Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Fie Ross Stocholm, Helene Qvistgaard
Hold 2022 DA/z (1z DA, 1z DA (puljetid), 2z DA, 2z DA (puljetid), 3z DA, 3z DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Intro til dansk
Titel 3 Novellen som genre
Titel 4 Litterære analysemetoder
Titel 5 Køn og ligestilling (DHO-forløb)
Titel 6 Oplysningstiden og Holberg (værk)
Titel 7 Den debatterende artikel
Titel 8 Humor i Dansk
Titel 9 Retorisk analyse
Titel 10 Værklæsning: Vandmærket (værk)
Titel 11 Romantikken og romantismen (værk)
Titel 12 Moderne lyriske stemmer (Værk & sidste fem år)
Titel 13 Lyriske visioner (Litteratur & medier) / Værk
Titel 14 Verdenskrig & Mellemkrigstid (Litteratur & Sprog)
Titel 15 Verdenslitteratur.  Franz Kafka. (Litteratur Værk)
Titel 16 Moderne litteratur (Litteratur & Sprog)
Titel 17 Det moderne gennembrud  (Litteratur / Sprog)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Et fælles grundforløb med sprogligt fokus, hvor eleverne er blevet introduceret til det udvidede tekstbegreb.
Desuden har eleverne arbejdet med retorisk analyse, de forskellige talegenrer, argumentationsteori, appelformer og faglig formidling.

Læringsmål:
- Eleverne kender de tre talegenrer
- Eleverne kan lave en analyse af den kommunikationssituation, der knytter sig til en tekst.
- Eleverne kan analysere en teksts retoriske karakteristika.
- Eleverne kan udarbejde og holde en tale, hvor de med formidlingsbevidsthed anvender retoriske virkemidler og viden om argumentation.

Centrale begreber:
Påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør.
Logos, etos og patos. Sproglige virkemidler som fx gentagelser, ironi & metaforer.
Politisk-, informativ- og lejlighedstale.

Materialer:
Helle Borup - fra "Ud med sproget" kapitlet "Om argumentation"
Bodil-Marie Gade, Hans Elgaard Mogensen, Marianne Johnsen - fra "Grundbog i retorik - at vise og overbevise", kapitlet "Appelformer"
Jimmy Zander Hagen: "Sprog og tale" kapitlet 'Talegenrer'

Medietekster:
- Hans Rosling i Deadline (2015)
- Talen fra filmen "Festen" (1998) af  - https://www.youtube.com/watch?v=1DGpaVR5k6M
- Kirsten til eksamen i filmen “Kærlighedens smerte” (1992) - https://www.youtube.com/watch?v=WALcEh3eUjg

Folkevisen "Åge og Else" I grupper kreative præsentationer af visen (billede, lyd, tegning, film m.v.)
Peter Seeberg: Patienten - litterær analyse og præsentation i kreativ tegning
-Martin A. Hansen, "Roden" - litterær analyse og fortællingens symbolik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Intro til dansk

Forløbet introducerer til danskfaget og overordnet til de tre søjler, litteratur, sprog og medier. Eleverne lærer bl.a. om det udvidede tekstbegreb, genrer, genretræk, fakta og fiktion, den hermeneutiske cirkel, og om hvordan vi analyserer, fortolker og vurderer.

Læringsmål:
- Eleverne ved, hvordan man kan definere en genre og kender til genretræk, der kan identificere forskellige genrer
- Eleverne kan definere fakta og fiktion og kan identificere fakta og fiktion, inkl. fakta- og fiktionskoder
- Eleverne kender til den hermeneutiske cirkel, inkl. forforståelse og fortolkningshypotese
- Eleverne ved, hvad det betyder at analysere, fortolke og vurdere
- Eleverne kan analysere en skønlitterær tekst ud fra analysepunkterne miljøkarakteristik, personkarakteristik, komposition, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, stil og sprog og tema og budskab


Tekster:
- Darger m.fl. Genre, fakta- og fiktionskoder.pdf
- Ole Schultz Larsen, "Håndbog til dansk", s. 7-17
- Astrid Saalbachs novelle "Kødet" fra novellesamlingen "Månens ansigt", 1985
- Tove Ditlevsens novelle "Nattens dronning"
Perspektiv: Fortællekunsten: "Det ubeskrevne blad"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Novellen som genre

Vi kigger nærmere på novellegenren og ser både på den klassiske og den moderne novellegenre. Vi fokuserer på fortælleforhold (inkl. begrebet den upålidelige fortæller), og arbejder med minimalisme, tomme pladser og undertekst.

Læringsmål:
- Eleverne kender til den klassiske og den moderne novelle og ved hvilke forskelle og ligheder, der er på de to genrer.
- Eleverne kender til minimalisme, begrebet tomme pladser og undertekst og kan identificere det i en tekst.
- Eleverne ved, hvad en upålidelig fortæller er.
- Eleverne ved, hvad medsyn og bagudsyn er.
- Eleverne ved, hvad scenisk fremstilling er.

Tekster:
- Jan Sonnergaard, "William" og "Kimono mit hus"
- Ernest Hemmingway, "Kat i et regnvejr"
- Anders Bodelsen, "Harlekins millioner"
- Helle Helle, "Film"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litterære analysemetoder

Et kort forløb om seks litterære analysemetoder, der alle tager udgangspunkt i Naja Marie Aidts novelle "Som englene flyver".

Forløbet har til formål at introducere eleverne til metoderne nykritik, strukturalisme, psykoanalyse, socialhistorisk og ideologikritisk metode, læserorienteret metode og biografisk metode. Eleverne er blevet bevidste om, hvordan vi kan bruge forskellige dele af forskellige analysemetoder til at analysere en tekst, og de er blevet bevidste om de forskellige metoders styrker og svagheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn og ligestilling (DHO-forløb)

"Køn og ligestilling" er klassens DHO-forløb, hvor vi har samarbejdet med historie.

Læringsmål for forløbet:
- I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både dansk og historie):
- Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
- Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
- Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?

Materiale:
- Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (uddrag fra tredje brev).
- Amalie Skram: Uddrag fra "Forraadt" (1892)
- OMA-reklame fra 1936 og fra 2012
- Uddrag fra Bjarne Reuters "Når snerlen blomstrer" (abort-kapitlet)
- "Blackout - Pigen på billedet" (Podcast fra 2022)
- Vita Andersen: "Lænken om min hals"


Der har i forløbet desuden været fokus på skriftlighed og den debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysningstiden og Holberg (værk)

Formålet med forløbet er at give en litteraturhistorisk indsigt i oplysningstiden, en overordnet forståelse for Holbergs komedier samt en forståelse for centrale begreber som fornuft, rationalisme, deisme, empirisme og oplysning. Vi arbejder også med en analyse af filmiske virkemidler i udvalgte scener af "En kongelig affære".

Jeg kan:
- redegøre for oplysningstiden som periode
- forklare centrale begreber som oplysning, rationalisme, deisme og empirisme
- forklare samspillet mellem Holbergs tekster og samtiden
- analysere de filmiske virkemidler billedbeskæring, perspektiv, klipning, lyd, farver og lys i udvalgte scener og bruge analysen til at tolke på fremstillingen af udvalgte karakterer.

Kernestof:
Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus", 1723 (værk)
Ludvig Holberg: ""Jeppe på bjerget", 1722 (uddrag)
Holbergs "Epistel nr. 91 "Om kaffe"   
Nicolaj Arcel: "En kongelig affære", 2012 (film)
DR: Teaterblod, episode 4 "Holberg 4ever", 2022
Information: »Holberg ville stille sig side om side med Greta Thunberg, hvis han havde levet i dag«, 9.august 2022
Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, s.46-47
Egen ppt. om oplysningstiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den debatterende artikel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Humor i Dansk

Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad der helt overordnet kendertegner fænomenet humor, og hvordan vi bruger/kan bruge sproget til at skabe humor.  Forløbet er primært forankret i den sproglige del af danskfaget, men vil helt naturligt lappe ind over andre af fagets stofområder. Eleverne skal eksempelvis arbejde med grammatiske, stilistiske og kommunikative redskaber, der viser hvordan humor fungerer i både sprog, medier og billeder. I denne forbindelse skal eleverne bl.a. tilegne sig viden om homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner og sproghandlinger.

Læringsmål:
- Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed. (Det overordnede læringsmål)
- Eleverne kan forklare, hvordan sprog kan skabe humor.
- Eleverne kan identificere og anvende sproglige redskaber såsom homonymer, synonymer, litoter, hyperbler, ironi, præsuppositioner, sproglige registre, samtaleprincipper, betinget og asymmetrisk humor og sproghandlinger
- Eleverne kan identificere og anvende følgende humorteorier: overlegenhedsteorien, forløsningsteorien og uoverensstemmelsesteorien
- Eleverne kan give en danskfaglig og objektiv vurdering af, i hvor høj grad et materiale er humoristisk

Tekster:
- Mikael Balle Jensen: Humor i dansk. 2007 (uddrag).; sider: 7-13, 42-49, 63-68, 102-105
- "Polen smelter" (Fra ZULU Awards 2017)
- Klip med "Adam og Noah"
- Uddrag fra Mick Øgendahls "Fest"
- ATS: "Gakkelak.dk". Politikens bagside. 3/11 2013
- Henriette Lind m.fl.: Nynnes Dagbog. 2000; sider: 40-47
- Rasmus Hastrup: "Børnehaven ringer". 2017
- Elevernes valgte tekster, fx ...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Retorisk analyse

Sprogbrug, argumentation og retorisk analyse er i centrum for forløbet, der skal skærpe blikket for og give viden om retorisk analyse samt vurdering af kommunikation; her i form af taler.

Læringsmål:
- I skal kunne lave en retorisk analyse af en tale og herunder kunne analysere jer frem til talerens formål og budskab
- I skal kende til det retoriske pentagram og kunne bruge det i en retoriske analyse
- I skal kende til sproglige virkemidler, fx antitese, triader, anaforer, metaforer, sammenligninger og effekten af virkemidlerne
- I skal kende til talegenrerne den informerende tale, den politiske tale og lejlighedstalen og til deres karakteristika
- I skal kende til dispositionen for den politiske tale og lejlighedstalen
- I skal kende til de tre etosdyder og det dynamiske etos
- I skal kunne bedømme om talerens valg af fx disposition, sprog, appelformer er hensigtsmæssige ift. det retoriske
pentagram
- I skal selv kunne foretage hensigtsmæssige valg vha. det retoriske pentagram

Materiale:
"Retorik", s. 150-155 i Håndbog til dansk
Emma Gonsalez: 6 minutes og 20 seconds (2018)
Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla 2020
Jens Stoltenberg: Tale i Oslo Domkirke den 24.7.2011
Helle Thorning-Schmidts tale på Utøya den 22.7.2012

I grupper har eleverne selv lavet retoriske analyser af:
- Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag
- Prins Christians tale til hans 18 års fødselsdag (2023)
- Statsminister Mette Frederiksens tale ved mindehøjtidelighed for ofrene for skyderiet i Fields (2022)
- Statsminister Mette Frederiksens tale til Godhavnsdrengene (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Romantikken og romantismen (værk)

Litteraturhistorisk forløb om romantik og romantisme som litterære perioder. Forløbet introducerer bredt til samfundsforhold, litteraturhistoriske retninger og litteratur i samtiden.

Nøglebegreber: Universalromantik, nyplatonisme, dualisme, monisme, organismetanken, panteisme, nationalromantik, biedermeier, romantisme, poetisk realisme.

Kernestof:
Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, 2014, s. 62-91
Egen ppt. om romantikken og romantisme.
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene", 1801
Schack Staffeldt: "Indvielsen", 1804
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land", 1819
Emil Aarestrup: "Angst" og "Paa Sneen", 1838
H.C. Andersen: "Skyggen", 1847
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen", 1828 VÆRK
Perspektiv: Gruntvig: Den Signede dag med fryd vi ser, 1826
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 5 15-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Moderne lyriske stemmer (Værk & sidste fem år)

Forløbet har fokus på lyrik og klassen læser et moderne lyrisk værk - migrationslitteratur -  i Hassan 2. Værklæsningen indbefatter nærlæsning og præsenteres i faglig dialog i mindre grupper.

Kernestof:

Yahya Hassan: "Hassan 2" (2019)

Supplerende:
Alexander Nsomi: lille uddrag af: " I Afrika findes der ikke drenge, kun mænd", 2022. Kulturmøder, identitet. Nyeste tids litteratur.

Alexandre Nsomi, "Veteran" &  "Det pæne selskab" ( 2022)

To former for lyrik. Om centrallyrik og Interaktionslyrik i "Håndbog til Dansk Litteraturhistorie".

Om Yahya Hassan: "Gettoliv hos Yahya Hassan" i " Håndbog til Dansk Litteraturhistorie".

"Autofiktion":  i "Håndbog til Dansk Litteraturhistorie".

Arbejdsformer:
Vi arbejder i hvert modul både skriftligt og mundtligt med emnet og i en variation af arbejdsformer, f.eks. ”dialogblomst”, højtlæsning og analyser af værker i studiegrupper - lærer-censor-elev -  ChatGPT som studieværktøj, læreroplæg, individuelle elevoplæg. Der indgår ligeledes skriveworkshop løbende integreret i forbindelse med Dansk Stil.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende Artikel som genre 06-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Lyriske visioner (Litteratur & medier) / Værk

Forløbet fokuserer på den romantiske strømning i Danmark med fokus på Universalromantikken og Nyplatonismen, idet vi kort repeterer læst pensum v. Fie R: Stocholm i 2g. Vi arbejder videre herfra med et særligt fokus på "Lyriske visioner" og hvordan bl.a. romantikken bidrager til lyriske visioner i moderne værker.  

I forløbet indgår dokumentarværk og pilotprojekt "ChatGPT som værktøj i Dansk A".

Kernestof:
Baggrund: Litteraturens Veje S. 137-144
Oehlenschläger "Guldhornene", 1802 (universalromantikken)
Schack von Staffeldt "Indvielsen" 1803 (nyplatonismen)
Sproglig træning og læsning af ældre tekst: Ordnet.dk
Dokumentar: (Værk)
National Romantik 2021. Instruktør: Tobias Rahim & Sebastian Birk
Producer: Mikkel Kehlet

Arbejdsformer:
Vi arbejder i hvert modul både skriftligt og mundtligt med emnet og i en variation af arbejdsformer, f.eks. ”dialogblomst”, højtlæsning og analyser af værker i studiegrupper - lærer-censor-elev -  ChatGPT som studieværktøj, læreroplæg, individuelle elevoplæg. Der indgår ligeledes skriveworkshop løbende integreret i forbindelse med Dansk Stil.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse Romantikken 09-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Verdenskrig & Mellemkrigstid (Litteratur & Sprog)

I dette forløb arbejder klassen med værdisammenbruddet omkring 1. verdenskrig og den forandringstid, som tiden herefter medfører, og som kunsten og litteraturen afspejler i særligt to tendenser: en kunst og litteratur, der afspejler temaer som angst og fremmedgørelse overfor verden og naturen, og heroverfor en anden ideologi og kunstnerisk tendens, der hylder fremskridtet og de forandringer, der ligger i tiden, herunder futurismen. Vi arbejder med disse to reaktioner, og hvordan de afspejles i et udsnit af forskellige typer af tekster. Fokus på lyrik og lyriske visioner.
Derudover arbejder vi med ekspressionismen som formsprog. Sprogligt fokus. Hvordan etableres det ekspressionistiske formsprog i litteraturen og i billedkunsten? Samtaler om  ekspressionistisk modernisme overfor realisme .

Sproglig træning og læsning af ældre tekst: Ordnet.dk

Kernestof:
Anslag til mellemkrigstiden: Tre opgaver: Edward Munch "Skriet", 1893", Pär Lagerkvist: "Ångest, Ångest är min arvedel" 1916 (svensk)
Film: "Intet Nyt fra Vestfronten", 2022
Pär Lagerkvist: "Far og jeg", 1924
J. F. Willumsen: Naturskræk. Efter stormen nr. 2.1916
Emil Bønnelycke, Århunderet, 1918
Marinetti: Futurismens Manifest, 1909
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
Georg Grosz: The lovesick man (maleri) 1916

Baggrund: Litteraturens Veje: Kapitel 11. Det store sammenbrud
Litteraturens Veje: Mellemkrigstid (Mellemkrigstid s. 274-280. Særligt fokus på Emil Bønnelycke og Tom Kristensen)
Litteraturens Veje: Leksikondel: Ekspressionisme
Kulturprogrammet: Digtere, Divaer og Dogmebrødre 1918-1930 Dr

Lærerpræsentation. Mellem to verdenskrige // Qv
Fællesnoter


Arbejdsformer:
Vi arbejder i hvert modul både skriftligt og mundtligt med emnet og i en variation af arbejdsformer, f.eks. ”dialogblomst”, højtlæsning og analyser af værker i studiegrupper - lærer-censor-elev -  ChatGPT som studieværktøj, læreroplæg, individuelle elevoplæg. Der indgår ligeledes skriveworkshop løbende integreret i forbindelse med Dansk Stil.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 2 02-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Verdenslitteratur. Franz Kafka. (Litteratur Værk)

Forløbet introducerer til europæisk- og verdenslitteratur med fokus på Franz Kafkas Forvandlingen, 1915. Fokus på den tekstnære litterære analyse af værket og samtale om forskellige fortolkninger af Gregors forvandling, herunder perspektiv til " Underliggørende litteratur". Vi inddrager her perspektiv til Sjiklowskij artikel ”Kunstens grep”, 1916 for at skabe fokus på litteraturens underliggørende greb og effekten heraf. Samtaler om modernisme overfor realisme.

Arbejdsformer:
Vi arbejder i hvert modul både skriftligt og mundtligt med emnet og i en variation af arbejdsformer, f.eks. ”dialogblomst”, højtlæsning og analyser af værker i studiegrupper - lærer-censor-elev -  ChatGPT som studieværktøj, læreroplæg, individuelle elevoplæg. Der indgår ligeledes skriveworkshop løbende integreret i forbindelse med Dansk Stil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Moderne litteratur (Litteratur & Sprog)

Forløbet har to vinkler, henholdsvis ny realisme omkring 2000 med brud på realisme og med perspektiv til underliggørende litteratur forankret i Kafkas litteratur. Vi læser Naia Marie Aidts novelle "Bullbjerg" og minimalistisk litteratur i 1990´erne og frem til i dag, hvor vi arbejder med Helle Helle og Katrine Marie Guldager. Formålet er at arbejde videre med den selvstændige tekstlæsning og styrke både kompetencer og færdigheder til at give bud på forskellig litteraturs tematik, særegenhed og hvad litteraturen kan sige os - eller ikke sige os. I forløbet arbejder vi med litteraturens minimalistiske stil, og hvad den betyder for vores perception og for vores adgang til tekstens univers.
Centralt er: Det er litteratur, som har en særlig stilhed på overfladen, og som ofte gemmer et drama og store følelser under overfladen. Hvordan skaber denne minimale tekst et drama for sin læser og hvilke centrale temaer, ser vi i denne type moderne litteratur. Er der noget, der går igen? Centrale begreber: Minimalisme, hverdagsrealisme og nyeksistentialisme i litteraturen. Forløbet træner samtidigt at have selvstændigt mod til at tro på sin fortolkining og underbygge den for sin læser/den der lytter.


Kernestof:
Naia Marie Aidt: "Bullbjerg", 2006
Kathrine Marie Guldager: ”Voksne kan godt tale om sex, 2009
Helle Helle: "Mere Kaffe?", 2000

Lærerpræsentation: "Under stilheden på overfladen. Moderne minimalistisk litteratur" / Qv
Perspektiv til Herman Bang "impressionisme, hverdagsrealisme".

Perspektiv til: Helle Helle: "Film" (læst i 1.g v. Fie R. Stocholm)
Perspektiv til (værklæsning "Vandmærket" ( læst i 1g v.Fie R. Stocholm)

Arbejdsformer:
Vi arbejder i hvert modul både skriftligt og mundtligt med emnet og i en variation af arbejdsformer, f.eks. ”dialogblomst”, højtlæsning og analyser af værker i studiegrupper - lærer-censor-elev -  ChatGPT som studieværktøj, læreroplæg, individuelle elevoplæg. Der indgår ligeledes skriveworkshop løbende integreret i forbindelse med Dansk Stil.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 4 10-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Det moderne gennembrud (Litteratur / Sprog)

Realisme. Der anlægges en vinkel om social ulighed og kvindesyn i perioden med fokus på kritisk realisme i Henrik Pontoppidans litteratur og herefter med fokus på Herman Bangs realisme i form af litterær impressionisme og fokus på kvindelige stille eksistenser.

Perspektiv til en række moderne litteraturs fremstillinger af virkelighed, herunder minimalismen i Helle Helles forfatterskab. Samtaler om modernisme og realisme.

Kernestof:

Henrik Pontoppidan: En Vandringsmand 1887
Herman Bang: Irene Holm, 1890

Supplerende: Martin Andersen Nexø, af "Pelle Erobreren" ( Skriveworkshop - Dansk stilesæt)
Supplerende: Johannes V. Jensen: "Bitte-Selgen", 1905
Fællesnoter  / Qv

Baggrundsstof:

Litteraturens Veje: Det moderne gennembrud s. 194-195 + 200-210 + s. 216-218.
Brug Litteraturhistorien: Det moderne Gennembrud
Litteraturens Veje:  leksikondel realisme/kritisk realisme / Impressionisme

Arbejdsformer:
Vi arbejder i hvert modul både skriftligt og mundtligt med emnet og i en variation af arbejdsformer, f.eks. ”dialogblomst”, højtlæsning og analyser af værker i studiegrupper - lærer-censor-elev -  ChatGPT som studieværktøj, læreroplæg, individuelle elevoplæg. Der indgår ligeledes skriveworkshop løbende integreret i forbindelse med Dansk Stil.





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk stil 6 06-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer