Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lisa Lykke Hansen, Mette Louise Thomsen, Nicki Andersen
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie + Vikingetiden
Titel 2 Oldtiden: Civilisationer, styreformer og krig
Titel 3 Danmark i Krig: DHO optakt
Titel 4 Middelalderen. Kirke, klostre, korstog og køn
Titel 5 Opdagelsesrejser og spansk kolonisering
Titel 6 Amerikansk identitet og selvforståelse
Titel 7 Store revolutioner og klassiske ideologier
Titel 8 Dansk demokrati og protestbevægelser
Titel 9 Afrikas historie med fokus på DR Congo
Titel 10 Ideologiernes kamp 1914-1991
Titel 11 Kronologiforløb. Periodisering og repetition
Titel 12 Info til eksamen om digital adgang

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie + Vikingetiden

Forløbet forsøger at skitsere den tidlige udvikling af menneskelig civilisation. I intro til historie fokuseres der særligt på præhistoriske temaer og historisk relevante tilgange såsom arkæologiske artefakter og levn. I vikingetiden karakteriseres perioden med særlig fokus på handel, togter, kongemagt og samfundstendenser. Der er ligeledes begyndende fokus på periodiseringsprincipper og en diskussion om vikingetidens indplacering i klassiske europæiske perioder.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Vigtige begreber:
* Periodisering
* Historiebrug (Politisk, kommerciel, videnskablig)
* Beretning, levn
* Fremstilling
* Anvendeligt kildebegreb
* 1 håndskilde, 2 håndskilde
* Tendens
* Repræsentivitet

Fremstillingsstof og kilder:
* Big History - Big bang timeline. https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/66/Nature_Timespiral.png
* Kurzgesagt (youtube) What Happened Before History? Human Origin
https://www.youtube.com/watch?v=dGiQaabX3_o&t=16s
* Grundbog til Danmarkshistorien s. 27-35, 44, 45-47.
* John af Wallingford's Krønike https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/john-af-wallingfords-kroenike
* Folk og Fæ i Vikingetiden https://danmarkshistorien.dk/perioder/gamle-periodekapitler/folk-og-fae
* Nordisk religion og kristendommen + Dyrets Metamorfose https://drive.google.com/file/d/1ZO5CKQ7yXfvluxA_5FaSBTIxydln_Y5_/view - Uddrag fra https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-790-1050/krig-og-tro
* Vikingerne på togt https://drive.google.com/drive/u/1/folders/1E6AMcTc7rQDUH-gJQoQJPsHhvMFkjR4o - Uddrag fra https://www.google.com/url?q=https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/&sa=D&source=apps-viewer-frontend&ust=1687606031402219&usg=AOvVaw07yihTFNlCaXZ3ue09rlYi&hl=da
* Norrøn religion's oprindelse https://www.youtube.com/watch?v=ldpaCDR1ZPk
* Overgangen til kristendommen https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/tro-og-magi-doed-og-ritual/overgang-til-kristendommen/
* Vikingernes togter
https://drive.google.com/file/d/1Vohg6an6xKyuFYVPP2eL4AVJyjAkD8iH/view?usp=drive_link - Uddrag fra https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/
* Politiske plakater (Danmark mod Bolschevismen + DNSAP Landsstævne 1938) https://docs.google.com/document/d/1uhp8TJyk8z9EGJD5X2YcAFyFE2pElW8rEISc1GiIUFQ/edit?usp=drive_link
* Jernalderen 2.0 - Uddrag fra https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-vikingetiden-begyndte-i-jernalderen/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oldtiden: Civilisationer, styreformer og krig

Forløbet undersøger i forlængelse af temaet om vikinger udviklingen af tidlige civilisationer med særlig fokus på hvad der kendetegner en civilisation som kontrast til Vikingerne. Emnet er tematisk afgrænset til styreformer og krig og hovedparten fokuserer på oldtidens Grækenland med få nedslag omkring Romerriget til sammenligning. I denne forbindelse diskuteres også forbindelsen fra én civilisation til en anden.

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Vigtige begreber:
* Demokrati
* Oligarki
* Trirem
* Thykudid's fælde
* Hoplit
* Republik
* Kejserdømme
* Pax Romana

Fremstillingsstof og kilder:
* Vores Verdenshistorie 1 s. 22-25, 30-34, 36-40, 43-47, 50-56, 57-59, 65-69.
* Billeder af Urner
* Billeder af Triremer
* Hoplitter i 300 (film) https://www.youtube.com/watch?v=2p_P3Y3Lr8g
* Skildring af søslag med Trirem, Assassin's Creed Origins https://www.youtube.com/watch?v=Eey0zj1y6ZM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i Krig: DHO optakt

Forløbet gennemgår Danmarks rolle i forskellige krige fra slutningen af de 19 århundrede til vores samtid. Det diskuterer diverse problemstillinger omkring årsagen og motiverne bag væbnede konflikter, konsekvenserne af krigsførsel eller neutralitet og typer af krig. Vi har gennemgået:
* De Slesvigske Krige
* 1 Verdenskrig
* 2 Verdenskrig med særlig fokus på besættelsen.
* Den kolde krige
* Krigen mod terror og ny verdensorden.
* Ukrainekrigen.

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Vigtige begreber:
* Territorialkrig
* Ejderpolitikken
* Novemberforfatningen
* Fredsbesættelse
* Modstandsbevægelse
* Stikkerlikvidering
* Tyskerpiger
* Samarbejdspolitk
* Augustoprøret
* Cubakrisen
* Stedfortræderkrig
* NATO
* FN
* Warszawapagten
* Marshallhjælpen
* Sovjetunionen
* Berlinmuren
* Berlinkriserne
* 11 september
* Krigen mod Terror
* Sikkerhedspolitik og samarbejde
* Bushdoktrinen
* Hybridkrig

Fremstillingsstof og kilder:
* Peter Frederiksen. Grundbog til Danmarkshistorien. Ss. 133-38,  184-85, 192-97, 217-20, 267-68,
* (Uddrag) Orla Lehman, "Danmark til Ejderen".
* Danske beretninger fra 1 verdenskrig, Søren Larsen Kjær og Thomas Dinesen.
* Det Tyske Ultimatum 1943
* Oversigt over sabotageaktioner, augustoprøret (Se slides)
* En modstandsmand fortæller om en Stikkerlivkidering. (Se slides)
*  Reklame for Marshallhjælpen. "Whatever the Weather - We Must Move Together".
* Dansk Folketingsdebat om Atlantpagten - Alvilda Larsen og Statsministeren.
* Pressekonference med Anders Fogh og Per Stig Møller.
* (Uddrag) George W. Busb "With us or against us" tale.
* Søren Pind Hos Krasnik om Irak Kommisionen.
* "For Eller Imod: Skal DK gå i Krig med Islamisk Stat. https://jyllands-posten.dk/politik/ECE8595509/for-og-imod-skal-danmark-gaa-i-krig-mod-islamisk-stat/
* Faktalink. Ukrainekrigen.
* Taleuddrag om Ukrainekrigen - Mette Frederiksen. (Se Slides).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalderen. Kirke, klostre, korstog og køn

Forløbet drejer sig om udviklingen af den europæiske enhedskultur med Den katolske Kirke som omdrejningspunkt. Vi undersøger, hvordan kirkens magtposition udspillede sig på forskellige fronter, både hjemme i Europa (som bliver grundlagt der) og i Mellemøsten, Det Hellige Land (korsfarerstaterne). Vi undersøger i den forbindelse det gejstlige samt det verdslige hierarki og generelt det feudale samfund. Vi belyser middelaldermenneskets livsvilkår og den religiøse/eksistentielle ramme, herunder i forbindelse med pestens indtog.


Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Tilrettelæggelse af undervisningen: mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Læringsmål:
I skal kunne redegøre for væsentlige historiske udviklinger i tiden (middelalderen), herunder det verdslige og det gejstlige hierarki.
I skal kunne definere samt anvende begrebet feudalisme og det feudale samfund.
I skal kunne definere samt anvende begrebet korstog.
I skal kunne analysere og vurdere Den katolske kirkes magtposition i middelalderen, herunder dens opståen, klostrenes betydning, samt konsekvenserne af Kirkens magtposition og dens relation til det verdslige samfund, herunder konflikter og samarbejde i forhold til konger/fyrster og islam, ydermere om Kirkens indblanding i retssamfundet (love og regler) samt ægteskab og køn/seksualitet.
I skal kunne analysere og vurdere pestens indflydelse på middelaldermenneskets levevilkår og eksistens.
I skal kunne sætte middelalderen ind i en historisk ramme, dvs. forklare periodiseringen i forhold til antikken og renæssancen og skandinavisk vikingetid, samt kunne forklare, hvorfor middelalderen både kunne være mørk og lys på samme tid.

Hovedmateriale:

Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 1", Columbus 2022, kap. 5 'Kirken i centrum', s. 118-151 - det inkluderer kilderne:

Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse af skat
Kilde 23: Eksempler på troskabseder
Kilde 24: Benedikts Klosterregel
Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab
Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand
Kilde 28: Det medicinske fakultet om pesten
Kilde 29: Urban den 2. kalder til korstog (samt et andet længere uddrag af talen andetsteds)
Kilde 31: Anonym beskrivelse af Jerusalems erobring
Kilde 32: Europa 1000-1300

Dokumentarfilmen: "Ken Follett og middelalderen. Den sorte død", sendt på DRKultur 2014

Artikel på DR: Signe Bjerre: "Voldtægt var hærværk....", DR 23. april 2017:
https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/voldtaegt-var-haervaerk-5-vanvittige-facts-om-straf-og-lov-i

Le Goff om den lyse og mørke middelalder", i "Middelalderen for børn", 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelsesrejser og spansk kolonisering

Opdagelsesrejser og spansk kolonisering - med fokus på aztekerriget/Mexico:
Temaet fokuserer først på opdagelsestiden, hvor europæiske opdagelsesrejsende foretog sørejser til Amerika og Asien, her fokus på Amerika og Columbus. Derefter kigger vi nærmere på den spanske erobring af aztekerriget og Mesoamerika samt koloniseringen af det mellemamerikanske kontinent. Vi afslutter med Mexicos selvstændighed og landets historiebrug fx flaget og dødskult/De dødes dag.

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Materiale

Thorkil Smitt og Christian Vollmond: "Verdens Historie 1", Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 118-126 samt to uddrag af kilder af Columbus (dagbøger)
Jesper Nielsen: "Opdaget ", Columbus 2018, kap. 2: 'Det præcolumbianske Mesoamerika' og kap. 4: 'Erobringen af aztekerriget og Mesoamerika' samt kilder, se nedenfor.
Niels Boel og Finn Rasmussen: "Det nye Latinamerika - økonomi, politik - kultur", Columbus 2010, kap. 1, s. 18-23
Lars Henrik Agaard: "Nu stiller forskerne diagnosen: Derfor blev aztekerne udslettet på få år", artikel i 'Berlingske', 23.02.2017
Bianca Zanini Vasconcellos og Anne Andersen: "Hvorfor kysser mexicanerne døden?", reportage fra Mexico i 'Kristeligt Dagblad', 24.11.2010

Centrale kilder:

Kilde 42: Aguilar om menneskeofringer (midt 1500-tallet).
Fra Nielsens bog:
Kilde 3: Oversigt over tributbetaling til aztekerne (1522-1530)
Kilde 4: De spanske krav til den indianske befolkning (1514)
Kilde 5: En spansk soldats erindringer (1570)
Kilde 6: Cortéz' breve til den spanske konge (1520-1522)
Kilde 10: Er aztekisk digt om erobringen (1528)
Kilde 11: Mayaernes syn på spanierne (16-1700-tallet)

Centrale nøgleord:
- De store opdagelsesrejser og -rejsende: Columbus, Amerigo Vespucci, Magellan og Vasco da Gama.
- Præcolumbiansk Mesoamerika: kultur og samfund før spaniernes ankomst: mayafolket, aztekerne, olmekerne etc.
- Trippelalliancen
- Menneskeofringer og Solguden
- Conquistadorer (de spanske erobrere), herunder Hernan Cortéz
- Dona Maria (hans berømte tolk, også kaldet Malinche og Marina)
- Moctezuma, Cuitlahuac og Cuauhtemoc - de tre sidste herskere af aztekerriget
- Alliancen med Txaxcala og erobringen af Tenochtitlan (og aztekerriget)
- Kolonisering og magtstabilisering: Ny Spanien og vice-konger, encomienda-systemet (encomendero: lederne), by-struktur, den katolske kirke, tributbetaling, comunidades (indianerkvarterer) og moderlandet Spanien
- Mexicansk selvstændighed 1810-1821
- De dødes dag - dødskult
- etnocentrisme og eurocentrisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Amerikansk identitet og selvforståelse

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan USA blev til - hvordan Nordamerika blev koloniseret og efterfølgende blev en selvstændig nation. Vi skal arbejde med den engelske bosættelse, den amerikanske uafhængighedskrig (revolution), den amerikanske borgerkrig, slaveri og raceproblemer - alt sammen for at undersøge, hvordan det kan være, at Amerika står for frihed og demokrati, selvom der også historisk set kan argumenteres for, at der også indgik noget 'andet' i opbygningen af landet fx overfor de indfødte amerikanere og de sorte. Herunder undersøger vi også amerikanernes selvforståelse samt det religiøse USA.

Læringsmål:
- I skal kunne redegøre for udviklingen i USA's tidligere historie (ca. 1500-1900) med fokus på opbygningen af USA som en nation/forenede stater (med forskellige delstater), men også det forhold, at det samarbejde ikke altid er så nemt, og at USA ikke er en klar enhed.
- I skal kunne redegøre for sammenhænge i USA's historie
- I skal kunne analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- I skal kunne reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- I skal kunne formulere historiske problemstillinger og relatere disse til jeres egen tid
- I skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metode

Kernestof:
- hovedlinjer i USA's historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- USA's stats- og nationsopbygning
- nationale konflikter
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materialer:
- Research om Mayflower og Thanksgiving mm.
- Thor Banke Hansen m.fl: "USA - Historie, samfund og religion", Systime 2015-17, s. 9-38 + 161-163 (inkl. kilder fx Frederick Jackson Turner om The Frontier samt kritik af førnævnte + tale af Obama om indvielsen af Abraham Lincoln Museum)
- Metodeopslag om love
- Tv-reportage om Barack Obama "Farvel til Obama", DR 2017
- Et afsnit af westernserien "Deadwood"
- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: "En europæisk Verdenshistorie", Gyldendal 2019, af Kap. 8: Den revolutionære oplysning, s. 123-128


Andre kilder:
- USA's uafhængighedserklæring, 4. juli 1776
De følgende 3 tekster er hentet fra Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard: USA's tilblivelse", Columbus 2019:
- Tekst 1.7 Barack Obama om puritanere og den amerikanske drøm, uddrag af tale 2. juni 2006
-Tekst 1.8 Larry Schweikart og Michael Allen om amerikansk exceptionalisme, uddrag af historiebog 2004
- Tekst 2.5 Newt Gingrich om betydningen af Den Amerikanske Revolution, uddrag af en historisk fremstilling fra 2011
- William Lloyd Garrison om slaveri (1831))
- James H. Hammond "Mudsill-talen" (1858)
- Jacob A. Riis, uddrag af dagbog + foto (1890)
- statistikker om USA's indvandring 1820-2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Store revolutioner og klassiske ideologier

I dette forløb skal vi arbejde med de store revolutioner: Den Franske Revolution og Den Engelske Industrielle Revolution. Vi skal prøve at definere, hvad der kendetegner en (stor) revolution, undersøge årsagsforklaringer til revolutioner, selve revolutionen og konsekvenser af det. I den sammenhæng fokuseres der også på de klassiske ideologiers opståen: liberalisme, konservatisme, socialisme/marxisme samt nationalisme. Vi skal derudover arbejde med historiesyn: materialistisk og idealistisk.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier
̶ historiefaglige teorier og metoder

Læringsmål:
- At kunne definere begrebet revolution
- At kunne redegøre for væsentlige store revolutioner, her eksemplificeret ved Den Franske Revolution og Den Engelske Industrielle Revolution.
- At kunne redegøre for de klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme/marxisme samt nationalisme + sætte dem i sammenhæng med de forskellige revolutioner
- At kunne diskutere og vurdere årsager til og konsekvenser af en stor revolution
- At kunne analysere kilder ud fra en kildekritisk metode
- At kunne definere og anvende viden om historiesyn
- At kunne formulere en problemstilling ud fra et givent kildemateriale

Teoretisk materiale (fremstillingsmateriale) samt tilknyttede kilder i bogen:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie 2", Columbus 2019, af kap. 2 og 3, s. 73-83 (Den industrielle revolution i England), s. 93-106 (Den Franske Revolution), s. 108-126 (Ideologiernes tid - Kampen om det gode samfund)
Kilderne fra ovenstående:
- Fabriksregler fra Whittaker & Sons, Waterfoof Mills, 1851
- Om børnearbejde, af Kommissionsrapport, 1840
- Uddrag af Menneskerettighedserklæringen, 1789
- Vi bønfalder deres Majestæt, klagebrev fra kvinderne ca. 1789
- Marie-Olympe de Gouges: "Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder", 1791
- Rousseau: Af "Emile eller Om Opdragelsen" (om kvinden), 1762
- Mary Wollstonecraft: Af "Et forsvar for kvinders rettigheder", 1792
- Adam Smith: Af "Nationers Velstand", 1776: Adam Smith om markedsøkonomi og om statens opgaver
- Uddrag af Det kommunistiske manifest, af Karl Marx og Friedrich Engels, 1848
- Edmund Burke: Om at reformere for at bevare, fra "Reflections on the revolution in France", 1789

Derudover:
- Dokumentarfilm: Instruktør Charles Calville: "Den industrielle revolution", sendt på DR Kultur 2013, ca. 52 minutter

Andre væsentlige kilder:
- To klagebreve (Cahiers des dolérances), 1789
- Konventsdekret om folkets fjender, 10. juni 1794
- Robespierre om "Det højeste Væsen", 1793
- Napoleon's Adresses on The Italian Campaigns: to taler til Napoleons soldater henholdsvis i marts og maj 1796
- Jacgues-Louis David: "Napoleon Crossing The Alpes", malet 1801-03
- Andrew Ure: Af "Fabriksfilosofien", 1835
- Friedrich Harkort: Af "Om fabriksarbejdernes sociale stilling", 1844
- Diverse tabeller om 'Europæere i lænker' fx om børnedødelighed i henholdsvis London og Hamburg samt om begrebet 'et giffengode' - hentet fra bogen "Den europæiske koncert" af Jesper Skov og Mikkel Thrane Lassen, Gyldendal 2019, s. 94 og 96
- Andrea Patané: "Stigning i børnearbejde: et symptom på kapitalismens forfald", artikel fra 'Revolution', 08.03.2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk demokrati og protestbevægelser

Forløbet drejer sig om formidlingen af dansk historie med fokus på emnet dansk demokrati (tidsmæssigt fra ca. midt 1800-tallet til 1953) og danske protestbevægelser (tidsmæssigt ca. 1953-nu) fx ungdomsoprør, hippierne, kvindekamp og de autonome. Protestbevægelserne udfordrer demokratiet/samfundet generelt: nogle holder sig indenfor lovens rammer, mens andre tyr til voldsommere metoder. I den forbindelse kigger vi på forskellige måder at formidle historien på fx gennem lærebøger, forskellige typer af dokumentarfilm samt museologi - vi skal på museumsbesøg/ekskursion. Begrebet danmarkshistorier (flertalsformen) signalerer, at vores forståelse og formidling af historien ikke er en entydig størrelse.

Materialer:
Mikkel Thrane Lassen og Niels Ejgil Trebbien Dybbro: "Historie. Metode. Teori. Filosofi", L&R 2017, s. 49-60 om historieteori og historiefilosofi
Christian Lund og Brian Dupont Larsen: "På sporet af historien", Gyldendal 2019, s. 107-109 om museologi
Anders Bonne Sindberg m.fl: "Kampen for det gode samfund", Systime 2019, s. 70-76 + s. 85
Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus 2021, s. 139-145 + s. 254-270 + s. 285
- "Velfærdsstaten og de universelle rettigheder efter 1849", danmarkshistorien.dk
- Dokumentarfilmen "Historien om Danmark", DR 2017, afsnit 9 "Det svære demokrati"
- Dokumentarfilmen "Christianias børn", DR 2015

Centrale kilder udover dem, der er inkluderet i ovenstående:
- Danmarks Riges Grundlov (Junigrundloven): danmarkshistorien.dk
- Grundlovstale af Folketingets formand 2023 (Søren Gade)
- The Mamas and the Papas" "California Dreaming", musikvideo 1967
- Steppeulvene : "Til Nashet", 1976 (Youtubeklip)
- Ole Nydahl: "Hippier, stoffer og Buddha", 1979
- Sex Pistols: "God Save The Queen", musikvideo 1977
- Daniel Øhrstrøm: "Interview med Peter Øvig: mange tidligere bz'ere har fortrudt, at de ikke sagde fra overfor volden", Kristeligt Dagblad 04.10.2016
- Søren Mau: "Anmeldelse: Peter Øvig afpolitiserer bz'erne i sin nye bog", Information 04.10.2016
- Nanna Skov Høpfners tale ved Men In Black demonstration 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Afrikas historie med fokus på DR Congo

Vi skal have et forløb om Afrika med fokus på DR Congo. Afrika er et stort og måske lidt overset kontinent i historiefaget, hvilket vi forsøger at rette lidt op på her. Med Congo som case skal vi beskæftige os med imperialisme, den europæiske kolonisering af Afrika og Afrikas opbygning af nye nationer efter afkoloniseringen. Vi skal undersøge baggrunden for samt konsekvenserne af mødet mellem hvide og sorte (på afrikansk jord) fra imperialismens tidsalder til i dag. Congo blev koloniseret af Belgien med en særdeles hård hånd, men de andre europæiske lande (især England) var også med ved bordet, da Bismarck skar den afrikanske kage ud ved Berlinkonferencen i 1884. Det skal dog bemærkes, at Afrika er stort, og de afrikanske lande har mange forskellige udformninger og udfordringer, dengang som nu. DR Congos historie er en exceptionel grusom historie. Vi undersøger også situationen i nyere tid fx 1. og 2. Congokrig og dets konsekvenser og kort om en fornyet konflikt i Øst-DR Congo mod M23 og Rwanda.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder

Om tilrettelæggelsen af undervisningen: mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA (her Afrika)

Læringsmål:
I skal kunne redegøre for DR Congos historie, særligt angående tiden som Fristaten Congo samt udviklingen fra koloni til egen nation.
I skal kunne definere og anvende faglige begreber som imperialisme og imperialismeteorier, social-darwinisme, kolonisering, afkolonisering, styreformer som demokrati, kleptokrati og diktatur, nationalisme samt udviklingsteori
I skal kunne analysere og vurdere årsager og konsekvenser af imperialisme og kolonisering, problematikker vedrørende afkolonisering og nationsopbygning samt problematikker vedrørende udvikling eller mangel på samme.
I skal have viden om historiesyn, samt I skal kunne definere begrebet og kunne redegøre for forskellige historiesyn.

Materiale:
Munk, Morten Hillingsø: "Afrikas historie. Mødet mellem hvide og sorte", Systime 2016, kap. 3, 4, 5 og 7
Kilder fra bogen:
3.6.3 Dansk opfattelse af de sortes karaktertræk af H. Jenssen-Tusch, 1902-5
3.6.4 Danske maskinister i Congo, fotografi ca. 1900
4.5.1 Angreb på congolesiske oprørere, af den danske løjtnant Arthur Edvard Alexander Lindegaard, 1902-5
4.5.2 Kolonimagtens budskab til congoleserne. Norsk dommer i Stanleyville, Congo 1905 om tvangsarbejde
4.5.3 Sortes vidneudsagn om overgreb, rapport fra Undersøgelseskommissionen,1905
5.4.2 Lumumbas tale ved Congos selvstændighed, 30. juni 1960 (et uddrag)
5.4.3 Artikel fra The Guardian af en engelsk journalist om selvstændighedsceremonien i Congo, 1960.
5.4.4 Den congolesiske befolkning, 1960
7.5.1 Robert Guest: Af "The Shackled Continent", 2004
8.5.1 Georg Sørensen om 'Svage staters problemer', 2000

Andet materiale:
Et uddrag af Herge´: "Tintin i Congo".
2 Youtube-dokumentarfilm om henholdsvis Patrice Lumumba og Mobuto Sese Seko
Hedi Nermin Aziz: "FreeCongo: Verdens største virksomheder kapitaliserer på elendighed i DR Congo", artikel i 'Globatnyt', 14.05.2024
Søren Bendixen: "Er der en ny afrikansk 'verdenskrig' under opsejling?", artikel i dr.dk, 14.02.2024
Interview med præsident Felix Tshisekedi om bl.a. klimadebat og Rwanda og M23 i forbindelse med COP27 i november 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp 1914-1991

Forløbet handler om ideologiernes kamp med nedslag i det 20. århundrede (1918-1989/91+).
Del 1: Vi fokuserer på fascisme og nazisme i 1920'erne og 1930'erne samt kommunisme, inkl. leninistisk-marxisme og stalinisme. Anden Verdenskrig bliver ikke som sådan undersøgt, men vi skal omkring Holocaust, dens ofre og aktører. Vi undersøger også Tysklands forhold til demokratiet i dag og den voksende højrepopulisme.
Del 2: Vi undersøger kort desuden Den kolde Krig med fokus på årsagerne til den kolde krig, det to-delte Tyskland, stedfortræderkrigene fx Vietnamkrigen og afslutningen på Den Kolde Krig.  Vi undersøger, om der er en ny kold krig i dag mellem Rusland og den vestlige verden, og der er jo i al fald en rigtig krig mellem Rusland og Ukraine.

Læringsmål:
- At kunne redegøre for ideologiske strømninger i tiden fra 1. verdenskrig til afslutningen af Den kolde krig: fascisme, nazisme og socialisme
- At kunne redegøre for nazisternes vej til magten i Tyskland, herunder forklare Weimarrepublikkens svagheder
- At kunne redegøre for væsentlige begivenheder under Den kolde krig, herunder starten og afslutningen på Den kolde krig, og i den forbindelse diskutere årsagsforklaringer og konsekvenser
- At kunne analysere kilder, der forbinder sig til forudgående emner, herunder ideologiske overbevisninger
- At kunne reflektere over, hvorfor man bliver optaget af ekstreme ideologier, og hvordan Holocaust kunne ske
- At kunne diskutere, hvornår man kan 'trække nazikortet'
- At kunne diskutere, hvorvidt vi har en ny kold krig i dag

Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ Holocaust og andre folkedrab


Materialer del 1:
Paldam, Camilla Skovbjerg m.fl: "Mellemkrigstiden - litteratur, kunst, historie, økonomi, Systime 2006-20017, s. 79-81, 154-177, s. 183-187  med fokus på den overordnede historiske udvikling samt ideologisk opdragelse og propaganda
- Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 3", Columbus 2020, s. 60-61, 112-115, 119-123 (det sidste om Holocaust, folkedrab)
Dokumentarfilmen: "Weimar - den første tyske republik", Tyskland 2019
- Parkhomenko, Sergej: "Rusland har aldrig forvundet stalinismens traume", debatindlæg i 'Information', 19.04.2018
- Lammers, Karl Christian: "I Tyskland har højrepopulismen ikke haft større opbakning siden Hitler. Er der grund til bekymring?", artikel i 'Videnskab.dk', 15.05. 2024
- Nielsen, Peter Ingemann: "Magtskifte i Tyskland: Højrefløj stormer frem - og Scholz smides på porten", artikel i 'Altinget', 24.02.2025

Del 2:
Frederiksen, Peter: "Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund", Systime 2014-15, s. 150-163 - om den kolde krig - den ideologiske krig
- Strand, Mathias: "På sporet af den kolde krig", Forlaget Praxis 2024, kap. 9, s. 112-122

Centrale kilder:
Del 1:
Martin Krasnik: Af "Er Rasmus Paludan nazist?", Weekendavisen, leder 2. maj 2019
Diverse tabeller om fx tal over tysk arbejdsløshed 1928-197 i Tyskland og tyske valgresultater 1919-1933
Af "Nürnberglovene", 1935
Hitler: Af "Mein Kampf", 1924, forskellige uddrag om opdragelse og propaganda
Hitler Jugend sangen, 1930'erne
Tyske propagandaplakater
Heinrich Fettel og Hans Felbert: "Samtale om krigens oplevelser", 1944- Heirich Gley: "Mit virke i Belzec", interview 1961

Del 2:
Marshall om genopretningen af Europa, 1947
Af "Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling", september 1947
Churchill: Af "Tale i Fulton, USA. Om jerntæppet gennem Europa", 6. marts 1946
Stalin om Sovjetunionens sikkerhed, interview 16. marts 1946
Kennedy: Af "Tale i Berlin. Ich bin ein Berliner", 26. juni 1963
Putins tale om Ruslands forhold til NATO og Ukraine, 21.02.2022 (tre dage før invasionen af Ukraine)
Remarks by President Biden on the United Efforts of the Free World to Support the People of Ukraine, Warszawa, Polen 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Info til eksamen om digital adgang

Klassen må bruge følgende:

- Ordbogen.com
- Ordnet.dk
- Dendanskeordbog.dk


Eleverne har adgang til ovenstående materiale på nettet under prøven. INTET ANDET.

Eleverne må bruge egne noter, hvis de er downloadet, dvs. hvis man har brugt en fælles online-platform som Google Drev, skal de hentes ned , så det ligger offline. Både egne og fælles noter skal dermed været downloadet og opbevaret lokalt på computer eller usb.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer