Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tina Bødker
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Slaver og gladiatorer i Romerriget
Titel 3 Køn og ligestilling i Danmark
Titel 4 Dansk demokrati og industrialisering
Titel 5 USAs historie 1600-1970
Titel 6 Imperialisme
Titel 7 Folkedrab
Titel 8 Afkoloniseringen af Afrika
Titel 9 Danmark i verden
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløb om vikingetiden i Danmark, hvor deres læses fremstillingstekst og kilder. Eleverne arbejde med følgende læringsmål:
- Du skal kunne forklare forskellene på faghistorie og populærhistorie, samt kunne anvende begge begreber i praksis.
- Målet med i dag er, at I får en mere overordnet introduktion til vikingetiden, men også til historiefagets vigtige begreber (kilde, det funktionelle kildebegreb og periodisering)
- Hvor har vi vores viden om vikingerne fra, forståelse af kulturmøderne, som præger beskrivelserne af vikingerne
- Du kan forklare årsagerne til og forudsætningerne for vikingernes ekspansion og togter
- Du kan forklare forskellen på hvordan en historiker og en arkæolog arbejder
- Du kan forklare hvornår Danmark blev samlet som en stat
- Du kan forklare hvordan Danmark blev kristnet
- Du kan forklare 'historiebrug' og finde eksempler på dette og vikinger/vikingetiden

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Slaver og gladiatorer i Romerriget

I dette forløb skal i dels trænes i at arbejde med fiktionsfilm i historie, og dels trænes i at arbejde med kilder i historie.

Læringsmål i forløbet – I skal kunne:
- Redegøre i grove træk for Romerriget, herunder dets historie og forskellige styreformer
- Redegøre for slavernes liv, samt kunne forklare deres funktion og betydning i det romerske samfund
- Redegøre for gladiatorernes liv, samt gladiatorkampenes funktion i det romerske samfund
- Udføre analyse af fiktionsfilm
- Reflektere over, hvordan fiktionsfilm kan anvendes fagligt i historiefaget
- Udføre historiemetodisk (kildekritik) analyse af kilder og inddrage disse i undersøgelserne af slavernes liv

Kompendium:
- Historie i Levende Billeder (2013), side 12-13, 22-24
- Grundbog til Historie: Fra Oldtid til Enevældens samfund (2013), side 75-86, 97-98
- Romerrigets Historie (2015), side 116-120
- Romerriget. Samfund, familie, slaver (2001), side 66-67, 92-93, 95

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og ligestilling i Danmark

Temaet var et DHO-forløb med fokus på forskellige kampe for ligestilling igennem tiden i Danmark. Først kiggede vi Danmark i anden halvdel af 1800-tallet med fokus på den demokratiske udvikling. Dernæst zoomede vi ind på kampen for kvinders valgret og den første feminismebølge. Vi lavede dernæst et kort stop i mellemkrigstiden, hvor fokus var på Sprogø Kvindeanstalt og sterilisering af kvinder.. Så spolede vi frem til Danmark efter Anden Verdenskrig og kiggede på kønsrollerne i 1950'erne og 1960'erne, samt velfærdsstaten ekspansion. Vi kiggede på rødstrømperne og kampen for ligeløn og fri abort i 1970'erne og til sidst kiggede vi på tredje- og fjerdebølgefeminismen

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sprogø 18-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk demokrati og industrialisering

Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer,

Forløbet strækker sig over perioden fra sidste halvdel af 1800-tallet til omkring 1915.

Vi skal både tale om demokratiets indførelse i Danmark, og om hvordan det fungerede i praksis i samtiden efter indførelsen af Grundloven. Derudover det handle om industrialiseringen, som foregik samtidig med demokratiseringen i Danmark. Udblik til den engelske industrialisering.

Formålet med forløbet er at træne jeres evner i at italesætte faglig undren på et højt taksonomisk niveau, hvorefter denne undren skal besvares, samt at forbedre jeres evner indenfor fremlæggelse af historisk arbejde med kilder. Dette vil foregå på både et individuelt selvstændigt niveau og i grupper.

Elevernes læringsmål for forløbet:
- I kan forklare de årsager til hvorfor enevælden kom i modvind i 1800-tallet.
- I kan forklare de årsager, der lå til bag for grundlovens tilblivelse i 1849.
- I kan beskrive den begyndende industrialisering i Danmark.
- I kan beskrive og forklare det danske politiske system kort før, under og efter systemskiftet 1901, herunder hvilke partier der gjorde sig gældende.
- I kan forklare hvilke sociale følger industrialiseringen fik i England, landet hvor industrialiseringen udsprang fra.
- I kan forklare hvilke sociale følger industrialiseringen fik i Danmark.
- I kan forklare sammenhængen mellem demokratiseringen og industrialiseringen i Danmark.

Forløbet har otte elevoplæg, hvor alle elever i grupper kommer til at holde et mundtligt oplæg. Oplæggene forventes at have en selvstændig dimension, en skriftlig dimension, en illustrativ dimension og en mundtlig dimension. Dvs. gruppen indhenter selv viden om emnet (selvstændig – her kan man med fordel bruge grundbogen, www.danmarkshistorien.dk og www.denstoredanske.lex.dk), gruppen skriver et skriftligt forlæg til oplægget (skriftlig - eksempelvis jeres talepapirer), gruppen laver et powerpoint, kollage eller andet til det mundtlige oplæg for klassen (illustrativ + mundtlig). Alle oplæg vil tage udgangspunkt i den lektie der er til det modul, hvori de skal holdes (i visse tilfælde vil det være til lektien i modulet før eller efter oplægget – det skal I selv finde ud af). Oplæggene har en varighed på omkring 5 minutter.

1. Treårskrigen
2. Andelsbevægelsen
3. Systemskiftet 1901
4. Partiet Højre
5. Partiet Venstre
6. Socialdemokraterne
7. Det Radikale Venstre
8. Marxismen

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USAs historie 1600-1970

Kernestof: hovedlinjer i verdens historie, kulturer og kulturmøder, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv, historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i nogle nedslag i USA's historie:
- Koloniseringen af Nordamerika (Kulturmøde vs. kultursammenstød, Pocahontas, USA's efterfølgende brug af 'Pocahontas-legenden', historiebevidsthed)
- Den amerikanske uafhængighedskrig og borgerkrig (oplysningstiden, menneskerettigheder, uafhængighedserklæringen 1776 og den amerikanske forfatning)
- Borgerrettighedsbevægelsen

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme

I forløbet arbejder vi med imperialisme og hvordan europæisk/britisk dominans har formet verden - fokus på perioden 1870-1914. Vi arbejder med spørgsmål som: hvad er imperialisme, hvordan hænger Første Verdenskrig og imperialismen sammen, fordele og ulemper ved europæisk dominans.
Indien anvendes som perspektivering og der er indblik til Danmark og de dansk vestindiske øer.

Forløbet blev afsluttet med en eksamensøvelse i par to og to.

Materiale:
- Verden efter 1914, side 9-18, 31-38
- Europas vej, side 278-279
- Grundbog til historie, Verden uden for Europa - side 43-46, 50-79
- Fra oplysningstid til imperialisme, side 170-177
- Det engelske imperium, side 65-70
- Kilder til den nye verden, side 93-96
- Inden er på vej som verdens næste stormagt (artikel fra 2007 - Kristeligt Dagblad)

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Folkedrab

60-100 millioner mennesker blev ofre for folkedrab i det 20. århundrede, og derfor kaldes det også for ”the century of genocide”. Hvordan kunne det ske? Var menneskeheden i det 20. århundrede mere ond end i tidligere århundreder? Hvorfor blev disse folkedrab ikke forhindret af dem, der havde muligheden? Forløbet tager udgangspunkt i FN’s definition af folkedrab og forskellige teoretiske tilgange til forklaringer på folkedrab. Herefter vil vi studere dynamikken i to forskellige tilfælde af folkedrab.

Følgende problemstillinger vil blive behandlet:
- Hvorfor er det vigtigt at studere folkedrab?
- Hvornår kan noget defineres som et folkedrab?
- Hvilke teoretiske forklaringer kan bedst beskrive årsagerne til folkedrab?
- Hvem ønsker folkedrab– er det en politisk elite (top-down) eller et folk, der ønsker at politikerne skal sørge for at udrydde et andet folk (bottom-up)?
- Hvad har det internationale samfund prøvet at gøre for at forhindre folkedrab?

Følgende folkedrab vil blive behandlet:
- Holocaust 1941-1945
- Rwanda 1994

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- Holocaust og andre folkedrab
- Nationale, regional og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Kulturer og kulturmøder i verdens historie
- Menneskerettigheder

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afkoloniseringen af Afrika

Forløbet omhandler afkoloniseringen af Afrika. Eleverne har har arbejdet med forskellige tekster og kilder i forhold til at forstå, hvad afkoloniseringen egentlig kan siges at handle om - årsager, konsekvenser og videre udvikling af udvalgte afrikanske lande.

Indblik til hvordan Danmark havde en indvirkning på Congo i afkoloniseringsperioden - i klassen arbejdede vi med ulandsbistanden og dens betydning.

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark i verden

Forløbet omhandler dansk udenrigspolitik fra Første Verdenskrig til i dag.
Der vil være nedslag på neutralitetens udfordringer under Første Verdenskrig, forhandlings- og samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, Danmark i den kolde krig, Danmark i EU, og så vil der være et særligt fokus på dansk udenrigspolitik post 9/11 med nedslag på Irak-krigen.

Udblik til USA og amerikansk udenrigspolitik

Læringsmål for forløbet:
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale. ’
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Irak-krigen og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Irak-krigen (med fokus på Danmarks deltagelse).

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Tilladte elektroniske hjælpemidler: Google Drev/google docs, ordnet.dk, ordbog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer