Holdet 2022 HI/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Søren Rygaard Jensen
Hold 2022 HI/q (1q HI, 2q HI, 3q HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magt i Danmark
Titel 2 Køn og ligestilling
Titel 3 Hitlers magtovertagelse i Tyskland
Titel 4 Amerika - idealer og realiteter
Titel 5 Skiftende Verdensordener 1: Berlin i centrum
Titel 6 Kina - fra kejserrige til supermagt
Titel 7 Skiftende verdensordener 2: Efter Den Kolde krig
Titel 8 Fra industrialisering til velfærdsstat
Titel 9 Det græske demokrati
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magt i Danmark

I dette forløb undersøges magtens udvikling i Danmark.

Forløbet indledes i med et mere omfattende nedslag i Vikingetiden, hvor Danmark bliver til, bliver kristent og bliver frygtet i Europa. Her introduceres også den kildekritiske analyse.

Hernæst arbejdes med lidt længere linjer, hvor magtforhold og analyser af magtens billeder, samt centrale kilder skaber en forståelse af udviklingen i magtforholdene i Danmark. Der er kortere nedslag i middelalder, de valgte konger i Renæssancen, enevælden, den oplyste enevælde, nationalismen, det konstitutionelle monarki, parlamentarismen og mediernes tid, samt nogle overvejelser til sidst omkring, hvordan historien om magt skal skrives fra 2000-2024.

Forløbets problemstilling: Hvordan har magtforholdene i Danmark udviklet sig gennem tiden? Hvad har skabt brud og kontinuitet?

I forløbet berøres og introduceres eleverne til en lang række faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden  
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet dækker følgende kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (fokus på nationale)
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (magt i DK)
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (Vikingerne)
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (Vikinger)
- politiske og sociale revolutioner (styreformer i forandring)
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (mest om demokratiets indførelse)
- historiebrug og -formidling (om vikinger + at skrive historie selv)
- historiefaglige teorier og metoder (kildekritisk metode)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn og ligestilling

Forløbet er lavet som histories del til DHO-forløb i samarbejde med dansk. Der fokuseret på kvinders ændrede holdning fra 1850 til i dag.

Særlige nedslag omkring Sædelighedsfejden, Kvinders valgret, Rødstrømpebevægelsen og lighed på arbejdsmarkedet og familien - der er både fokus på brud og kontinuitet

Central problemstilling for dette forløb: Hvordan og hvorfor har kvinders position ændret sig? Hvilke barrierer har der været for dette.

Kilder og tekster fra kvinfo ligger nu på: https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/overview?homepageId=309002300

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hitlers magtovertagelse i Tyskland

Forløbets omdrejningspunkt er problemstillingen:

Hvordan kan det være, at Hitler kom til magten i Tyskland - endda demokratisk valgt?

Samt: Hvordan kunne holocaust finde sted?

I forløbet undersøger vi, hvilke faktorer der blev afgørende for, at Hitler kunne overtage magten i Tyskland. Særlig vægt på det nye demokrati, økonomi, propaganda mv.

Vi undersøger endvidere nazisternes anvendelse af magten med særligt fokus på Holocaust og noget viden om Anden Verdenskrig.

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Amerika - idealer og realiteter

I dette forløb arbejder vi med udgangspunkt i opdagelsen af Amerika med skabelsen af de værdier og den identitet, som mange amerikanere ser som noget exceptionelt - og vi ser på, hvordan disse værdier har haft betydning i historien for forskellige grupper.

Centrale problemstillinger for dette forløb:
Hvordan er amerikanske værdier og identitet skabt? Hvilken betydning har de haft igennem historien - særligt i forhold til minoriteters rettigheder (og særligt afroamerikanerne)?

Første del af forløbet er i slutningen af 2g, og anden del i starten af 3g. De to forløb er sammenhængende.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skiftende Verdensordener 1: Berlin i centrum

Første del af forløbet om de skiftende verdensordener: Hvordan påvirkede Den Kolde Krig Tyskland og Berlin?

Klassen var i Berlin på studietur - dog ikke med historielæreren.

Forløbet omhandler særligt kernestofområderne:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Forløbet starter i 1945 efter Anden Verdenskrig og har fokus på verdensordenen, og hvordan den ændrer sig, og hvordan det storpolitiske spil forløber.
Der bliver lagt vægt på de længere udviklingslinjer, hvordan forskellige begivenheder bidrager til udviklingen, samt hvad der skaber forandring. Vi arbejder meget med kildeanalyse og med historiefremstilling og diskussion af årsager til de brud, der er i perioden.

Centrale problemstillinger for dette forløb:
1. Hvordan udbrød Den Kolde Krig?
2. Hvordan var forholdene i Berlin under Den Kolde Krig?
3. Hvorfor sluttede Den Kolde Krig?
4. Hvordan har USA handlet i et unipolært system efter Den Kolde Krig?

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kina - fra kejserrige til supermagt

Kina som en ny supermagt - hvordan er deres nyere historie forløbet, og hvad kan forklare etableringen af en statsstyret kapitalisme og deres mere revisionistiske vej, hvor Kina ønsker en anerkendelse i det internationale system?

Forløbet omhandler Kinas historie med perspektiv til de længere linjer i kejsertiden, men med fokus på Kina under og efter Mao.

Central problemstilling for dette forløb:
- Hvordan er Kina gået fra kejserdømme til lukket kommunistisk diktatur under Mao til at være på vej til at være en ny supermagt?
- Hvilken betydning har kejsertiden for det moderne Kinas selvforståelse?

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skiftende verdensordener 2: Efter Den Kolde krig

I anden del af forløbet ser vi nærmere på udviklingen af verdensordenen efter 1989, hvor vi også undersøger ændringer i Danmarks udenrigspolitik.

Det samlede forløb "Skiftende verdensordener" omhandler særligt kernestofområderne:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Forløbet starter i 1945 efter Anden Verdenskrig og har fokus på verdensordenen, og hvordan den ændrer sig, og hvordan det storpolitiske spil forløber.
Der bliver lagt vægt på de længere udviklingslinjer, hvordan forskellige begivenheder bidrager til udviklingen, samt hvad der skaber forandring. Vi arbejder meget med kildeanalyse og med historiefremstilling og diskussion af årsager til de brud, der er i perioden.

Centrale problemstillinger for dette forløb:
1. Hvordan udbrød Den Kolde Krig?
2. Hvordan var forholdene i Berlin under Den Kolde Krig?
3. Hvorfor sluttede Den Kolde Krig?
4. Hvordan har USA handlet i et unipolært system efter Den Kolde Krig?

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra industrialisering til velfærdsstat

Vi arbejder med industrailisering, arbejderbevægelse, udviklingen af partisystemet, samt velfærdsstatens etablering.

Central problemstilling for dette forløb: Hvordan var levekår for de forskellige klasser under industrialiseringen, og hvordan og hvorfor forandrede de sig, herunder hvordan blev velfærdssamfundet skabt i Danmark?

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det græske demokrati

Forløbet tager udgangspunkt i Athen i Antikken og bystatens styreformer og liv. Der pespektiveres både til Sparta, men også til diskussioner om demokrati og styreformer senere.

Central problemstilling for dette forløb: Hvordan var styreformerne i Antikkens Hellas, og hvordan er datidens erfaringer og diskussioner blevet anvendt i senere diskussioner om styreformer. Her perspektiveres der særligt til det danske demokrati ved indførelsen i 1849 og demokratiet i dag.


Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Et kort opdaterende og repeterende forløb med fokus på historiens lange linjer, samt hvordan der er blevet arbejdet med centrale begivenheder i det samlede historieforløb.

Desuden bruges to moduler på en eksamensøvelse.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Globalisering
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer