Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Frida Hansen
Hold 2022 DA/u (1u DA, 1u DA (puljetid), 2u DA, 2u DA (puljetid), 3u DA, 3u DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet i dansk: Retorik og taler
Titel 2 Nyhedsformidling, news og fake news + skriftlighed
Titel 3 Hævn og ære: historisk læsning (+ værk)
Titel 4 Dansk-historie: Køn i kontekst
Titel 5 Kommunikation på sociale medier
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Reality og dokumentar (+ medieværk)
Titel 8 Romantik (inkl. værk)
Titel 9 Samfundskritisk litteratur (+værk)
Titel 10 Humor i dansk
Titel 11 Eksistentialisme (+ værk x 2)
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet i dansk: Retorik og taler

Et fælles grundforløb med sprogligt fokus, hvor eleverne er blevet introduceret til det udvidede tekstbegreb.
Desuden har eleverne arbejdet med retorisk analyse, de forskellige talegenrer, argumentationsteori, appelformer og faglig formidling.

Læringsmål:
- Eleverne kender de tre talegenrer
- Eleverne kan lave en analyse af den kommunikationssituation, der knytter sig til en tekst.
- Eleverne kan analysere en teksts retoriske karakteristika.
- Eleverne kan udarbejde og holde en tale, hvor de med formidlingsbevidsthed anvender retoriske virkemidler og viden om argumentation.

Centrale begreber:
Påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør.
Logos, etos og patos. Sproglige virkemidler som fx gentagelser, ironi & metaforer.
Politisk-, informativ- og lejlighedstale.

Materialer:
Helle Borup - fra "Ud med sproget" kapitlet "Om argumentation"
Bodil-Marie Gade, Hans Elgaard Mogensen, Marianne Johnsen - fra "Grundbog i retorik - at vise og overbevise", kapitlet "Appelformer"
Jimmy Zander Hagen: "Sprog og tale" kapitlet 'Talegenrer'

Medietekster:
- Hans Rosling i Deadline (2015)
- Talen fra filmen "Festen" (1998) af  - https://www.youtube.com/watch?v=1DGpaVR5k6M
- Kirsten til eksamen i filmen “Kærlighedens smerte” (1992) - https://www.youtube.com/watch?v=WALcEh3eUjg

Omfang af læste tekster: Ca. 30 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nyhedsformidling, news og fake news + skriftlighed

Forløbet dækker det mediemæssige samt det sproglige stofområde. I forløbet indgår et delforløb med fokus på skriftlighed.
Eleverne træner forskellige skrivekompetencer indenfor journalistisk formidlende genrer samt skriftlig analyse via små øvelser samt egentlige skriftlige produkter, herunder en nyhedsartikel.

I første del af forløbet beskæftiger vi os med nyhedskriterier og grundprincipper i de nyhedsformidlende genrer. Fokus ligger på vinkling, nyhedsbehov, målgrupper, grafisk opbygning og det journalistiske sprog.
Eleverne arbejder med analyse af nyhedsartikler i både trykte medier og og på digitale nyhedssites. Som del af arbejdet stifter eleverne bekendtskab med og diskuterer genrer som clickbait og fake news og reflekterer over, hvordan man påvirkes af og forholder sig kritisk til fx digitale og virale nyhedshistorier. Vi diskuterer avisens forskellige genrer, herunder forskellen på informerende og debatterende genrer.
I forløbet indgår desuden kendskab til og refleksioner over presseskik og presseetiske regler samt public service.

I anden del af forløbet arbejder vi med nyhedsformidling i levende billeder. Fokus ligger her på fortællehierarki og opbygning/flow og grundlæggende analyse af levende billeder, herunder effekten af og formålet med henholdsvis autenticitetsskabende virkemidler og fiktionaliserende virkemidler i nyhedsudsendelser.

Læringsmål i forløbet:
I har kendskab til nyhedshistoriers traditionelle opbygning (den omvendte nyhedstrekant)
I har kendskab til kravene til journalistisk formidling og tilstræbt objektivitet.
I kan analysere en nyhed med fokus på nyhedskriterier, nyhedsbehov og målgruppe
I kan forklare forskellen på information, opinion og fortællende journalistik.
I kan karakterisere det journalistiske sprog og redegøre for de sproglige krav og udfordringer, der er til nyhedsformidling
I har kendskab til pressens rolle i et demokratisk samfund
I kan næranalysere levende billeder med fokus på brugen af filmiske virkemidler
I kan redegøre for sammensætnignen af tv-nyhedsindslag med fokus på fremstillingsform, fortællehierarki og forløbsstruktur
I kan forklare samspillet i brugen af billeder og lyd, herunder tekster og speak i et tv-nyhedsindslag
I kan redegøre for flow og forløbsstruktur i en tv-nyhedsudsendelse samt forklare, hvordan seeren fastholdes
I har kendskab til fake news og click bait og kan forholde jer kritisk og analytisk til disse genrer.
I har kendskab til de presseetiske regler og kan diskutere deres formål og berettigelse i et moderne mediebillede.

Læringsmål i skriftligt arbejde
- at opbygge en nyhedsartikel efter den omvendte nyhedstrekant og at vinkle en tekst
- at give og modtage respons på skriftligt arbejde
- at skrive sagligt formidlende til en ukendt læser
- At skrive en analyse af en tekst med observation, dokumentation og tolkning

Litteratur:
Kirsten Sparre og Lars Kabel: “Grundlæggende definitioner på nyheder”
Mogens Meilby: "De klassiske nyhedsværdier"
Mimi Olsen m. fl: "Dansk i tiden", Systime, 2021
s. 98-102 (Avisens genrer), s. 341-343 (Tilstræbt objektivitet)
Levende billeder:
Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: "Den iscenesatte virkelighed" s. 12-25

TV!TV!TV! (Om nyhedsudsendelser) 5. dec. 2011

www.tjekdet.dk: Kan du spotte de falske nyheder?
Videnskab.dk: "Bliver du snydt af falske videnskabsnyheder?"

Uddrag af de presseetiske regler:  https://journalistforbundet.dk/presseetiske-regler

Vi har analyseret:
Selvfundne aktuelle nyhedsartikler (perioden nov-dec 2022)
TV-Avisen 31.12.2022 kl. 18.30 (DR)

Chili Djurhuus: "Julie og Tobias mister deres tilskud til privat børnepasning på grund af deres adresse", i "Beboerbladet" 4. sept. 2019
Jesper Beinov:  Identitetspolitikken er gået amok i "Morgenavisen Jyllandsposten" d. 9.12. 2022.

I forbindelse med refleksioner over presseskik og - etik har vi set uddrag af:
Hængt ud på forsiden - Herningmordet, DR, 24.9 2012
Operation X - Narret til Porno, TV2-dokumentar, 5.9 2006

Omfang: 70 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel 01-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hævn og ære: historisk læsning (+ værk)

INDHOLD OG FOKUS:
Fokus for dette forløb er den norrøne digtning og middelalderlitteratur, samt danskfaglig analyse og fortolkning af saga og folkevise.   
I forbindelse med forløbet arbejder eleverne med sagaen Gunlaug Ormstunge som værk med skriftlig afløsning.

Centrale begreber:
Slægtssamfund og kollektivistisk livsform
Blodhævn og slægtsfejde
Landnamstid, sagatid og sturlungatid
Tryllevise og riddervise
Syrebadsteknik og ekspansionsteknik
Formelsprog

LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET:
I kan analysere, fortolke og perspektivere tekster fra oldtid og middelalder.
I kan anvende danskfaglige metoder og begreber i analysen af teksterne, herunder særligt ydre og indre kompositionsanalyse, personkarakteristik og fortællerkarakteristik.
I kan udpege centrale genretræk ved sagatekster og folkeviser.
I kan forklare, hvilken funktion teksterne havde i deres samtid.
I kan diskutere, hvordan teksterne afspejler datidens samfundsforhold, menneskesyn og livsopfattelser.

Tekster:
Saga: "Gunlaug Ormstunges saga" (Værklæsning), i Mogens Bjerring-Hansen m.fl. (red.)  Dansk litteratur Falkenstjerne 1
Folkevise: "Agnete og havmanden" (kort version) "Torbens Datter" og "Germand Gladensvend" i Mimi Sørensen og Mads Rangvild: "Brug Litteraturhistorien"


Supplerende litteratur:
"De islandske sagaer" i Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens Veje (ibog)
Mimi Sørensen og Mads Rangvild: "Brug Litteraturhistorien"s. 12-29, herunder afsnittene: ”Middelalderens samfund”, ”Folkevisens flade personer og voldsomme temaer” og ”Ridderviser og Trylleviser”

Omfang: 140 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk-historie: Køn i kontekst

Forløbet gennemføres i samspil med historie med vægt på historisk overblik og sammenhæng. Forløbet skal lede eleverne frem mod DHO i slutningen af 1.g.

I forløbet fokuserer vi på fremstillingen af køn med særligt fokus på diskussionen om kvinders rettigheder, status og rolle i samfundet. Som en del af forløbet introduceres eleverne til sædelighedsfejden.
Vi har i tekstlæsningen haft fokus på, hvordan forholdet mellem kønnene gennem tiden italesættes af både kvindelige og mandlige forfattere, kunstenere og debattører. Forløbet præsenterer eleverne for et varieret udvalg af tekster, fra både det sproglige, det mediemæssige og det litterære stofområde, herunder romanuddrag, debatindlæg, billeder, billedreklamer, reklamefilm og dokumentarfilm. I arbejdet med teksterne er eleverne blevet introduceret til et katalog af danskfaglige metoder og arbejdsformer med det formål at give dem et indblik i danskfagets forskellige muligheder og tilgange.
Skriftlige øvelser, herunder kreative skriveøvelser, har indgået løbende i forløbet.



Læringsmål i forløbet (dansk og historie):
Eleverne kan huske og beskrive kvindens rolle i samfundet fra midten af 1800-tallet til i dag.

Eleverne kan forklare sammenhængen mellem kvindens rolle i samfundet og den måde, hun er blevet skildret på i litteratur, billedkunst, reklamer og film.

Eleverne kan reflektere over, hvordan nutidens kvindeopfattelse og diskursen omkring kvinder er et produkt af den udvikling, kvindespørgsmålet har været igennem fra 1800-tallet til i dag.


MATERIALE FORDELT PÅ EMNER I FORLØBET:
Kvinder i 1800-tallet:  Mathilde Fibigers Af Clara Raphael (tredje brev), 1850
C.W. Eckersberg: ”Det Nathansonske Familiebillede” (1818)

Kvinders valgret: Carl Ploug: tale i Landstinget om kommunal valgret til kvinder (1888)
Johanne Meyer: "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" (1888)

Sædelighedsfejden: Amalie Skram: af Forrådt (1892)
C.W. Eckersberg: ”Bella og Hanna” (1820) og Bertha Wegmann:
”Portræt af Jeanna Bauck” (1881)


Kvinder i 1930-50erne:
”Manglen på husassistenter”. Debat i ”Husmoderen” (1936)
Matador: "Lauras store dag" (uddrag)

OMA-reklamen med Liva Weel. Diverse billedreklamer fra 1950’erne. Perspektivering til nutidig OMA-reklame.

1970erne: Vita Andersen: "Lænken om min hals" og "Du er ikke mandschauvinist og jeg er ikke Bianca Jagger"

Abort: Bjarne Reuter: af “Når snerlen blomstrer”, 1983.
Uddrag af filmen ”Tro, håb og kærlighed”, Bille August, 1984
Perspektivering til moderne abortmodstandere Retten Til Liv (biografreklamen) samt
"Ellen Imellem: Skal Danmark have fri abort", DR, 2022

Moderne mænd:
Dokumentar: “Mandefald: Når mænd er alene"”, DR1, 2020
Podcast: "Genstart: Mænds uden venner", DR, 2023
Peter Tværmose: "DR-serien "Mandefald" stigmatiserer mænd, der lever alene" (læserbrev) i "Information" 20.2 2020

SRP/DHO-dage: Spillefilmen "Ustyrlig" instr. Malou Reymann, 2022
Podcast: Genstart: "De moralsk defekte kvinder", DR, 21.3 2023

Omfang: 120 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kommunikation på sociale medier

Vi arbejder med kommunikation på sociale medier. Vi fokuserer i forløbet særligt på danske politikeres og influenceres kommunikation på fx facebook, twitter og instagram.
Vi analyserer bl.a. udvalgte opslag fra politikere og influencere på facebook, twitter og instagram, idet vi træner kommunikationsanalyse samt argumentationsanalyse og billedanalyse og samspil mellem billede og tekst.

Eleverne laver i par en samlet analyse af en selvvalgt instagramprofil, der afleveres som et videoessay.

I forlængelse af forløbet skriver eleverne en debatterende artikel om debatkultur på nettet.



Centrale begreber:
Face (negativt face, positivt face), front stage, middle region, back stage, envejskommunikation/flervejskommunikation, høflighedsmaksimer, netikette, gatekeepers, influencere, algoritmer og ekkokamre.
Roman Jacobsens sprogfunktioner (fatisk, emotiv, konnativ, poetisk, referentiel og metasproglig)

Vi diskuterer desuden den kommunikation og debatkultur, som præger de sociale mediers kommentarspor og taler om saglig/usaglig argumentation samt fejltyper og argumentationskneb, herunder stråmandsargumenter, glidebaneargumenter, cirkelslutninger, what aboutism og ad hominem-argumenter.


Tekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2017: s. 272-277 (om kommunikation på sociale medier) og 165-167 (om argumentationskneb og fejltyper)
Mimi Olsen m.fl.: Dansk i tiden, Systime, 2022 s. 397-399 (om face), 402-403 (om politikere på sociale medier, 407-408, 411-413 (om algoritmer, ekkokamre og uhøflighed)

Stefan Vase: "Internettets debatkultur er rædselsfuld", journalisten.dk, 9. sept. 2020

Facebookopslag:
Jakob Ellemann Jensen, 25. januar 2022: "Det er tid til et opgør med corona som en samfundskritisk sygdom" inkl. udvalgte dele af kommentarspor
Mette Frederiksen, 8. marts 2022: "Glædelig kampdag", inkl. udvalgte dele af kommentarspor

Omfang: 70 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

Forløbet fokuserer på postkolonialistisk og ideologikritisk læsning af tekster, som omhandler kulturmøder. Vi arbejder her både i en litteraturhistorisk og en sproglig kontekst. Eleverne træner i forløbet evnen til at læse tekster, der tematiserer kulturmøder med fokus på, hvilke grundlæggende verdenssyn og syn på "den kulturelle anden", teksterne udtrykker.

Som en del af forløbet deltager eleverne ved Kat talk med forfatter og poetryslammer Sara Rahmeh.

Læringsmål for forløbet:
I kan analysere tekster om kulturmøder ud fra en postkolonialistisk og ideologikritisk vinkel.
I kan disktuere, hvordan fremstillinger af "det fremmede" i litteratur fra det 20. og 21. århundrede italesætter overbevisninger om kultur og etnicitet.

Centrale begreber:
Postkolonialisme
Konnotationer, diskurs, (nodalpunkt, ækvivalenskæde)
stilleje (høj stil, lav stil), semantiske felter,
Den kulturelle anden, stereotyp, eurocentrisme, dem og os-diskurs, mimicry
Fremmedbilleder: venligt, fjendtligt, arrogant, eksotisk/romantisk, paternalistisk


Litterære tekster:
Rudyard Kipling: "Hvid mands byrde", 1899
Henry M. Stanley: af "Hvordan jeg fandt Livingstone", 1872
Joseph Conrad: af "Mørkets hjerte", 1899
Johannes V. Jensen: af "Aandens stadier", 1928 (uddrag om Afrika)
Karen Blixen: af "Den afrikanske farm", 1937 (uddrag, oprindeligt udgivet under pseudonymet Isak Dinesen)
Yahya Hassan: "Ramadan", "Lige før lukketid" og "Langdigt" (uddrag), Digte, 2013
Christina Hagen: White Girl (2012) (uddrag)
Sara Rahmeh: af "Betonhjerter" (2023), "Jeg kommer fra et land langt væk" (2021)
Eksamensøvelse: Jakob Ejersbo: Liberty (2009) (uddrag af starten)

Medietekster m.m.:
Emil Eggert Scherrebeck: ”Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?”, i "Information" d. 3. januar 2015
Leksikonopslag: Salomonsens Konversationsleksikon 1915-30: "Grønland" + Den Store Danske 2019: "Grønland"
Aki-Matilda Høgh Dam: tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet, 12. maj 2023 (video + oversat version af talen fra Danske Taler)

Supplerende tekster:
Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal, 2010 s. 20-21
Martine Lind Krebs: ”Postkolonialisme”, 2022
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Kolonimagter i den vestlige litteratur” fra Litteraturens veje, Systime, 2019

Omfang: 180 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Reality og dokumentar (+ medieværk)

I forløbet beskæftiger vi os med medieret virkelighed i form af realityprogrammer og dokumentar.
Vi tager udgangspunkt i en definition af reality-genren og dens forskellige former og temaer. I analyserne har vi særligt fokus på forholdet mellem autenticitet og iscenesættelse af de medvirkende personer gennem filmiske virkemidler.
I det videre forløb undersøger vi forskellige dokumentarformer, herunder observerende, autoritativ, poetisk og deltagende dokumentar.
Forløbet inkluderer desuden træning af analyse af levende billeder.

I forløbet arbejder vi med "Kandis for livet" som medieværk. Mundtlig afløsning i form af et videoessay, som afleveres i par/mindre grupper

NØGLEBEGREBER:
- Realityyper: Realityshow, -serie og -magasin
- front stage, backstage, middle region
- Realitygenrer: gameshow, docusoap, reality-magasin, talentshow, celebrityprogrammer, professionsprogrammer, makeoverprogrammer
- Opbygning: præsentation, konflikt, løsning
- skyld og skam, de syv dødssynder
- autenticitetsmarkører/faktakoder - fiktionskoder
- Dokumentarformer: dybdeborende/autoritativ, observerende, poetisk, deltagende


Tekster:
Luksusfælden s. 22 e. 11, 2019, TV3/Viaplay
De dyre piger, sæson 1, episode 1, 2021 DR
"Kandis for livet", instr. Jesper Dalgaard, 2021, (værklæsning)
Korte eksempler fra realityprogrammer. Paradise Hotel, Alene i vildmarken, X-factor, Familien på Bryggen, Amalies Verden.

Fibiger og Asmussen: Den medierede virkelighed (2013) s. 106-108, 110-121
Selvfortalt (om skyld og skam) s. 32-33 og 37-38
DR1: TV!TV!TV!: Reality (7.2 2011)

Omfang: 95 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantik (inkl. værk)

Fokus for dette forløb er romantikken og romantismen, samt danskfaglig analyse og fortolkning af lyrik, novelle og eventyr. Vi læser et udvalg af periodens centrale forfattere og perspektiverer læsningen til de litteraturhistoriske strømninger og karakteristika. Tekstlæsningerne suppleres med billedanalyse med fokus på periodens æstetiske karakteristika.
I forløbet perspektiveres desuden løbende til moderne tekster med det formål at gøre eleverne bevidste om romantiske og nationalromantiske strømninger i moderne kultur.

NØGLEORD litteraturhistorisk periode (romantikken og romantismen)
Splittelse og harmoni
Universalromantik
Nyplatonisme
Organismetanken
Panteisme
Nationalromantik
Borgerlig romantik: poetisk realisme og Biedermeier
Romantisme
Den blicherske novelle


Tekster:
Schack Staffeldt: "Indvielsen"
Adam Oenhlenschläger: "Fædrelandssang" og "Guldhornene"
H.C. Andersen: "Klokken"
N.F.S. Grundtvig: "Påskeblomst! hvad vil du her"
Emil Aarestrup: "På sneen"
St. st. Blicher: "Sildig opvågnen" (værklæsning)


Billeder og medier:
Casper David Friedrich: "Vandreren over tågehavet" (1818)
Jørgen Roeds ”Haven med den gamle døbefont” (1850)og ”En gade i Roskilde. I baggrunden domkirken”(1836)

Litteraturhistorisk baggrundsstof:
"1800-tallet på vrangen: Guld, hor og romantik" (1800-1814), DR2, 2007
Mimi Sørensen og Mads Rangvid, "Brug litteraturhistorien", Dansklærerforeningen (2014) s. 62, 64-65, 70-73
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: "Litteraturens veje", Systime (2015): s. 172-176 ("Romantismen")
Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo & Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Systime, 2024, afsnittene "Den religiøse digtning og N.F.S. Grundtvig", "Biedermeier og poetisk realisme" og "Steen Steensen Blicher"

Omfang: 150 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Samfundskritisk litteratur (+værk)

Vi skal arbejde med litteratur, der sætter problemer under debat. Vi læser tekster fra tiden omkring Det moderne gennembrud samt Det folkelige gennembrud.

Du skal kunne analysere, fortolke og perspektivere tekster med fokus på hvilke tidstypiske problemer teksten sætter under debat, og hvordan den gør det.

Succeskriterier:
-I skal kunne redegøre for centrale tanker og ideer i det moderne gennembrud.
- I skal kunne beskrive og kategorisere realistiske tekster, herunder udpege træk fra naturalisme, kritisk realisme og impressionisme
- I skal kunne gøre rede for sædelighedsfejden
- I skal kunne forklare, hvordan realistiske tekster afspejler kulturelle og samfundsmæssige strømninger i deres samtid.


Litteratur:
August Strindberg: "Racens forbedring" (1884)
Henrik Pontoppidan: af "Ane-Mette", 1887 (uddrag)
Amalie Skram: Constance Ring, 1885 (uddrag)
Herman Bang: af "Pernille", 1880, (uddrag)
J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe", 1876, (uddrag)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem", 1879 (uddrag)
Martin Andersen Nexø: "Pelle Erobreren", 1906 (uddrag af 1. del)

Værklæsning: Jan Sonnergaard: "Radiator", 1997

Billeder:
J. Th. Lundbye: "Efteraarslandskab ved Hankehoej" (1847)
H. A. Brendekilde: "Udslidt" (1889), ”Sat ud" (1892)
Barnemordet, (1886), Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af venner i nøden, 1888, Christian Krohg: Albertine i politilægens venteværelse, 1888

Supplerende tekster:
Fra Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteraturhistorie" s. 171-182
Fra Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug Litteraturhistorien" (2014), kapitler: Da Danmark blev moderne, Impressionistisk skrivestil, Mande og kvinderoller til debat og Da arbejderne vinder frem

"1800-tallet på vrangen" 6: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880  og 7: Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890, DR 2006

Samlet omfang: 180 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Humor i dansk

INDHOLD OG FOKUS:
Undervejs i forløbet studeres humor som fænomen, herunder humorteori samt de virkemidler, der skaber humoren. Der fokuseres bl.a. på sprogets betydning for humor, sproglige virkemidler, sproghandlinger, samtalemaksimer og humorteorier. Undervejs i forløbet analyserer og fortolker vi et bredt udvalg af medietekster.   
Vi taler desuden kort om oplysningstiden og læser et uddrag af Holbergs Erasmus Montanus med fokus på, hvordan humor er blevet anvendt både som underholdning og samfundskritik.

Læringsmål for forløbet
Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed og sproglige kreativitet.
Eleverne kan forklare, hvordan sprog kan skabe humor.
Eleverne kan reflektere over sprogets forskellige funktioner.
Eleverne kan reflektere over de(n) funktion(er) humor kan have i forbindelse med forskellige former for kommunikation.

Nøgleord:
- Humorteorier (forløsningsteorien, uoverensstemmelsesteorien, overlegenhedsteorien)
- Stilistik - sproglig flertydighed
- Sproghandlinger: indirekte/direkte sproghandlinger
- Grice's samtalemaksimer + samarbejdsprincippet

Materiale:
Baggrundstekst: Jensen, Balle Michael, Humor i dansk, kap 1 "Huller i verden", Systime 2013, s. 7-13, kap 2 "Flere betydninger", s. 42-49, kap 3 "Når sproget handler", Systime 2013.

Ludvig Holberg: af "Erasmus Montanus", 2. akt, scene 1-3.
Litteratursiden.dk: "Holbergs Komedier": https://litteratursiden.dk/forfattere/ludvig-holberg

Eksempler fra:
Jakob Taarnhøj "Det danske sprog" fra DM i standup 2017
Kødkataloget, DR3, 2013: (Hvem vil du helst i seng med): https://www.youtube.com/watch?v=HI5o-P3b-TI&t=26s
Sorte Kugler, 2009: (Alex Klein retter på Judith): https://www.youtube.com/watch?v=SgZMaYnn4J0
Tæt på Sandheden, DR, 2018: På pletten med Rasmus Bruun og Kirsten Birgit (Grønlandssketch)
Rytteriet, DR (Diverse korte klip: Mor er ikke sur + snobberne)

Omfang: 80 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel time sproghandlinger 06-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme (+ værk x 2)

Forløbet starter induktivt, idet eleverne selv skal reflektere over, hvilken betydning, det har at kende sin præcise livslængde og hvilke refleksioner og måske livsændringer, dette ville medføre og hvorfor.
Herefter sættes en ramme om eksistentialismen som filosofisk og litterær strømning i perioden fra slut 1800-tallet og frem. Nøglebegreber vil være frihed, valg, handling, angst og ansvar.
Eleverne introduceres for Kierkegaards stadietækning, samt begrebet ”spidsborger”, ligesom de introduceres til Nietzsches filosofi samt Sartres definition af valget og valgets vigtighed.
Litterært læses tekster fra perioden efter 1. verdenskrig, hvor der fokuseres på modernisme og værditab, tiden efter 2. verdenskrig, hvor eleverne introduceres til Heretica-modernisme, og endelig præsenteres eleverne for Camus og absurditeten samt for 1960ernes modernisme. I sidste del af forløbet er der særligt fokus på materialisme og fremmedgørelse. Alle elever læser i tilknytning til forløbet et selvvalgt romanværk med eksistentialistisk fokus.

Faglige mål:
- at kunne læse litterære tekster ind i et litteraturhistorisk perspektiv
- at kunne forstå og anvende begreber og tankesæt fra eksistentialistisk filosofi som led i en tekstanalyse
- at kunne identificere modernistiske træk i de læste tekster.
- At kunne reflektere over forskellige måder at anskue eksistensen på og trække paralleller imellem dem.

Baggrundstekst:
”Eksistentialisme” i Thomas Falk Larsen, Michael Rasmussen:
Refleksion – Grundbog i filosofi, Systime 2017 s. 160, 162-167
”Eksistentialistisk læsning i praksis” i Liselotte Henriksen:
Eksistentialisme i dansk, Systime.dk
”At blive den, man er – Nietzsche” og ”Omvurdering af alle værdier – Nietzsche”
i Johannes Fibiger: Den eksistentielle virkelighed, Systime, 2022 s. 92-96 S. 12-16

Jean Paul Sartre: af Eksistentialisme er humanisme (1946) i Johannes Fibiger:
Litteraturens Huse, Systime, 2008 s. 367-370


Litterære tekster
Søren Kierkegaard: af Forførerens Dagbog (1843)
Edith Södergran: Vierge Moderne (fra "Dikter", 1916)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (Fribytterdrømme, 1920), af Hærværk (1930 - tre uddrag fra hhv. starten, midten og slutningen af romanen)  
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Albert Camus: af Sisyfos-myten i Johannes Fibiger: Litteraturens Huse, Systime, 2008 s. 363-366
Klaus Rifbjerg: ”Det er blevet os pålagt” i Konfrontation (1960)
Peter Seeberg: ”Patienten” i Eftersøgningen (1962)
Inger Christensen: "Sommerfugledalen" (værklæsning)

Alle elever læser i tilknytning til forløbet et selvvalgt romanværk med eksistentialistisk fokus.

Læste værker: https://docs.google.com/document/d/1Ee6SnWu71vDqjkT_hWrkbLPXjz-UaljRuUriT9E7Phk/edit?usp=drive_link

Omfang: 180
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Følgende hjælpemidler som tilgås på nettet er anvendt i undervisningen og tilladt ved eksamen:
ordnet.dk
ordbogen.com (retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn)
synonymordbog.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer