Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Denise Nielsen
Hold 2022 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid?
Titel 2 Sparta
Titel 3 Køn i kontekst
Titel 4 Amerika - USA
Titel 5 Imperialisme
Titel 6 Folkedrabet i Rwanda
Titel 7 Hitlers vej til magten
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Kina efter 1949
Titel 10 Danmark i krig
Titel 11 Kronologi og eksamenstræning
Titel 12 Tilladte digitale hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid?

Beskrivelse:
I forløbet om Vikingetiden skal vi overordnet beskæftige os med spørgsmålene:
- Hvordan kan vi vide noget om vikingetiden?
- Hvorfra har vi vores viden om vikinger?
- Hvilke kilder har vi, og hvad kan vi bruge dem til?

Vi vil i forløbet beskæftige os meget med historiefagets metode, så eleverne bliver trygge med kildekritikken.

Læringsmål:
I kan beskrive vikingetiden.
I kan huske og gengive centrale kendetegn ved vikingetiden.
I kan forklare, hvordan vi kan vide noget om vikingetiden.
I kan forklare, hvilke kilder vi har til vikingetiden, og I kan reflektere over og/eller stille spørgsmål til, hvilke spørgsmål disse kilder giver os svar på.
I kan reflektere over den historiebrug, der i dag knytter sig til vikingetiden og vikingerne.

Materiale:
Grundbog til Danmarkshistorien, side 45-47: ”En arabisk købmand om Hedeby” + ”Vikingerne ved Volga”
Grundbog til Danmarkshistorien. Side 27-31
Grundbog til Danmarkshistorien. Side 38-43 ("Rigs vandring")
Grundbog til Danmarkshistorien, side 32 + side 44 (Danmarks kristning)
Grundbog til Danmarkshistorien, side 47-49 (Sven Tveskægs erobring af England)
Grundbog til Danmarkshistorien, side 36-37 + 63
”Vikingetogter” + ”Vikingetogter i England” (Fra Danmarkshistorien.dk)
"Farvel til vikingetiden" af Anders Lundt (2018)
”Historien om Danmark” (afsnittet om vikingetiden) fra DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sparta

Forløb om oldtidens Grækenland med fokus på Sparta, OL og Slaget ved Thermopylæ.

Læringsmål for forløbet:
- I kan huske og beskrive oldtidens Grækenland i overordnede træk.
- I kan reflektere over OL i oldtiden i forhold til OL i dag.
- I kan forklare samfundsindretningen i det spartanske samfund.
- I kan analysere historiske kilder og forholde jer kildekritisk til dem.
- I kan forklare, hvordan Slaget ved Thermopylæ opstod og udviklede sig.
- I kan formidle historie.  
- I kan forklare, hvordan spillefilm kan fungere som historieformidling samt reflektere over den rolle spillefilm kan spille i forhold til vores udvikling af historiebevidsthed.


Materiale:
"Fra oldtiden til enevældens samfund", side 43-51.
"Ansigt til ansigt med grækerne, side 16-18, side 66-68, side 78, side 84-86 og side 100-106.
"Fakta- og fiktionskoder" fra "Historie i levende billeder".
300 (Review) af Peter Bradshaw fra The Guardian (2007)
Spillefilmen 300
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn i kontekst

"Køn i kontekst" er klassens DHO-forløb, hvor der er samarbejdet med Dansk.  

Læringsmål for forløbet:
I kan reflektere over, hvordan opfattelsen af køn og seksualitet har ændret sig over tid, og hvilke mål i forhold til ligestilling, der er blevet kæmpet for hvor, hvornår og hvorfor.

Problemstillinger i forløbet (I både Dansk og Historie):
Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?


Materiale:
Forløbet har taget udgangspunkt i bogen "Kamp for ligestilling - Køn og seksualitet i historisk perspektiv" (2021) af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted.

- Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (tredje brev).
- Film fra Danmarkshistorien.dk om valgret og de 7 f’er
- Film fra Danmarkshistorien.dk om p-pillens historie
- Spillefilmen: "Ustyrlig" (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Amerika - USA

Introduktion til forløbet
Vi skal beskæftige os med kulturmødet/kultursammenstødet, der opstod, da englænderne kom til Virginia i 1607, og hvilke konsekvenser dette fik for Nordamerikas videre udvikling. Ved inddragelse af Disneys Pocahontas fra 1995 skal vi diskutere, hvilken rolle filmmediet spiller i forhold til vores historiebevidsthed – her specifikt i forhold til vores bevidsthed/idé om englændernes ankomst til ’den nye verden’.

I forløbets anden halvdel fokuserer vi på USA – nærmere betegnet ’Black America’, så vi fortsætter i tråden kulturmøde/kultursammenstød. Det er desuden et relevant nedslag, de aktuelle raceuroligheder i USA taget i betragtning. I denne del af forløbet arbejder vi med filmen Selma fra 2014. Der er således fokus på historiebrug gennem hele forløbet om Amerika og USA.

Læringsmål til forløbet
I kan anvende viden om USA’s historie til at reflektere over, hvordan USA’s selvforståelse har udviklet sig fra kolonitiden til i dag.

Succeskriterier
- I kan forklare, hvad kolonisering er.
- I kan huske og beskrive den engelske kolonisering af Nordamerika.
- I kan forklare, hvilke problemer de engelske kolonister stødte på, da de ankom til Virginia i 1607?
- I kan huske og beskrive historien bag Pocahontas, og I kan reflektere over Pocahontas’ betydning for den amerikanske selvforståelse/erindringshistorie.  
- I kan reflektere over, hvad der definerer amerikansk national identitet.
- I kan huske og beskrive optakten til Den amerikanske borgerkrig.
- I kan reflektere over årsagerne til den amerikanske borgerkrig.
- I kan forklare, hvilke konsekvenser den amerikanske borgerkrig havde for sorte amerikanere.
- I kan forklare, hvorfor borgerrettighedsbevægelsen opstod.
- I kan beskrive borgerrettighedsbevægelsens mål og midler.
- I kan reflektere over, hvilken betydning Martin Luther King Jr. og Malcolm X har haft for de sortes kamp for borgerrettigheder i USA.
- I kan forklare de amerikanske ghettoers fremkomst og konsekvenserne af dette.
- I kan stille spørgsmål til/reflektere over, om kampen er vundet.  


Materiale til forløbet:
Disney’s Pocahontas (1995)
Hver tid sin Pocahontas – om kulturmøder og koloniseringen af Nordamerika, side 6-11 + 29-36 + side 43-54 + side 71 og side 86.
Uddrag fra Uafhængighedserklæringen og den amerikanske forfatning.
Kapitel 4 i Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
USA – Historie og identitet, side 41-45
Dream on side 166-168 + side 179 + side 197-201.
Selma (2014) af Ava DuVernay

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme

Læringsmål til forløbet:
- I kan redegøre for den engelske imperialisme samt give en karakteristik af det racesyn, der knyttede sig til imperialismen. I den forbindelse skal I kunne inddrage begrebet ‘den hvide mands byrde’.
- I kan formulere og diskutere problemstillinger ud fra kildekritisk analyse med brug af relevant fagterminologi og citater.
- I har kendskab til dansk imperialisme (særligt i forhold til Grønland).
- I kan reflektere over, hvordan ‘vi’ forholder os til imperialisme i dag.

Materiale:
Grundbog til historie – fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, side 74-80, side 104-109
”Koloniseringen af Grønland” fra ”Danske kolonihistorier – Fra sukkerrør til skippermix”
”Undskyld?” fra ”Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid” (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrabet i Rwanda

Læringsmål
- I kan redegøre for optakten til og forløbet af konflikten i Rwanda (herunder den historiske baggrund og kontekst med fokus på kolonisering og afkoloniseringens betydning)
- I kan reflektere over og identificere årsager til folkemordets begyndelse
- I kan definere og forholde jer kritisk til definitionen for et folkemord
- I kender til de Internationale regler for et folkemord (FN`s folkedrabskonvention)
- I kan redegøre for folkedrabets aktører (hvem begår folkedrab)?
- I kan forholde jer kritisk til FN og verdenssamfundets rolle – hvorfor greb de ikke ind før?
- I kan vurdere mediernes rolle i folkedrabet herunder forstå den såkaldte CNN-effekt
- I kan reflektere over nuancerne i det juridiske og politiske efterspil i Rwanda
- I opnår indsigt i, hvordan Rwanda er kommet på fode igen efter folkemordet, og hvilke udfordringer landet står overfor i dag
- I kan reflektere over, hvorfor folkedrabet i Rwanda er relevant som undervisningsemne i dag ved at koble begivenhederne i Rwanda til den aktuelle udvikling i dag


Materiale
Den nye verden, ”Afkoloniseringen i Afrika” (side 37 + side 52-59)
”Hvad er folkedrab” fra Folkedrab.dk: Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud | folkedrab.dk
”Rwanda” fra Folkedrab.dk: Rwanda | folkedrab.dk
”Det politiske efterspil”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/politiske-efterspil-rwanda

”Det juridiske efterspil”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda

”Det militære efterspil”: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/militaere-efterspil-rwanda

”Helten forvrænger folkemordet” (artikel fra Information, 13. november 2014: https://www.information.dk/kultur/2014/11/helten-forvraenger-folkemordet)
Da FN og USA lod Rwanda i stikken - Kongressen.com
Dallaires fax til FN (11. januar 1994): http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/cable.html
Mediernes ansvar: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend-2
Filmmateriale:
Hotel Rwanda, http://folkedrab.dk/sw91764.asp
Rikke og folkemordet” (30 min, DR2, 2013).

Podcasts:
”Rwandas folkemord” fra Bakspejl (2020)
“Hotel Hollywood” fra Genstart
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hitlers vej til magten

Læringsmål til forløbet:
- I kan beskrive Versaillestraktatens økonomiske konsekvenser for - Tyskland og den tyske befolkning.
- I kan beskrive og forklare Hitlers vej til magten i Tyskland.
- I kan analysere historisk kildemateriale med henblik på at reflektere over, hvilke svar kilderne give.
- I kan forklare, hvad Holocaust gik ud på sat reflektere over, hvorfor det er et krav, at I skal undervises i netop Holocaust
- I kan reflektere over historiebrug i forbindelse med Holocaust

Materiale i forløbet:
"Det tredje rige" af Peter Frederiksen
Uddrag fra "Mein Kampf" om Hitlers racelærer
Dokumentar: "KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film" (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den kolde krig

Introduktion til forløbet
Forløbet om den kolde krig har flere formål:

- At belyse hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden i to modstridende ideologier.
- At undersøge præmisserne for denne kolde krig, især i forhold til den militære magtbalance og supermagternes syn på resten af verden gennem et kold krigs-filter og ikke mindst deres syn på sig selv.
- At diskutere ud fra forskellige typer af materiale, hvorfor USA og kapitalismen gik sejrrige ud af den kolde krig, og hvilke konsekvenser det fik.

For at indskrænke en allerede meget stor undersøgelse bliver der lagt vægt på at se konflikten fra amerikanernes synspunkt, da det, vi vil undersøge er, hvordan deres syn på sig selv og på verden influerede på deres udenrigspolitik.  


Læringsmål for forløbet
• I kan definere, hvad en politisk ideologi er og forklare forskellene på de to stridende ideologier under den kolde krig
• I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med den kolde krig
• I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale
• I kan anvende kildekritik til at forklare supermagternes syn på hinanden og sig selv i givne tidsrum i løbet af den kolde krig
• I kan argumentere for årsagerne til og reflektere over konsekvenserne af Sovjetunionens fald i 1991

Materiale i forløbet:
”Grundbog til historie – Fra kold krig til globalisering” af Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg (2010), side 69-80, side 83-84, side 89-93, side 161-171
Uddrag fra Churchills jerntæppetale + Stalins svar

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina efter 1949

Læringsmål for forløbet:

- I kan beskrive og forklare Kinas historiske udvikling fra 1949 til i dag med udgangspunkt i Kinas Kommunistiske Parti.

- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale og anvende kildekritikken til at formulere historiske problemstillinger i forbindelse med Kinas udvikling.

- I kan stille spørgsmål til samt reflektere over, hvilken rolle Kinas historiske udvikling spiller for KKPs konsolidering og legitimering af sig selv.

Materiale i forløbet:
- Første afsnit af dokumentarserien Kinas nye imperium (”Kina vågner”)
- ”Kina på tærsklen til det 21. århundrede”, side 35-45 + 65-69
- Kilde: Spurvejagt (1958) + propagandaplakat om spurvejagten
- ”Nedkæmpelse af oprøret på Den himmelske freds plads” (kilde af Deng Xiaoping 1989)
- Propagandaplakat: “The industry of the fatherland develops by leaps and bounds and frightens England so that it trembles with fear” (1958)
- Propagandaplakat: “The commune's canteen is powerful, the dishes are deliciously made.
- Side 243-247 i "Vores verdenshistorie 3" af Peter Frederiksen
- Spillefilm: "Maos sidste danser”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i krig

Introduktion til forløbet
I dette forløb ”Danmark i verden” er der fokus på den danske udenrigspolitik fra 1914 til i dag. En undertitel til forløbet kunne være ”Fra neutralitet til aktivistisk udenrigspolitik”. Der er forskellige nedslag og fokuspunkter i forløbet. Af nedslag er der: Første Verdenskrig, Samarbejdspolitikken og Augustoprøret 1943, Efterkrigstiden – Danmark i den kolde krig samt Danmark i Europa (europæisk samarbejde). Desuden vil der være et særligt fokus på Krigen mod terror, hvor vi især beskæftiger os med Irakkrigen.


Læringsmål for forløbet
- I kan beskrive de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan huske og gengive centrale begivenheder i forbindelse med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag.
- I kan analysere og anvende forskellige typer kildemateriale. ’
- I kan anvende kildekritik til at argumentere for årsagerne til Irak-krigen og til at stille spørgsmål til/reflektere over konsekvenserne af Irak-krigen (med fokus på Danmarks deltagelse).  

Materiale i forløbet:
Fra verdenskrig til velfærd, side 135-141, side 154-155
”Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen1940-1945” (fra www.danmarkshistorien.dk )
”Augustoprøret” – Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/29-august-1943-augustoproeret/
”Krigen mod terror” fra Danmark i krig – fra nationale konflikter til international aktivisme (side 144-150) af Olaf Søndberg.
Uddrag fra Resolution 1441
Uddrag fra Bush-doktrinen
”Statsministeriet om Irak-krigen”
”Spørgsmål til statsministeren 25. februar 2003 om Danmark skal følge FN eller USA
”Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak”
”Spørgsmål til statsministeren 3. februar 2004”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologi og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer