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1wjcigVxiJZPQ4c-ZgnzrAhi47wkaO2dg?usp=drive_link

Læringsmål
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund gennem begreberne impressionisme, naturalisme og socialrealisme.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster fra perioden Det moderne Gennembrud og fra Det folkelige Gennembrud ved at kigge på deres skrivestil, fremstillingsform, fortælleforhold og tematisk placering Det moderne gennembrud (køn, klasse og kirke)
– dokumentere kendskab til Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig.


Læste tekster:

Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1882) - den sociale indignation i kunsten, brugen af ironi, socialrealisme, kritik af kirken, fattigdom som tema og en pegen frem mod Det folkelige Gennembrud

Herman Bang: Irene Holm (1890) - stille eksistenser, impressionismen som skrivestil, opgøret med romantikken, mennesket som driftsvæsen.

Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900) - det folkelige gennembrud, politisk litteratur, marxisme, socialrealisme, Nexø som kanonforfatter

Værklæsning: Hans Scherfig  - Det forsømte Forår (1940)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Nyheder

Læringsmål for forløb om nyhedsformidling:
Jeg kan
- udpege forskellige typer af nyhedsjournalistik (nyhedstelegram, -artikel og reportage)
- analysere en nyhedsartikel ud fra , vinkling og nyhedstrekanten og relatere det til afsendermediet
- karakterisere sproglige virkemidler i en nyhedsartikel (forenkling, handleverber, konkretisering, billedsprog)
- analysere, hvad nyhedsmediet betyder for vægtningen af nyhedskriterier
- diskutere, hvad forskellige typer af nyhedsmedier betyder for DR’s public service-forpligtelse

Tekster
TVA, 8.oktober 2024, 18:30
Ultra Nyt 7.oktober 2024 10.00
Derfor kan hestehuller være farlige, 26.juli 2021

Link til mappe med materiale
https://drive.google.com/drive/folders/1g5diBkiimL3WAFWkFWF0VPxqtWqeewdT?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Lyriske tekster

Forløb om lyrik
Lyrik dækker over nogle af de mest forskelligartede tekster i dansk litteratur. Lyrikken kan indkapsle menneskelige følelser og sætte ord på det usigelige. Vi prøver at bruge teksterne til at hive mening ud af ordene, der giver mening til os.

Forløbet er delt ind i tre tilgange: først læser vi tekster, der er fra Ekspressionismen som periode, eller som bruger ekspressionistiske virkemidler.
Dernæst læser vi tekster, der har barndommen som motiv. Herunder hører også en værklæsning og en aflevering.
Afslutningsvist behandler vi nogle tekster litteraturhistorisk, hvor vi også søger at placere de andre tekster, vi har læst.

Læringsmål.
Jeg kan
definere genren lyrik
bruge viden om komposition, syntaks, ordklasser, typografi, konnotation og semantiske skemaer til at analysere lyrik
definere og kort forklare, hvad der kendetegner lyrik fra perioderne ekspressionisme og symbolisme, samt skelne mellem realisme og modernisme
anvende viden om ekspressionisme, symbolisme og modernisme til at placere digte litteraturhistorisk.
analysere en digtsamling som genre og lave en overordnet fortolkning af digte, der har barndommen som motiv.

Læste tekster
Mette Moestrup: Min kittel er for kort, 2012
Johannes V. Jensen: Moderens sang, 1906
Benny Andersen: Syltningens poetik
Rudolph Broby-Johannsen: Bordelpige dræber ufødt, 1920
Vita Andersen: Uafhentet, 1977
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
Johannes Jørgensen: Bekendelse, 1902

Værklæsning: Klaus Rifbjerg. Amagerdigte, 1967

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1GWs5BqZ1bBziZHbVSZZT0p3dnnvHo9ua?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel om lyrik 18-12-2024
Terminsprøve 15-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Valg & eksistens

Læringsmål
Jeg kan
Analysere og fortolke fiktive såvel som ikke-fiktive tekster ud fra et eksistentialistisk perspektiv.
Analysere og fortolke fiktive tekster med fokus på at finde absurde træk.
Grundlæggende definere eksistentialismen som litteraturhistorisk periode.
Bruge en eksistentialistisk læsning med fokus på temaerne valg, frihed, angst, frihed og fremmedgørelse som metode.
Definere Heretica-eksistentialismen og bruge definitionen til at analysere en tekst
Udpege eksistentialistiske træk i en tekst.
Bruge begreberne: konformitet, monomani, fremmedgørende fortælleteknik, tilstandsbeskrivelse, spændingsforløsning og ekstremiseringstendens til at analysere en tekst.  

Læste tekster
Halfdan Rasmussen: Dit ansvar, Angsten, Den hvis hånd blev brugt
Karen Blixen: Ringen
Martin A. Hansen: Agerhønen
Albert Camus: Sisyfos-myten
Peter Seeberg: Braget
Leif Panduro: Uro i forstæderne

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1wHXs2JxIqDHEIhPb9PePauUajyWiNSUE?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 19 Tilladte hjælpemidler

Overordnede regler og retningslinjer
For alle prøver gælder, at besvarelsen skal være elevens egen og selvstændige besvarelse. Brug af hjælpemidler, der hindrer dette, er ikke tilladt.
For de digitale hjælpemidler gælder:

Det er tilladt:
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der opbevares lokalt på eksaminandens computer, og som ikke kræver adgang til internettet, herunder noter, ebøger m.v., medmindre der er begrænsninger i det enkelte fag, eller hjælpemidlerne grundlæggende ændrer på prøvevilkårene.
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der kræver internetadgang, hvis disse fremgår af undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt på eksaminandens computer. Det gælder fx digitale ordbøger eller digitale lærebøger, der er brugt i undervisningen.
- At medbringe fysiske bøger så som Håndbog til Dansk og Brug Litteraturhistorien.
- at bruge ordnet.dk til at slå ord op.

Det er ikke tilladt:
- At benytte kunstig intelligens, der genererer original tekst, fx chatbots, da en besvarelse således ikke længere eksaminandens egen, selvstændige besvarelse.
- At foretage søgninger på nettet, fx ved brug af Google.
- At benytte hele portaler, ibogsbiblioteker og lignende, der muliggør søgning i større samlinger af digitalt materiale, der ikke har været benyttet i undervisningen.
- At benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly).
- At kommunikere med omverdenen (fx Messenger, WhatsApp)
Eksempler på ikke-tilladte digitale hjælpemidler:
- ChatGPT, Google-søgning, Tilføjelsesprogrammer til Word, der selv genererer tekst
- medbringe materiale fra Studienet.


Websteder som gymdansk.dk, denstoredanske.dk, forfatterweb.dk,
litteratursiden.dk og sproget.dk må ikke tilgås til eksamen, men
det er tilladt for eleverne på forhånd at hente og gemme sider, som de ønsker at
bruge til prøven.  Skriveprogrammer som AppWriter, TxtAnalyser o.l. må kun bruges i desktopversionen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer