Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lisa Lykke Hansen, Rasmus Holmegaard Sørensen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder
Titel 2 Historisk Metode. Intro til DHO
Titel 3 Køn og Ligestilling. DHO-optakt
Titel 4 Opdagelsesrejser og spansk kolonisering
Titel 5 Romerriget. Storhed og fald
Titel 6 Danmark. Et kongerige
Titel 7 Store revolutioner og klassiske ideologier
Titel 8 Afrikas historie med fokus på DR Congo
Titel 9 Ideologiernes kamp 1914-1991
Titel 10 Terrorisme. Civilsamfundets mørke side
Titel 11 Kronologiforløb. Periodisering og repetition
Titel 12 Info til eksamen om digital adgang

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder

Beskrivelse

Dette tema havde fokus på den europæiske middelalder med særlig fokus på højmiddelalderen. I temaet berørte vi feudalsamfundet, den katolske kirke, kampen mellem kirke og stat, korstogene samt pesten.
Eleverne lavede oplæg om forskellige persontyper, som kunne findes i middelalderen

Kernestof

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Faglige mål

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Materiale
Grundbog til Historie - Fra oldtiden til enevældens samfund side 111-125 (udleveret bog)
Fra Antikken til Europæiske ekspansion, Danielsen mf. (Systime) udsnit fra kapitlet Europæisk Middelalder s. ? (Det kan man så ikke læse)
Grundbog til Danmarkshistorien, Jensen mf. (Systime) udsnit fra kapitlet Middelalder 1050-1500  s. ? (Det kan man så ikke læse)
Dokumentarfilm om korstogene: "Giganternes kamp", 2012, 49. minutter
Dokumentarfilm om pesten: "Pesten over Europa. I pestens spor" (afsnit 2), 2011, 36. minutter

Kilder:
Pave Urbans tale i Clermont, hvor han opfordrer til korstog (findes i grundbogen)

I kronologiforløbet har vi læst og kort gennemgået:
Ibn el-Athir (arabisk historiker): "Jerusalems fald"

https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523/befolkningen-og-samfundsgrupper  (kan ikke læses)

https://historienet.dk/samfund/kongelige/kongens-maerkeligste-tjenere-prygledreng-og-numsetoerrer (kan ikke læses)


Dokumenter gemt i Google-drevet er ikke tilgængelige pga. en fejl. Og de to links virker ikke mere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Historisk Metode. Intro til DHO

Optakt til DHO-forløbet og generel indføring i historiefagets teori og metode.
Del 1:
Dette tema er tænkt som et kort forløb, hvor elever bliver introduceret til centrale begreber inden for historisk metode og teori. Der har være fokus på kildeanalyse, historiebrug og erindringssteder.

Kernestof
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metode

Faglige mål
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
På sporet af historien kap 18 kildekritik
På sporet af historien; Det funktionelle kildebegreb
På sporet af historien, s. 60-63. Om historiebrug
Fra fortid til historie (Colombus), Erindringssteder

Dokumenter gemt i Google-drevet er ikke tilgængelige pga. en fejl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og Ligestilling. DHO-optakt

Beskrivelse

Del 2: Temaet var et DHO forløb med fokus på forskellige kampe for ligestilling igennem tiden. Først kiggede vi på  Danmark i anden halvdel af 1800tallet med fokus på den demokratiske udvikling. Dernæst zoomede vi ind på kampen for kvinders valgret og den første feminismebølge. Dernæst spolede vi frem til Danmark efter Anden verdenskrig og kiggede på kønsrollerne i 1950'erne og 1960'erne, samt velfærdsstatens ekspansion. Vi kiggede på rødstrømperne og kampen for ligeløn og fri abort i 1970'erne, og til sidst kiggede vi på fjerdebølgefeminismen.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
Kampe for ligestilling, Nielsen & Ørsted 2021 (Colombus) 49-57, 60-67, 118-123, 160-171
(udleveret bog)
Kilder i bogen:
Kilde 5: Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888
Kilde 6: Tale af Johanne Meyer om "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed", 1888
+ andre?

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fri-abort
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kampen-for-ligeloen-1951-til-nu

I kronologiforløbet gennemgik vi kort følgende artikel:
Malte Bruhn: "Kvindelige politikere hyldet med nyt maleri. Det forestiller et øjebliksbillede, som ikke har eksisteret", artikel i 'Altinget' (12.10.2024)

Dokumenter gemt i Google-drevet er ikke tilgængelige pga. en fejl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdagelsesrejser og spansk kolonisering

Beskrivelse

Temaet fokuserer først på opdagelsestiden, hvor europæiske opdagelsesrejsende foretog sørejser til Amerika og Asien, her fokus på Amerika og Columbus. Derefter kigger vi nærmere på den spanske erobring af aztekerriget og Mesoamerika samt koloniseringen af det mellemamerikanske kontinent. Vi afslutter med Mexicos selvstændighed og landets historiebrug fx flaget og dødskult/De dødes dag.

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Materiale

Peer Fibiger Bang m.fl:. "Imperier. Fra oldtid til nutid", Columbus 2017, s. 91-93
Jesper Nielsen: "Opdaget ", Columbus 2018, kap. 2: 'Det præcolumbianske Mesoamerika' og kap. 4: 'Erobringen af aztekerriget og Mesoamerika' samt kilder, se nedenfor.
Niels Boel og Finn Rasmussen: "Det nye Latinamerika - økonomi, politik - kultur", Columbus 2010, kap. 1, s. 18-23
Lars Henrik Agaard: "Nu stiller forskerne diagnosen: Derfor blev aztekerne udslettet på få år", artikel i 'Berlingske', 23.02.2017
Bianca Zanini Vasconcellos og Anne Andersen: "Hvorfor kysser mexicanerne døden?", reportage fra Mexico i 'Kristeligt Dagblad', 24.11.2010

Centrale kilder:
Kilde 43: Christopher Columbus om sine opdagelser (1493) - i "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund".
Kilde 42: Aguilar om menneskeofringer (midt 1500-tallet).
Fra Nielsens bog:
Kilde 3: Oversigt over tributbetaling til aztekerne (1522-1530)
Kilde 4: De spanske krav til den indianske befolkning (1514)
Kilde 5: En spansk soldats erindringer (1570)
Kilde 6: Cortéz' breve til den spanske konge (1520-1522)
Kilde 10: Et aztekisk digt om erobringen (1528)
Kilde 11: Mayaernes syn på spanierne (16-1700-tallet)

Centrale nøgleord:
- De store opdagelsesrejser og -rejsende: Columbus, Amerigo Vespucci, Magellan og Vasco da Gama.
- Præcolumbiansk Mesoamerika: kultur og samfund før spaniernes ankomst: mayafolket, aztekerne, olmekerne etc.
- Trippelalliancen
- Menneskeofringer og Solguden
- Conquistadorer (de spanske erobrere), herunder Hernan Cortéz
- Dona Maria (hans berømte tolk, også kaldet Malinche og Marina)
- Moctezuma, Cuitlahuac og Cuauhtemoc - de tre sidste herskere af aztekerriget
- Alliancen med Txaxcala og erobringen af Tenochtitlan (og aztekerriget)
- Kolonisering og magtstabilisering: Ny Spanien og vice-konger, encomienda-systemet (encomendero: lederne), by-struktur, den katolske kirke, tributbetaling, comunidades (indianerkvarterer) og moderlandet Spanien
- Mexicansk selvstændighed 1810-1821
- De dødes dag - dødskult
- etnocentrisme og eurocentrisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget. Storhed og fald

I dette forløb skal vi arbejde med Romerriget.Vi skal få et overblik over de store linjer i Romerrigets historie fra ca. 500 f.Kr. til 500 e.Kr. Vi skal i særlig grad arbejde med overgangen fra republik til kejserdømme, med Cæsar og den første kejser i verdenshistorien, nemlig kejser Augustus, den romerske hær samt om slaveri. Fokus er på magtudøvelse og propaganda som en del af magtspillet. I den forbindelse skal vi læse kilder af og om Cæsar og Augustus. Vi skal også have viden om gladiatorer og bygningen af Colosseum, som bl.a. også handler om styring af folket og dermed magtudøvelse. Endelig skal vi kort komme ind på, hvorfor Romerriget gik under. I forløbet indgår en skriftlig øvelse. Eleverne skal skrive et (offentligt) brev til en politiker, hvor de reflekterer over slaveri , og om der findes slaveri i nutiden og på hvilken måde. Eleverne skal arbejde med Seneca og et af hans breve til vennen Lucilius, hvor han filosoferer over slaveri (men vel at mærke aldrig tager afstand fra det). Vi vil også gennem forløbet se på begrebet historiebrug, både på hvordan fx Cæsar henviser til historien som argument for krig samt senere tids brug af romerske ideer fx begreber fra republikken.

Overordnede læringsmål:
- De skal have kendskab til de overordnede linjer i Romerrigets historie (kernestof=Antikken/Oldtiden) og kunne redegøre for Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme
- De skal kunne redegøre for Roms brug af magtinstanser fx propaganda, hæren og politisk spil
- De skal kunne reflektere over magt og samfundsopbygningens betydning i den forbindelse
- I skal særligt kunne analysere og vurdere Cæsars og Augustus’ roller i Romerrigets historie og deres betydning
- I skal kunne analysere og vurdere Romerrigets forhold til slaveri og gladiatorkampe og dets samfundsmæssige betydning
- De skal have kendskab til kildekritikkens grundbegreber og kunne anvende dem i praksis
- De skal kunne reflektere over, hvad kilder kan bruges til, fx som levn eller beretning
- I skal kunne analysere eksempler på historiebrug af Romerriget

Materialer:
- Ulrik Grubb m.fl. "Fokus - kernestof i historie", s. 39-44 "Antikkens samfund", Gyldendal 2016
- Peter Frederiksen m.fl: "Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime 2000-2013, s. 74-87 (udleveret bog)
- Episode 1, sæson 1 af "Rome", 2005
- Dokudramaet "Colosseum. Dødens Arena", BBC 2003
- KhanAcademy: Youtubeklip om Augustus - Prima Porta": https://www.khanacademy.org/humanities/ap-art-history/ancient-mediterranean-ap/ap-ancient-rome/v/augustus-of-primaporta-1st-century-c-e-vatican-museums

Kilder:
- Uddrag af Cæsars "Borgerkrigen"
- Sveton: "Vurdering af Cæsar"
- Augustus: Af "Res Gestæ"
- Seneca: "Brev til Lucilius om slaver" (s. 105-109 i grundbogen)
- Augustin om gladiatorkamp

Om Romerrigets fald: teori om historiske forklaringer samt to historikers forklaringer: Grundbogen samt
-Peter Fibiger Bang: "Imperiets undergang", 2017

- Historiebrug - teori samt "Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget", hentet fra Peter Frederiksens "Vores Verdenshistorie 1", Columbus 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmark. Et kongerige

I dette forløb har vi fokus på nedslag i danmarkshistorien, som er essentielle for, at Danmark er Danmark i dag. Vi undersøger udvalgte konger i danmarkshistorien og deres betydning for væsentlige nybrud i Danmark: vikingetiden og Danmark bliver til et land (og fra asatro til kristendom), reformationens indførelse, indførelse af enevælden, ophævelsen af enevælden og indførelsen af dansk demokrati samt udviklingen af demokratiet fx parlamentarisme. Vi undersøger monarkiets rolle i dag og diskuterer dens fordele og ulemper.

Læringsmål:
- I skal kunne redegøre for udviklingen i danske styreformer med særligt fokus på enevælde og demokrati.
- I skal kunne redegøre for væsentlige begivenheder i dansk historie: indførelsen af kristendommen, Danmarks samling, reformationen, indførelsen af enevælden, vejen frem mod demokrati, demokratiets indførelse samt demokratiets fortsatte udvikling efter junigrundloven.
- I skal kunne analysere og diskutere det danske kongedømmes magtgrundlag under forskellige styreformer, herunder analysere lovtekster som Kongeloven og Grundloven.
- I skal kunne diskutere og reflektere over monarkiets fremtid i Danmark.


Materiale:
- Poul Steiner Jensen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime 2006-2022, s. 29-32, 82-88, 95-99, 100, 114, 119-123, 134-136, 166-167
- Martin Clemann Rasmussen: "Danmarks historie", Lindhardt og Ringhof, 2014, kap. 11, s. 198-210
- Nationalmuseet: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/monumenterne-i-jelling/jellingstenen/hvem-indhuggede-jellingstenen/
- Jellingestenen - rundt om runer: https://www.rundtomruner.dk/jellingestenen/
- Dokumentarfilm: "Gåden om Danmarks første konge. Haralds spin", DR 2021
- Dokumentarfilm: "Historien om Danmark. Det svære demokrati", afsnit 9, DR 2017, vært Lars Mikkelsen
- Om Christian den 10: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-10-1870-1947
- Debat: "Kampen om historien - Har Danmark egentlig brug for et monarki?", DR 2019

Kilder:
- Poul Helgesen: "Et katolsk syn på det lutherske kætteri + på magtkampen mellem kongen, adelen og kirken" (o. 1534)
- Christian den 3: "Reformationen indføres i Danmark" (1536)
- Frederik den 3's håndfæstning (1648)
- Frederik den 3: "Kongeligt flyveblad" (1660)
- Kongeloven (1665)
- Orla Lehmanns tale ved et bondemøde (Falstertalen, 1841)
- Uddrag af Danmark Riges Grundlov (1849)
- Tim Knudsen: "Blev Danmark et demokrati i 1849?", artikel i 'Kristeligt Dagblad', 17.04.2007
- Oliver Anton Lunow Nielsens grundlovstale (05.06.2021)
- Kasper Valentin Poulsen: "Republikaner: Kong Frederik bliver vores første vers i monarkiets svanesang", debat i 'Altinget' 03.01.2024
- tre kongeportrætter + et dronningeportræt:
1) Johann Salomon Wahl: "Christian den 6"
2) Carl Gustav Pilo: "Frederik den 5 i kroningsdragt" (o. 1750)
3) Wilhelm Marstrand: "Christian den 8" (1843)
4) Mikael Melbye: "Dronning Margrethe den 2" (2011)
- i den forbindelse har eleverne haft om billedanalyse i historie: https://historiskmetode.weebly.com/historisk-billedanalyse.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Store revolutioner og klassiske ideologier

I dette forløb skal vi arbejde med de store revolutioner: Den Franske Revolution og Den Engelske Industrielle Revolution. Vi skal prøve at definere, hvad der kendetegner en (stor) revolution, undersøge årsagsforklaringer til revolutioner, selve revolutionen og konsekvenser af det. I den sammenhæng fokuseres der også på de klassiske ideologiers opståen: liberalisme, konservatisme, socialisme/marxisme samt nationalisme. Vi skal derudover arbejde med historiesyn: materialistisk og idealistisk.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- At kunne definere begrebet revolution
- At kunne redegøre for væsentlige store revolutioner, her eksemplificeret ved Den Franske Revolution og Den Engelske Industrielle Revolution.
- At kunne redegøre for de klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme/marxisme samt nationalisme + sætte dem i sammenhæng med de forskellige revolutioner
- At kunne diskutere og vurdere årsager til og konsekvenser af en stor revolution
- At kunne analysere kilder ud fra en kildekritisk metode
- At kunne definere og anvende viden om historiesyn
- At kunne formulere en problemstilling ud fra et givent kildemateriale

Teoretisk materiale (fremstillingsmateriale) samt tilknyttede kilder i bogen: Udleveret bog
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2", Columbus 2019, af kap. 2 og 3, s. 73-83 (Den industrielle revolution i England), s. 93-106 (Den Franske Revolution), s. 108-126 (Ideologiernes tid - Kampen om det gode samfund)
Kilderne fra ovenstående:
- Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851
- Om børnearbejde, af Kommissionsrapport, 1840
- Uddrag af Menneskerettighedserklæringen, 1789
- Vi bønfalder deres Majestæt, klagebrev fra kvinderne ca. 1789
- Marie-Olympe de Gouges: "Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder", 1791
- Rousseau: Af "Emile eller Om Opdragelsen" (om kvinden), 1762
- Mary Wollstonecraft: Af "Et forsvar for kvinders rettigheder", 1792
- Adam Smith: Af "Nationers Velstand", 1776: Adam Smith om markedsøkonomi og om statens opgaver
- Uddrag af Det kommunistiske manifest, af Karl Marx og Friedrich Engels, 1848
- Edmund Burke: Om at reformere for at bevare, fra "Reflections on the revolution in France", 1789

Derudover:
- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: "En europæisk Verdenshistorie", Gyldendal 2019, af Kap. 8: Den revolutionære oplysning, s. 123-128
- Dokumentarfilm: Instruktør Charles Calville: "Den industrielle revolution", sendt på DR Kultur 2013, ca. 52 minutter

Andre væsentlige kilder:
- Pennetegning af Jacgues-Louis David, der forestiller Nationalforsamlingen, afgivelse af Boldhuseden, 1789
- Maleri af John Trumbull forestillende den amerikanske kongres, der underskrev Uafhængighedserklæringen, malet 1826
- Maleri af Anton von Werner, der forestiller proklamationen af det tyske rige, Versailles 1871, malet 1885
- To klagebreve (Cahiers des dolérances), 1789
- Konventsdekret om folkets fjender, 10. juni 1794
- Robespierre om "Det højeste Væsen", 1793
- Napoleon's Adresses on The Italian Campaigns: to taler til Napoleons soldater henholdsvis i marts og maj 1796
- Jacgues-Louis David: "Napoleon Crossing The Alpes", malet 1801-03
- Andrew Ure: Af "Fabriksfilosofien", 1835
- Friedrich Harkort: Af "Om fabriksarbejdernes sociale stilling", 1844
- Diverse tabeller om 'Europæere i lænker' fx om børnedødelighed i henholdsvis London og Hamburg samt om begrebet 'et giffengode' - hentet fra bogen "Den europæiske koncert" af Jesper Skov og Mikkel Thrane Lassen, Gyldendal 2019, s. 94 og 96
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afrikas historie med fokus på DR Congo

Vi skal have et forløb om Afrika med fokus på DR Congo. Afrika er et stort og måske lidt overset kontinent i historiefaget, hvilket vi forsøger at rette lidt op på her. Med Congo som case skal vi beskæftige os med imperialisme, den europæiske kolonisering af Afrika og Afrikas opbygning af nye nationer efter afkoloniseringen. Vi skal undersøge baggrunden for samt konsekvenserne af mødet mellem hvide og sorte (på afrikansk jord) fra imperialismens tidsalder til i dag. Congo blev koloniseret af Belgien med en særdeles hård hånd, men de andre europæiske lande (især England) var også med ved bordet, da Bismarck skar den afrikanske kage ud ved Berlinkonferencen i 1884. Det skal dog bemærkes, at Afrika er stort, og de afrikanske lande har mange forskellige udformninger og udfordringer, dengang som nu. DR Congos historie er en exceptionel grusom historie. Vi undersøger også situationen i nyere tid fx 1. og 2. Congokrig og dets konsekvenser og kort om en fornyet konflikt i Øst-DR Congo mod M23 og Rwanda.

Vi skal på ekskursion og i den forbindelse have om museologi og formidlingen af historien på et museum (her Nationalmuseet forskellige udstillinger).

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder

Om tilrettelæggelsen af undervisningen: mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA (her Afrika)

Læringsmål:
I skal kunne redegøre for DR Congos historie, særligt angående tiden som Fristaten Congo samt udviklingen fra koloni til egen nation.
I skal kunne definere og anvende faglige begreber som imperialisme og imperialismeteorier, social-darwinisme, kolonisering, afkolonisering, styreformer som demokrati, kleptokrati og diktatur, nationalisme samt udviklingsteori
I skal kunne analysere og vurdere årsager og konsekvenser af imperialisme og kolonisering, problematikker vedrørende afkolonisering og nationsopbygning samt problematikker vedrørende udvikling eller mangel på samme.
I skal have viden om historiesyn, samt I skal kunne definere begrebet og kunne redegøre for forskellige historiesyn.

Materiale:
Munk, Morten Hillingsø: "Afrikas historie. Mødet mellem hvide og sorte", Systime 2016, kap. 3, 4, 5 og 7 (udleveret bog)
Kilder fra bogen:
3.6.3 Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk af H. Jenssen-Tusch, 1902-5
3.6.4 Danske maskinister i Congo, fotografi ca. 1900
4.5.1 Angreb på congolesiske oprørere, af den danske løjtnant Arthur Edvard Alexander Lindegaard, 1902-5
4.5.2 Kolonimagtens budskab til congoleserne. Norsk dommer i Stanleyville, Congo 1905 om tvangsarbejde
4.5.3 Sortes vidneudsagn om overgreb, rapport fra Undersøgelseskommissionen,1905
5.4.2 Lumumbas tale ved Congos selvstændighed, 30. juni 1960 (et uddrag)
5.4.3 Artikel fra The Guardian af en engelsk journalist om selvstændighedsceremonien i Congo, 1960.
5.4.4 Den congolesiske befolkning, 1960
7.5.1 Robert Guest: Af "The Shackled Continent", 2004
8.5.1 Georg Sørensen om 'Svage staters problemer', 2000

Andet materiale:
Et uddrag af Herge´: "Tintin i Congo".
Thomas Jazrawi: "Det er nemt at være pessimistisk, men igen og igen har Afrika vist sig at være modstandsdygtig", artikel i 'Globalnyt', 31.01.2023
2 Youtube-dokumentarfilm om henholdsvis Patrice Lumumba og Mobuto Sese Seko
Hedi Nermin Aziz: "FreeCongo: Verdens største virksomheder kapitaliserer på elendighed i DR Congo", artikel i 'Globatnyt', 14.05.2024
Søren Bendixen: "Er der en ny afrikansk 'verdenskrig' under opsejling?", artikel i dr.dk, 14.02.2024
Interview med præsident Felix Tshisekedi om bl.a. klimadebat og Rwanda og M23 i forbindelse med COP27 i november 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp 1914-1991

Forløbet handler om ideologiernes kamp med nedslag i det 20. århundrede (1918-1989/91+).
Del 1: Vi fokuserer på fascisme og nazisme i 1920'erne og 1930'erne samt kommunisme, inkl. leninistisk-marxisme og stalinisme. Anden Verdenskrig bliver ikke som sådan undersøgt, men vi skal omkring Holocaust, dens ofre og aktører. Vi undersøger også Tysklands forhold til demokratiet i dag og den voksende højrepopulisme.
Del 2: Vi undersøger desuden Den kolde Krig med fokus på årsagerne til den kolde krig, det to-delte Tyskland, stedfortræderkrigene fx Vietnamkrigen og afslutningen på Den Kolde Krig med fokus på Ronald Reagan og Gorbatjovs rolle og omstændighederne vedrørende murens fald, herunder stemningen i den tid. Vi undersøger, om der er en ny kold krig i dag mellem Rusland og den vestlige verden, og der er jo i al fald en rigtig krig mellem Rusland og Ukraine.

Læringsmål:
- At kunne redegøre for ideologiske strømninger i tiden fra 1. verdenskrig til afslutningen af Den kolde krig: fascisme, nazisme og socialisme
- At kunne redegøre for nazisternes vej til magten i Tyskland, herunder forklare Weimarrepublikkens svagheder
- At kunne redegøre for væsentlige begivenheder under Den kolde krig, herunder starten og afslutningen på Den kolde krig, og i den forbindelse diskutere årsagsforklaringer og konsekvenser
- At kunne analysere kilder, der forbinder sig til forudgående emner, herunder ideologiske overbevisninger
- At kunne reflektere over, hvorfor man bliver optaget af ekstreme ideologier, og hvordan Holocaust kunne ske
- At kunne diskutere, hvornår man kan 'trække nazikortet'
- At kunne diskutere, om der er en ny kold krig i dag
Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ Holocaust og andre folkedrab


Materialer del 1:
Paldam, Camilla Skovbjerg m.fl: "Mellemkrigstiden - litteratur, kunst, historie, økonomi, Systime 2006-20017, s. 79-81, 154-177, s. 183-187  med fokus på den overordnede historiske udvikling samt ideologisk opdragelse og propaganda
- Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 3", Columbus 2020, s. 60-61, 112-115, 119-123 (det sidste om Holocaust, folkedrab)
Dokumentarfilmen: "Weimar - den første tyske republik", Tyskland 2019
- Parkhomenko, Sergej: "Rusland har aldrig forvundet stalinismens traume", debatindlæg i 'Information', 19.04.2018
-Nyholm, Sidsel: "Stalin var en læsehest", artikel i 'Kristeligt Dagblad', 10.02.2022
- TV2-nyheder: "Regeringen i Tyskland er kollapset. Hvad betyder det for Europa?", 08.11.2024
- Lammers, Karl Christian: "I Tyskland har højrepopulismen ikke haft større opbakning siden Hitler. Er der grund til bekymring?", artikel i 'Videnskab.dk', 15.05. 2024

Del 2:
Frederiksen, Peter: "Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund", Systime 2014-15, s. 150-163 - om den kolde krig - den ideologiske krig
- Mortensen, Henrik Wiwe og Hansen, Lars Peter Visti: "Verden. Det 20. og 21. århundrede", Lindhardt og Ringhof 2014, s. 213-217
- Nikolajsen, Karsten og Ohnesorge, Thomas: "Den kode krigs verden", Systime 2022, kap. 2 Den kolde krig var også varm, s. 25-36 + tilhørende kilder s. 39-43
- Strand, Mathias: "På sporet af den kolde krig", Forlaget Praxis 2024, kap. 9, s. 112-122

Centrale kilder:
Del 1:
Martin Krasnik: Af "Er Rasmus Paludan nazist?", Weekendavisen, leder 2. maj 2019
Diverse tabeller om fx tal over tysk arbejdsløshed 1928-197 i Tyskland og tyske valgresultater 1919-1933
Af "Nürnberglovene", 1935
Hitler: Af "Mein Kampf", 1924, forskellige uddrag om opdragelse og propaganda
Hitler Jugend sangen, 1930'erne
Tyske propagandaplakater
Heinrich Fettel og Hans Felbert: "Samtale om krigens oplevelser", 1944- Heirich Gley: "Mit virke i Belzec", interview 1961

Del 2:
Marshall om genopretningen af Europa, 1947
Af "Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling", september 1947
Churchill: Af "Tale i Fulton, USA. Om jerntæppet gennem Europa", 6. marts 1946
Stalin om Sovjetunionens sikkerhed, interview 16. marts 1946
Truman: Uddrag af tale (1950)
Lyndon B. Johnson: Uddrag af tale om Vietnam, 1967
Leonid Bresjnev: Uddrag af brev fra Bresjnev til den amerikanske præsident Jimmi Carter, 1979
Billeder af ambassader i henholdsvis Saigon (1975) og Kabul (2021)
(Amerikansk) meningsmåling vedrørende Vietnam om amerikansk deltagelse i krigen
Stanley Kubrick: "Full Metal Jacket", første del af filmen ca. 1 time, 1987
Kennedy: Af "Tale i Berlin. Ich bin ein Berliner", 26. juni 1963
Ronald Reagan: Af "Ondskabens imperium, tale 1983
Ronald Reagan: "Tear down this wall", 1978
"Bresjnevdoktrinen opgaves", 1989
Ulla Poulsen: "Manden, der lukkede og slukkede for  kommunismen og den kolde krig er død", 'Kristeligt Dagblad', 31.08.2022
Gareth Dale: "Gorbatjov var hverken fredsdue eller Ruslands undergangsmand", nekrolog i 'Solidaritet', 06.09.2022
The Scorpions: "Wind of Change",  musikvideo 1990
Leonard Cohen: "The Future", musikvideo 1992
Extra nyhedsudsendelse 9. november 1989 i forbindelse med murens fald.
Putins tale om Ruslands forhold til NATO og Ukraine, 21.02.2022 (tre dage før invasionen af Ukraine)
Remarks by President Biden on the United Efforts of the Free World to Support the People of Ukraine, Warszawa, Polen 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Terrorisme. Civilsamfundets mørke side

Dette forløb er et kort forløb om terrorisme, hvor vi skal arbejde på et overordnet plan fx om definitionen på terror, forskellige typer af terrorisme (hvoraf vi mest skal arbejde med international/religiøs terrorisme) samt om, hvorfor man bliver en terrorist, dvs. radikaliseret. Derudover har vi fokus på al-Qaeda samt Islamisk Stat.

Læringsmål:
- I skal kunne definere, hvad terrorisme er, og hvilke typer der findes. Og I skal kunne komme med eksempler på terrorangreb.
- I skal kunne redegøre for udviklingstendenser indenfor terrorisme siden år 2000, herunder forklare forskellen mellem al-Qaeda og Islamisk Stat
- I skal kunne diskutere, hvorfor man bliver terrorist
- I skal kunne reflektere over terrorens væsen og dens sammenhæng med en ny verdensorden efter den kolde krigs afslutning (selvom terror også er en historisk størrelse, dvs. i det lange perspektiv)
- I skal kunne analysere kilder, der belyser ovenstående
- I skal kunne analysere både vha. kildekritisk metode samt historiebrug (perspektivering til korstogene, brug af korstogsretorik)

Materiale:
Birthe Hansen og Carsten Jensen: "Terrorisme på tværs - civilsamfundets mørke side", Frydenlund 2018 (3.udgave), kap. 1, 3, 8 og 9 (s. 10-16, 26-32, 67-91) - udleveret bog
Christian Lund og Brian Dupont Larsen: "På sporet af historiefaget", Gyldendal 2019, om historiebrug s. 60-63
Instruktør Helmar Büchel: "Allahs vrede krigere", dokumentarfilm 2015, ca. 52. minutter

Kilder:
- Øjenvidneberetning fra 11. september af Adam Mayblum
- Fatwa af al-Qaeda, 1998
- Pave Urbans tale i Clermont, 1095 (genlæsning fra middelalderforløbet)
- Tale af Georg Bush efter 9/11-angrebet
- EU's terrorliste, opdateret 2022
- Annegrethe Rasmussen: "Angreb i Paris indvarsler ny fase i terror", artikel i 'Information', 14.11.2015
- IS-kaliffen (Abu Bakr al-Baghdadi): "Terrorisme er dyrkelse af Allah", 2014
- Tim Lister: "ISIS no longer rules a territory. But its recruits still pose a global threat!, artikel i 'CNN.World', 02.01.2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Info til eksamen om digital adgang

Klassen må bruge følgende:

- Ordbogen.com
- Ordnet.dk
- Dendanskeordbog.dk


Eleverne har adgang til ovenstående materiale på nettet under prøven. INTET ANDET.

Eleverne må bruge egne noter, hvis de er downloadet, dvs. hvis man har brugt en fælles online-platform som Google Drev, skal de hentes ned , så det ligger offline. Både egne og fælles noter skal dermed været downloadet og opbevaret lokalt på computer eller usb.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer