Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Louise Thomsen, Mette Lund Østergaard
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikinger og vikingetid
Titel 2 2. Styreformer 1. Demokrati i antikken
Titel 3 3. Styreformer 2. Fra enevælde til demokrati (DHO)
Titel 4 4 Danmark 1750-1914
Titel 5 5 Folkedrabet i Rwanda
Titel 6 6 De store opdagelser og erobring af Aztekerriget
Titel 7 7 Hitlers vej til magten og det tredje rige (1)
Titel 8 7 Hitlers vej til magten og det tredje rige (2)
Titel 9 8 Kold krig. Fokus på Vietnamkrigen
Titel 10 9 Dansk udenrigspolitik fra 1864 til i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikinger og vikingetid

Vikinger og vikingetid

I dette forløb arbejder vi med vikingetiden og med introduktion af nogle grundbegreber i historie bl.a. i forhold til kildeanalyse og historiebrug. Vi ser på forskellige historiske kilder og undersøger, hvad vi egentlig ved om vikingerne og vikingetiden, og hvor vi har den viden fra.

I forhold til begivenheder og udviklinger fokuserer vi bla. på samfundsstrukturen, på statsdannelsen, på togterne (både handel og plyndring), på opfattelsen af vikingerne ude i verden fx i England, Frankrig og i de arabiske lande, samt på overgangen til kristendommen. Desuden sammenligner vi udviklingen i Skandinavien med hvad der skete i resten af Europa på samme tidspunkt. I den forbindelse diskuterer vi, hvorfor vikingetiden bliver kaldt "vikingetiden" i Skandinavien, og hvorfor det har fået sin egen særskilte periode i danmarkshistorien. (periodiseringsprincipper)

Derudover diskuterer vi, hvordan vikingerne og vikingetiden er blev fremstillet og brugt (historiebrug) i eftertiden.
I forhold til metode fokuseres der på kildeanalysen. I forløbet introduceres kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb. Vi ser blandt andet på begreberne: funktionelt kildebegreb, ophavssituation (genre, kontekst, afsender, modtager, hensigt), brugbarhed, tendens, repræsentativitet.

Som en del af forløbet skal vi på tur til Nationalmuseet i København og set udstillingen "Togtet" samt "Danmarks oldtid" og i den forbindelse diskutere, hvordan vikingerne bliver brugt og fremstillet i dag, og hvad der skal til for at skabe en god museumsudstilling om historien.

LÆRINGSMÅL:
-Du kan beskrive og forklare centrale kendetegn ved og udviklinger i vikingetiden.
-du kan fagligt analysere og diskutere forskellige aspekter af udviklingen i vikingetiden. Fx hvordan og hvorfor Danmark blev et kristent land
-Du kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og du kan reflektere over og/eller stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder giver os svar på samt om den begrænsede kildemængde påvirker vores opfattelse af vikingerne.
-Du kan diskutere hvordan vikingetiden og vikingerne fremstilles og bliver brugt (historiebrug) i eftertiden og i dag
-Du kan diskutere periodiseringsprincipper med udgangspunkt i vikingetiden som periode
-Du kan anvende det kildeanalytiske begrebsapparat til at svare på historiefaglige problemstillinger

MATERIALE:
-Fremstillingstekst og kilder: Peter Frederiksen. Grundbog til danmarkshistorien. 27-37,44-49, 63
-Fremstillingstekst: Carl Harding Sørensen "Vikinger og togter", s. 6-8
-Metode: Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen. Historielærerens øvelsesbog, s. 56-59. Om kildekritik (det funktionelle kildebegreb).
-Synspunktsartikel: Danske vikinger på nye togter. Politiken, 2. august 2015
-Synspunktsartikel: Vikingetiden burde hedde stålalderen.
-Artikel på Baggrund.dk: Albert Scherfig. Fortidsbrug i nationalstatens tjeneste: Da vikingetiden blev opfundet. 24. April 2016
-Artikel på dr.dk.undervisning: "Dekonstruktionen af perioder"
-Kort video om vikingetid og periodisering: "5 ting du skal vide om: Vikingetiden" med Henriette Lyngstrøm og udgivet af videnskab.dk
-Dokumentar: "Historien om Danmark. Vikingetid"
-Anmeldelse af udstilling: Seks stjerner til ny vikingeudstilling: »Det er på høje tid, at Nationalmuseet kommer på rette spor« Artikel 25. juni 2021. Berlingske Tidende. Link: https://www.berlingske.dk/aok/seks-stjerner-til-ny-vikingeudstilling-det-er-paa-hoeje-tid-at-nationalmuseet
-Udstilling på Nationalmuseet: "Togtet"

KERNESTOF:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark i tiden mellem 500 og 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Styreformer 1. Demokrati i antikken

Styreformer 1. Demokrati i antikken

Hvad er egentlig den bedste måde at indrette og styre et samfund på? Den diskussion kan vi genfinde i historien og i kilderne fra antikken og frem til i dag.
I dette forløb er emnet styreformer og særligt demokrati og demokratiske tanker og politiske organiseringer i antikken. Vi ser både på det antikke Grækenland med fokus på det direkte demokrati og politisk organisering i Athen og på Romerriget, hvor vi fokuserer på styreformer og politisk organisering i republikken.
Vi har løbende sammenlignet antikkens demokratiske træk, tanker og styreformer med det moderne danske repræsentative demokrati og diskuteret, hvad der egentlig er den mest demokratiske og retfærdige styreform.
Ud over styreformer og demokrati har vi også kort gennemgået de helt overordnede udviklinger og samfundsopbygning i henholdsvis antikkens Grækenland (ca. 800 fk.-ca. 300 fk) og Romerriget (ca. 500 fk.-ca. 500 ek.)

Vi har analyseret en enkelt kilde, Perikles' gravtale, med henblik på at afdække hvordan man så på og argumenterede for det direkte demokrati i antikkens Athen, og vi diskuterede ud fra fremstillingsmateriale og synspunktsmateriale, hvilke forskelle og ligheder, der er mellem det direkte demokrati i Athen og det moderne repræsentative demokrati. Vi diskuterede desuden styrker og svagheder ved forskellige styreformer og hvordan man egentlig kan afgøre og argumentere for, hvornår en styreform er god eller dårlig.

Derudover har vi analyseret spillefilmen Gladiator fra 2000 med henblik på at afdække, hvordan filmen fremstiller fortiden og særligt styreformer og politik i Romerriget. I den forbindelse har vi diskuteret hvilken betydning en sådan moderne fremstilling/fortolkning af fortiden kan have for historiebevidsthed og kollektiv erindring om et historisk emne.

Forløbet fungerede som trædesten til efterfølgende DHO-forløb om styreformer og demokratiets indførelse i Danmark i 1800-tallet.

LÆRINGSMÅL
Eleverne skal kunne
-redegøre for de centrale karaktertræk ved og udviklinger i antikkens Grækenland. Herunder koloniseringen, bystaterne, samfundsstruktur, den Peloponnesiske krig, græsk kultur og kunst.
-redegøre for centrale træk ved Romerriget (ca. 500 fk-ca. 500 ek.). Herunder udvikling fra kongerige til republik til kejserrige, den romerske ekspansion og den romerske kultur og byggekunst.
-analysere kilder med fokus på opfattelser af styreformer og demokrati
-forklare hvordan demokrati blev opfattet og udført i Athen.
-forklare træk ved styreformen i den romerske republik. fx senat og embedsmænd.
-forklare og diskutere forskelle og ligheder på det direkte demokrati i Athen og det repræsentative demokrati, vi har i dagens Danmark
-diskutere styrker og svagheder ved forskellige former for demokrati fx det direkte demokrati i Athen, repræsentativt demokrati i dagens Danmark, det begrænsede demokrati i den romerske republik og diskutere hvad der egentlig gør en styreform "god".
-Reflektere over det antikke græske og romerske samfund og kulturs
betydning for den vestlige civilisation.
-Analysere en moderne filmisk fremstilling af et historisk emne og diskutere fremstillingens tendens og betydning for kollektiv erindring.

MATERIALE:
-Fremstillingsstof: Bente Thomsen. m.fl. Overblik - Verdenshistorien i korte træk. København. Gyldendal, 2005. s. 24-29.pdf
-Fremstillingsstof: Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. s. 43-48, s. 75-80, s. 85-86.
-Fremstillingsstof: Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 1, s. 53, 57-59.
-Kilder: Perikles' gravtale. I Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. s. 59-61
-Synspunktartikel: "Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror". Information 28. oktober 2017. https://www.information.dk/moti/2017/10/vaere-saa-bange-folket-klogere-tror
-Synspunktartikel: ”Det antikke Athen gav os ikke demokratiet”. Fra videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-antikke-athen-gav-os-ikke-demokratiet
-Historie i levende billeder, s. 22-23, 35-38. (om filmanalyse i historie)
-Tina Bødker: Filmiske virkemidler i historiske spillefilm. PDF.
-Spillefilm: Gladiator (2000)


KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet havde fokus på antikkens Grækenland og Romerriget og fokuserede tidsmæssigt på perioden mellem 500 fk og 500 ek.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Styreformer 2. Fra enevælde til demokrati (DHO)

Styreformer 2: Fra enevælde til demokrati (DHO)

Hvad er egentlig den bedste måde at indrette og styre et samfund på? Den diskussion kan vi genfinde i historien og i kilderne fra antikken og frem til i dag. Dette forløb om overgangen fra enevælde til demokrati Danmark tager udgangspunkt en aktuel stigende mistillid til demokratiet og de demokratiske systemer i den vestlige verden og en diskussion af tilstanden for det danske demokrati, hvor hver tiende voksne i landet ikke kan stemme ved Folketingsvalg. Vi har i Danmark tendens til at se demokratiet som noget fast og blivende og nærmest evigt, men demokratiet i Danmark har kun eksisteret i godt halvanden hundrede år og er under konstant udvikling.

I forløbet ser vi på enevælden som styreform og hvilke tanker, der vandt frem i oplysningstiden samt hvad oplysningstiden betød for enevælden. Vi ser på hvordan nationalisme og liberalisme i samspil var medvirkende til at erstatte enevælden med demokrati. Forløbet køres som optakt til DHO sammen med dansk, som fokuserer på samme periode. I danskfaget er der også fokus på oplysningstiden og dens betydning samt nationalistiske (især med fokus på romantikkens udtryk) strømninger.

Det overordnede formål med historiedelen af forløbet er at undersøge følgende spørgsmål:
- Hvad karakteriserede enevælden som styreform, og hvordan kunne man argumentere for det legitime i en sådan styreform?
-Hvad ligger der i begreberne demokrati og rettigheder?
-Hvornår og hvordan slog ideer om demokrati og menneskerettigheder for alvor igennem i nyere tid i Danmark og Europa? Herunder:
-Hvori bestod oplysningstidens centrale tanker om samfundsindretning, politiske systemer, demokrati og rettigheder?
-Hvordan slog oplysningstiden igennem i Danmark? (Struensee, oplyst enevælde og fx diskussion om censur eller ytringsfrihed)
-Hvordan foregik udviklingen fra enevælde til demokrati og (menneske)rettigheder i Danmark i 1800-tallet? (Herunder: nationalisme, nationalliberalisme, borgerskabets rolle, bøndernes rolle, Slesvig-Holsten, Casinomødet, afskaffelsen af enevælden, vedtagelse af Grundloven, parlamentarismens indførelse i 1901)
-(Hvornår) fik vi egentlig politisk ligestilling i Danmark?

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE:
Fremstillingsstof:
-Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund, s. 224-225
-Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime: side 101-102, 123-125, 133-137
-Knud Helles. Store linjer i verdenshistorien 120-121
-Martin Cleemann Rasmussen m.fl. Danmarks historie. Lindhardt og Ringhoff, 2014, s. 199-205
-Faktalink: "Nationalisme". Uddrag af opslaget.
-Danmarkshistorien.dk: "Enevældens indførelse 1660-1661"
-Danmarkshistorien.dk: "Enevælden 1660-1849"
-Danmarkshistorien.dk: "Orla Lehmann, 1810-1870."
-Danmarkshistorien.dk: "Det danske demokrati, efter 1849"
-Video på danmarkshistorien.dk: "1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F"er". https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/

Kilder:
-"Uddrag af Struensees kabinetsordrer (dvs. love) 1770-1771", "Struensees forsvarsskrift i uddrag. Inkvisitionskommisionen 20. januar 1772" og "Dommen over Struensee. Uddrag af Inkvisitionskommisionen af 20. januar 1772".  Alle tre kilder fra Johnny Thiedecke. For Folket. Pantheon 2004.
-Orla Lehmann "Falstertalen" 30. januar 1841 og "Danmark til Ejderen" 28. maj 1842
-Samtidigt maleri af februar-revolutionen i Frankrig 1848. Malet af Horace Vernet

Artikler:
-Artikel: Tør du se, hvor mange mennesker der har mistet troen på demokratiet? I nyhedsmediet Zetland 19. september 2017. https://www.zetland.dk/historie/seAAJLJ7-mOMN6AEp-ac0cf
-Artikel: Hver tiende voksne kan ikke stemme til folketingsvalget. Information. 14. september 2022.
-Artikel: "Fredeligt? Apropos Lømmelpakken". Weekendavisen 2009.
-Artikel/fremstillingsmateriale: Danmarkshistorien.dk: "Året 1848 og overgangen fra enevælde til folkestyre"

Dokumentar:
-Historien om Danmark fra DR. Uddrag af afsnittene: "Enevælde og oplysningstid", "Grundloven, folket og magten" og "Det svære demokrati".

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og fokuserer på perioden 1500-1900 og 1900 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Danmark 1750-1914

Fokus i forløbet er særligt på baggrunden for landboreformerne og konsekvenserne af reformerne. Der er også arbejdet med det danske demokratis opståen og tidlige udvikling.

Læringsmål:

Kunne redegøre for strukturen i landbruget i Danmark i starten af 1700-tallet
Kunne redegøre for baggrunden for landboreformerne
Kunne præsentere hovedindholdet i landboreformerne
Kunne diskutere konsekvenserne af landboreformerne for de forskellige befolkningsgrupper, for landskabet og for kongemagten
I hovedtræk kunne redegøre for den udvikling som lå bag grundlovens indførelse i Danmark i 1849
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Folkedrabet i Rwanda

Eleverne skal kunne:
• Redegøre for optakten til og forløbet af konflikten i Rwanda med særligt fokus på koloniseringen og afkoloniseringens betydning
• Analysere og identificere årsager til folkedrabets begyndelse
• Forstå og forholde sig kritisk til definitionen for et folkedrab
• Kende til de Internationale regler for et folkedrab (FN`s folkedrabskonvention)
• Redegøre for folkedrabets aktører (hvem begår folkedrab)?
• Forholde sig kritisk til FN og verdenssamfundets rolle – hvorfor greb de ikke ind før?
• Vurdere mediernes rolle i folkedrabet herunder forstå den såkaldte CNN-effekt
• Tilegne sig forståelse for nuancerne i det juridiske, militære og politiske efterspil i Rwanda
• Opnå indsigt i, hvordan et land som Rwanda er kommet på fode igen efter folkemordet (forsoningsprocessen)
• Reflektere over, hvorfor folkedrabet i Rwanda er relevant som undervisningsemne og kunne koble begivenhederne i Rwanda til den aktuelle udvikling i dag i forhold til eksempelvis R2P og Danmarks samarbejde med Rwanda omkring asylpolitikken
• Perspektivere folkemordet i Rwanda til andre folkedrab i historien
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 De store opdagelser og erobring af Aztekerriget

De store opdagelser og erobringen af Aztekerriget

I dette forløb arbejder vi med de store opdagelser i 1400- og 1500-tallet med særligt fokus på:

- Hvordan og på hvilken baggrund foregik opdagelserne? (Europa i renæssancen)
- Hvordan forløb mødet mellem europæerne og andre kulturer? (fokus på aztekerriget og den spanske erobring)
- Hvordan så (og ser) europæerne på de oprindelige befolkninger, som de mødte under deres opdagelser?
- Hvad var konsekvenserne af opdagelserne?

Læringsmål.
Eleven skal kunne:
• Redegøre i store træk for renæssancen som periode
• Forklare baggrunden, forudsætningerne og årsagerne til de store opdagelser
• Beskrive forløbet af de store opdagelser med særligt fokus på Columbus første rejse til Amerika
• Forklare opbygningen af aztekerriget herunder styreform, kultur, religion, social lagdeling og dagligliv
• Analysere forudsætningerne og motiverne for spaniernes erobring af aztekerriget
• Diskutere årsagerne til aztekerrigets fald
• Diskutere konsekvenserne af de europæiske opdagelser med særlig vægt på det amerikanske kontinent
• Analysere europæernes opfattelse af de mennesker og kulturer, som de mødte på deres rejser
• Vurdere, hvilken betydning opdagelserne har haft for den europæiske selvopfattelse, og hvordan den europæiske fremstilling af mennesker og kulturer har betydning i dag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7 Hitlers vej til magten og det tredje rige (1)

Hitlers vej til og forvaltning af magten

I dette forløb skulle vi undersøge og diskutere, hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i Tyskland. Vi undersøgte desuden, hvordan Hitler forvaltede denne magt i forhold til sin egen befolkning med særligt fokus på antisemitismen og Holocaust. Vores fokus var hovedsageligt på indenrigspolitik og vi berørte kun 2. verdenskrig meget overfladisk. Vi så på økonomi, politik, partier, politiske/folkelige bevægelser, propaganda, fortællinger/myter og fremmedhad/antisemitisme og Holocaust. Det periodiske fokus lå på tiden fra 1. verdenskrig og indtil nazismens fald i 1945.

Efter en grundig gennemgang af perioden op til og under nazismen; herunder Holocaust, så vi spillefilmen Schindlers Liste, og i forlængelse heraf diskuterede vi, hvordan filmmediet kan formidle historien og brugte begreber som historiebevidsthed og kollektiv erindring. Vi undersøgte desuden, hvad denne del af den tyske historie har betydet for den tyske kollektive erindring og tysk selvforståelse samt diskuterede Tysklands og den tyske befolknings ansvar og skyld i forbindelse med Hitlers vej til magten og i særdeleshed antisemitismen og Holocaust. Desuden undersøgte og diskuterede vi Holocaustbenægtelse og konspirationsteorier.
Vi diskuterede undervejs, hvad nazisme egentlig er, og hvordan og hvorfor netop dette begreb bruges og diskuteres i aktuel debat om dansk og tysk politik. I forlængelse heraf undersøgte og diskuterede vi AfD og partiets aktuelle popularitet i tysk politik samt forskelle og ligheder mellem AfD og NSDAP.

I forbindelse med studietur så vi dokumentarfilmen ”Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangenskab” samt læste om forholdene for de danske jøder under 2. verdenskrig – herunder evakueringen til Sverige samt deportationerne til Theresienstadt.

LÆRINGSMÅL- Stof-faglige:
I skal kunne:
-diskutere, hvordan og hvorfor Hitler kunne komme til magten i Tyskland
-forklare hvordan Hitler forvaltede denne magt indenrigspolitisk
-diskutere hvilken betydning nazismen og Holocaust har i den tyske kollektive erindring og i den forbindelse diskutere Tyskland og tyskernes eventuelle ansvar og skyld
-reflektere over historiske spillefilms berettigelse for et emne som Holocaust og betydning for historiebevidsthed og kollektiv erindring.

MATERIALE:
Fremstillingsstof:
-Peter Frederiksen: Det tredje Rige, Systime; sider: 15-19, 21-27, 29-30, 37-43, 45-63, 72- 79, 109-111.
-Den store danske. Opslag: Dolkestødslegenden.


Kilder:
fra Peter Frederiksen (2. udgave). Kilderne fremgår enten som lektier eller er læst i timerne.
-Versaillestraktaten om Tyskland. NB kun afsnittet "Erstatninger"
-Den tyske kapitulation. "dolkestødslegenden", s. 127-129
-Partiprogrammet "De 25 punkter", s. 133-135
-Kampen mellem racerne, s. 137-140
-Bemyndigelsesloven, s. 146
-Interviews fra 1990'erne "Skift i den nationale følelse", s. 154.
-Optagelsesceremoni i Deutches Jungfolk, s. 160 ( det er på s. 160 i 2.udgaven)
-En tysk skolepiges syn på jøderne, s. 183-184
-Rigsborgerloven, s. 184
-Lov om beskyttelse af det tyske blod og ære, s. 185
-Franz Suchomel om jødeudryddelsen, s. 216-218
-Oplevelser i Treblinka, s. 219

Øvrige kilder:
-Diverse nazistiske propagandaplakater
-Leni Riefenstal. Triumph des Willens (1935) - i uddrag og med engelske undertekster: Triumph of the Will. https://www.youtube.com/watch?v=GHs2coAzLJ8&bpctr=1527251082
-Uddrag af propagandafilmen "Der Ewige Jude" 1940. I uddrag og med engelske undertekster. https://www.youtube.com/watch?v=RlHVin56U2w

Spillefilm:
-Schindlers Liste. 1993.

Dokumentarfilm:
”Theresienstadt – danske børn i nazistisk fangenskab” 2009

Artikler:
-Artikel: "Historikere: Nej, Rasmus Paludan er ikke nazist" Videnskab.dk 8. maj 2019. https://videnskab.dk/kultur-samfund/historikere-nej-rasmus-paludan-er-ikke-nazist
-Videointerview fra BT.dk: "Chefredaktør: Paludan er nazist". Berlingske.dk. 3. maj 2019. https://www.berlingske.dk/samfund/chefredaktoer-paludan-er-nazist
-Artikel på Folkedrab.dk "Filmanalyse i historie- og folkedrabsundervisning."
-Artikel på folkedrab.dk: ”Holocaust-benægtelse”
-Artikel på Folkedrab.dk: ” Kampen om historien”. (Om konspirationsteorier og Holocaustbenægtelse)
-Artikel: Tyskernes selvforståelse vakler. Information, 9. juli 2018.
-Artikel: I Tyskland har højrepopulismen ikke haft større opbakning siden Hitler. Er der grund til bekymring? Videnskab.dk, 19. maj 2024.
-Artikel: Tyskernes lange vej til erkendelse. Kristeligt Dagblad 5. september 2016.
-Filmiske virkemidler af Tina Bødker. Pdf.
-Artikel: Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943. Danmarkshistorien.dk.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

PERIODE OG GEOGRAFI:
Forløbet tager udgangspunkt i Tyskland og Europa. Det fokuserer på perioden 1900 til i dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 8 Kold krig. Fokus på Vietnamkrigen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9 Dansk udenrigspolitik fra 1864 til i dag

Dansk udenrigspolitik fra 1864 til i dag.

I dette forløb ser vi på dansk udenrigspolitik fra 1864 og frem til Irakkrigen i 2003 og med perspektiver til den udenrigspolitiske situation i dag.
I hele forløbet lægges også et historiebrugsperspektiv på argumenter, udlægninger og kampe om udenrigspolitikken.
Vi lægger et nutidigt perspektiv på brugen af historiske begivenheder. For der er en kamp om historien –om fortolkningen af denne og brugen af denne. I forløbet diskuterer vi, hvilken betydning fortolkninger af fortiden kan have, hvordan historie er blevet og stadig bliver(mis)brugt.
Formålet med forløber er, at give jer flere redskaber og begreber til at forholde jer til nutidens brug (og misbrug) af historien.
Men også at give jer et historisk indblik i nogle af nutidens udfordringer ved at undersøge deres forhistorie.

Læringsmål:
-at I (i store træk) kan redegøre for Danmarks udenrigspolitiske ageren fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.
- at I kan forstå og at I kan anvende begreberne om historiebrug samt relatere dem tilmodulernes temaer
- at I kan analysere og reflektere over brugen af historie i jeres samtid

Vigtigste begreber:
Historiebrug, historiebevidsthed, Fortidsfortolkning-nutidsforståelse-fremtidsforventning, kollektiv erindring, erindringspolitik, grundfortælling, national og/eller europæisk identitet.

Materiale:
-Vollmond og Hassing. Fra fortid til historie. 2. udgave, s. 10-25
-Martin Rasmussen m.fl. Danmarks historie, Det 20. og 21. århundrede, s. 55, 57, 61-66, 69-75, 140-148
-Christian Lund og Brian Dupont Larsen. På sporet af historien”. Systime. s. 60-63.
-Danmarkshistorien.dk
. Artikel: "Besættelsen i eftertidens lys.( Indtil afsnittet I dette tema ersamlet)
-Danmarkshistorien.dk
. Artikel: "Den danske deltagelse i Irak-krigen, 2003-2007"
-Artikel: Den kolde krig er stadig kompasset for dansk sikkerhedspolitik. På
videnskab.dk
. 06juni 2016

Kilder:
-Oprop. Flyveblad fra 9. april 1940
-Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942. Uddrag
-: Statsminister Buhls tale om den danske sabotage, 2. september 1942. (Fra Danmark i krigs. 109-110)
- Det første opråb fra Danmarks Frihedsråd. Oktober 1943. (Fra Danmark i krig s. 113)
Afskedsbrev fra modstandsmanden Leif Dines Pedersen. 13. marts 1945. (Danmark i krig s.112)
-Aviskronik af Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte. 26. marts 2003

Dokumentar: "Store danskere: Erik Scavenius"

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Periode og geografi:
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark og Europa, og fokuserer på perioden 1900 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer