Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2020/21 - 2024/25
|
Institution
|
X - Roskilde Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Jakob Heuseler
|
Hold
|
2022 HI/p (1p HI, 2p HI, 3p HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Romerriget
Et forløb om antikkens Romerrige med fokus på
- At eleverne skal kunne arbejde med periodisering
- At eleverne i praksis skal kunne kildekritisk skelne
imellem og anvende forskelligt kildemateriale
I forløbet arbejdes med Romerrigets tid med republik
og kejsere. Særligt er der fokus på disse centrale karakteristika fra perioden:
- Clientela-systemet, slavesamfundet og dagligdagslivet, som det så ud i Pompeji.
- Endvidere på hvorfor romerriget brød sammen og på hvad romerrigets betydning var for dens eftertid.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Dansk vikingetid og europæisk middelalder
I dette forløb ses på dansk vikingetid og europæiske middelalder. I forhold til sidstnævnte er følgende i fokus:
- Middelalderen karakteriseres med fokus på forholdet imellem de 2 magter, pavens og kejserens. Her er nedslaget investiturstriden, hvorom der laves en mindre skriftlig afrapportering. ligeledes ses der nærmere på især korstogene og den sorte død, hvormed det moderne, ensomme menneske opstod.
- I forhold til vikingetiden ses vikingerne som handels- og sørøvere. Ligesom vi ser på de forskellige typer af levn og beretninger fra tiden: Jellingestene, Trelleborgene mm. Endelig ses nærmere på erobringen af England og vi slutter af med at diskutere i hvilket omfang der er forskel imellem vikingetid og tidlig middelalder.
Det overordnede mål er elevernes kompetence til at arbejde med brud og kontinuitet i historien. Her med fokus på det diakrone tidsperspektiv: Den klassiske opdeling af middelalderen i 3 diakrone faser og så til spørgsmålet om vikingetiden ret beset ikke "bare" bør kaldes tidlig middelalder?.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Frederiksen, Olsen, Søndberg: Grundbog til historie (Fra oldtiden ...), Systime; sider: 111-123, 130-138, 140-143, 148-151, 156-159
-
Spøgsmål til middelalderen1 (5) (2).docx
-
Spøgsmål til middelalderen2.docx
-
Spøgsmål til middelalderen3.docx
-
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime; sider: 27-35, 38-47
-
Spøgsmål til vikingetiden1 (1).docx
-
Spørgsmål til vikingtiden2.docx
-
Spøgsmål til vikingetiden3.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave i middelalderens magtkampe
|
30-01-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Dansk-historie-forløbet
Et forløb i dansk-historie som udgangspunkt for 1. DHO-opgaven.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Enevældens indførelse 1660-1661
-
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/enevaelden/?no_cache=1
-
2 Skema til oversigt over henholdsvis valgkongedømme spørgsmål til dokumentar.docx
-
Den enevældige stat, 1660-1814
-
Ekskursion til Roskilde Kloster.docx
-
Peter Frederiksen m.fl. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008 (s. 224-225. Oplysningstid).pdf
-
Knud Helles. Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal 1998. (s. 120-121. Om oplysningstænkere og oplysningstid).pdf
-
Faktalink -Introduktion til Den Franske Revolution.docx
-
Den franske menneskerettighedserklæring.pdf
-
Dansk-historie 2.gang.docx
-
Dansk-historie 3.gang.docx
-
Periodequiz: Enevælde, 1660-1814
-
Den franske menneskerettighedserklæring. Opgaver (1).docx
-
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime; sider: 124-125, 134-135, 146-147
-
Uddrag af Struensees kabinetsordrer (dvs. love) 1770-1771. Fra Johnny Thiedecke. For Folket. Pantheon 2004.pdf
-
Dansk-historie 4.gang.docx
-
5. Oplyst enevælde i Danmark -og Struensee.pptx
-
Martin Cleemann Rasmussen m.fl. Danmarks historie. Lindhardt og Ringhoff, 2014 (kap. 11, s. 199-210. Demokrati).pdf
-
Orla Lehmann, 1810-1870
-
7 Opgaver til enevældens fald.docx
-
Periodequiz: Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914
-
læsehjælp til Orla Lehmann –Falstertalen januar 1841.docx
-
Orla Lehmanns tale Danmark til Ejderen. 28. maj 1842. Uddrag.docx
-
Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet 20. marts 1848 (1).docx
-
Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848 (1).docx
-
Året 1848 og overgangen fra enevælde til indskrænket monarki
-
Artikel -Fredeligt. Apropos Lømmelpakken. Weekendavisen 2009.docx
-
10 Skemaskitse til historisk diskussion.docx
-
Det danske demokrati, efter 1849
-
En pæn og absolut ikke sindsoprivende danmarkshistorie
-
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
-
Spørgsmål til Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Ekskurisonen til Roskilde Kloster og Museum
|
20-03-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Aztekerriget og renæssancen
Med afsæt i den europæiske middelalder arbejdes der med Aztekerriget og renæssancens Europa:
- Vi ser kortvarigt på de norditalienske kunst- og kulturbyer samt på den nordeuropæiske reformation.
- Vi ser nærmere på den Iberiske halvøs store opdagelsesrejser, der leder frem til at vi kan kigge mere specifikt på det Aztetiske rige, der forsvandt ved mødet med europæerne.
De overordnede mål er elevernes kompetence:
- Til at arbejde med brud og kontinuitet i historien, hvilket i denne forbindelse kompliceres af at der også arbejdes med det diakrone og synkrone tidsperspektiv.
- Endvidere øves elevernes kompetencer i at analysere en historisk begivenhed - her den spanske erobring af Aztekerriget, når der er flere forskellige synsvinkler på denne.
Endelig runder vi af et prøveforløb inden vi lige ser på enevælden, som en overgang til et større forløb om de store revolutioner.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Hvorfor besejredes aztekerriget?
|
01-09-2023
|
Opgave i de store opdagelsesrejser
|
22-09-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
De store revolutioner
Med afsæt i enevælden er dette et langt forløb om de store revolutioner. Først den amerikanske, nationale revolution, som eleverne
får vist en analysemodel for. Vel at mærke en analysemodel der skal bruges på de efterfølgende revolutionsforløb om den franske og engelske.
Herefter arbejder eleverne enkelt- og parvis med en større analyse af den store franske revolution,
der til slut afleveres som en opgave til godkendelse eller genaflevering.
Læringsmålene er:
- At vi skal kunne forstå og anvende et kronologisk analyseværktøj på en kompleks revolutionsperiode.
- At vi skal kunne analysere forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til dette materiale.
For at nå disse 2 læringsmål arbejdes der med skriftelighed i dette historieforløb, hvilket ellers ikke er en dimension, som findes i historie. Dette for at alle eleverne kan lære at lave en selvstændig, historisk analyse, herefter betegnet historieundersøgelse.
En progression, hvor eleverne trin for trin får synliggjort og lært, hvad den gode historieundersøgelse er. Netop ved at aflevere og eventuelt genaflevere historieundersøgelsen sker der en løbende, synlig evaluering af, hvor langt eleverne er kommet i at beherske førnævnte læringsmål.
Når denne analysekompetence beherskes undersøges dele af den industrielle revolution i England, som
overgang til imperialismen.
Løbende arbejdes med det perspektiverende læringsmål:
- At vi skal kunne vurdere "arven" efter oplysningstidens revolutioner i et nutidigt perspektiv
Bemærk at "Den industrielle revolution i England" først afsluttes lidt inde i det næste forløb eftersom holdet var på ekskursion til Nationalmuseet for at se på "Stemme fra kolonierne", hvilket efterfølgende blev viderebearbejdet på skolen.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave i den store franske revolution
|
14-12-2023
|
Selvstændig undersøgelse af den store franske R.
|
25-01-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Imperialismen og Afrika
I forlængelse af det industrielle revolution ser vi på imperialismen og Afrika. Afsættet er overordnet det engelske imperium i perioden fra 1870 og til den 1. verdenskrig. Herefter undersøges via kilder imperialismen i det sydlige Afrika (se imperialisme-afleveringen). Endvidere skal vi på ekskursion til København og se udstillingen "Stemmer fra kolonierne" samt på byvandring på Christianshavn. Afslutningsvis ser vi nærmere på et sevlvalgt emne (se aflevering om koloni- og slavetiden), og der laves en øvelse i et eksamenssæt.
Herefter afrundes i 3. g. imperialismen i forståelsen af kampen-om-en-plads-i-solen og de store alliancesystemer som optakt til den 1. verdenskrig.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave i koloni- og slavetiden
|
13-03-2024
|
Imperialisme opgave
|
13-05-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Den store krig
Bemærk at i lange dette forløb ses en sammenhæng imellem de to verdenskrige. Her er følgende først i fokus:
- Med afsæt i imperialismens undersøges årsagerne til den 1. verdenskrig.
- Der ses på selve verdenskrigen frem til dens afslutning og efterfølgende Versaille-fredstraktat.
Endelig laves et prøveeksamenssæt i den 1. verdenskrig og dens følger.
Centralt for eleverne er:
- At lære at undersøge et kompleks årsager til historiske begivenheder samt se på deres konsekvenser
- At se de længere linjer i historien - her fra imperialisme til og med 2 verdenskrige
- At øve hvordan det er at arbejde med et eksamenssæt i historiefaget
Hernæst ses på følgende:
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Kreativitet
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
Titel
8
|
Hitler og Holocaust
Her vil vi se på mellemkrigstiden og på vejen til 2. verdenskrig og dermed holocaust. Følgende er i fokus:
- Tyskland i mellemkrigstiden med særligt fokus på Hitlers vej til magten.
- Vejen til den 2. verdenskrig, lidt om selve krigen og dens afslutning.
- Nürnbergdomstolen og særligt om betydningen af Holocaust.
I dette forløb arbejdes der med følgende kompetencer:
- Gruppearbejde med udvalgte emner om mellemkrigstiden, som der til slut formidles for resten af klassen
- Øve i at arbejde med et eksamenssæt
- Forstå hvor kompleks en periode, som fx mellemkrigstiden Tyskland, er og hvordan Hitler fik magten og siden forvaltede den.
- At prøve på at forstå omfanget af Holocaust og hvad omfanget af dets rædsler betyder for vores moral
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Peter Frederiksen: Det tredie Rige, Systime; sider: 20-27, 29-53, 55-73, 75-79, 81-87, 89-97, 99-107, 109-122, 133-141, 146-151, 155-167, 174-185, 188-197, 212-219, 226-228
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 1.gang (1).docx
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 2.gang.docx
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 3.gang.docx
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 4.gang.docx
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 5a.gang.docx
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 6a.gang.docx
-
Historie-A-stx-august-2017 (7).pdf
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 7.gang.docx
-
Stanton: Folkedrab som stadier
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 8.gang.docx
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 9.gang.docx
-
Tyskland i mellemkrigstiden - 10.gang.docx
-
Den 2. verdenskrig.docx
-
Holocaust, skyldogansvar.docx
-
Holocaust,skyldogansvarfortsat.docx
-
Hannah Arendt's lessons for our times: the banality of evil, totalitarianism and statelessness
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Den kolde krig
I dette forløb ser vi nærmere på den kolde krig. Her belyses følgende:
- Først - som en overgang fra verdenskrigene - hvordan en alliance, der sammen vandt 2.verdenskrig, allerede inden krigens slutning slog sprækker og endte i en opdeling af verden anført af to, konstant stridende supermagter, USSR hhv. USA.
- Undersøge præmisserne for den kolde krig, især i forhold til den militære magtbalance og supermagternes syn på resten af verden gennem et kold krigs-filter og ikke mindst deres syn på sig selv. Dette belyst gennem nedslag i nogle af den kolde krigs skuepladser, særligt Berlin og Cubakrisen.
- Til sidst at se på hvorfor USA gik sejrrige ud af den kolde krig, og derudfra diskutere hvorvidt det betød afslutningen på historien.
Læringsmål for forløbet:
- Eleverne kan huske og arbejde med centrale begivenheder og udviklingslinjer i forbindelse med den kolde krig
- Eleverne kan analysere og anvende forskellige typer af "farvet" kildemateriale, såsom taler, dokumentarfilm mm.
- Eleverne kan dykke ned i enkelte af den kolde krigs konflikter og via via kildekritik nå frem til at forklare, hvorfor supermagternes ageren fik så voldsomme konsekvenser for den øvrige verden i form af krig og frygt og afhængighed.
- At eleverne får muligheder for at øve og reflektere over, hvad grundene er til at en historisk periode starter og begynder, herunder Berlins symbolske betydning under den kolde krigs 40 årige lange historie.
Samlet set er der i dette forløb et stort fokus på at arbedje med vurdering og diskussion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Danmark i Verden
I dette sidste forløb ser vi på den nyeste historie. Dette såvel i forhold til et dansk som et internationalt perspektiv:
- Globaliseringens forskellige faser og et overblik
- Danmarks internationale orientering. Særligt fokus er der dels på spørgsmålet om hvorvidt Danmarks har ført en mere aktivistisk linje efter 2. verdenskrig og videre
siden den kolde krigs afslutning, jævnføre vores tilslutning til Nato, Fn, Eu mm.
- Dels med nedslag i vores danske velfærdshistorie, hvor vi ser på hvordan vores velfærdssamfund har udviklet sig henover de sidste godt og vel 100 år.
- Endelig ser vi tilsidst på historiens lange linjer
I fokus er at eleverne forsat lærer at:
- Arbejde med et ukendt kildemateriale og løfte en vurdering og diskussion herud fra
- Se Danmark i lyset af den internationale, globale udvikling
- Prøve på at arbejde med helt samtidige materialer, som i højere grad farves af at vi selv er helt tæt på historien.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Intet forløb
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
0,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954052",
"T": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954052",
"H": "/lectio/1076/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73413954052"
}