Holdet 2022 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Freja Schloss
Hold 2022 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Hvad er danskhed?
Titel 3 DHO - Kampe for ligestilling
Titel 4 Hvorfor opstår krige?
Titel 5 Hvad kan vi lære af romerne?
Titel 6 Europas storhed og fald?
Titel 7 Hvorfor opstår revolutioner?
Titel 8 Hvorfor kan folkemord ske?
Titel 9 Hvorfor er Israel-Palæstina konflikten så håbløs?
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad er danskhed?

Under coronakrisen talte vi om "samfundssind", om hvordan vi i Danmark var gode til at stå sammen. Når fodboldlandsholdet vinder kampe, får det bølger af nationale følelser til at skylle ind over danskerne. I forskellige situationer styrkes den nationale sammenhængskraft, men hvad er det for et fællesskab, der samler os, og hvor kommer det fra?

Diskussionen om hvad der definerer danskhed er reelt en politisk kampplads, og formålet med forløbet er at give en indsigt i hvilke historiske begivenheder og perioder, der har formet forestillingen om det danske. Med særligt fokus på vikingetiden og den danske middelalder, vil forløbet taget udgangspunkt i hvordan perioder i danmarkshistorien har præget fortællingen om den nationale identitet.

"I et historisk perspektiv er danskhed noget foranderligt"
                           (Janus Møller Jensen, direktør på Det jødiske Museum)

Faglige mål:
- at opnå viden om vikingetidens samfund og udvikling, og at kunne diskutere vikingernes rolle for senere national identitet
- at opnå viden om den danske middelalder, og at kunne diskutere middelalderens betydning for senere national identitet
- at opnå viden om de nationale tragedier og nationalismen/patriotismen i 1800-tallet, og at kunne diskutere 1800-tallets betydning for senere national identitet

Problemstillinger:
- Hvornår opstod vikingetiden som periodebetegnelse? (og hvorfor?)
- Hvorfor ekspanderede vikingerne?
- Hvilke udviklingsfaser fandt sted i vikingetiden?
- Var vikingerne brutale og voldelige eller fredelige handelsfolk?
- Hvorfor blev Danmark et kristent land?
- Hvorfor er vikinge-rollespil og asa-tro blevet populært?
- Hvilken rolle spiller vikingerne i danskernes nationale bevidsthed?
- Hvad var den danske middelalder karakteriseret ved før Valdemarerne?
- Hvad var den danske middelalder karakteriseret ved under Valdemarerne?
- Hvilken rolle kom Valdemarstiden til at spille for senere perioders opfattelse af danskhed?
- Hvorfor og hvordan kommer danskheden til udtryk i 1800-tallets Danmark?
- Hvordan udspiller debatten om danskheden sig i vores samtid?

Forløbet vil behandle følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Kampe for ligestilling

- Hvor kommer opfattelser og forventninger til kønnene fra?
- Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelser udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?
- Hvilke årsager er der til, at nogle kampe lykkedes, mens andre stadig kæmpes?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor opstår krige?

Den 24. februar 2022 startede Putin en invasionskrig i Ukraine. Krigen var en overraskelse. Selvom Rusland i perioden inden krigen havde mobiliseret tropper tæt på Ukraine, så vurderede de fleste eksperter på forhånd at det ikke ville ske, fordi det ville være irrationelt og reelt ikke i Ruslands interesse.

Vi havde også vænnet os til, at invasionskrige i Europa hørte fortiden til. At nationalstaternes landegrænser var fastlagte gennem historiske konflikter. At vi for sjov kunne fnise og sige "Danmark til Ejderen!", men naturligvis underforstået tænke, at det reelt ville være vanvittigt, hvis man i dag gik i krig for at at erobre en del af nabolandets territorium. Bare Trumps tidligere ønske om at USA ville købe Grønland vakte hånlatter og blev af Mette Frederiksen kaldt for "absurd".

Så hvad sker der lige nu - hvilke historiske årsager kan forklare krigen i Ukraine? Og hvilke grunde kan vi (ud fra tidligere krige) identificere til at krige begynder?

Forløbet vil omhandle motiverne til at gå i krig i forskellige perioder af historien. Vi vil undersøge hvordan magthavere legitimerer krigsinitiativer, hvordan krige har ændret karakter og hvordan man har mobiliseret soldater til at gå i krig.

- "Krig er en fortsættelse af politik med andre midler"
(Carl von Clausewitz)

- “I krig er sandheden det første offer”
(Aischylos, 526-456 fvt.)

- “You can't say civilization don't advance... in every war they kill you in a new way.”
(Will Rogers)

- “All great civilizations, in their early stages, are based on success in war.”
(Kenneth Clark)

- "Krig er som en ægte kamæleon, fordi krig tilpasser sin karakter til hver specifikke situation"
(Carl von Clausewitz)

Forløbet vil undersøge følgende problemstillinger:
- Har årsagerne til krige ændret sig historisk - hvorfor (ikke)?
- Hvad er en retfærdig krig?
- Hvorfor har Danmark været i krig i Nordafrika og Mellemøsten i vores samtid?
- Hvad definerer om en krig er "god" eller "dårlig"?

Forløbet tager udgangspunkt i:
- Ruslands krig i Ukraine (2022-?)
- Irakkrigen (2003-2011)
- USA's krig i Vietnam (1954-1973)
- Svenskekrigene (1563-1720)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad kan vi lære af romerne?

Romerne er kilde til enorm fascination og inspiration i dag. Det gælder både i faglitteraturen og i populærkulturen. Men hvad er
det ved romerne, der gør dem relevante for vores tid?

Faglige mål:
- viden om de væsentligste politiske forhold i Romerriget
- at kunne diskutere Romerrigets politiske udvikling og betydning

Forløbet vil fokusere på især to store fænomener: styreformer og geografisk ekspansion

Følgende problemstillinger vil blive behandlet:
- Hvordan grundlægges Rom, og hvilken identitet har den romerske bystat?
- Hvorfor blev Romerriget så mægtigt, hvorfor bestod det så længe og hvorfor faldt det sammen?
- Hvilken rolle spillede slaverne for Romerriget?
- Hvorfor blev Romerriget et kejserdømme, når romerne var så stolte af republikken?
- Hvorfor vandt kristendommen indpas?
- Hvordan bruges Romerriget i dag?

Kernestof (fra bekendtgørelsen):
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime, 2010. Side 37-66.
- Suno Scharling: Augustus. Gyldendal, 1999. Side 17-43.
- diverse kilder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europas storhed og fald?

Vi kender til Marco Polo, Christoffer Columbus og flere andre opdagelsesrejsende og deres ekspeditioner. Vi ved at Indien, USA og flere andre lande har været en del af det britiske imperium. Vi ved at der tales spansk i Chile og Argentina, portugisisk i Brasilien, engelsk i Australien og fransk i dele af Afrika. Vi ved også at europæerne fragtede afrikanere til det nuværende USA for at udnytte dem som slaver. Vi ved også at europæerne gradvist mistede deres magt og kontrol med resten af verden. I dag ligger fokus i stedet på USA og de såkaldte BRIKS-lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika).

Men hvorfor var Europa så dominerende i en lang periode, hvorfor mistede Europa sin dominans og hvilke spor har dominansen efterladt?

Forløbet behandler følgende problemstillinger:
- Hvilke kulturmøder var der før opdagelsesrejserne, og hvorfor var de anderledes end 1400- og 1500-tallets opdagelsesrejser? (bl.a. vikingetidens kulturmøder, korstogstidens kulturmøder)
- Hvilke motiver havde europæerne til at tage på opdagelsesrejser?
- Hvem sponsorerede ekspeditionerne og hvorfor?
- Under hvilke omstændigheder foregik ekspeditionerne?
- Hvilke følger fik ekspeditionerne?
- Hvorfor udviklede opdagelsesrejserne sig til kolonisering?
- Hvilke diskussioner fandt sted i moderlandene om koloniseringen, og hvilke prioriteringer havde moderlandene i forhold til koloniseringsbestræbelserne?
- Hvilken drejning tager europæernes dominans med imperialismen?
- Hvordan, hvornår og hvorfor trak de europæiske lande sig tilbage?
- Hvilken betydning har koloniseringen haft for de tidligere kolonilandes udvikling frem til i dag? (Failed/Fragile States Index - hvorfor?)
- Hvilken global magtposition har Europa i dag? (Romano Prodi "irrelevant")

Forløbet er struktureret todelt: dels som fælles introduktion i begyndelsen af forløbet, dels som projektarbejde i slutningen af forløbet, hvor hver gruppe tildeles et område/land/kontinent, og hvor opgaven består i at analysere hvilken rolle europæernes engagement og dominans i denne del af den nye verden har spillet. Forløbet afsluttes med en mundtlig præsentation for klassen og udlevering af en synopsis til klassen i forbindelse med oplægget.

Forløbet vil primært behandle følgende kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvorfor opstår revolutioner?

Vores konnotationer til ordet revolution er ofte positive - modige mænd, der risikerer deres liv for andres frihed - men revolutionsbegrebet er mangetydigt, for nogle revolutioner medfører regimer, der agerer værre end tidligere regimer. Så hvem afgør, om en revolution er god?

Revolutioner præger os og det post-revolutionære samfund, vi lever i - de tankegange, som revolutionerne medfører, skaber vores nye måde at forstå verden på. Samtidig med at vi er "produkter" af revolutionerne, er revolutionerne også produkter af os - revolutioner skabes af individer, der beslutter at "nu er det nok, og noget må gøres". Mennesket er i revolutionshistorien oprigtigt historieskabende!

Forløbet tager udgangspunkt i teoretiske tilgange til revolutioner. Herefter vil vi studere dynamikken i forskellige revolutioner, men løbende relatere empiri til teori.

- "A revolution is impossible without a revolutionary situation; furthermore, not every revolutionary situation leads to revolution."
Vladimir Lenin, 1915.

- "Those who make peaceful revolution impossible will make violent revolution inevitable."
John F. Kennedy, 1962.

- "The revolution is not an apple that falls when it is ripe. You have to make it fall."
Che Guevara, 1965.

Følgende problemstillinger vil blive behandlet:
- Hvordan definerer vi revolutioner? Hvad afgør om en historisk begivenhed kan kaldes en revolution?
- Hvorfor opstår revolutioner?
- Hvilke faktorer afgør, om revolutioner lykkes?
- Medfører revolutioner et bedre samfund? (fremskridt eller tilbageskridt?)
- Hvorfor opstår revolutioner ikke i visse sammenhænge, selvom samfundet udefra betragtet ”har brug for” en revolution?
- Gør det en forskel, om et land er præget af revolutioner, eller om et land gradvist er blevet reformeret?

Følgende revolutioner vil blive behandlet:
- Den amerikanske revolution 1776
- Den franske revolution 1789
- Den russiske revolution 1917
- Evt. også den iranske revolution (1979)?

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvorfor kan folkemord ske?

60-100 millioner mennesker blev ofre for folkemord i det 20. århundrede, og derfor kaldes det også for ”the century of genocide”. Hvordan kunne det ske? Var menneskeheden i det 20. århundrede mere ond end i tidligere århundreder? Hvorfor blev disse folkemord ikke forhindret af dem, der havde muligheden?

Forløbet tager udgangspunkt i FN’s definition af folkemord og forskellige teoretiske tilgange til forklaringer på folkemord. Herefter vil vi studere dynamikken i forskellige tilfælde af folkemord, men løbende relatere empiri til teori.

- “There is no denying that Hitler and Stalin are alive today...they are waiting for us to forget, because this is what makes possible the resurrection of these two monsters.”
Simon Wiesenthal, 1980.

- ”There aren't just bad people that commit genocide; we are all capable of it. It's our evolutionary history.”
James Lovelock.

- “Civilisation, the orderly world in which we live, is frail. We are skating on thin ice.”
Zygmunt Bauman, 2005.

Følgende problemstillinger vil blive behandlet:
- Hvorfor er det vigtigt at studere folkemord?
- Hvornår kan noget defineres som et folkemord?
- Hvilke teoretiske forklaringer kan bedst beskrive årsagerne til folkemord?
- Hvem ønsker folkemordet – er det en politisk elite (top-down) eller et folk, der ønsker at politikerne skal sørge for at udrydde et andet folk (bottom-up)?
- Hvad har det internationale samfund prøvet at gøre for at forhindre folkemord efter holocaust, og hvorfor har disse anstrengelser ikke forhindret senere folkemord?
- Hvilke forskellige mindekulturer eksisterer efter folkedrabene, og hvilken betydning har mindekulturerne for værdier og politik i vores samtid?

Følgende folkemord vil blive behandlet:
- Armenien 1915-1918
- Holocaust 1941-1945
- USSR (stalinismen) 1928-1953

Følgende kernestof vil blive behandlet:
- menneskerettigheder
- national identitet
- ideologiernes kamp
- nye grænser og konflikter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvorfor er Israel-Palæstina konflikten så håbløs?

Konflikten mellem Israel og Palæstina virker fastlåst og uløselig i dag. Israel har den mest højrenationalistiske regering nogensinde, og relationen mellem israelere og palæstinenserne er værre end nogensinde efter terrorangrebet 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza mellem Israel og Hamas.

Donald Trump har udnævnt Mike Huckabee som ambassadør i Israel – en mand, der tidligere har sagt, at "der ikke findes noget, der hedder en bosættelse". Ifølge Huckabee er bosættelserne i stedet boligkvarterer i Judæa og Samaria, som tilhører Israel. Trump vil nu USA vil overtage og eje Gazastriben og gøre den til "Mellemøstens Riviera". Trump ønsker at de cirka to millioner indbyggere, der er i Gaza, skal flytte til andre lande i regionen, Jordan og Egypten. Noget, som både palæstinensere, jordanerne og egypterne hidtil har nægtet, kan finde sted.

Verdenssamfundet er optaget af alle mulige andre konflikter – den globale ustabilitet og uforudsigelighed med Trump som præsident, Ruslands krig i Ukraine og hybridkrig mod vestlige lande, Kinas fremfærd mod Taiwan, USA’s ønske om at besidde Grønland osv. Det efterlader striden mellem israelere og palæstinensere parkeret i en ulykkelig tilstand.

Men hvorfor er Israel-Palæstina konflikten endt med at være så håbløs?

- Hvorfor opstod konflikten i det hele taget?
- Hvorfor står palæstinenserne i dag i en situation, der er meget værre end FN’s oprindelige delingsplan?
- Hvorfor er Israel i dag en dominerende besættelsesmagt i området?
- Hvordan kan man forklare og forstå - men ikke undskylde - Israels ekstreme fokus på sikkerhed og den brutale fremfærd overfor palæstinenserne?
- Hvad betyder det for fremtidsudsigterne, at konflikten er "metastaseret" til andre lande?

- “…the Israeli-Palestinian conflict has been a tragedy, a clash between one very powerful, very convincing, very painful claim over this land and another no less powerful, no less convincing claim”.
Amos Oz

- “The mortal mind alone cannot devise an answer to the Israeli-Palestinian conflict, because the true answer lies on a level of consciousness that's beyond our mortal thinking. Quite simply, when it comes to Israel and the Palestinians, we need a miracle”
Marianne Williamson

“No matter what's happening in the Middle East - the Arab Spring, et cetera, the economic challenges, high rates of unemployment - the emotional, critical issue is always the Israeli-Palestinian one”.
Abdallah II of Jordan

Formål:
- viden om konfliktens kronologi, zionismen og de omstændigheder, der har påvirket konflikten
- at kunne analysere konfliktens kompleksitet (fx interne stridigheder, territoriale krav, religiøse aspekter, regionale karakteristika, magtforhold mm.)
- at kunne diskutere fredsprocessens muligheder og paradokser
- overblik over de forskellige aktører, der påvirker konflikten, og de forskellige aktørers ambitioner og begrænsninger
- evne til at diskutere konfliktens konsekvenser for forholdet mellem div. aktører på den internationale scene i dag

Forløbet behandler følgende kernestof:
- imperialisme (herunder nationalismen)
- afkolonisering (Storbritanniens tilbagetrækning fra Palæstina ved mandatperiodens afslutning)
- nye grænser og konflikter

Materiale:
- Johan Bender: "Palæstina problemet". Gyldendal Uddannelse, 2005.
- Henrik Wiwe Mortensen: Israel – en stat i Mellemøsten.
- "Pundik - Mit splittede Israel". Dokumentar om Herbert Pundik fra 2015. 52 min. https://www.dr.dk/drtv/program/pundik-_-mit-splittede-israel_158149
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer